Vinanmeldelser

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, Italien

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, ItalienTil webinaret med Sean O’Callaghans i torsdags smagte jeg hans 2017 Chianti Classico fra Tenuta di Carleone … den vin, som Distinto havde med i deres Meet the winemaker box.

Det er 100% Sangiovese fra Radda in Chianti området tæt på vingården i Chianti Classico området … ja faktisk nærmest i midten indenfor grænsen i det gamle Chianti Storico. Vinen er lavet med 20-30% hele klaser med stilke og hele druer, mens resten af druerne afstilkes. Det mener Sean giver vinen mere friskhed og elegance.

Derefter er vinen spontangæret på en både rustfrie tanke, cementtanke og åbne kar. Selve gæring og maceration tager 40-60 dage og faktisk sker der en slags carbonic maceration af de druer, der ikke er afstilket, men ligger nederst.

Sean har gennem tiden forsøgt mange produktionsmetoder, men mener denne med brug af stilke og lang maceration giver den kølige elegance, som han ønsker. Netop den lange maceration er godt for stilkene og gør mindre mindre bitter.

Sean – og flere sommelier – har ofte nævnt, at Seans Sangiovse vine godt kan minde lidt som en baby eller klon af et ægteskab mellem en  Bourgogne og en Barolo. Seans fortolkning af Sangiovese får netop denne kombination af Nebbiolos tanninstruktur og Pinot Noirs elegance.

Efter endt fermentering er denne Chianti Classico lagret 18 måneder i både de rustfrie ståltanke og cementtankene. Sean siger, at 2017 var et vanskeligt år, hvor starten i marts var varm, hvilket så blev efterfulgt af frost i april, hvilket reducerede kvantiteten, men så havde de to varm og tør sommer, hvor druerne ikke voksede helt, som de plejer.

Det betyder, at 2017’eren måske endda er knap så let som den efterfølgende 2018 årgang. Men i næsen har vinen nu imidlertid en fin burgundisk lethed, meget frugtrig med en lille knækket syrligsød frugt og med det samme forstår man nærmest Seans holdning. Den er støvet med tør jord, frugten er nærmest hindbær, sure kirsebær, jordbær, rabarber, røg, let medicinskab, lysegrønne urter, estragon samt en smule ungdomsfedt aka hvalpefedt.

Vinen har en smuk friskhed med masser af røde bør … virkelig frugtrig med en eminent sødsyrlighed, godt integrerede tanniner, pæn tørhed og hvor smager det dog godt. Det er både intenst, let og elegant … lys med bund. Der er lidt fennikel, hindbær og jordbær og en syre, som bare er åleslank, æstetisk og graciøs som en topmodel fra Sports Illustrated. Det er elegant og Houlberg er fan.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 5 – Sean O’Callaghan fra Tenuta di Carleone

Den enøjede Sean “Il Guercio” O’Callaghan er en charmerende og hamrende dygtig vinmager, som Houlberg mødte online til Distintos 5. webinar under overskriften Meet the winemaker. Han er samtidig virkelig interessant at høre på … og så laver han nogle fantastiske vine, hvilket denne aften blev bevist med hans Chianti Classico.

Il Guercio er Sean O’Callaghans øgenavn og betyder den enøjede satan, men det er sagt med et smil, for selvom Sean måske nok er fræk som Vito Corleone i The Godfather, så laver han smukke og bløde vine på vingården Tenuta di Carleone.

Sean “Il Guercio” O’Callaghan

Sean O’Callaghan er englænder, men oprindelig født på Sri Lanka, hvor hans forældre drev en te-plantage. Men allerede som teenager flyttede Sean med familien til England, hvor de boede i Somerset i den sydlige del af landet. Der tilplantede han far en mark med nye vinstokke, hvilket fik den dengang helt unge Sean til at interessere sig for vin.

Derfor sendte faderen Sean til Tyskland for at lære mere om vin, således han senere kunne overtage vinprojektet i England, men i vor tyske broderland blev han voldsomt interesseret i bl.a. Riesling og arbejdede for Diel, hvor han også blev kældermester. Samtidig tog Sean en uddannede som vinmager på universitet i Geisenheim.

På en ferie til Toscana i Italien i 1990 mødte han tilfældigt englænderen John Dunkley,  som sammen med sin italienske hustru Palmina Abbagnano drev vinhuset Riecine i Gaiole in Chianti med hjælp fra ønologen Sergio Manetti, der desværre er død i dag, men dengang ejede det legendariske vinhus Montevertine.

Det møde endte med, at John hyrede den unge Sean O’Callaghan som praktikant, hvor han først blev en del af holdet og lærte masser af Sergio Manetti. Sean blev senere ansvarlig vinmager på Riocine og arbejdede på vingården i over 25 år. Han har lige siden været pænt inspirereret af den stil, som både Montevertine og Riecine fortsat står for.

John Dunkley og Palmina Abbagnano solgte Riecine i 2011, men Sean forblev på vinhuset som vinmager indtil 2015, hvor han rendte ind i den rige, østrigske entreprenør Karl Egger, som  i 2012 havde etableret vingården Tenuta di Carleone ved Castiglioni i Radda in Chianti.

Karl gav Sean et tilbud, som han ikke kunne sige nej til … nemlig muligheden for et partnerskab, hvor Sean O’Callaghan fik totalt frie tøjler til at opbygge vingården, genopbygge vinkælderen og sætte sit eget præg på vinene.

Tenuta di Carleone

Vinhuset Tenuta di Carleone ligger helt præcis i den lille by Villa ved Castiglioni i Radda in Chianti … lige ved siden af ølbryggeriet Chianti Brew Fighters og dækfirmaet Bulli Pneumatici di Bulli. Vi er en lille by, der har en historie, som går tilbage til år 1078, hvor munke grundlagde klosteret Badia a Coltibuono.

Det betyder, at vi er i Chianti Classico zonen … faktisk i det højeste beliggende område i Chianti og Tenuta di Carleone har da også deres marker i 450 og helt op til 700 meters højde og vinene fra Radda in Chianti er da også kendt for en mere frisk side af Chianti Classico.

Det blev grundlagt i 2012 af den østrigske forretningsmand Karl Egger, som sammen med  hans familie blev forelsket i et vidunderligt sted i det sydlige Toscana nær Radda in Chianti og købte en ejendom og startede Tenuta di Carleone.

Selvom ejendommen i forvejen havde lidt marker, så var det Karl Egger, der besluttede sig for at forvandle stedet til en vingård med produktion af Chianti Classico vine. Men projektet fik først rigtig fart, da Sean O’Callaghan kom med om bord. Sean O’Callaghan er således hjernen og hænderne bag vinhuset og vinene derfra.

Samlet har Tenuta di Carleone 100 hektar jord, men heraf er 20 hektar alene vinmarker. Derudover er der masser af olivelunde med tussegamle oliventræer.

Da Sean O’Callaghan joinede projektet, så lavede de først vinene i 2 gamle garager med meget lidt plads, så derfor købte man et gammelt terracotta potteri, som nu er ombygget og danner rammen for Tenuta di Carleone.

Sean har opbygget en vinkælder med både rustfrie ståltanke, moderne cementtanke og egefade i forskellige størrelser, som i de dyreste Bordeaux kældre og driften sker nu både totalt økologisk og biodynamisk. Sean arbejder alene med naturgær, spontangæring samt virkelig lang gæring og maceration. Seans vine er ofte omtalt som værende nærmest burgundiske i stilen.

O’Callaghan er lidt af en rebel, som går sine egne veje, men han har en uovertruffen viden om og forståelse af det lokale mikroklima og terroir samt en unik forkærlighed for Sangiovese druen. Han siger selv,  at hans syn på kun et øje har givet ham alternative måder at anskue vinfremstilling og verden på.

I øjeblikket laver Sean 7 forskellige vine på Tenuta di Carleone og de fleste selvfølgelig på Sangiovese … selv deres Rosato rosévin er lavet på Sangiovese. Men der laves også vin på Cabernet Franc, Merlot og en enkelt på Alicante Bouschet. Sean har plantet 0,5 hektar med hans elskede Riesling drue på et kølig parcel … så bliver det ret spændende, om han en dag også laver en Riesling vin.

Webinaret den 4. marts

Dirigentstokken på dette webinar var igen overladt til Phillip Nordstrand fra Distinto og skulle på vanlig vis stå for løbende interview af Sean O’Callaghan.

Sean tonede hurtigt frem på Zoom meeting skærmen og han startede med at fortælle lidt om hans baggrund og årsagen til, at han havnede på Tenuta di Carleone.

Men ellers blev det en rigtig interessant snak omkring Chianti, området, folks opfattelse af Chianti, klimaændringer, stilen i vinene fra Tenuta di Carleone og Seans egne holdninger og favoritvine.

Sean fortalte, at hans inspiration fortsat er Montevertine og at han elsker den friskhed, som vinene fra netop Radda in Chianti er kendte for. Sean arbejder meget med at sikre vinene god syre, som han selv mener bliver godt integreret i hans vine.

Radda in Chianti skiller sig ud fra andre områder af Chianti ved, at det er køligere, så det er oftest beliggende i højde, der giver de store forskelle på Chianti vine fra forskellige områder. I de seneste 20-30 år tingene ændret en del … tidligere havde man svært ved at få druerne helt modne og i dag er det næsten omvendt.

Mange producenter får derfor i dag meget modne druer, hvilket nemt kan give lidt tunge og klodsede vine. Mange producenter er derfor også i stigende omfang begyndt at lede efter nordvendte marker i stedet for tidligere sydvendte marker,

Sean har forskellige kloner af Sangiovese på sine marker, men går generelt efter de små druer. Derfor anvender Sean heller ikke grøn høst i markerne, da druerne har brug for skygge fra bladene. I stedet høster han tidligt de mest modne druer, som anvendes til hans rosé Rosato og så får de øvrige mere umodne lov til at modne færdigt til brug for rødvinene.

Sean mener dog også, at man fortsat godt kan bruge de gamle kloner, blot man passer dem rigtigt, men i fremtiden kommer dette nok også til at skabe mere individuelle og forskellige vine i Chianti.

Sean snakkede også lidt om Chianti og fremtiden for området. Han fortalte, at mange – både globalt og i Italien – ofte har svært ved at skelne Chianti fra Chianti Classico. Modsat mange andre vinregioner findes der heller ingen særlig betegnelse af, hvor præcis vinene er fra udover enten Chianti eller Chianti Classico.

Og da der vitterlig er store forskellige mellem de mange områder både i Chianti og Chianti Classico, så vil Sean O’Callaghan hellere have, at man brugte områderne som betegnelse, at vinen fx var fra Radda, Greve, Gaiole og tilsvarende. Dermed ville man bedre kunne skabe en mere unik definition af vinene.

Seans topvin Il Guercio – opkaldt efter ham selv – er netop en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Mello i Gaiole, men fremgår jo ikke at beskrivelsen på etiketten på fronten af flasken. Måske skulle Gaiole in Chianti fremgår i fremtiden?

Philip spurgte også Sean om, hvilke vine han helst vil drikke … altså hvis det ikke skulle være hans egne? Sean er stor fan af vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig og Tyskland, men også Nordrhône og selvfølgelig Nebbiolo vine. På den hvide front er det specielt vine på Riesling eller Chenin Blanc … og den store kærlighed for netop tysk Riesling er også årsagen til, at han forsøgsmæssigt nu har plantet denne druesort selv.

Aftenens vin

Det var ikke Seans Il Guercio, som vi denne aften skulle smage fra Distintos Meet the winemaker box, men derimod hans 2017 Chianti Classico. Det er faktisk første gang, at jeg smager vin fra Tenuta di Carleone og jeg blev ret imponeret af vinen.

Min anmeldelse af vinen er selvfølgelig udgivet lige efter dette indlæg (og link findes lige ovenover). men lige nu sidder jeg bare og ærgrer mig over, at jeg ikke tidligere har fået øje på dette lille vinhus … og over, at jeg heller ikke har smagt Il Guercia. Men det er nu skrevet på min bucketlist.

Tak til Distinto og Sean O’Callaghan for en god time i torsdags … virkelig interessant og en fantastisk fyr til at fortælle om sine vine og Chianti. Klasse.

Vinanmeldelser

2017 Poliziano, In Violas Cortona Merlot, Toscana, Italien

2017 Poliziano, In Violas Cortona Merlot, Toscana, ItalienLad os da blive i Toscana en flaskes tid endnu, for den næste vin er denne In Violas Cortona Merlot fra Azienda Agricola Poliziano, som ligger smukt lige på den vestlige side af byen Montepulciano på et af områdets højeste punkter.

Poliziano blev etableret i 1961, da Dino Carletti købte 22 hektar jord ved Montepulciano og plantede de første vinstokke. I dag er vingården noget større og tæller samlet 120 hektar vinmarker. Azienda Agricola Poliziano har i øvrigt sit navn efter den humanistiske digter Angelo Ambrogini, som var født i Montepulciano. Han var kendt som Il Poliziano og deraf navnet på vingården.

I dag drives vingården af Dinos søn Federico Carletti. Han er selv uddannet i 1978 fra universitetet i Firenze indenfor land- og vinbrug. Han overtog driften fra faderen tilbage i 1980, hvor økonomien på vingården skrantede noget … de første mange år med hjælp både fra studiekammeraten Carlo Ferrini og Dinos gamle lærer Maurizio Castelli.

Carlo Ferrini er siden blevet en af Italiens mest berømte vinmagere, og har siden 1992 – sideløbende med jobbet som chef for Chianti Classico Consortium – arbejdet som vinkonsulent for en række vinhuse i specielt Toscana.

Han laver i dag i øvrigt også sine egne vine, som er virkelig hypede og topvinen Giodo Brunello koster flere tusinde kroner. Og så hjælper han altså også fortsat Federico Carletti på Azienda Agricola Poliziano.

En del af Polizianos 170 hektar, som blev købt i slutningen af 1990’erne, ligger ikke omkring Montepulciano, men i kommunerne Cortona og Magliano i Toscana. Faktisk ligger kun lidt over halvdelen af husets vinmarker omkring vingården i Montepulciano.

Opkøbet i de nye områder kickstartede projektet Terre del Poliziano, som omfatter produktion af vine fra appellationerne Cortona DOC, Maremma DOC og  Morellino di Scansano DOCG. Vinen fra de områder sælges som enten In Violas di Terre del Poliziano eller Lohsa di Terre del Poliziano.

Og det er jo netop vinen In Violas Cortona Merlot, hvor druerne kommer fra højtliggende marker i Cortona DOC nær Arezzo, hvor huset har 7,5 hektar marker. Vinen er lavet med gæring og maceration koniske kar over 18-22 dage, hvorefter den er lagret 16-18 måneder på franske barriques.

Dyb, mørk og tæt aroma rammer næsen … der er solbær, blåbær, brombær, lakridskonfekt, finsk lakrids, trøfler, mælkechokolade, cigarkasser, kaffegrums … men alt sammen på en fin og tør facon, hvorved det aldrig bliver overdone eller vulgært og det suppleres endda af en balsamisk syre, grønne krydderurter og lidt sten.

I munden er vinen næsten på samme måde … masser af frisk, mørk frugt, der virker totalt ungdommelig. Der er masser af tørhed og så nogle vildt stramme tanniner, der også er spændstige, strenge, unge og livlige. Igen er det vitterlig en vin, som bare virker næsten en anelse for ung i øjeblikket, spillevende, sprællede, fyrig og så sidder den bare i munden langt efter sidste slutfløjt. Smukt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2017 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, Italien

2017 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, ItalienAzienda Agricola Biologica Orciaverde ligger en spytklat syd for byen Stazione Sant’Angelo-Cinigiano ved Montenero i Montecucco området. Derfra smager vi nu denne Montecucco Rosso.

Montecucco er en nyere appellation, som fik sin egen DOCG klassifikation i 1998 og ligger mellem Brunello og Morellino di Scansano i den sydlige del af Toscana. Området dækker en række kommuner i Grosseto provinsen, herunder Castel del Piano, Cinigiano, Civitella Paganico, Campagnatico, Roccalbenga, Arcidosso og Seggiano.

Appellationen er slet ikke så kendt som den feterede nabo Brunello mod nord, men det er et område ideelt til dyrkning af Sangiovese og på trods af den relative anonymitet, som områder har haft, så er der her en lang historie for dyrkning af druer.

Man fokuserer på traditionelle druesorter og fremstillingsmetoder, men ikke desto mindre er resultatet en række yderst interessante vine og mange eksperter spår da også Montecucco en spændende fremtid. Samtidig er vinene billigere end i Brunello, så der er også basis for at finde gode vine til fornuftige penge.

Vinhuset Orciaverde er af de mange spændende huse i Montecucco, beliggende på en skråning af Monte Amiata i 250 meters højde og de har deres marker lige ned til Orcia floden, der adskiller Montecucco fra kommunen Montalcino. De har faktisk kun en kilometer til deres nabo på den anden side af floden … det store og kendte Castello Banfi Brunello vinhus. Vi er således så tæt på Brunello land, som man kan være.

Azienda Agricola Biologica Orciaverde drives af Simone Governi, som samlet har 40 hektar jord, men ikke al jorden er vinmarker … faktisk kun 4 hektar, men dette har været løbende stigende, siden Montecucco fik sin DOCG status.

Markerne drives økologisk i respekt med naturen … og de gælder både vinmarker, hvedemarker og olivenlunde. Vingården blev i 2007 certificeret økologisk. Udover landbruget, produktion af olivenolie og vin, der drives der også en lille agro turismo med udlejning af ferielejligheder.

De laver kun 3 forskellige vine og denne Montecucco Rosso er deres basisvin, der er lavet på Sangiovese tilsat en lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen er stort set lavet som på den anden siden af floden, helt klassisk og gammeldags, dog er den efter endt fermentering lagret 2 måneder på barriques.

Og hvor dufter den godt … her skal enhver snak om en basisvin vist forstumme, for op strømmer en frisk, let og parfumeret aroma, hvor der er blommer, hindbær, ribs, en snert sveske, violer, tobak, masser af træ, blomster og tør jord.

Det smager også godt med lys og frisk frugt, fin syre, tydelige tanniner, som virker strenge, rene og alligevel til at snakke med, masser af tørhed. svag bitterhed, kirsebær, ribs og sindssygt højt niveau for sådan en basis Montecucco Rosso.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2020 Domaine de la Cure, Gamine, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine de la Cure, Gamine, Bourgogne, FrankrigLigesom Celestin er Floridor og Floridor er Celestin, så er Fabrice Le Glatin også Domaine de la Cure og omvendt. Hans vinhus ligger i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais og vi smager her hans Gamay baserede vin Gamine.

Fabrice Le Glatin var egentlig til dagligt engelsklærer i gymnasiet i Hauts-de-Seine i Paris og siden 2006 drev han også den roste vinblog Vin Sur Vin. Der skrev han bl.a. om naturvine og fik i 2008 prisen Prix des Internautes og i 2011 blev han vinder af en anden pris Wine Blog Trophy i Angers.

Han har også tidligere sammen med vennen Laurent Pouillieute lavet app’en Winetage pour iPhone til mobiltelefoner … og nu er han også for nogle få år siden startet med at lave sine egne vin under navnet Domaine de la Cure.

Allerede som 17-18 årig – mens han fortsat boede hjemme hos sine forældre – fik han øjnene op for vinens verden … og familien har altid været interesseret i vin og stoppede altid op ved vinmarker, når de kørte på ferie.

I 2017-18 startede Fabrice sit eget vinprojekt og flyttede med kone og børn fra det behagelige liv Paris til et nyt på en gammel vingård i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais, hvor det gamle hus mildest talt trængte til en ordentlig renovering. Målet var at lave naturvine selv … inspireret af Jules Chauvet, en af pionererne indenfor naturlige vine.

Fabrice fik dog undervejs gode råd med fra Bruno Perraud på Côtes de la Molière … en anden lokal vinbonde. Han lærte Fabrice, at det er hårdt arbejde at drive markerne … og ville aldrig låne sin traktor ud til Fabrice … måske skyldes det også, at den eneste gang han lånte traktoren, så væltede den ned i en kløft.

Vi har i øvrigt tidligere stiftet bekendtskab med Bruno Perraud på Côtes de la Molière, nemlig da jeg smagte Bruno og Isabelles lækre 2015 Moulin à Vent.

Fabrices anden mentor i startfasen har været Henri Milan, som han kalder sin vinøse Zinédine Zidane og åndelige far. Fabrice har haft en praktikplads hos Milan og efter opstarten fået masser af råd … men ikke mindst har Henri givet Fabrice selvtillid.

Fabrice har 2,7 hektar nu vinmarker, der ligger i Cru Beaujolais regionerne Chénas og Juliénas … med parceller med både gamle og unge vinstokke. Markerne ligger i omkring 350 meters højde og der praktiseres biodynamisk drift uden nogen syntetisk behandling, selvom Fabrice ikke er certificeret … men skulle blive det i år.

Vinfremstillingen er på samme måde … fuldstændig ren med mindst mulig indgriben, alene spontangæring med druernes egne gærceller og der anvendes slet ikke svovl på noget tidspunkt. Fabrice siger, at  han vil lave vine, som han selv vil drikke, som han finder gode. Intet overdrevet.

Denne Gamine med det smukke etiket er lavet på ren Gamay. Etiketten er tegnet af den franske illustrator Laurence Chéné, der netop har denne flotte og småskøre streg.

Vinen er gæret med den klassiske Beaujolais metode carbonic maceration uden tilsætning af svovl på ståltanke og lagring også sket i tankene efter et par måneder, så det er vel dermed en Beaujolais Nouveau. Selvfølgelig ufiltreret og endeligt flasket uden svovl.

Jeg undres over, at proppen ikke er kork, men i steder er en kunstprop, hvorpå der dog godt nok står; 100% recyclable. Hvorfor ikke den gode, gamle korkprop?

I glasset er det en lys og grumset væske, der mest ligner noget tranebærsaft med økofornemmelser. Duften er klart mere lys end Beaujolais generelt, men har faktisk lidt af den samme småbondske landlighed, ribs, lidt grønne bananer, tranebærsaft, jordbær på en lys, fin og sart facon. Vinen virker til at have stor saftighed … og virkelig masser saftfornemmelse.

I munden er det en rigtig syrebandit … men med en let saftighed, venlighed og ligefrem frugt. Den er åleslank, klein, mager og splejset, men der er med saft og mineralitet. Der er hindbær, lyse blommer og umodne jordbær, lys fennikel, Det er vinen, som gør mørke stunder lyse og lyse sommeraftener sjove. Skovl indenbords med let, lys og fræk attitude … saftevand for voksne.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2018 Weingut Markus Pfaffmann, MP Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2018 Weingut Markus Pfaffmann, MP Spätburgunder, Pfalz, TysklandEndnu en tysk Spätburgunder aka Pinot Noir, men nu er vi på Nussdorfer Straße i Walsheim i Pfalz, hvor vi finder Weingut Karl Pfaffmann.

Vinhuset drives i dag af den 3. generation i form af Markus Pfaffmann, men er grundlagt af hans bedstefar Karl Pfaffmann.

Markus har deltaget i driften siden 1998 og er selv uddannet som vinmager fra universitetet i Geisenheim. Han har samlet 70 hektar vinmarker, bl.a. Walsheimer Silberberg, Nussdorfer Kirchenstück samt Nußdorfer Herrenberg, Knöringer Hohenrain, Gleisweiler Hölle og Böchinger Rosenkranz.

Far Helmut og mor Sigrid hjælper fortsat med driften suppleret af Markus’ søster Stefanie og hans kone Marion. Markus er ved siden af driften medlem af sammenslutningen Fair’n Green, som fremmer bæredygtig vinavl med bl.a. reduktion af CO2-emissioner, højere biodiversitet og socialt engagement.

Vinene laves i 2 serier … under det gamle navn Weingut Karl Pfaffmann og nogle nye og mere innovative vine under Weingut Markus Pfaffmann … og denne MP Spätburgunder er netop en af husets nyere og billigere vine.

Vinen er også lavet på ren stål … altså med knusning af druerne efterfulgt af kølig fermentering og maceration i rustfri ståltanke, hvor vinen også har været lagret en periode inden aftapning på flasker og frigivelse.

Næsen er sådan nærmest lidt tør og småstøvet med kirsebær, brombær, tranebær og umodne jordbær, svag fennikel eller lakrids, lidt mentol, tobak, grønne urter og blade … men duften er ikke sådan vild eller eksplosiv, men tværtimod lidt til den neutrale side.

I munden er det en venlig vin … rund og sød, men alligevel med en lille friskhed. Der er ikke så megen finesse, men i stedet fin saftighed med blæk, en blid og brovten syre, masser af kirsebær og brombær, rund og venlig … fornøjelig på en hverdagsagtig måde.

Købt i Tyskland til 6,70€ … svarende til 50 kr. og til prisen ret fin.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2017 Weingut Geierslay, Kilburg Wintricher Ohligsberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Geierslay, Kilburg Wintricher Ohligsberg Pinot Noir, Mosel, TysklandWeingut Geierslay ligger på Moselweinstraße i Wintrich lidt før Brauneberg i Mosel og drives af familien Kilburg. Derfra smager jeg nu deres 2017 Kilburg Wintricher Ohligsberg Pinot Noir.

Familien Kilburg har lavet vin i Wintrich og Brauneberg siden Columbus for herrens mange år siden sejlede ud for at finde søvejen til Indien, men i stedet fandt Amerika.

Det var i 1465, at Johann Von Kilburg overtog sin svigerfar Johann Von Olmscheids forretning og siden har Kilburg i nu 19 generationer drevet Weingut Geierslay, hvilket gør familien til at af de ældste vinavler familier i Mosel.

Weingut Kilburg længere henne af Moselweinstraße udspringer også fra gamle Johann Von Kilburg og drives af en anden del af den gamle familie, nemlig af Bernd og Michael Kilburg.

Men Weingut Geierslay drives af ægteparret Rudolf og Brigitte Kilburg og deres 3 børn Max, Stefan og Sabine. Men det er Max, der står for vinproduktionen.

Max Kilburg er uddannet vinmager fra Geisenheim og har efter uddannelsen arbejdet hos vinhuse i Sydafrika, USA og Australien. Derudover har han i Tyskland arbejdet hos Julian Haart i Mosel, hvor han har lært vinproduktion helt fra bunden. Han er derudover aktivt medlem af Generation Riesling, der omfatter 500 unge tyske vinproducenter, der ikke er ældre end 35 år.

Familien har samlet 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Wintricher Ohligsberg, Wintricher Großer Herrgott, Wintricher Geierslay samt Piesporter Treppchen, hvor de dyrker Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris, Müller Thurgau, Kerner og Merlot.

Der laves mange forskellige vine på Weingut Geierslay og de fleste blot med domænenavnet på flaskerne. Men de laver også en serie af vine, som de kalder Max Kilburg Weine … denne Kilburg Wintricher Ohligsberg Pinot Noir er netop én af disse vine.

Der er ikke mange oplysninger om vinen, men hvis den er lavet som de øvrige hos Geierslay, så er det med klassisk vinificering og lagring 12 måneder på barriques. Men det er praktisk talt umuligt at finde oplysninger om vinen.

I næsen er vinen både herlig støvet, stenet, mineralsk med lidt mulle fugtig vaskekælder, fnuller fra en tørretumbler, medicinskab samt en frugt som mest er jordbær, kirsebær, kirsebærsten med en lidt ribsagtig syre, røg, snert af vanilje og lidt saltlakrids.

Smagen er også mineralsk, ren med en tør og rustik syre, bitterhed, godt med vilde og glatte tanniner, peber, grønne elementer og en lys, frisk og syrlig frugt med umodne kirsebær, jordbær og ribs. Selvom den har en ren, mineralsk nerve, så er den alligevel ganske nem og tilgængelig.

Købt i Tyskland, hvor en flaske koster 19,90€ … svarende til omkring 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2017 Weingut Josef Rosch, Trittenheimer Apotheke Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Josef Rosch, Trittenheimer Apotheke Riesling Spätlese, Mosel, TysklandJeg har tidligere smagt vin fra Weingut Josef Rosch, men vist aldrig Trittenheimer Apotheke Riesling Spätlese, som jeg her smager i årgang 2017.

Sidst jeg smagte en vin fra Rosch, var det deres Leiwener Riesling Trocken og da skrev jeg også en masse af vinhuset, så det skal jeg ikke gentage.

I stedet kigger vi nærmere på denne enkeltmarks Spätlese fra marken Trittenheimer Apotheke, som ligger på de stejle og skiferrige skråninger ved byen Trittenheim … og Apotheke ligger blot på den anden siden af Mosel floden.

Indtil 1909 kunne vinproducenter med parceller på Trittenheimer Apotheke kun komme frem til marken via en færge, men i dag er der normale veje til marken, som ligger i 120-240 meters højde med en stigning på 50-60% … er totalt sydvendt og har en jordbund med både blå og grå skifer.

Hos Rosch er druerne på marken plukket med et udbytte på 45 hektoliter pr, hektar mod normalt 10 hektoliter mere for en mere ordinær Riesling. Rosch vinificerer vinene på traditionel vis i rustfrie ståltanke, hvor man fx benytter sig af spontangæring. Vinen har hele 78,5 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt starter ballet med lidt nøddede aromaer, skjult lidt petroleum, men det dukker langsomt forsigtigt op. Ellers virker den i næsen lidt lukket og støvet, men der er sten, jern og stor mineralitet, så man næsten slikker på en sten. Med luft i glasset åbner den mere op og afslører lidt fersken, litchi, mandariner og svag citron.

I munden er vinen cremet, fyldig med tæt frugtsødme, søde æbler, pærer, mango og ananassaft, karamel og søde appelsiner. Det bliver så akkompagneret af mineralsk stædighed, lidt syre, så dermed er det en vin, som hænger godt sammen. Man får både nektarsødme, cremethed, mineralitet og lidt syre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 185 kr., mens prisen er 165 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Weingut Immich-Batterieberg, Detonation Riesling, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Immich-Batterieberg, Detonation Riesling, Mosel, TysklandEndelig kommet lidt i byen hos lidt venner … og indrømmet, vi var 6 i stedet for de anbefalede 5. Men omvendt var der også 7 vine, som nok er lidt mere end Sundsstyrelsen anbefaler. En af dem var en 2017 Detonation Riesling fra Weingut Immich-Batterieberg.

Det eksplosive vinhus ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi vist, hvor vi er i verden … nemlig i et fantastisk område med masser af fantastisk Riesling.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen nok stammer fra anden halvdel af det 9. århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder endda kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg.

Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem, der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog anderledes i designet i jugend- eller måske belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de langt mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet i Weingut Immich-Batteriebergs imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for det historiske Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007 og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund … et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men havde det meste af sin lærdom med sig fra sit tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Siden 2004 har Gernot Kollmann også rådgivet andre vinhuse i og udenfor Tyskland.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off princip og der anvendes ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen proteiner, stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler.

Kort sagt … ren uforfalsket Mosel Riesling direkte fra markerne til flaskerne. Det er en stil og kvalitet, der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg.

Selvom Weingut Immich-Batterieberg ikke er medlem af VDP, så er vinene opdelt efter den klassiske opdeling med Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Grosse Lage wein. Denne Detonation Riesling er en af husets Gutsweine … altså basisvine. Den er lavet med druer fra flere af husets marker, fermenteret på ståltanke og lagret en periode på store foudres fade.

Duftmæssigt starter det forrygende med petroleum, diesel og knust sten i samme spand sammen med lidt pærer, æbler, fersken, abrikos, citron og svagt lidt sæbe samt blomster.

Mosel sødmen er ikke det, som fylder smagsbilledet mest, for der er pivskarp, streng og frisk syre … ikke alt for vild og suppleres af noget grape og lemon bitterhed.  Der er ikke så meget dybde, men i stedet er det frisk og ungdommelig Riesling af bedste karakter og Houlberg placerer den sådan lunt i svinget mellem 4,5 og 5 tomler.

Forhandles af Vinova, hvor vinen i årgang 2018 koster 170 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, Italien

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, ItalienSidste vin fra MonteRosola blev deres 2016 Crescendo Rosso og den er som forrige lillesøster på ren Sangiovese.

Ja faktisk er vinen lavet på samme måde som Mastio, dvs. med streng sortering efter høst, gæring og maceration i de store betonkar over 3 uger efterfulgt af malolaktisk gæring … men så er vinen sluttelig lagret i små 15 måneder på franske egefade.

Igen er der masser af frisk frugt i næsen, men nu stikker det imidlertid noget dybere. Der er sådan lidt mælkede noter, gæret frugt, som er klart mørkere end hos foregående Mastio. Det er nu sorte kirsebær, brombær, sorte oliven, mørk tobak, ristede noter, baconfedt og så alligevel en slank, moden elegance … sådan lettere dekadent eller storslået. Der er lejrbål, ristet snobrød samt en sitrende balsamisk syre.

I munden er både stor dybde, masser af tørhed og mørk frugt. Nu er der også skruet op for tanninniveauet, som står på tør mund. Der er lidt bitterstoffer, masser af kraft og næsten småsure, sorte brombær og kirsebær, masser af eg, delvis røget tobak, tæthed og balsamisk, stram og fin syre, der samtidig renser munden. Det smager sgu da fremragende og jeg lægger mig lige midt i spændingsfeltet mellem solide 5 og 5,5 tomler.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 27€ … svarende til 201 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger