Da Emil Skytte Pedersen startede med at lave sine Aux Mages vine i Californien, så var det i vinkælderen hos Ryan Roark og hans vinhus Roark Wine Company i et industrikvarter i Buellton.

Jeg fik lov at starte runde 2 i vores vinaften og det var med en vin fra Ryan himself, en 2018 Cold Dark Matter på Grenache, som faktisk lavet sammen med Emil Skytte.

Ryan selv stammer oprindelig fra Marshall i den nordøstlige del af Texas og uddannede sig oprindelig indenfor biomiljøvidenskab, men under en praktik en sommer ved et landbrug i Angers i Frankrig, blev Ryan introduceret til arbejdet med vin og blev straks hooked.

Han arbejdede derefter på Domaine Taillandier, hvilket yderligere ansporede ham til at skulle producere vin, hvilket til sidst førte ham til Napa Valley, New Zealand og til sidst Santa Barbara County. hvor han arbejdede for Joe Davis på Arcadian Winery og senere på Andrew Murray Vineyards.

Ryan Roark startede sit vinhus Roark Wine Company i 2009 som en lille garageproducent, der ville lave levende vine alene på druer uden tilsætninger af nogle slags og med minimal indgriben. således vinene kunne udtrykke druernes oprindelse optimalt. Hver enkelt vin skal fortæller en historie og det handler om friske vine med fokus på frugten.

Han startede med at lavet 100 kasser vine på Chenin Blanc druen … men projektet har udviklet sig og i dag producerer Ryan i omegnen af 1.500 kasser om året, altså en meget lille produktion, hvor der er fuld fokus på alle detaljer.

Druerne til vinene dyrker Ryan selv eller opkøber i samarbejde med andre vinavlere i Santa Ynez-dalen og vinene laves i en naturlig stil, hvor der kun bruges minimal svovl for at stabilisere vinen. Ryan siger selv, at hver eneste proces vi udfører, bringer os et skridt længere væk fra det oprindelige udgangspunkt i druen.

I 2019 overtog Ryan – ved siden af sine egne aktiviteter i Roark Wine Company – også ansvaret for vinmarkerne hos det lille biodynamiske vinhus Demetria Estate & Vineyards og har siden 2021 også været ansvarlig vinmager der.

Her smager vi så en vin, som Ryan har lavet på Roark Wine Company sammen med Emil Skytte Pedersen og den er måske lidt ansporet af Emils succes med Ætheria, der jo første gang blev lavet i årgang 2016 et par år tidligere og jo ligeledes er på Grenache.

Jeg kan ikke finde oplysninger om produktionen, men måske er den lavet som Ætheria og det betyder fodtrampning af druerne, presning af druerne i en gammel fransk hydraulisk presse og spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Måske er vinen også som Ætheria lagret på brugte, store og små fade af fransk egetræ.

Duftmæssigt er vinen ikke så lys og let som Ætheria, for der er mere pondus i frugten, selvom det bestemt fortsat er Grenache til den ret lyse side. Der er jordbær, lyse kirsebær, brombær, lidt hasselnødder, dufter måske lidt som en ultralet rhônevin, meget frugtrig, let og blomsterrig.

Smagen er måske mere simpel … mere kantet og der er godt med peber. Der kommer først noget frugtsødme, som forsvinder hurtigt, der er jordbær, lyse kirsebær, lemon og bitter grape. Med mere luft i glasset bliver vinene rundere og rundere … virker faktisk cremet og utrolig behagelig. Der er godt med syre og samtidig virker vinen også saftet og let læskende. Det var en af de vine, som hurtigt blev tømt, hvilket måske også siger lidt om vinen. 93 point.

Købt hos American Wine til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vi slutter, hvor det startede … nemlig med Aux Mages vinen Ætheria, som var den første vin Emil Skytte lavede hos naturvinsproducenten Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton og her smager jeg så nyeste årgang 2023.

Det er med andre ord en Aux Mages klassiker og den vin, der gjorde dem berømte og den eneste, de har lavet hver årgang. Den er jo lavet på ren Grenache fra en køligt beliggende vinmark i Santa Ynez Valley i Los Alamos omkring 3 timers kørsel nord for Los Angeles. Det er en kølig, vindblæst og helt ufremkommelig mark, der samtidig dyrkes økologisk.

Alt i produktionen foregår med håndkraft og på gammeldags vis, og således sker høsten selvfølgelig manuelt. Der er ingen smuthuller i kælderen og Ætheria er således blevet afstilket i hånden.

I vinifikationen trampes druerne med de bare fødder og presses på en gammel fransk hydraulisk presse. Der er så heller ikke anvendt pumpe under vinifikationen og gæring sker spontant med druernes naturlige gærceller, filtrering sker ikke og svovl holdes til et absolut minimum, så vidt som muligt. Vinen er modnet på brugte fade, store og små af fransk egetræ.

For satan og pardon my french, men det dufter sgu uhyggelig godt, vinen har klart en mere animalsk og småparfumeret side end forrige Abscirrus, men fremstår i glasset lige så lys og transparent om end mere lys. Frugten virker en smule tættere, mere kompakt, med mer’ rabarber, halvmodne hindbær, ribs, jordbær samt , granatæbler, men samtidig har den mere duft af blomster, gule blomster, varm pollen og så en halv malerspand … ikke så terpentinsk, mindre akrylmaling, så dermed mere rund i stilen. Der kommer lidt mælkede note, luftige mælkechokolade, fennikel thai-te samt let vanilje.

I munden er det ikke helt så elegant som Abscirrus, for frugten er mindre feminin, men mere juicy og saftig i stilen … der er sødbitter tranebærsaft, jordbærjuice, hindbær og pressset, grillet lemon. Det er fortsat læskende saftig drikkeglæde, men virker mere maskulin og tættere end tidligere … har en mere alvorlig mine med panderynker og løftede øjenbryn. Den sitrende energi er klart mindre og ikke den bedste årgang af Ætheria, men det er fortsat elskelig vin, en lækker og utrolig tiltrækkende Grenache vin, så dermed 95 point.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 625 kr.

Vinanmeldelse 6/7