Tag-arkiv: nebbiolo

Nebbiolo er en rød druesort fra Piemonte, hvor den står bag de verdenskendte Barolo og Barbaresco vine. Jeg kalder selv druen for prisen, hvis præmissen er, at Pinot Noir og kongen, mens Riesling så må være prinsessen.

Nebbiolo vinene er kendetegnet ved deres stærke tanniner, høje syreindhold og karakteristiske duft … ofte beskrevet som tjære og roser. En anden karakteristika er, at over tid, som begynder vine på Nebbiolo at falme fra en dyb rubin/violet farve til en smuk murstenorange.

Nebbiolo har sit navn efter det italienske ord nebbia, som betyder tåge, hvilket er meget passende, for i Piemonte ligger vinmarker ofte skjult under et spøgelsesagtigt tæppe af tåge om eftermiddagen og senere på året, når druerne skal høstes ligger området også i med vinterlige vejrforhold med masser af tåge.

Vine på Nebbiolo fra marker uden for grænserne mellem Barolo og Barbaresco kan klassificeres som Langhe Nebbiolo, hvilket også gælder vine fra unge vinstokke eller dårligere beliggende marker inden Barolo og Barbaresco zonerne.

I Roero området lige over for Tanaro floden findes der mere overkommelige alternativer til Barolo og Barbaresco. Her blev Nebbiolos stramhed og tanniner ofte blødgjort med et stænk af Barolo Bianco … det lokale kaldenavn for Arneis, men denne praksis ses sjældent i dag, selvom det fortsat er lovlig.

Længere mod nordøst er Nebbiolo også den dominerende druesort i vinene fra Ghemme og Gattinara samt en klynge andre små byer langs den regionale grænse mod Lombardiet.

I netop Lombardiet laves der også – fra stejle og højt beliggende marker i det dramatiske alpelandskab – flotte Nebbiolo vine, som er en smule lettere end vinene i Piemonte. Her kaldes Nebbiolo i øvrigt ofte for Chiavennasca. Specielt vinene fra Valtellina er berømte og dér laves også en udgave med tørrede Nebbiolo druer, nemlig de Amarone lignende Sforzato di Valtellina vine.

Nebbiolos store popularitet har medført, at druen nu dyrkes i stort set hele verdenen, hvor den dog mest er en nichesort. Den dyrkes i meget små mængder på få vingårde i USA, Mexico, Chile, Argentina, Brasilien, Uruguay, Sydafrika, Australien og New Zealand.

2016 La Biòca, Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2016 La Biòca, Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienLa Biòca betyder pindsvin, er oss’ en betegnelse for en hårdhudet person og derfor er pindsvinet også meget passende logoet for det piemontiske vinhus La Biòca, som nålefint prikker til jeres flittige vinblogger med denne Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore.

Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca. Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba i Barololand med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 7,4 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

Her i glasset er det husets Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, hvor druerne kommer fra San Sebastiano marken, som faktisk også er afbilledet på etiketten på flasken. Det er også den mark, som I kan se vinhuset bearbejde på billedet ovenover. Nebbiolo vinstokke er plantet tilbage i 2002.

Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring.

Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Banditten trækker … lidt uforudset 15% alkohol.

Trods den monsterhøje alkoholprocent er vinen smuk, lys og transparent i glasset og i næsen er det herlig stenet, støvet Nebbiolo med kirsebær, ribs, tranebær, kirsebærsten, fennikel, lakrids, blomster, læder og seletøj, røg samt lidt hæfteplaster.

I munden en fin og klar italiensk syre … lidt pågående og der er godt med tanniner, strenge og irettesættende, suppleret med lidt jern og en vis fylde og rundhed for et år, hvor druerne modnede godt. Der fornemmes en vis modenhed i frugten, men de 15% alkohol er samtidig godt integreret i vinen, herligt.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Domaine Ragot, Givry 1. Cru La Grande Berge, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Ragot, Givry 1. Cru La Grande Berge, Bourgogne, FrankrigPå Porsborgs skulle jeres flittige vinblogger lige slutte med aftenens sidste glas. Det blev et glas Givry 1. Cru La Grande Berge fra Domaine Ragot, som ligger på adressen Rue de l’École i Givry i Bourgogne.

Domaine Ragot drives af den unge Nicolas Ragot, som overtog driften efter sin far Jean-Paul i 2008, men ellers havde deltaget i driften siden 2002. Ragot familien har været vinbønder i Bourgogne siden 1760, hvor Gabriel Ragot startede som vinmager i Mercurey, mens familien først 100 år senere slog sig ned i Givry med køb af vingård og tilhørende 5 hektar vinmarker.

I dag har Nicolas knap 9 hektar vinmarker, hvor en tredjedel af vinmarkerne er 1. Cru marker, primært markerne Clos Jus, La Grande Berge og Crausot. Samlet har 75% af markerne vinstokke, der er over 40 år gamle og husets Chardonnay stokke er over 50 år.

Der bruges ikke ukrudtsmidler på Domaine Ragot. Halvdelen af markerne kultiveres, så græs og ukrudt vendes ned i jorden og i den anden halvdel står græsset mellem rækkerne. Al høst foregår med håndkraft og druerne sorteres både i marken samt på sorteringsbånd på gården.

Denne Givry 1. Cru La Grande Berge er en af Domaine Ragots 1. Cru vine, hvor druerne netop kommer fra gamle vinstokke på 1. Cru marken la Grande Berge, en 2,14 hektar stor mark, som er rig på kalksten.

Vinstokkene er henholdsvis 15, 30 og 50 år gamle og vinen lavet med 4-5 dages maceration og gæring i kar 15 dage, hvorefter vinen har lagret 12-15 måneder i egefade, heraf 30% nye fade.

Jeg havde alene bestilt et glas af vinen, og vores venlige tjener lod ikke til at have serveret denne vin før. Det blev en helt frisk flaske … faktisk på samme vis som med foregående Barolo, som tjeneren på Hotel Dagmar heller ikke havde serveret før. Nå, men af med proppen og et velvoksent glas til farmand.

Duftmæssigt er det boysenbær, kirsebær, brombær, mørkt, gammelt træ, som i et bindingsværkhus i Den Gamle By, våd kælder, våd hund, æteriske olier, gazebind … hold nu op, hvor det da bare dufter godt, men klart Bourgogne til den mørkere side.

Der er faktisk elementer af sød lakridsrod, måske endda fed, engelsk lakrids og lidt Nordrhône urter, selvom der bestemt også er en vis lethed fra Pinot Noir druen.

I munden er det også ekstrakteret, tæt og mørk Bourgogne med en meget blid, blød og sødmefuld frugt, lakrids, lidt indelukket syrlighed, men giv lidt luft, og den burgundiske syre titter frem … lille og grøn i hovedet. Det smager rigtigt godt … lethed med kraft, fyldighed og lettere sødmefuld frugt.

Forhandles af Flassan Vin i Ribe, hvor en flaske koster 190 kr. og det er vist et fund for denne vin. Et glas på Porseborg kostede 155 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, Italien

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, ItalienFruen var mere glad for hvidvinen end mig, så jeg nuppede i stedet et glas godt rødvin, nemlig lidt Barolo fra producenten Diego Conterno … og ja, han er faktisk en del af Conterno Fantino familien, nemlig fætter til Claudio Conterno.

I 2000 forlod han imidlertid familieforetagendet for at etablere sin egen vingård med god hjælp fra sin hustru Anne samt børnene Lorenza og Stefano. Samlet har de 6 hektar vinmarker i Monforte d’Alba og Diego har bygget sit vineri midt i markerne.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og produktionen ligger på beskedne 40.000 flasker årligt fordelt på 6 forskellige vine på Dolcetto, Barbera og Nebbiolo. Vinmæssigt ligger stilen som en blanding af traditionalister og modernister.

De bedste vine er selvfølgelig Barolo’erne, som Diego producerer 3 forskellige af, nemlig denne Barolo og topvinene Barolo Ginestra og Barolo Le Coste.

Inden vi kaster os videre over vinen, så skal jeg da lige komme med et par kommentarer til den lille 4-retters menu fra det kulinariske ophold på det gamle Hotel Dagmar. Samlet fik vi en menu, som bestod af:

  • Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind
  • Laksetatar med sprød rugbrød, salt og uter
  • Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep
  • Glaserede blommer med øllebrød, crème, bærsorbet og urter

Her lige lidt mere om retterne

Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind

Jeg er vild med kammuslinger, men denne synes jeg nu ikke, var noget særligt … lidt for anonym og smagsneutral uden bid, uden struktur og kammuslingerne ikke særligt indbydende. Det smagte okay, men imponerede på ingen måder.

Laksetatar med sprød rugbrød, salt og urter

En lidt kold pre-arrangeret laksetatar, hvor de små dutter af ostecreme var alt for små og de billige hakkede sorte oliven som en idé, der ikke skulle ha’ været udført. Elsker laks og gerne laksetatar, men denne fik mig nu heller ikke op at ringe.

Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep

Klart aftenens bedste ret og lige, som jeg selv ville ha’ lavet den … og faktisk også har gjort flere gange. Mit glas Barolo fra Diego Conterno passede også godt til retten.

Glaserede blommer med øllebrødsflager, crème, bærsorbet og urter

Jeg er ikke den store blommemand, men hustruen var vild med retten, mens jeg nu var mest til den fine bærsorbet. Men heldigvis kom der bagefter lidt kaffe og sødt … og så var jeg også ganske mæt.

Nå, men tilbage til denne Barolo, hvor druerne håndplukkes, udblødes og gærer i 20-25 dage i rustfri ståltanke, efterfulgt af den malolaktiske gæring. Vinen lagrer hele 30 måneder på 500 liters træfade efterfulgt af flaskelagring inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er her både tjære, asfalt … måske en anelse mørk i udtrykket, tørrede roser, violer, tobak, god italiensk balsamisk syre, læder, kirsebær, fennikel og lidt mentol. I munden en ren og syrlig frugt med en vis tyngde, tørhed, grafit, fortsat ganske unge tanniner, som nemt erobrer munden med håndfast hårdhed.

Forhandles af Vinslottet, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2014 Erbaluna, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2014 Erbaluna, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDen gamle kælder hos Porsborgs Gastro Bar på Torvet i Ribe går helt tilbage til 1582 og vidner med sine tykke, hvælvede mure om en lang historie fra før, at jeres flittige vinblogger forleden foretog et vinøs pitstop lige der. Det blev til 3 ristede og lidt druesaft, nemlig en Langhe Nebbiolo fra vinhuset Azienda Agricola Erbaluna.

Jeg og fruen havde taget et smut til den smukke gamle by, som beskedent praler med at være Danmarks ældste by, ja egentlig blot for at se byen med dens gamle huse … et break fra hverdagen.

Og de 3 ristede på Porsborg er ikke om omgang grillpølser, men derimod 3 x smørrebrød i form af røget laks med karrymayonnaise, røget makrel rørt med cremefraiche og syltede rødløg samt pandestegt klassisk torskerogn ovenpå smørstegt hjemmebagt, mørkt maltrugbrød.

En Langhe Nebbiolo var nok ikke den åbenlyse valg til lidt fisk og fruen havde vist også forventet lidt hvidvin. Ups. Nå, men det blev altså denne lettere røde fra Erbaluna, som er en lille familiedrevet vingård, der ligger i La Morra lige udenfor byen Annunziata og nabo til vinhuse som Renato Corino og Elio Altare.

Vingården drives i dag af de to brødre Andrea og Severino Oberto, som kommer fra en familie af vinbønder langt tilbage i tiden … faktisk helt tilbage til 1800-tallet. De to brødre overtog driften midt i 1980’erne og startede med art omlægge hele vingården til økologisk drift.

Oberto har samlet 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Rocche – som leverer druer til husets Barolo della Vigna Rocche og denne Langhe Nebbiolo – samt marken Le Ghiaie, hvor der primært dyrkes Barbera og Dolcetto.

Vinene laves både efter de gamle traditioner med brug af store, massive egefade samt efter nye, mere moderne metoder med brug af rustfrie ståltanke, barriques som modernisterne samt andet nyere og moderne udstyr.

Derudover har familien selvfølgelig også lidt agriturismo … værelsesudlejning, som de kalder for Casa del Pozzo. De arrangerer selvfølgelig også vinsmagninger, men derudover også hesteture i området, madlavningskursus for vinglade turister, trøffeljagt og meget andet.

Denne Langhe Nebbiolo er – som nævnt – lavet med druer fra marken Rocche og er vinificeret med 10-12 dages maceration og har efter endt fermentering lagret 12 måneder på egefade af forskellige størrelser, lige fra 500 og 750 liters tønder til 33 hektoliter egefade.

Duftmæssigt er det frisk fyrretræ – not og fjer – violer, røg, en syrerig og let frugt, sådan meget lys og lækker moden. Det er hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær, tørrede rosenblade, blæk, en smule babygylp – på den gode måde – og lidt kørvel.

I munden er vinen ganske tør, har masser af tanniner, en ren og klar frugt, men syren er imidlertid slet ikke vild, men mere blid og det giver en forholdsvis rund, blød og moden Nebbiolo vin, som er let at drikke.

Forhandles af Flassan Vin, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Sobrero, Barolo Ciabot Tanasio, Piemonte, Italien

2013 Sobrero, Barolo Ciabot Tanasio, Piemonte, ItalienBarolo i glasset og og roen sænker sig. Jeg har sat det formidable nummer Rock ‘N’ Roll Suicide med David Bowie på iTunes spilleren … I ved fra albummet om Ziggy Stardust fra 1972. Koncentreret slynger jeg i glasset vinen Barolo Ciabot Tanasio fra Sobrero Vini rundt … Oh no love! You’re not alone.

Vinhuset har jeg skrevet om for nogle måneder siden, da jeg smagte deres 2015 Barbera d`Alba Selectio. Dengang skrev jeg en masse om Sobrero familien og vinhuset ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba. Det skal jeg undlade denne gang og koncentreret krudtet om denne Barolo Ciabot Tanasio.

Bowie og Barolo … egentlig en fin cocktail og har egentlig også mange lighedspunkter. Begge har mange ansigter, verdensberømt, enestående, kunstnerisk og kan være fin, aggressiv og vild i sine unge år. Nå, jeg vrøvler vist … lad os komme tilbage til vinen.

Druerne til vinen kommer fra flere forskellige vinmarker, nemlig markerne Valentin, Piantà og Pernanno i Castiglione Fallettos blide bakker i omkring 350 meters højde. Vinstokkene er op til 55 år gamle og har en undergrund med sand og kalksten.

Macerationen og gæringen foregår på mindre ståltanke i omkring 35 dage. Selve udblødningsprocessen styres manuelt ved hjælp af omrøring i tankene. Efter den første gæringsproces, ledes druemosten over i nye ståltanke, hvor den malolaktiske gæringsproces finder sted.

Denne proces tager 6 måneder og tilfører vinen mere klarhed, kompleksitet og syren blødgøres. Herefter kommer vinen på store 25 og 50 hektoliters egetræsfade i mindst 24 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering. Det er en vin, som familien Sobrero har lavet lige siden 1964 og de laver årligt 20.000 flasker af vinen.

Og det er helt klassisk Bowie … øhhh Barolo med tørrede rosenblade, violer, vissen skovbund, balsamisk syre, garvet læder, moden lys frugt, virkelig en lækker frugt, hindbær, kirsebær, tobak, røg, tjære og asfalt og lidt fra en tørretumbler. Det dufter vildt godt.

I munden er det spændstig og moden, lys frugt, godt med tanniner, syre, sten, stramt, stringent og rent. Det bider på herligste facon og vinen næsten skriger på mad. Trods en vis modenhed i den lyse frugt, som bjergtager, så er det alligevel fortsat en bumset teenager på syre … bliver voksen om nogle år. Oh’ You Pretty Thing.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr,, men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Domenico Clerico, Barolo, Piemonte, Italien

2012 Domenico Clerico, Barolo, Piemonte, ItalienDer var mere Barolo i vente … for Paul havde taget en af slagsen med fra Domenico Clerico, som desværre døde sidste år. Han var en af de progressive Barolo Boys fra Monforte d’Alba sammen med andre producenter som Luciano Sandrone, Paolo Scavino og Roberto Voerzio.

Domenico Clerico overtog faderens lille vingård i 1976 … en lille gård med 4 hektar vinmarker, hvor druerne dog blev solgt til det lokale kooperativ. Domenico var meget beæret over tilbuddet og han takkede faderen mange gange og lovede, at han sammen med sin hustru Giuliana ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at leve op til faderens forventninger.

Domenico var dog klar over, at skulle projektet med at lave egne vine lykkes og driften gøres rentabel, så var det nødvendigt at tilkøbe flere vinmarker og i produktionen af vinene sigte efter en tilgængelig stil … moderne, tætte og kompakte Barolo’er.

I 1977 købte han et lille parcel på Bussia marken og få år senere lykkedes det at erhverve marker i Ginestra og løbende blev markerne forøget, således vinhuset i dag samlet ejer 21 hektar, hvilket betyder en årlig produktion på 110.000 flasker.

Selvom Domenico Clerico er stor fortaler for vine, som udtrykker terrior, så blev han alligevel kendt som en af de store modernister i Barolo. I starten anvendte Domenico store egefade, men begyndte hurtigt at eksperimentere med tonneaux og snart derefter begyndte han at ælde vinene på barriques. I de seneste år skiftede stilen dog langsomt mere og mere over mod den traditionelle stil.

Der laves 9 forskellige vine på og denne Barolo er entry-level aka basisvinen af de i alt 5 forskellige Barolo’er. Druerne kommer fra markerne omkring Monforte d’Alba fra 45-50 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med 16 måneders lagring på barriques efterfulgt af yderligere 16 måneder på 50 hektoliter egefade og efter flaskningen er vinen lagret yderligere 1 år inden frigivelse.

Duftmæssigt god mørk Barolo … frugten lidt overmodne bær, blommer, kirsebær, balsamiske noter, trøfler, champignon, dyb kælder, vanilje, violer, kridt, støvet jord, røg, tobak og en smule mentol. Det er både kraftigt, fast og alligevel med et par røde italienske hingste i syren.

Smagen er også fast, mørk og tæt sammen med balsamico, tobak, chokolade, blæk, læder og tanninerne er også modne. Det er en kraftig og saftig Barolo, men alligevel med kant, nerve, fedme og samtidig føler jeg også, at den også er lidt afdæmpet med potentiale til endnu større højder med lidt alder i kælderen.

Forhandles fx af Lundens Vin Kompagni, hvor en flaske koster 350 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

1998 Mauro Veglio, Barolo Vigneto Gattera, Piemonte, Italien

1998 Mauro Veglio, Barolo Vigneto Gattera, Piemonte, ItalienFra bakkerne i Piemonte havde Jan sidste år taget denne 1998 Barolo Vigneto Gattera fra vinhuset Mauro Veglio med hjem … og den blev et klart vinøst højdepunkt denne aften.

Azienda Agricola Veglio Mauro ligger Ciotto nær La Morra. Historien om vinhuset startede tilbage i 1960, hvor Angelo Veglio købte sin første vinmark … Gattera, som netop leverer druer til denne Barolo, Familien havde boet i området i flere år, og Angelo havde ernæret sig som masacrin … en slags slagter, som tog rundt til bønderne og lavede salamier. Derudover havde han om sommeren solgt lidt ferskner på markedet i Canale.

Men han havde altid drømt om at blive vinavler, så i 1960 købte han Gattera og i 1979 købte familien også vingården Cascina Nuova … en gammel, faldefærdig ejendom med 5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arborina og Rocche dell’Annunziata.

Det blev Mauro Veglio – en af Angelos 3 sønner – som i 1986 overtog driften, da Angelo blev syg. Mauro var dengang kun 25 år, men gik straks i gang med en renovation af vinkælderen og plantede også markerne om.

Da han året efter giftede sig med Daniela Saffirio, hvis familie også var vinavlere, så voksede antal af markerne og udgør i dag samlet 14 hektar vinmarker. Så med hjælp fra hustruen, familien og naboen – ingen ringere end Elio Altare – fik Mauro omlagt produktionen, således han i 1992 kunne præsentere de første årgange.

Og lige siden har vinhuset været regnet blandt nogle af de bedste af modernisterne i Barolo. I 2017 har Mauro sammenlagt vinhuset med sin nevø Alessandro Veglio … måske også for at sikre et kommende generationsskifte.

På billedet ovenfor kan I se alle 3 … fra venstre Alessandro, Daniela og Mauro Veglio.

Azienda Agricola Veglio Mauro anvender en tilnærmet organisk eller økologisk tilgang til arbejdet i marken og der bruges hverken kunstgødning eller pesticider, ligesom der heller ikke anvendes kulturgær. Samtidig holdes høstudbyttet i ave.

Vinifikationsmæssigt hører tilgangen til i den moderne ende af skalaen og der anvendes rotofermentatorer med temperaturkontrol, relativt korte macerationstider og en vis procentdel nye barriques til Barolo.

Mauro er meget omhyggelig med brugen af svovl. Typisk ligger niveauet for den frie svovl i vinene på omkring 25-30 mg/liter, og den totale svovl på omkring 40-60 mg/liter, hvilket er omkring halvdelen af det officielt tilladte.

Denne Barolo Vigneto Gattera er selvfølgelig en enkeltmarksvin fra marken Gattera, hvor Nebbiolo vinstokkene er plantet tilbage i starten af 1950’erne.

Jeg kan ikke se, hvordan vinen blev lavet i årgang 1998, men i dag laves vinen med 12 dages maceration i rustfrie ståltanke før druerne presses, alkoholiske gæring i 20 dage og derefter malolaktisk gæring. Derefter lagrer vinen 24 måneder på barriques, heraf 30% nye fade inden vinen flaskes inden klaring eller filtrering.

Der er en herlig hengemt bouquet, dunst og endda odeur af lidt flæsk, mejeri, violer, norske brystdråber, kamfer, blod, maling, fernis, blomster, mynte, marcipan og sådan mediumrøde bær … boysenbær, tæt og moden i frugten, måske endda lidt gæret og en virkelig fabelagtig duft … helt vibrerende.

I munden er vinen moden og så alligevel helvedes syrlig i frugten … men på en total zen og balanceret facon. Det er voldsomt tørt, nærmest knastørt med æteriske olier, ristede noter, modne kirsebær, peber … masser af tanniner og syre. De 20 år på bagen kan ikke mærkes, for det er en ung buttet pige med masser af bid, skarp tunge og sexet krop. Wauw.

Købt i Piemonte for omkring 60€ … svarende til 447 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Albino Rocca, Barbaresco, Piemonte, Italien

2015 Albino Rocca, Barbaresco, Piemonte, ItalienPå det gode, søstærke skib Pedro smagte jeg forleden en lille tår af en gammel kending … nemlig en 2015 Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

Vinhuset Albino Rocca ligger i udkanten af Barbaresco by og er grundlagt omkring 1945 af Giacomo Rocca, som gik ind i vinbranchen og begyndte at sælge druer fra familiens marker og senere også vin i store demijohns – altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter – til interesserede og vintørstige kunder.

Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østrigske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio.

Vinstokkene er nogle af de yngste … mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er lavet med 10-20 dages nænsom maceration i horisontale temperaturkontrollerede rotofermentatorer.

Vinen lagrer derefter 24 måneder på 20 hektoliter østrigske og tyske egefade, som er lavet af den østrigske bødker Franz Stockinger. Der laves årligt 9.000 flasker af denne vin.

Og Nebbiolo’en fornægter sig ikke i næsen … violer, balsamisk syre, rosenblade, tranebær, ribs, granatæbler, blæk, eg, røg, jern samt grønne vinblade. Smagsmæssigt herlig stramt og strengt med tætte tanniner og virkelig stor tørhed, lyse og syrlige bær, kul og god lethed … god Nebbiolo vin og smager faktisk meget lig de  tidligere 2012 og 2013 årgange, som jeg har smagt af vinen.

Importør er Adriat Vinimport, og en flaske koster vistnok 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, Italien

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, ItalienNæste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Icardi ligger i bakkerne ved Castiglione Tinella på grænsen mellem Langhe og Monferrato regionerne … og fra det piemontiske vinhus skal vi smage en Cascina d’Or Monferrato Rosso.

Vinhuset er grundlagt i 1914 af Lino Icardi i Castiglion Tinella, men dengang blev der alene lavet vine til eget brug, mens resten af druerne blev givet væk. Det var først i starten af 1960’erne, at man begyndte en større produktion og salg af vine, da Linos søn Piereno Icardi overtog driften.

I dag er det 3.  generation i form af Pierenos børn Claudio og Mariagrazia, som stor for driften. Børn lyder måske lidt forkert her, for Claudio overtog ansvaret for produktionen for mange år siden og har samlet været med til at lave 40 årgange af husets vine, mens Mariagrazia står for salg og markedsføring.

Da Claudio var ung, var det imidlertid ikke vin, som han tænkte på, for han ville hellere spille rockmusik. Men det endte dog med, at han blev uddannet ønolog og studerede vinproduktion via arbejde på 3 af de bedste vinslotte i Margaux i Bordeaux, bl.a. det berømte Château Margaux.

Det betød også, at ambitionerne var høje, da han vendte tilbage til familiens vingård i slutningen af 1980’erne. Målet var produktion af kvalitetsvine, så driften på gården blev lagt totalt om og det sideløbende landbrug bl.a. med kreaturhold blev stoppet.

Han startede med at skære voldsomt ned på høstudbyttet, og brugte samtidig også sin inspiration fra Bordeaux til produktionen af vinene. Han er samtidig regnet som lidt af en rebel, bl.a. fordi han kategorisk nægter at fortælle, hvordan han laver vinene.

Jeg laver vin herinde i hovedet. Her er hemmeligheden, og her bliver den, siger han og dunker knoerne mod kraniet med et grin. Meget passende har Claudio også kaldt sin topvin – en Barolo selvfølgelig – for Parej, hvilket på piemontesisk betyder sådan eller sådan skal det gøres.  Som I kan se på billedet ovenover, så er der tale om en stolt og hyggelig fyr … som ved hvordan. Sådan.

Næste generation af Icardi’er er også allerede på vej ind i familieforetagendet, idet Claudios børn Ivan og Sara samt Mariagrazias søn Luca i dag også tager del i driften. Det er dog Sara, der har taget en uddannelse som vinmager, så det bliver formentlig hende, som en dag skal lave vinene på Azienda Agricola Icardi.

Familien Icardi har samlet 65 hektar jord, hvoraf de 50 hektar er vinmarker og de resterende 15 hektar er skov. Udover marker ved ejendommen i Castiglione Tinella, så har familien opkøbt marker bl.a. Fossati i Barolo, Sant’Anna i La Morra og mange andre steder rundt i området.

Alle marker dyrkes økologisk … dog undtaget 10 hektar, som også drives biodynamisk. Planen er dog, at hele produktionen langsomt skal omlægges til biodynamisk drift, så det er man godt i gang med.

Familien arbejder primært med druerne Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet Sauvignon, Cortese, Moscato,  Grachetto, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger omkring 360.000 flasker årligt, hvoraf omkring 80% eksporteres til andre lande.

Denne Cascina d’Or Monferrato Rosso har Claudio Icardi lavet som en piemontisk hyldest til Bordeaux … ikke en karikatur på Bordeaux, men en piemontisk fortolkning. Vinen er således også lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Og referencerne fra Bordeaux træder allerede frem ved første snif … godt med cigaræsker – ganske markant endda – blæk, eg, røg, violer, roser, svag vanilje, balsamiske noter, italiensk syre og animalsk landlighed. Frugten er ganske ren og en tak mere fyldig end typisk Piemonte … så på den måde påvirker andelen af Cabernet Sauvignon bestemt.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med solbær, sødme, power … men også syrlig, ren frugt og blød italiensk syre, som giver modspil til den kraftige og let søde side. Det bliver en vin, som nærmest henter smag fra to lejre, men er sammenlagt ganske drikkevenlig, ren, frisk, let og saftig … lidt som en venlig fætter til rene Nebbiolo vine.

På den måde er det en vin, som vil tiltale mange … dem som ønsker en vis tyngde i vinen, og dem som elsker italiensk syre. Lidt en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Med luft i glasset overtager den italienske side langsomt herredømmet.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Frem til den 27. juli er den på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb