2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, Italien

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, ItalienJeg var i løbet af ugen til en flot Barolo smagning i Randers Vinlaugh, ja faktisk en Barolo smagning alene med vine fra Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.

Jeg havde nemlig aftalt med Brian Falkner, som er medinvestor i den lille vingård SenZanome om at komme forbi laughet og fortælle lidt om, hvordan det er at investere i – det vi andre kun kan drømme om – egen vingård i Piemonte, om projektet, historien, udfordringerne og ikke mindst vinene.

Jeg havde også lokket Brian til at bruge en del af sin sommerferie i Barololand på at indkøbe endnu flere Barolo’er fra nogle af de andre naboer rundt om i Monforte d’Alba. Så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Vi startede smagningen med Brians egen 2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 (og andre vine fra SenZanome), så det blogindlæg linker jeg selvfølgelig lige til.

Vingården SenZanome ligger blot blot 10-15 minutters gang borte ligger Monforte d’Alba med sit glimrende udbud af barer og restauranter. Og det var faktisk fra begyndelsen den lille flække, der var den egentlige tiltrækningskraft på projektets initiativtagere. De havde besøgt Barolo-området gennem mere end 25 år, og det endte næsten altid med at blive i Monforte, at de boede, spiste og ”hængte ud”.

Efterhånden formede ønsket om at få en permanent bolig sig. Det blev så til købet af et ældre, temmelig faldefærdigt hus i udkanten af byen, og med det fulgte næsten halvanden hektar mark – beplantet med træer og buske. Huset blev istandsat, og i 2007 købte investorerne – efter lange forhandlinger – også marken på den anden side af huset. Marken var på 1 hektar og havde 40-70-årige gamle Dolcetto-, Barbera- og Nebbiolostokke.

Brian fortalte, at forhandlingerne om 1 hektar marken var med en gammel italiensk mand, som i den mørke stue, siddende for bordenden iført sorte solbriller, totalt mafio-style, overhovedet ikke var til at stikke i omkring prisen for marken. De fik dog en lille rabat i form af en 12 liters Barolo.

Med købet af vinmarken, så måtte man i gang med produktion af vin. De entrerede derfor med Giovanni Manzone, hvis vingård ikke ligger langt fra SenZanome. Manzone står for alt konsulentarbejde, pasning af markerne og selve vinifikationen. I efteråret 2007 blev der høstet for første gang og året efter kunne de nye vinproducenter lancere deres første vin, en Dolcetto d’Alba. Disse stokke er dog i dag revet op og erstattet af Nebbiolo, som der jo alt andet lige er bedre økonomi i.

Efterfølgende har investorerne i foråret 2010 også fældet de træer og buske, som stod på de 1,5 hektar jord, som fulgte med huskøbet, og her er der nu også plantet vinstokke. Med de nyplantede stokke er fordelingen på markerne 80% Nebbiolo og 20% Barbera, og den totale årsproduktion vil i fremtiden ligge på omkring 15.000 flasker.

Denne Barolo Bricco San Pietro er således blot anden årgang fra danskerne. Høstet i de første 10 dage i oktober, en maceration på 30 dage, og lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Duftmæssigt ribs, kirsebær, brombær, læder, tobak og godt med grønne toner. Smagsmæssigt endnu meget ung, for der er masser af syre, hækplanter, stor frugt renhed, og tanninerne bider fortsat. Skal have nogle år i kælderen endnu. Brian fortalte også, at 2008 var en køligere år end 2007, hvorfor 2007’eren står en smule mere varm i udtrykket. Derudover hører Manzone … og dermed også SenZanome til blandt traditionalisterne, hvormed vinene står mere ranke og kølige i udtrykket. 2008’eren er nok en bedre gemmevin end 2007’eren, men lige her og nu, så foretrækker jeg nok 2007’eren.

I dag kan vinene bl.a. købes via iMall Webshop, pris 232 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, Argentina

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, ArgentinaVin nr. 2 tirsdag var en argentiner fra vinhuset Finca Las Moras, en vin – specielt lavet til det yngre publikum, og det må jo være os – som de kalder Dadá, en “Art Wine”, hvad det så end betyder, men det vender vi fluks tilbage til.

Vi er i regionen San Juan, og her finder vi også San Juan-floden, som lige fra de øverste tinder af Andesbjergene svinger sig ned gennem Las Moras’ vinmarker. Den vigtige flod beriger det enorme vinareal med krystalklart smeltevand oppe fra bjergene. Her, for foden af de prægtige Andesbjerge og 630 meter over havets overflade, råder Las Moras over 1.100 hektar vinmarker. Flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Men det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley (hvorfra denne Black Label kommer fra), Zonda Valley samt Tulum Valley. Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Og med den nye serie vine under navnet Dadá har Finca Las Moras også kørt markedsføringskanonerne i stilling. Det kan du bl.a. se på denne lille video om netop Dadá 2, som denne vin hedder. Der er tale om en serie på 3 vine under navnet Dadá, og for hver vin er der lavet en lille markedsføringsfilm. Det kan du selv sidde og rode lidt med. Vinene hedder passende nok Dadá 1, 2 eller 3, hvor denne 2’er er lavet på ren Merlot.

Dadá er lavet med inspiration fra kunsten, deraf navnet Artwine, idet navnet nemlig stammer fra dadaismen, en kulturel bevægelse, der startede i Zürich i 1916 og var præget af oprør mod litterære og kunstneriske konventioner. Og Finca Las Moras ønsker også med vinene at udfordre den etablerede vinverden.

Hver af de tre Dadá vine er lavet med en bestemt smagsretning, nemlig vanilje i Dadá 1 , mokka i Dadá 2 og “spicy” i Dadá 3. På etiketten på bagsiden af Dadá 2 synliggøres dette ved at vise nogle kaffebønder. I forsøget på at tilnærme sig et “mokka-udtryk” har vinen været lagret på meget hårdtristede amerikanske og franske egetræsfade.

Nok smag, lad os smage Dadá 2. Duftmæssigt lidt solbærlikør, frugtmarmelade, brombær og jo … lidt svage kaffenoter. Smagsmæssigt en meget blød og sød vin, sødme, varme, kanel, kaffe, mørke frugter, svage blommer, meget bløde tanniner … lidt en bællevin, og helst sikkert en vin, som er meget let at drikke for alle.

Der er måske ikke mange nuancer i vinen, som nemt efter nogle glas virker lidt ensporet, men skal der drikkes igennem, så hop endelig på Dadá.

I Argentina koster en flaske Dadá 36 pesos, hvilket ca. svarer til 35 kr. Men vi er langt fra Argentina, og herhjemme forhandles vinen af Glud Vin. De har vinen på bud til intropris på 65 kr., mod en forventet normalpris på 99 kr. Så kan den vist heller ikke få mere i pristillæg.

Vinanmeldelse 4/7  

(det er nok en halv for meget, men sgu en frisk tilgang til vin)

2010 Lamberti, Passieno, Veneto, Italien

2010 Lamberti, Passieno, Veneto, ItalienTirsdagssmagningen på jobbet bød – as usual – på to vine, hvor denne Passieno Rosso fra vinhuset Lamberti var én af dem.

Lamberti er grundlagt i 1964 af Lamberti familien. Huset med tilhørende 50 hektar vinmarker ligger ved byen Calmasino på den østlige side af Gardasøen, blot en kilometer syd for Bardolino i Veneto området, mens vinhusets hovedsæde ligger i byen Lazise en spids længere nede med udsigt over Gardasøen. Derudover har vinhusets også en lokation mere, nemlig en anelse længere mod syd i byen Pastrengo, hvor alle vinhusets vine bl.a. flaskes og hvor man også finder vinhuset officielle smagelokale/vinbutik.

Udover vinhusets egne marker, hvor der i øvrigt er plantet rosenbuske for enden af hver række vinstokke, så administrerer og kontrollerer Lamberti også 145 hektar vinmarker for andre lokale vinbønder, som leverer druer til Lamberti familiens mange vine. Og der produceres rigtigt mange vine hos Lamberti. Jeg har på deres hjemmeside talt ikke mindre end 33 forskellige vine … og her er denne Passieno endda ikke med.

Vinen skulle være lavet på Barbera druen, men den findes kun begrænsede oplysninger om vinen. Barbere i Veneto lyder også lidt spookie. Faktisk kommer der alene danske søgeresultater op, når der søges på vinen, så mit bud vil være, at der er tale om en vin, som er lavet på bestilling fra Dansk Supermarked, kommer druer fra nogle af Lamberti familiens samarbejdspartner, produceret på anlægget i Pastrengo … og nu alene sælges  i Føtex og Netto butikkerne.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt en anelse kemisk i udtrykket, lidt stram med ribs, bitre kirsebær, kaktus. Smagen er sådan lidt støvet, urtet og tør … ikke en dårlig vin, men gør heller ikke alverden væsen af sig. Jeg mangler lidt sammenhæng i vinen.

Købt i Føtex til 75 kr., og igen svært med supermarkedspriserne, for den fås ofte på tilbud. Lidt søgen viser, at bedste bud har været to stk. af vinen for 70 kr., dvs. under halv pris!

Vinanmeldelse 3/7 

Vinaften 14. september 2013

Så var det endelig tid til vinaften igen, og Steffen var igen vært. Spændt som en fjeder fik jeg taget Jan og Paul med på vejen, og snart stod vi foran huset i Hornbæk.

Vel ankommet blev vi straks … jo, det er jo en vinklub … budt på dagens velkomst-vin, en dejlig spansk hvidvin på Verdejo druen. Som vanligt havde vi alle medbragt 2 flasker vin, behørigt tildækket, så vi kunne gennemføre vores sædvanlige tvekamp om at gætte oprindelsesland for vinene. Derudover havde Steffen sørget for aftenens kultvin og en flot menu.

Tidligere på dagen havde jeg mødt Steffen i Føtex, og der var ro på. Der er god til, men jeg tror nu, at han efterfølgende havde haft travlt, for han havde lavet en flot menu, som bestod af

  • Forret; Klassisk carpaccio
  • Mellemret; Indbagte tomater
  • Hovedret; Beef Wellington m/kartofler
  • Dessert: Ostetallerken

Bringer da lige fluks lidt fotos af de dejlige retter … eller i hvert fald af dem, som jeg huskede at tage billeder af:

Klassisk carpaccio

Klassisk carpaccio
En klassiker, altid dejlig og frisk.

Beef Wellington m/kartofler

Beef Wellington m/kartofler
Steffen havde kastet sig ud i den svære disciplin, at lave en Beef Wellington … noget jeg selv aldrig har prøvet. Oprindeligt er en Beef Wellington en mørbrad indbagt i butterdej med foie gras og duxelles – men den gængse version på ‘markedet’ er efterhånden Gordon Ramsays version med sennep, duxelles og lufttørret skinke, og jeg tror også, at det var den version, som Steffen havde givet sig i kast med. Wellington’en blev serveret med kartofler samt en rødvinsglace. Garnituren blev sparet væk … det var jo trods alt en herreaften! Smagte helt fantastisk.

Jeg fik desværre ikke taget fotos af en helt utrolig gang indbagte tomater (den skal jeg selv forsøge mig med) eller af ostetallerkenen, men sådan kan det jo gå.

På vinfronten var det et imponerende felt af vine … fabelagtigt højt niveau, så godt valg ud mine herrer. Vinene denne aften var:

Som vanligt også med links til mine beskrivelser og anmeldelser.

På den konkurrencemæssige side var det business as usual, idet Paul må lide den tort igen at skulle ha’ gave med, mens Steffen løb med aftenens præmie.

Tror vi til sidst havde fået så hatten passede, men alligevel besluttede vi, at vi skulle en byen omkring værtshusene i byen. Er da også glad for, at mine vinbuddys tænkte på min saltbalance og den søde tand ved køb af Tequila, White Russians … tror helt sikkert, at det hjalp på min tilstand dagen derpå. Men festligt og fornøjeligt var det.

En stor tak til Steffen for en god aftenen og de andre to for godt følgeskab.

Sluttelig et stemningsfoto:

Vinaften

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, SpanienVores vinaften blev afsluttet med manér, idet Jan havde medbragt den velkendte Alión fra Bodegas y Viñedos Alión i Ribero del Duero, én af Bodegas Vega Sicilias vingårde.

Lidt sjovt, idet jeg for mindre end en måned siden smagte en anden vin fra én af Vega Sicilias andre vingårde, nemlig en 2004 Bodegas y Viñedos Pintia i Toro området. Dengang skrev jeg lidt om vinhuset Bodegas Sicilia, så det indlæg vil jeg starte med at henvise til.

Alion ejendommen er fysisk adskilt fra Bodegas Vega Sicilia. Der er plantet 12 hektar vinmarker omkring de 2.000 kvm. nye lager-, lagrings- og kontorfaciliteter, 18 hektar i nabodistriktet Padilla og 80 hektar på Bodegas Vega Sicilia jorder. Totalt udgør Alions vinmarker 110 hektar.

Der fremstilles kun den ene vin på Bodegas y Viñedos Alión, og den fremstilles selvfølgelig på 100% Tinto Fino og lagres typisk 13-15 måneder på små, nye franske egetræsfade.  Klassisk Ribera del Duero vin med forførende saft og spændstighed. Alion bliver bare bedre og  bedre siden den første årgang i 1991. I dag er Alion et af de bedste køb i Ribera del Duero, og årgang 2009 også et særligt godt år i området.

Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Pintia og Alion er Xavier Ausás López de Castro, mens ansvarlig for markarbejdet er Enrique Macías Gomez.

Duftmæssigt mørke bær, chokolade, rosin, blæk eller grafit, læder, svare krydderier, spanske chorizo pølser, vanilje og eg. Smagen er blød, cremet, venlig og intens. Tanninerne er bløde og varme, der er lidt peber i smagen, røg og en anelse sødme. Kan ikke umiddelbart sige, om den er bedre end Pintia … dertil skal man nok have vinene ved siden af hinanden, men den smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, SydafrikaPaul har en forkærlighed for vine fra Sydafrika, og vi burde ha’ gættet, at han selvfølgelig havde en vin med derfra. Vinen er en Shiraz fra Luddite Wines. Vi er hos ægteparret Niels og Penny Verburg, som driver deres lille vingård på de østlige skråninger af Houw Hoek bjergene, 30 km fra Atlanterhavet i Walker Bay, det som også er kendt som Western Cape vinområde.

Niels ligner en dansk viking, stor, høj med rødt hår og stort rødt skæg, men er vaskeægte sydafrikaner, og han har efterhånden lavet vin i snart 30 år. Som ung startede Niels sin uddannelse som ønolog på Elsenburg Agricultural College i Sydafrika, og her blev han første gang forelsket i Shiraz druen. Der opstod drømmen også om egen vingård.

Efter endt skoletid rejste Niels verden rundt og lærte vinfremstilling i Frankrig, New Zealand, den vestlig del af Australien og i Chile inden han sluttede som ansvarlig vinmager på Beaumont Wines i Sydafrika. I 1999 gik drømmen om egen vingård i opfyldelse, da han sammen med konen købte den lille vingård, som han døbte Luddite.

Konen Penny tager sig af vinmarkerne, hvor Niels fokuserer udelukkende på hans foretrukne drue, Shiraz. Den første årgang af Luddite Shiraz blev udgivet i 2000. “Der har været en forbedring hvert år,” siger Niels, hvis mål er at lave den perfekte vin.

Niels har kun 6 hektar vinmarker ud af ejendommens samlede 17 hektar, og som han selv siger, “så er Shiraz mit liv, og derfor kan jeg ikke gå på kompromis med noget som helst. Jeg kender hver en vinstok. Du kan godt tale om et meget personligt forhold. Jeg sælger kun vinen til private venner og bekendte. Jeg vil vide, hvem der drikker min vin. Jeg håndnummererer hver etiket og skriver i mine noter, hvor vinen går hen.”

Nå, men en flaske er i hvert fald havnet på bordet til vores lille vinaften, så lade os lette låget og smage skidtet. Vinen har i øvrigt lagret 18 måneder på 95% fransk eg og 5% ungarsk eg, heraf 30% nye tønder, mens resten er mellem 2-4 år gamle. Duftmæssigt er her solbær, urter, lavendel, lidt svedsker og eg. Smagsmæssigt en opulent og varm vin, stor fylde med hvid peber i smagen, frugtsødme og power.

Hvem medbragte vinen: Paul

Har alene kunnet finde noget om vinen herhjemme via ExploreWines.dk. men ingen pris.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, Spanien

2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, SpanienMed næste vin røg vi til Spanien, nemlig til vinen Vetus fra vinhuset af samme navn, Bodegas Vetus, som ligger tæt på byen Salamanca i vinområdet Toro.

Toro er et ret øde vinområde i det vestlige Spanien, beliggende på højsletten i 600-700 meters højde. Klimaet er ekstremt indlandsklima – tørt med meget varme somre og meget kolde vintre. De daglige temperaturudsving er også meget store, hvilket er med til at give stor frugtkoncentration og modenhed, men også til at bevare en rigtig god syre, så vinene ikke bliver tunge og sødladne.

Bodegas Vetus er et fremragende hus i Toro – som ejes af den kendte familie Antón via selskabet Grupo Artevino , som udover Vetus også ejer vinhusene Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Izadi i Rioja samt Bodegas Orben i Rioja.

På Bodegas Vetus laves der fire forskellige vine, denne Vetus, en Flor de Vegus, en Flor de Vegus Verdejo samt en Celsus. Alle de tre røde vine laves på Tinto de Toro, den lokale klon af Spaniens nationaldruesort Tempranillo.

Angel Ortega, som også er manden bag Fince Villacreces i Ribera del Duero, har produceret Vetus i Toro siden 2002. Angel Ortega er en talentfuld vinmager, hvilket også dokumenteres i Vetus. Vetus er laves på 100% Tinta de Toro, som håndplukkes i september på de 20 hektar, som udgør husets marker i Toro.

Vinen lagres 12 måneder på nye amerikanske og franske egetræsfade, hvorefter den tappes på flaske uden filtrering.

Duftmæssigt mørke kirsebær, vanilje, sødme … svag marmelade, lette krydderier, mens smagen er lidt i samme boldgade med modne kirsebær, lidt blommer, sødme, egetræ, vanilje og svag kanel. Skøn vin, som de fleste vil kunne li’.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, FrankrigSå blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 2005 Guigal Saint-Joseph, Vignes de l’Hospice Rouge, og her var det minsandten også en årgang 2005 fra Guigal.

For yderligere info om selve vinhuset, så henviser jeg til det tidligere indlæg.

Nogle af de vine, som har gjort E. Guigal både kult og verdensberømt er vinene fra Côte-Rôtie, specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge. Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i årgang 2005 fik den fx 92 point.

Côte Brune et Blonde hentyder til at vinen er dyrket på to forskellige skråninger i Côte-Rôtie: Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker.

Duftmæssigt grønne peberkorn, urter og krydderier, bacon/kød, mørke bær, grønne toner og en skarphed eller renhed, som lover godt. Er der også en lidt animalsk note … ja, det tror jeg bestemt. Smagsmæssigt er der saft og kraft, kælder og mørke bær. Meget varm, saftig og elegant på én gang. Blød, varm og dejlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor den koster 399,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte min hos Bichel Vin til 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, FrankrigSteffen havde sørget for aftenens kultvin, en Clos-Vougeot Grand Cru vin fra Château de la Tour. Clos-Vougeot eller Clos de Vougeot, som den korrekt hedder, er én af de klassiske, berømte Grand Cru vinmarker i Côtes de Nuits, grundlagt i det 12. århundrede af munkene i klosteret Abbaye de Citeaux, delvis omkranset af gamle mure og er på i alt 50 hektar, som ikke mindre end 80 vingårde ejer dele af. Vi er i simpelthen i hjertet af Bourgogne ved siden af ​​Musigny, Romanée og i nærheden af ​​Chambertin.

Château de La Tour ligger ved byen Vougeot i Bourgogne og er ejet af Jeanne Labet og Nicole Déchelette med Jeannes søn François ved roret. Château de la Tour er grundlagt tilbage i 1890, hvor slottet blev bygget af netop Labet og Déchelette familierne. Begge familier havde på det tidspunkt allerede været beskæftiget med vinproduktion siden det 15. århundrede.

Château de la Tour ejer 6 hektar af Clos de Vougeot og er dermed den største ejer blandt de mange vingårde her. Nogle af slottets parceller ligger i midten af Clos de Vougeot og resten ligger op mod den nordlige mur. Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Det siges, at druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af grand cru-kvalitet, men den problemstilling er vi så ude af her.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså en halv flaske pr. vinstok ! I et normalt år sælger slottet omkring 20.000 flasker.

François Labet bærer familiearven med stort ansvar og med respekt for både tidligere og fremtidige generationer. Så bæredygtighed tages meget alvorligt, og han gør alt for at fremelske vinens terrior. Alle vinmarker bearbejdes økologisk, og François’ ordsprog er; “Pas de Bons Vins sans des Bons Rosin”, hvilket kan oversættes til, at der ikke kommer god vin uden gode druer.  Der arbejdes derfor med streg beskæring, ligesom høsten sker manuelt og med en ekstrem streng sortering efterfølgende. De transporteres selvfølgelig også i små kasser med huller for ikke at blive beskadiget.

Efter sortering køles druerne ned og en syv til ti dage af kold udblødning begynder. Temperaturen stiger langsomt og gæringsprocessen hæver temperaturen til 32 grader. Efter en måned tappes vinen på fade. Lagringen varer i 18 måneder og finder sted på 75% nye 228 liters egetræsfade fra Nevers i det centrale Frankrig, mens de resterende 25% lagres på 2-3 år gamle fade. I god tid, før aftapningen på flaske, stikkes vinene sammen. Vinen er tappet på flaske uden klaring og filtrering.

Lad os for pokker da smagen vinen. Duftmæssigt lidt modellervoks, hindbær, salvie, mynte, estragon, lakrids, kød og bacon tilsat en smule lak eller fernis. Det kan lyde lidt uhyggeligt, men den dufter faktisk ret fantastisk … måske en anelse ung endnu. Smagen præges af stramme tanniner, lidt tjære, grønne noter … men også en stor og lækker blødhed. Tanninerne sætter sig markant i overmunden, og der fornemmes også lidt alkohol grundet den unge alder. Stor vin og stor årgang, men kunne måske tåle nogle flere år i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Har svært ved at finde en dansk importør, men det er vin til omkring 100 dollars udenbys.

Vinanmeldelse 6/7  

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, Frankrig

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, FrankrigEn pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.

I hvert fald så fik jeg indkøbt denne ældre, bedagede Bordeaux vin, og medbragte den også stolt til vores vinaften med en forsikring fra Lorentzen, at de havde åbnet 3 flasker fra samme kasse forleden, og de selvfølgelige var gamle, men drikkelige. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at væsken i flasken havde mistet det meste af det røde skær … men hvo intet voves … intet vindes.

Vinen er en Saint Emilion, og slottet er det mere ukendte Château Bellevue Mondotte anno 1975. På etiketten står der, at vinen er ”shipped and bottled” af Christopher’s, hvilket hentyder til Merchant Christopher & Company Ltd. i London.

Lad os starte med Christopher’s, som – efter sigende – var Englands ældste vinforretning. Lidt detektivarbejde på nettet afslører, at man ikke ved helt hvornår forretningen opstod, men at man i hvert fald i juli 1819 i London Times støder på forretningen, som på det tidspunkt ligger Great Coram Street med George Christopher som ejer. Jeg kan også se, at forretningen i 1939 bliver omdannet til et selskab, mens firmaet i 1972 overtages af Mackinlay-McPherson Ltd, Edinburgh, som senere bliver en del af Scottish & Newcastle Breweries, en stor bryggerigruppe … som vistnok i dag er verdens 7. største sammenslutning af bryggerier.

Christopher & Company Ltd ophører i starten af 80’erne, men har i løbet af årene lagt navn til en række forskellige whiskey’er og tilsyneladende også stået for import og tapning af en række vine, herunder denne fra slottet i Bordeaux. Fortegnelser viser, at de sidste aftapninger fra Christopher’s sker i 1979.

I 1975 – da vinforretningen i London står for aftapningen af vinen – var Château Bellevue Mondotte et ukendt vinslot … i hvert i den vide vinverden, selvom beliggenheden lige mellem store Bordeaux slotte som Chateau Pavie og Chateau Pavie Decesse var ganske eftertragtet.

Det er først i 2001 at slottet kommer frem i lyset, nemlig da det overtages af Gérard Perse, som i forvejen ejer de øvrige nævnte slotte. Han har siden 2001 intensiveret produktionen, arbejdet med benhård grøn høst af slottets beskedne 2,5 hektar vinmarker, og slottet har i dag ét af de laveste høstudbytter i området.

Vinene fra Château Bellevue Mondotte er siden blevet anmelderrost og sælges i dag til priser på flere hundrede dollars. Den gode Parker (hvis han er god) har da også giver vinene fra slottet pæne ratings, bl.a. 97 point for årgang 2005.

Og hvor leder det os så hen? Ja, vi har at gøre med et vinslot, som sidenhen blev ganske godt. Vinen er ældgammel, faktisk hele 38 år … tappet af en historisk vinforretning i London, som for længst er lukket, og nu er flasken landet på bordet til vores lille vin-kom-sammen … med stor risiko for at være langt ”over the hills” … men ganske sjovt.

Vinen er i dag lavet på 90% Merlot med 5% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc, og sådan må vi formode det også forholdt sig i 1975, men det kan jeg ikke finde information om. I dag lagrer vinen 24 måneder på fransk eg … heller ikke her vides det, hvordan det forholdt sig i 1975.

Lad os åbne den gamle satan. Og for satan … pardon my french … jeg er faktisk overrasket over, hvor “rød” vinen egentlig er. Selvfølgelig er farven brun/orange i kanten, men duften er egentlig ganske fin, en smule oxyderet med toner af sherry, men der er også frugt … duft af røde bær endnu. Sådan.

Smagsmæssigt er jeg bestemt ikke til gamle vine, men denne er bestemt drikkelig og igen er jeg overrasket over frugten. Der er selvfølgelig qua alderen stor blødhed i vinen, som er overraskende behagelig, men den skal også nydes hurtigt … jo det kan man godt … for den forsvinder selvfølgelig hurtigt. Meget sjovt at prøve så gammel en vin, som fortsat er drikkelig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Lorentzen Vin, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger