Vignoble de l’Arbre Blanc holder til i byen Saint Sandoux i det lille vinområde Auvergne. Det drives af vildmanden Frédéric Gounan, der blandt venner blot kaldes Le Fred. Det er derfra, at vi som næste vin skulle smage denne 2015 Les Petite Orgues Vin de Pays du Puy de Dôme.
Auvergne er en lille og oftest helt overset vinregion i Frankrig og faktisk er den slet ikke med på mange kort over hele landets vinregioner. Auvergne har også kun cirka 500 hektar vinmarker og ligger vel lige i midten af en trekant bestående af Beaujolais i Bourgogne samt Rhône og Bordeaux.
Frédéric Gounan drives Vignoble de l’Arbre Blanc sammen med sin hustru Caroline og vingården ligner med et gammelt autoværksted med mange gamle traktorer og landbrugsredskaber i laden, for Le Fred elsker at skrue i motorer.
Han har tidligere været mekaniker og var en af bagmændene bag motorcyklen Voxan, som eksisterede mellem 1995 og 2009. Le Fred designede rammen til den første prototype, men selvom han forlod motorcykelfirmaet, så er Frédéric Gounan fortsat mekaniker.
På gården arbejder han fx også i dag på en Lotus Seven, som han vil modernisere … og så skruer han også i de mange traktorer og ændrer flere af landbrugsredskaberne på gården.
Samlet har Frédéric knap 3 hektar jord, men heraf er der kun 1,6 hektar vinmarker … ja faktisk har han sat produktionen ned fra 2,3 hektar, da han ikke havde de rigtige redskaber til at lave arbejdet på de stejle marker med vulkansk undergrund, men det arbejder han på.
Le Fred startede på at lave vin, da han var overbevist om, at den lokale terroir er så fantastisk, at det kan laves fremragende vine her, selvom de fleste siden 1960’erne blot havde produceret vin ud fra et kvantitativ sigte, ofte med udbytter på 100 hektoliter pr. hektar.
Men Frédéric giv i stedet den modsatte vej, plantede vinstokke på flere af familiens gamle parceller og satsede på kvalitet, bl.a. med et reduceret udbytte på 30-35 hektoliter pr. hektar. I starten pløjede han ikke mellem vinstokkene og lod ukrudtet gro, men han indså hurtigt, at konkurrencen med græsset påvirkede stokkene.
Så i dag pløjer han, men driver ellers markerne både økologisk og efter biodynamiske principper, selvom han egentlig ikke er religiøse i forhold til Steiners metoder, men en sammenligning af jorden med en kollega, der bruger herbicider, har klart overbevidst ham.
Le Fred dyrker primært Pinot Noir, Pinot Gris og Sauvignon Blanc, mens han har revet nogle gamle Gamay stokke op … angiveligt fordi han trængte til udfordringer – og måske et mere stabilt udbytte.
Her smager vi så Frédéric Gounans 2015 Les Petite Orgues Vin de Pays du Puy de Dôme. Da der ikke findes officielle eller godkendte appellationer i Auvergne, så er al vin derfra Vin de Pays. Denne er lavet på ren Pinot Noir og produceret uden så megen indgriben i produktionen som muligt med spontangæring, lagring på 500-liter demi-muid og ingen tilsætning af svovl.
Næsen er dyb animalsk, ren bio bio med nytårsskyts, rustik, urtet, mælket med blæk, tranebær, morbær, drikkeyoghurt, røg fra en lille ildebrand, kul og saltlakrids.
I munden er vinen dog syrlig, tynd og næsten vandet med et tørt, grønt og urtet bid, meget grøn. Det er ikke helt som ventet, men det skyldes måske den biodynamiske tilgang uden tilsætning af svovl, så holdbarheden måske reduceret. Smagen levede dog ikke helt op til duften, men bestemt fortsat en spændende vin.
Forhandles af Volatil eller Pétillant, men denne er ikke fundet, så prisen kender jeg heller ikke.
Hos Weingut Heid skulle vi atter forbi Fellbacher Goldberg marken, for næste vin var en rød Fellbacher Goldberg Pinot Noir Trocken i årgang 2018.
Kein Parfümeur, fein und duftig möchte er sein, står der på den enkle etiket af denne Rosé Cuvée Luise Trocken 2020 fra Weingut Heid. Det betyder vel blot noget i retning af; ikke parfumeret, for den vil være fin og duftende.
Efter Gut Wilhelmsberg vinene, så gik turen til vinmager Markus Heids egne vin fra Weingut Heid i byen Fellbach i Württemberg.
Vi fortsatte med endnu et Gut Wilhelmsberg Ortswein og det var husets Kitzinger Silvaner Trocken i årgang 2019.
Jeg startede smagningen af de 7 Gut Wilhelmsberg vine med boblende pomp og pragt med denne 2018 Blanc de Blancs Deutscher Sekt Brut, som er lavet på et skønt mix af de 3 hvide druesorter Kerner, Müller Thurgau og Riesling.
Indrømmet … det er vist sjældent, at jeg har smagt vin fra Spaniens sydligste provins Andalusien, der mest er kendt for produktion af Sherry, men Paul havde taget denne 2017 Castillejos Reserva med og den kommer fra Bodegas Calvente.
Som tidligere skrevet, så skulle vi støde på Weingut Jean Stodden flere gange denne aften og det blev det en Spätburgunder basisvin, som Flemming serverede for os.
Alle vinene blev selvfølgelig smagt blindt ved byggemødet, men denne 2019 Blanc de Noir Spätburgunder fra Weingut Jean Stodden gættede ingen, selvom der kom mange muntre bud.
De sidste 2 vine, som Miriam Lee Masciarelli præsenterede for os var rødvine og den første var denne Gianni Masciarelli Montepulciano d’Abruzzo.