Aftenen sluttede med et australsk brag … The Struie fra vinhuset Torbreck Vintners. På dette sene tidspunkt var vi vist også ved at ha’ fået stillet den værste tørst.

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus. Det skulle ske mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for.

I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine. De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for La Mouline of Australia og gav vinen skyhøje point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse.

Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter.

I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns. Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på 26 vinmarker.

Denne The Struie er en klassisk vin fra Torbreck Vintners. De har lavet vinen siden 2001 og som med de foregående vine fra Yalumba, så kommer druerne fra både Barossa og Eden Valley, her i denne årgang kommer 84% fra Barossa Valley og 16% fra Eden Valley. Det er selvfølgelig 100% Shiraz fra omkring 50 år gamle vinstokke.

Umiddelbart ville man skrive traditionel vinificering, men alt laves efter gamle forskrifter ved hjælp af ny viden. Vinen tilbringer 18 måneder på franske egetræsfade og vinen trækker en alkoholprocent på 15% … højoktan.

Duftmæssigt er det godt overdone vin … masser af det hele og alt på én gang. Der er godt med sødme, tæt og mørk frugt, solmoden, fed og – efter min smag – way over the hills med marmelade, engelsk lakrids, oliven, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og pulled pork. Ja, den er god nok … voldsomt.

I munden er det lidt i samme boldgade, virkelig en kraftkarl … næsten Amaroneagtige tilstande med mørk, sort frugt, kanel og andre søde elementer + et drys peber. Det bliver for mig lidt for voldsomt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 475 kr.

Rating 4,5/7   

Hvis vi troede, at vi med The Signature havde smagt topvinen fra Yalumba, så måtte vi tro om igen. Næste vi  var nemlig The Octavius … og den tåler ingen sammenligning med en Octavia fra Skoda. Her kører vi klasser over … no offence.

Det er en af husets absolut dyreste vine … herhjemme koster den pænt over 500 spir og regnes som en af de australske ikon vine lavet på Shiraz. Den er lagret mere aggressivt på små octaves fade, der alene rummer 90 liter, men lad os se, om vi også kan betegne vinen som en Shirazzzz ikon vin.

Fermenteringen sker for  The Octavius som med foregående vin, altså med den naturlige gær og i store, åbne kar. Druerne kommer fra husets ældste vinstokke på markerne i Barossa og Eden Valley. Der har Yalumba vinmarker der stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet.

Vinen er lagret 22 måneder på primært de små octaves egefade, heraf endda 60% nye octaves. En del er dog lagret på barriques og hogsheads, heraf også 25% nye barriques og hogsheads. Derefter er vinen balanceret af ved lagring på brugte hogsheads. Alle fadene er selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinen har fået 96+ point af den gode Parker … men jeg er – som mange sikkert ved – bestemt ikke Parker fan og jeg synes, at hans vurderinger ofte ikke passer sammen min smag. Sådan er vi jo så forskellige. Og hurra for det.

I næsen en meget moden og sødkrydret vin, modne kirsebær, solbær, blommer, hasselnøder, eukalyptus, flæsk, bacon, medicinkasse, blomster, engelsk lakrids, kanel, vanilje, fløde, chokolade … lidt af en mundfuld.

Smagen er blød, cremet med kirsebær, solbær, let peber og en blid syre. Tanninerne er virkelige bløde og det er letdrikkelig sort og fed aussi Shirazzz … og en vin, som vil dele vandene. Nogle vil finde den for marmelade og andre vil elske den. Det er vellavet vin og de mange år har fået den megen eg godt integreret, men jeg er ikke fan.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske koster 699 kr.

Rating 5/7  

Med næste vin er vi Down Under … en 10-årig sag Reiver Shiraz fra vinhuset Mitolo Wines, som er en lille topklasse vinproducent skabt af Frank Mitolo og Ben Glaetzer. Deres vision er at skabe små mængder af håndlavede Shiraz vine af ekstrem kvalitet – og under slogannet Purity – Power – Elegance.

Vinhuset er egentlig grundlagt af Frank Mitolo, hvis far Bruno Mitolo var emigreret til Australien i 1950’erne fra Abruzzo i Italien. Han havde en forkærlighed for vin fra sin far – og dermed Franks farfar – Francesco, men fik imidlertid held som kartoffelavler i sit nye land.

Frank startede selv med at arbejde med kartofler hos faderen, men allerede i 1995 begyndte Frank på hobbybasis at lave vine.

I 1999 mødte Frank imidlertid Ben Glaetzer, som senere skulle blive én af Australiens mest berømte vinmagere. Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far Colin Glaetzer var Barossa Valleys Grand Old Man. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Under en 5 timer lang diskussion på en restaurant – godt hjulpet af et par flasker gammeldags Shiraz – besluttede Frank og Ben, at de skulle lave vine sammen. Deres forretningsplan blev skrevet på bagsiden af en serviet og den bestod af kun seks ord; individualitet, integritet, kvalitet, renhed, elegance og power.

De første druer fik de fra en af Franks fars venner Don Lopresti, en anden italiensk indvandrer, som havde en vingård tæt på badebyen Port Willunga i McLaren Vale. Og det blev således startskuddet for Mitolo Wines. Fusionen af Ben Glaetzers talent som vinmager og Franks intime kendskab til nogle af Australiens bedste Shiraz marker.

Den første vin Frank og Ben producerede var en årgang 2000 Shiraz, som Frank kaldte G.A.M. Shiraz efter hans børn Gemma, Alex og Marco. Og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, som McLaren Vale nogensinde havde præsteret. Derefter indgik Frank og Ben et egentligt forretningspartnerskab, hvor man inddrog nogle af de marker, som Franks familie ejede. Eller sagt med andre ord, som kom Frank med jord og kapital, mens Ben kom med de enestående evner som vinmager.

Vi kender jo i øvrigt Ben Glaetzer her på bloggen, hvor jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. da jeg smagte hans topvin Amon-Ra. Ben er involveret i tre vinprojekter: Han ejer Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley. Derudover er han medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia.

Ja, og så selvfølgelig Mitolo Wines. Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate.

I dag driver Frank dog fortsat Mitolo Group, som er et ret stort foretagende indenfor kartofler. Faktisk er Mitolo familien den sydlige halvkugles største kartoffelavler.

Mitolo Wines har i dag fortsat deres marker ved Port Willunga i McLaren Vale, men hvor mange hektar de ejer, kan jeg ikke umiddelbart finde ud af. De har dog købt den oprindelig mark, som nu er opkaldt efter den oprindelige ejer Don Lopresti.

I dag laves der alene vine fra McLaren Vale, men undervejs har de to herrer altså også lavet denne Reiver Shiraz, hvor druerne kommer fra Greenock regionen i Barossa Valley længere mod nord. Vinstokkene er over 60 år gamle, og så har vinen lagret 16 måneder på franske og amerikanske fade.

Og det er også en vin, som har godt med power. I næsen er der lidt krudt, godt med overmodne bær, boysenbær, solbær, blommer, chokolade, vanilje samt lidt krydderier og eucalyptus. I munden er vinen blød, med kraft, god balance … total zen, power, rund med chokolade og slutter af med lidt peber sammen med kirsebær.

Forhandles af godevine.dk, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7  

Stormy Weather … spillede den eminente Ben Webster i 1965 på Jazzhus Montmartre, og det er også vejrudsigten for denne grå søndag. Men hvorfor så ikke … why not … på sådan en grå, stormfuld søndag morgen lige skrive om sidste rødvin fra Seléction smagningen i torsdag, denne Woodcutter’s Shiraz fra det australske vinhus Torbreck Vintners?

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på ikke mindre end 26 vinmarker. Og denne Woodcutter’s Shiraz er lavet af druerne fra nogle af disse marker i underområderne Marananga, Greenock, Ebenezer, Gomersal, Moppa, Lyndoch og Kalimna.

Vinen er selvfølgelig 100% Shiraz, og navnet på vinen henviser til David Powells mange år som skovarbejder i Torbreck skoven i det skotske højland. Vinen er lavet med rustfrie ståltanke, maceration på 6-7 dage efterfulgt at lagring i 12 måneder på store egetræs foudres.

Og det er sgu også en rigtig aussi vin … solbær, fedme, eg, sødme, kampfer-olie, eucalyptus, tørre krydderier, enebær, kanel samt en sjat vanilje. I munden fed, cremet og proppet med mørke bær, svedsker, alkohol – som giver en voldsom varme – sødme, mørk chokolade, kaffe samt lidt lakrids. Power. Fyldig … og knap så kompleks som fx forrige vin … neuf’en fra Domaine le Clos du Caillou.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 4,5/7   

En vin fra jo sidste tirsdag … hmmm er kun en uge bagefter i opdateringer. Det var denne Halliwell Shiraz Grenache fra vinhuset Rolf Binder, eller Veritas Winery, som det oprindelig hed. Vi er Down Under i Australien ved byen Tanunda i Barossa Valley.

Vinhuset er grundlagt i 1955 af Rolf Heinrich Binder og hans hustru Franziska. De havde i 1950 immigreret til Australien fra Europa, henholdsvis Østrig og Ungarn og startede i deres nye hjemland med at arbejde for det lokale DSB … South Australian Railways og derefter som markarbejdere hos forskellige vinbønder.

I 1954 mødte de Chris Vohrer og Wilhelm Abel fra Langmeil Road, og det blev et vendepunkt i deres liv. De endte nemlig med at købe Langmail Road vineriet i 1955 og ændrede navnet til Veritas … efter det latinske udtryk “In Vino Veritas” … sandheden ligger i vinen. Og det var faktisk først i 2005 efter Rolf Heinrich Binder døde, at vingårdens navn blev ændret til Rolf Binder for at ære grundlæggeren.

I dag er det børnene … 2. generation … som driver vingården, nemlig Rolf Binder (ja, fik sgu samme navn som faderen) og Christa (Binder) Deans, som driver vingården, bl.a. sammen med vinmageren Harry Mantzarapis. Trods det græskklingende navn, som er Harry også australier.

Rolf Binder har knap 65 hektar vinmarker i Barossa og Eden Valleys. Her dyrkes de hvide sorter Riesling, Chardonnay, Semillon, Sauvignon Blanc og Viognier, mens de røde udgør Shiraz, Cabernet Sauvignon, Mataro, Malbec og Grenache.

Op gennem 90’erne modtog vineriet for alvor anerkendelse for deres vine. En anerkendelse som nåede sit foreløbige højdepunkt i 2005, hvor Rolf og hans søster (som i dag assisterer ham i vineriet) blev kåret til Winemakers of the Year.

Det var også i 90’erne, at Robert Parker opdagede vineriet, og siden da har han strøet sine point ud over vineriet med løs hånd. Topkarakteren 100 point lader stadig vente på sig, men med de nyligt givne 98 og 99 point i mente, varer det nok heller ikke så længe, inden prestige-vinen Hanisch Shiraz når de 100 point.

Halliwell Shiraz/Grenache er Binders bud på en “hverdagsvin”, hvor man udelukkende har fokuseret på kvaliteten og ikke på omkostningerne. Lavet på 70% Shiraz (Syrah) og 30% Grenache.

Druerne lægges på åbne tanke, hvor den fritløbende most starter en spontangæring, der kører fem dage, hvorefter druerne nænsomt presses. Gæringen fortsætter efterfølgende 20 dage, hvor mosten to gange dagligt pumpes rundt. Vinen lægges på egetræsfade i 9 måneder, for Shiraz druerne på 15% nye fade, 45% amerikanske fade brugt én gang før og 40% brugt to gange før. For Grenache druerne bruges 50% amerikanske fade brugt én gang før, 30% brugt to gange før samt 20% franske fade brugt to gange før. Vinen tappes på flaske uden filtrering.

Halliwell betyder i øvrigt “masterful” … mesterlig … lad os se nærmere på, om dette også er tilfældet.

I næsen ingen tvivl om, at der er power bag denne vin … klar aussi med lakrids, blommer, kakao, fad, lidt grønt, mint og vanilje. I munden er der stor frugtfedme, godt med frugt, sødme, peber og generelt er vinen meget lettilgængelig og easygoing. Der er lidt Blockbuster over vinen … men ikke sådan helt voldsomt.

Købt hos Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7