2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, Italien

2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, ItalienSidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.

Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Lenotti Ripasso ”Le Crosare” bliver fremstillet efter man er færdig med at lave Amarone og Recioto på de tørrede Corvina, Molinara og Rondinella druer. Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico Superiore på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. De anvendte druer fra den første gæring er 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Efter endt gæring bliver vinen yderligere modnet et år på store fade.

Duftmæssigt lidt eg, balsamico, mynte, kirsebær, hasselnødder og kaffegrums. Smagen er blød, gode nuancer med sødme, fylde, mørke bær, bløde tanniner og generelt en alround vin, som de fleste vil kunne lide. Ganske harmonisk uden at hive dig helt op af stolen.

Forhandles bl.a. hos Vildmedvin, hvor den pt. er på bud til 115 kr., normalpris 145 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, SpanienDrak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.

Bodegas A.R. Valdespino er ét af de ældste sherryhuse i Spanien, ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera … og har produceret sherry helt tilbage siden 1430. Ejendommen har dog været i Valdespino-familiens eje i endnu længere tid. Don Alfonso Valdespino var nemlig én af de riddere, der i 1264 hjalp den daværende konge af Castilla, Alfonso X – også kendt som “den vise konge” – til at besejre maurerne ved Jerez og i taknemmelighed fik tildelt ejendommen samt et ordenligt stykke jord af kongen.

Sherryproduktionen hos Valdespino startede i 1430, og de første mange år alene som en såkaldt “almacenistas”, hvilket er betegnelsen for de bittesmå sherrybønder, der enten ikke har mulighed – eller råd – til at flaske deres egen sherry. Men det ændrede sig mange år senere, nemlig i 1837 hvor Antonio Fernandez de Valdespino reelt grundlagde Bodegas A.R. Valdespino og startede med salg af egne flasker sherry. I 1883 blev huset endda leverandør til det spanske hof, og langsomt udvides familievirksomheden via yderligere opkøb.

Bodegas A.R. Valdespino ejer vigtige vinmarker, bl.a. Inocente i Macharnudo Alto samt El Corregidor Viejo og San Isidro i Carrascal. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad, og de fleste sherry lagres efter solerasystemet. Når sherryen tappes, erstattes den med sherry fra det næstældste fad, der erstattes fra det tredieældste fad osv. Det yngste fad fyldes op med ny vin. Hos Bodegas A.R. Valdespino har man nogle meget gamle soleras, og flere af deres sherrys tilbringer mellem 8 og 10 år i solera – hvilket er det dobbelte af, hvad mange andre bruger.

De seneste efterkommende i Valdespino familien mistede imidlertid lysten til at videreføre sherryhuset, så det blev i september 1999 solgt den store vinkoncern Bodegas Grupo Estévez, som er et af de helt store sherryhuse med en årlig produktion på omkring 18 millioner flasker sherry og brandy. Koncernen ejes af Jose Estevez de los Reyes, og siden købte af Valdespino er der investeret massivt i Valdespino, bl.a. med bygningen af en helt ny ejendom i udkanten af Jerez og der er samtidig ansat ny ansvarlig vinmager, ønologen Eduardo Ojeda.

Denne Pedro Ximénez “El Candado” er udelukkende produceret på Pedro Ximénez druer, som efter høsten får lov til at tørre i solen et par uger, hvorved sukkerindholdet forøges med 10-15 %. Det giver en meget sød sherry. Søde sherryer laves nemlig normalt også på Pedro Ximenez- eller moscateldruer, mens de helt søde udelukkende laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset. Efter endt fermentering har vinen lagret i mindst 12 år på egetræsfade.

El Candado betyder “hængelås” på spansk, og flaskens top er netop forsynet med en tilhørende hængelås, som skal låses op inden den søde væske kan indtages. Lidt popsmart … og ærlig talt en smule upraktisk. Sherryen er pga. produktionsmetoderne jo flere årgange … så derfor N.V. (Non Vintage).

Efter hængelåsen blev låst op, og jeg havde tabt den ene nøgle … jo, nøglerne er meget små …. så kom der sherry i glassene. Og det er dessertvin på steroider … næsten som at drikke en crème brûlée eller nyde en vin lavet på ahornsirup. Farven er mørk og mahognifarvet, og konsistensen er en tykflydende eliksir med duft af karamel, rosiner, figner, blommer og sukkersødme. Smagen er fyldig, cremet, tyk, fed og skøn … specielt for os med en sød tand. Der er blommer, karamel, sukker … denne sherry behøver ingen tilhørende dessert … det er en dessert, en flydende dessert. Jeg kan dog sagtens tage lidt is sammen med den … hvis det skal være!

Det er selvfølgelig ikke en sherry, som man skal drikke meget af … så bliver den nok for meget, men en dejlig sød overraskelse. Jeg kunne da godt finde på at købe en, som kan nydes, hvis vejret en dag er alt for trist.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen er 169 kr. Forhandles flere steder i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Bruno Rocca, Barbera d’ Asti, Piemonte, Italien

2011 Bruno Rocca, Barbera d' Asti, Piemonte, ItalienEn charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.

Bruno Rocca overtog ejendommen i 1978 efter faderens død, og han blev den første i familien, der også producerede vin. Vingården havde dog været i familiens eje siden slutningen af 1950’erne, hvor Bruno Roccas far Francesco og hans kone Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården i Rabaja.

Som modernist skabte Bruno Rocca i starten af 80’erne en helt ny stil i forhold til andre producenter i Barbaresco, nemlig bløde vine med stor elegance. Han bruger små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen anskues forskelligt, alt efter hvilken ”skole” man hælder til.

Han ejer i dag 15 hektar, og han har modtaget et væld af priser. Dog er han temmelig sky og undgår helst al offentlig virak. I dag er hans søn Francesco også med i driften af gården.

Denne vin er lavet på 100% Barbera fra en mark, der ligger i kommunen Vaglio Serra. Her er jorden en blanding af sand og rødlig mergel. Høstudbyttet er 40 hl. pr. heltar, hvilket er meget lavt. Det er med til at give vinen dens flotte karakter. Vinifikation og gæring sker i rustfri stålkar under temperaturkontrol og vinen modner 12 måneder på barriques med flere omstikninger, hvorefter vinen lagrer 4 måneder på flasken inden frigivelsen. Alle de anvendte fade har været brugt én gang tidligere.

Duften er nærmest sådan lidt a la kridt … samtidig meget landlig, nærmest animalsk, frugtrig med blåbær, eg, gammel kælder, fugt … meget, meget indbydende. Jeg smagte en vin fra Bruno Rocca for en del år siden, og der var jeg ganske imponeret … og det er jeg faktisk igen. Hvorfor har jeg ikke købt vin herfra siden? Nå, men smagen er elegant, blød, elegant med frugt, solbær, kirsebær. Tanninerne er til stede … og sætter sig rundt i mundhulen, men slet ikke voldsomt. Nam, nam … hvor er det godt.

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen pt. fås på tilbud til 99 kr., normalpris 165 kr. Tilbudsprisen er rent tyveri.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USA

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USAUnder navnet The Other Guys, Laid-Back Guys, Stand-Out Wines laver søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden. Vinene laves i serierne Hey Mambo, Leese-Fitch, Pennywise, Plungerhead, The White Knight og Moobuzz.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70’erne og 80’erne, hvor 3. generation i form af Augusts to sønner Sam og Don tog over, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er den oprindelige Sebastiani Vineyards and Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Imidlertid er Sebastiani familien fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani og Tog Wines – som The Other Guys kaldes i daglig tale.

I Moobuzz serien laves der to vine, en Chardonnay og så denne Pinot Noir. Ja, helt Rolf ren er den nu ikke, for den består af 86% Pinot Noir, 10% Sangiovese, 3% Tempranillo og 1% Syrah. Sjov blanding! Druerne kommer fra en stor vinmarker i San Bernabe. August siger selv, at Sangiovese er tilføjet for at gøre vinen mere “kødfyldt”, men Tempranillo og Syrah er tilføjet for at give farve og dybde. Den har også fået lidt fransk eg … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

Proppen skal vi også lige en tur omkring, for den har jeg ikke set før. Tog Wines kalder den en ZORK og fortæller, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Det pynter ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Duften er sød Pinot med kirsebær, jordbær, svage krydderier og sød vanilje. Virker helt klart oversøisk og amerikanersød i næsen, og smagen er lidt i samme boldgade med stor sødme. Derudover er vinen også mere fed end sine europæiske søstre … hvilket vel heller ikke er en overraskelse. Tanninerne er bløde og der er lidt marmelade og svedsker i smagen. Nok en smule for opulent i min smag, men altid dejligt med Pinot Noir … på den måde er jeg jo nem.

Købt hos Smalle Vine, pris

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New Zealand

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New ZealandEn tur forbi Gert forleden bød på denne Riesling … som ikke er mindre end fabelagtig … så er det sagt. Vi er igen hos Rippon Winery i New Zealand, en vingård jeg har skrevet om tidligere, men I får da lige historien igen.

Vingården er grundlagt af den erfarne vinmager Rolf Mills og hans hustru Lois. De grundlagde vingården i 1974 efter at have arbejdet en periode på Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Dér fik Mills inspirationen til at plante Bourgogne-druen Pinot Noir, som på Rippon Winery i dag dyrkes efter biodynamiske principper, altså helt uden kemi og kunstgødning.

Det betyder, at der ikke sprøjtes med gift mod skadedyr, ukrudt eller svampe, dels betyder det, at al arbejdet planlægges efter månens bevægelse. Sprøjtes vinmarken endeligt, sker det med en række hjemmelavede, naturlige præparater, og al domainets affald komposteres og genanvendes.

Rippon Winerys første kommercielle vinmark blev plantet i 1981. Siden fulgte et væld af eksperimenter med forskellige druesorter, før man endelig valgte at satse primært på Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Efter faderens død er det i dag sønnen Nick Mills, som driver vingården sammen med sin mor. Nick har selvfølgelig – som sin far – fået sin vinuddannelse i Bourgogne. Derudover har Nick en fortid som én New Zealands bedste top-skiløbere, og han har deltaget i mange konkurrencer indenfor specielt freestyle skiløb. Nick overtog driften af vingården og de samlede 12 hektar vinmarker i 2002.

Udover vinproduktionen driver familien også Rippon Hall, et gæstehus/selskabslokale med plads til 200 gæster, beregnet til bryllupper og andre selskabeligheder. Til gården hører vistnok også en 9-hullers golfbane, så hvis man har den interesse, så kan vin og golf vel være en ganske munter beskæftigelse.

Hos Rippon laves der vine i 5 serier, nemlig The Voice of Rippon, Limited Release Climats, Varieties of Provenance, Expressions of Youth samt Wines For The Thirsty. Denne Riesling hører til serien The Voice of Rippon, og lavet med presning af druerne  i hele klaser, hvorefter mosten forbliver med bundfaldet, mens vinen gæres ud på rustfrie ståltanke.

Og det er – som jeg nævnte i indledningen – en rigtig lækker sag. Der er kvæde, overmodne æbler med sødme, pærer, abrikos, petroleum, marcipan, svag citrus … fandme meget indbydende. Smagen er også ganske imponerende og vækker minder om tysk GG Riesling, faktisk en smule om den Kühling-Gillot, Riesling GG “Pettenthal”, som jeg smagte en varm sommer for laannnng tid siden. Der er utrolig intensitet, super balance mellem frugt, syre og sødme. Jamen jamen …. klasse. Måske knap så mineralsk, men smager himmelsk.

Gert havde købt vinen hos Vinspecialisten, pris 217 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Renegade Wine Co., Columbia Valley Red Wine, Washington State, USA

2011 Renegade Wine Co., Columbia Valley Red Wine, Washington State, USARenegade Wine Co., et foto af en maskeret mexicaner og 2 stk. krydserede Colt revolvere. Spooky. Ja, men det danner rammen om denne Columbia Valley Red Wine, som er produceret og flasket hos Sleight of Hand Cellars, som holder til i det progressive vinområder Walla Walla Valley i Washington State. Det er samme område, hvor vi bl.a. finder den excentriske Charles Smith og mange andre nye, spændende amerikanske vinhuse.

Renegade Wine Co. er et “sideprojekt” fra Trey Busch fra vinhuset Sleight of Hands Cellars. Trey er både partner og ansvarlig vinmager i det spændende Sleight of Hands Cellars, som laver en række anderledes vine. Vinene har – som denne – sjove og anderledes etiketter samt en række sjove navne som The Funkadelic, Illusionist, Archimage, The Spellbinder, The Conjurer, Levitation og mange andre.

Vinhuset er grundlagt af Jerry og Sandy Solomon sammen med Trey Busch, og de udgav deres første vin i 2007. Allerede kort tid efter blev Sleight of Hand Cellars udråbt som “The Next Generation” af nye, fremadstormende vinhuse af bl.a. Seattle Magazine, mens andre kaldte vinhuset “The Next Cult Winery”. Parker har også været begejstret og givet vinene gode rating, bl.a. fik deres Black Circle Cabernet Sauvignon 95 gode Parker point.

Vinene fra Renegade Wine Co. er et tak billigere end vinene fra Sleight of Hand Cellars, og denne Columbia Valley Red Wine er lavet på købte druer, som er et blend af 95% Cabernet Sauvignon, 4% Malbec og 1% Petit verdot. Det betyder også, at Trey faktisk sagtens kunne have sendt den på markedet som en Wasington State Cab til den dobbelte pris, men her holdes der fast i konceptet.

Duftmæssigt en lidt krydret duft, en anelse skarp med kirsebær, urter, sherry og grøn græsplæne. Smagen er syrlig med tranebær, blåbær … har også lidt sødme, men virker lidt slap eller tynd i koderne. Måske en anelse neutral og ikke lige mig.

Købt hos Smalle Vine, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Pinarius, Rhône, Frankrig

2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Pinarius, Rhône, FrankrigOg så lige update med sidste vin fra Domaine Clos Romane … nemlig husets topvin, Cairanne Pinarius. Vinen er opkaldt efter en gammel romersk sølvmønt, som Nadine og Stéphane Charancon fandt på netop den mark, som leverer druerne til denne topvin. På sølvmønten er der afbildet en vinhandler ved navn Pinarius, som for herrens mange år siden drev netop en vingård her.

Siden har sølvmønten med Pinarius’ portræt været afbildet på alle Clos Romanes etiketter. På denne topvin endda i en luksusudgave, helt fuldstændig sort etikette med al skrift også i sort … lige undtaget navnet Pinarius, som fremhæves tydeligt med hvid skrift. Den store etikette indikerer dermed også, at denne – husets flagskib – er fremstillet på den sorte drue, 100% Syrah fra den bedste parcel.

Historien om, at Pinarius skulle have været en vinhandler, tror jeg nu ikke helt på. Tror ikke på, at der blev lavet mønter af dødelige vinhandlere. Vil gætte på, at det mønten i stedet er romersk, men det er selvfølgelig ikke så godt med et italiensk motiv på en fransk vin. Pinarius er i hvert fald en gammel italiensk slægt, hvor navnet stammer fra Pinus, søn af Numa Pompilius. Pinarius var vistnok også nevø til Julius Cæsar, men arghhhh … historie er ikke min stærke side.

Der er kun fremstillet 1.500 flasker af denne imponerende vin, som skulle give påmindelser om stor vin fra det nordlige Rhône ala Côte-Rôtie og Hermitage … som jo også er lavet på ren Syrah. Ja, det må vi så lige teste.

Duftmæssigt helt anderledes end de to øvrige vine fra Domaine Clos Romane, men fortsat meget animalsk i næsen, her med babybræk, tobak, brombær, meget syrlig i næsen og der er også lidt lakrids, kaffe, eg eller egefade. Smagen er god intens med mørke bær, blæk, stor tørhed og lidt sødme. Den har en lang og vedholdende eftersmag … helt sikkert anderledes end husets almindelige Carianne … men ikke nødvendigvis bedre. Men godt er det … og igen en super Rhône vin.

Forhandles hos Strobel Vinimport, pris 349 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigVidere til vingården på Route de Sainte Cécile Les Vignes tæt på byen Cairanne, nemlig Domaine Clos Romane, som vi til Randers Vinlaughs smagning i torsdag smagte 3 vine fra. Den første var – som beskrevet – husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg var ret begejstret for.

Her har vi så den næste, husets røde Cairanne, lavet på druer fra vinstokke med en alder på over 50 år. Vinen er lavet på 50% Grenache, 25% Syrah og 25% Mourvedre. Gæringen foregår i betontanke, og vinen lagres derefter 10 måneder i tankene og derefter 12 til 18 måneder i démi-muît (træfade på 600 liter).

Vinen er lavet siden 2011, idet Stéphane Charancon jo – som nævnt i det tidligere blogindlæg – i 2010 udtrådte af det lokale kooperativet, hvortil han tidligere levede druer og hvor han selv var vicepræsident. Kooperativet hedder i øvrigt Cave de Cairanne eller Maison Camille Cayran, og det er vi faktisk også stødt på før her på bloggen, nemlig da vi smagte deres 2010 Maison Camille Cayran, Gigondas.

Derudover ligger kooperativet i øvrigt også på samme vej … Route de Sainte Cécile Les Vignes. Det er et kooperativ med omkring 100 tilknyttede vinavlere, og kooperativet står for ca. 2/3 af den samlede produktion i kommunen … en ganske lille produktion på små 6 millioner liter vin om året.

Nå, men nok snak om kooperativet. Lad os smage på denne Cairanne Côtes du Rhône Villages.

Igen er der denne sindssygt gode duft, som vi også fandt i husets almindelige Côtes du Rhône med stald, solbær, næsten marmelade, jordbær og vanilje. Smagen er endnu mere koncentreret end deres Côtes du Rhône, og det klæder vinen rigtigt godt. Der er solbær, mild peber, tørhed … meget koncentreret og voldsomt behageligt. Smukt, og en super dejlig flaske Rhône.

Forhandles af Strobel Vinimport, pris 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Domaine La Garrigue, Vacqueyras Cuvée de L’Hostellerie, Rhône, Frankrig

2011 Domaine La Garrigue, Vacqueyras Cuvée de L'Hostellerie, Rhône, FrankrigI det sydlige Rhone i Vaucluse ikke så langt fra byen Vacqueyras har familien Bernard dyrket vin siden 1850, hvor domænet blev grundlagt. I dag er det brødrere Maxime og Pierre – 5. generation på ejendommen – der står for driften. Maxime Bernard er “le chef” på domænet. Broderen Pierre Bernard deltager i arbejdet og er medejer, men driver samtidig det udmærkede hotel Les Florets i Gigondas.

Og 6. generation er også på vej ind i familieforetagendet. Maxime har datteren Agnes og en sønnen David, der begge arbejder på domænet samt den 19-årig søn Simon, der er under uddannelse og endnu ikke har besluttet sig for fremtiden.

Domaine La Garrigue ejer i alt 83 hektar vinmarker, hvilket gør domænet til en af de betydeligste producenter i området – især af Vacqueyras. Her håndplukker man, og man filtrerer heller ikke vinen. Det er i den gamle ånd. Vinen er klar, når den selv har bundfældet sig efter minimum 18 mdr. Her taler vi om vine, som er meget langt levende og har stor gemmepotentiale.

Domaine La Garrigue står for en herlig rustik og landlig stil med masser af power og frugt, som med alderen får selskab af en animalsk og til tider staldpræget tone. Rigtig vinter og efterårs vine.

Domænets 83 hektar fordeler sig således med 59,1 hektar Vacqueyras. 3,1 hektar Gigondas, 11,5 hektar Côtes du Rhône, 1,3 hektar Beaumes de Venise og omkring 8 hektar Vin du Table. Den sidste del bruges bl.a. til lidt Bag-in-a-Box vine.

Denne Vacqueyras Cuvée de l’Hostellerie er lavet på 75% Grenache og 25% Syrah, lagret på cementfade. Philip Cambie er konsulent ved produktion af husets vine … og ham kender vi jo rigtigt godt her på bloggen.

Duftmæssigt svag animalsk med Rhône krydderier,  krydderurter, mørke bær, lidt peber og svedsker eller blommer. En svag sødme fornemmes måske også. Smagen er præget af god blødhed, tørhed, engelsk lakrids. Meget frisk med god frugtrenhed … nærmest lyserøde frugter, som får vinen til at virke lidt ung.

Forhandles af Strobel Vinimport, pris 159 kr.

Vinanmeldelse 4/7    

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, Frankrig

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, FrankrigNæste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.

Costières de Nîmes hed i øvrigt oprindeligt Costières du Gard, men skiftede navn i 1989. Fra 2004 blev regionen ydermere flyttet, så den i dag rangerer under Rhône, da vinene mere smager af Rhône end af Languedoc.

Og det er lidt af en vinfamilie, som vi her er havnet hos. Farfaren drev Château Puy Castéra, og Cyrils kone har arvet Mas Carlot/Chateau Paul Blanc, en “lille” vingård i Costières de Nîmes på 75 hektar. Men Nathalie Blanc-Marès er heldigvis også uddannet ønolog, og driver således hendes familieforetagende videre. Herudover er Cyrils onkel Paul Marès også vinbonde i Algeriet … ved siden af et job som botaniker. Endelig drev Cyrils farfar også et vinslot, nemlig Château de Launac i nærheden af Montpellier.

Nok om det, lad os kigge nærmere på vinen. I Les Vignes de Mon Père er det Cabernet Sauvignon’en, som dominerer med hele 70%, mens der alene er 30% Syrah. Det må siges at være en smule utraditionelt i Rhône. Fermentering sker i ståltanke og maceration i betontanke, hvorefter vinen lagrer 12 måneder i nye egetræstønder.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig lidt sure sokker, peber og spidskommen. Ikke sådan vildt indbydende. Smagen lidt spids, syrlig og ikke umiddelbart lidt skæv og usammenhængende. Vist ikke min kop the.

Forhandles af Strobel Vinimport, pris 119 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger