Vinanmeldelser

2013 Ata Rangi Vineyards, Crimson Pinot Noir, Martinborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Pinot Noir baserede vine laves helt fantastisk i flere lande … og ét af disse er New Zealand, og det er denne Crimson Pinot Noir fra Ata Rangi Vineyards et skoleeksempel på. Pinot Noir er da også den mest plantede rødvinsdrue på den grønne ø i Stillehavet.

Vinhuset Ata Rangi Vineyards er grundlagt af Clive Paton i 1980. Han var landmand med passion for vin og havde netop solgt sin besætning af køer. For pengene købte han et lille 5 hektar stenet landsted ved byen Martinborough, tæt på floden Huangarua og søen Wiararapa kontant, og begyndte – til stor undren fra sine kammerater fra landbrugsskolen – at plante vinstokke. De troede simpelthen, at han var blevet tosset.

Men Clive var overbevist om, at Martinborough – som på dette tidspunkt blot bestod af en støvet grusveje, to barer, en købmand, en service station og en fisk’n’chip butik – var en fremragende sted at lave vin. Han havde regelmæssigt skrabet huden af sine knæ, når han spillede rugby i området … så han vidste præcis hvor stenet jorden var.

Han blev også understøttet af en videnskabelig rapport fra 1978, som viste, at Martinborough havde et mikroklima svarende til Bourgogne. Og samtidig er området på den sydligste del af Nordøen i New Zealand samtidig det tørreste og mest blæsende område på hele Nordøen.

Clives søster Ali delte dog broderens vision og købte hurtigt et par hektar ikke langt fra Clive … inden hun rejste til London for at studere og arbejde indenfor vinindustrien.

Som navn til det projektet valgte Clive Ata Rangi, hvilket betyder “ny begyndelse” på Maori. Men starten var imidlertid svær. Clive var alenefar med datteren Ness, og samtidig var det svært at få gang i vinsalget. I den første tid måtte Clive leve af at sælge græskar og hvidløg, som han også dyrkede på sit lille landsted.

Yderligere havde vinstokkene det svært, da der på de nye marker ikke var megen læ fra de hylende vinde. Men med hjælp fra familie og venner, lån fra Clives gamle ven John Stephen og en investorordning, hvor vininteresserede kunne investere i en tønde vin … og efterfølgende få et afkast, så kom Clive igennem de svære år.

I dag regnes Ata Rangi for en af New Zealands bedste vingårde, og Martinborough er et af landets mest eksklusive vindistrikter, og forvandlet fra et outback provinsielt hul til en laid-back, charmerende landsby med en klynge af caféer, restauranter, fancy butikker og et populært rejsemål for vin-og madelskere fra hele verden.

Hele 3 gange er Ata Rangi løbet med 1. pladsen og det eftertragtede Trophy for bedste Pinot Noir på International Wine and Spirit Competition i London, samt høstet et utal af andre guldmedaljer i Australien og Asien. Ata Rangi blev som en af kun to vingårde udnævnt til Kiwi Grand Cru på en stor Pinot Noir konference i hovedstaden Wellington i 2010.

I en Pinot Noir smagning i januar 2011 – arrangeret af Jancis Robinson – blev 1991 Ata Rangi valgt som bedste vin foran en 1992 Romanée St-Vivant fra Domaine de la Romanée-Conti, hvilket siger ikke så lidt om vinens lagringspotentiale.

Ata Rangi Vineyards er i dag på 35 hektar og topmarken er marken McCrone Vineyard. Det var den vinmark, som Clive købte tilbage ved etableringen og tilplantede med vinstokke … og endda ikke bare almindelige Pinot Noir stokke, men derimod stiklinger fra kloner af Pinot Noir-vinstokke fra Domaine de la Romanée-Conti.

Clive havde nemlig kort efter købet af det lille landsted mødt Malcolm Abel, som også elsker Pinot Noir. De blev venner og det var derfra, at Clive fik nogle af de stiklinger, som ifølge fortællingen var stjålet fra Domaine de la Romanée-Conti og smuglet til New Zealand i gummestøvlerne tilhørende en rugbyspiller. Altså tilsvarende stiklinge som hos Muddy Water.

På Ata Rangi Vineyards laver Clive 2 Pinot Noir vine, den berømte topvin Ata Rangi Pinot Noir og så den mere tilgængelige (og billigere) Crimson Pinot Noir, opkaldt efter det velgørende støtteprojekt Crimson. Det er et projekt, som er startet i 1989 og har til formål at bevare det truede lokale, berømte pōhutukawa træ, som også kaldes New Zealands juletræ. Salget af Crimson Pinot Noir bidrager til dette projekt.

Vinen er lavet på Pinot Noir klonerne 10/5, Abel og yngre Dijon kloner. Alle druer høstes manuelt, og afstilkles også 100% inden en kort 2-6 dages maceration og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Samlet 2 uger i tank efterfulgt af 9 måneder på franske fade, heraf 20% nye fade.

Og uhmmmm, hvor er her lækker sød hestestald, våd hund, ymer, mejeri … ganske animalsk. Derudover er det hindbær, jordbær, lidt eg og fad, let peber, jern og mineraler samt meget lidt kul. I munden er der en meget ren syre, hindbær … et peberbid, markerede tanniner og vinen virker let og ganske mineralsk i udtrykket, lang og syrlig i eftersmagen. Smager bare godt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 229,95 kr., men kun 179,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Craggy Range Winery, Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards, Hawkes Bay, New Zealand

Skriv en kommentar

I det New Zealanske eventyr slash føljeton ræser vi videre til næste vin, som kommer fra vinhuset Craggy Range Winery. Vinen er et Merlot baseret blend med navnet Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards og har klare referencer til Bordeaux.

Craggy Range Winery er grundlagt i 1997 af den australske forretningsmand Terry Peabody og den New Zealandske ønolog og MW (Master of Wine) Steve Smith.

Terry var og er en australsk forretningsmand, som ejer en række store virksomheder indenfor affaldshåndtering og transport. Han er én af Australiens mest succesrige forretningsfolk med et stort imperium og omkring 7.000 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Terry også skulle blive vinbonde. Og det var da også Terrys familie, som tog initiativ til, at han skulle bruge hans tid på det som hidtil blot havde været en passion.

Da Terry Peabody kom hjem efter en 4 ugers forretningsrejse i 1993, så havde hans hustru Mary samt datteren Mary-Jeanne lavet ham en god middag. Om samtidig kom pigerne med et ultimatum … han måtte ikke forlade middagen inden han havde accepteret at forfølge drømmen om et liv som vinbonde!

Og derudover var pigernes krav, at investeringen i en vingård skulle være for resten af livet og samtidig være et samlet familieprojekt. I løbet af natten besluttede Terry, at han ville ære og efterkomme familiens ønske, og han begyndte er kigge efter et egnet sted i både Frankrig, Amerika og Australien.

Her kan den opmærksomme læser lige tænke … sad han ved bordet hele natten? Eller rejste han sig fra bordet uden accepten til familien? Ja, jeg har tænkt over det samme, men det fremgår altså ikke af historien.

I New Zealand fandt han imidlertid, det han søgte. I samarbejde med Steve Smith grundlagde de i 1997 Craggy Range Winery. Begge havde den samme drøm, nemlig at udvælge og købe de bedste vinmarker i landet og beplante dem med den druesort, der er bedst egnet til det enkelte terroir. Denne filosofi stod i grel kontrast til resten af den New Zealandske vinindustri, som den gang var optaget af at dyrke frugtig Sauvignon Blanc på enhver mark, hvor en høstmaskine kunne køre.

Steve blev i 1996 som den første vinavler i verden, Master of Wine, vinbranchens højeste uddannelse. Samme år blev Steve af Decanter Magazine beskrevet som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i vinverdenen ved indgangen til det nye årtusinde. Lige siden starten har Craggy Range Winery haft pressens bevågenhed og fået op til 96 point hos Robert Parker.

Craggy Range Winery har samlet 197 hektar vinmarker og specielt helt enestående marker i to af New Zealands bedste vindistrikter, nemlig Hawkes Bay og Martinborough. Men derudover laver også vin på druer fra Marlborough og Central Otago, hvor man har langtidskontrakter med udvalgte vinbønder, og ofte står Craggy Range for selve driften..

Hver mark er håndplukket efter omfattende analyser af jordbund og mikroklima, og i flere tilfælde har disse analyser strakt sig over adskillige år. Markerne er efterfølgende blevet beplantet med præcis den klon af den druesort, som man mener bedst vil kunne formidle markens karakteristika.

Craggy Ranges vinmarker dyrkes efter økologiske retningslinjer. Man er også opmærksom på at beskytte den omgivende natur, da man ser den som en del af marken. Al arbejde i varetages pr håndkraft, dels fordi en beskærings- eller høstmaskine ville smadre økosystemet ved at komprimere jorden under sine hjul, men også fordi intet kan erstatte den menneskelige intuition.

Denne vin  kommer fra Gimblett Gravels … det bedste underområde i Hawkes Bay-distriktet, som ligger på østkysten af Nordøen. Alene der har Craggy Range 106 hektar af deres vinmarker. Jorden er ekstremt stenet og mager, og vinstokkene tvinges til at yde deres ypperste. Fællesnævneren for Gimblett Gravels’ vine er en udtalt kraft og mineralitet, som leder tankerne lysår væk fra alle gængse forestillinger om solmoden, unuanceret oversøisk vin.

Vinens navn Te Kahu betyder tåge på Maori og henviser til den tåge, der indhyller vores markerne Gimblett Gravels. Legenden siger, at den tåge blev brugt til at beskytte en mytisk Maori jomfru, da hun besøgte sin kæreste Te Mata. Vinen er i denne årgang 2010 lavet på 80% Merlot, 8% Cabernet Franc, 8% Cabernet Sauvignon og 4% Malbec.

Vinen er lavet på ren stål, men lagret 13 måneder på franske barriques, heraf 28% nye fade. Og i næsen er der godt med bær, lige fra blåbær, brombær, solbær … masser af frugt faktisk, hvilket er i kombination med eg, et let støvet udtryk, en smule spidsede blyanter … ahhhh de behøver ikke, at være spidsede … samt et vis lethed.

I munden er vinen også meget let sammen med noter af jern, stål, mineraler. Frugten er meget direkte og let … meget lyserød frugt samt tydelige tanniner, lidt peber i eftersmagen, grønne blade, stor tørhed og måske også en smule vandet. Letheden i denne Merlot vin er dog det slående … og jeg forstår godt, at Steen Fiil turde servere denne inden vi gik om bord i 4 x Pinot Noir.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr., men 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Riesling Unplugged, Waipara, New Zealand

Skriv en kommentar

Næste vin fra New Zealand blev en musikalsk én af slagsen … eller i hvert fald med referencer til musikken. Vinen er nemlig denne Riesling Unplugged fra vinhuset Muddy Water Wines … som dog ikke er opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men derimod er en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder.

Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker. De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker huset Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water i dag mindre serier og vine med “soul”, som de selv siger.

Her har vi en late harvest vin … Riesling Unplugged, altså en sød vin, som herligt vil gå til lidt ost … gerne blå ost.

I glasset er vinen ganske mørk gul, og i næsen er her sindssygt meget petroleum, og det elsker vi jo ved Riesling. Her skal du ikke tænde en gnist … så eksploderer glasset … så meget petroleum er her. Der er næsten benzin i kombi med søde nøddenoter, lidt appelsin, krydderier … ædel rådenskab … flot, flot næse.

I munden er vinen sød honning, nektar, nødder, sirup og næsten fuldkommen dessertvin, men der er altså også lidt syre, som giver et fint knæk i sødmen, hvilket gør at vinen ikke bliver ultra tung og for sød. Blød, blid … cremet og lækker.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Saint Clair Family Estate, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Den forgange uge bød på en cool & lækker smagning af vine fra New Zealand forestået af Steen Fiil fra vinforretningen Den Blå Port i Århus. Vi startede med denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Saint Clair Family Estate.

Vinhuset ligger ved byen Blenheim i det nordlige del af Sydøen … i Marlborough vinområdet lige ud for bugten Cloudy Bay og ved floden Opawa River … som også løber ud i bugten. Marlborough er i dag det mest beplantede område i New Zealand og står for mere end halvdelen af landets eksport.

Området ligger isoleret af høje bjergkæder på den ene side og nyder godt af havets kølende effekt på den anden side. Det giver et klima der er blandt det varmeste og mest tørre i New Zealand. Her er dog ikke bagende varmt, men nok til at druerne bliver langsomt og stabilt modnet. Sommerdagene ligger på omkring 24 graders varme, mens de kolde sommernætter sørger for, at syren bibeholdes i druerne

Saint Clair Family Estate ejes af drives af ægteparret Neal og Judy Ibbotson, som har været vinmagere i Marlborough siden 1978. De købte vingården Saint Clair Family Estate i 1994 fra Sinclair familien … deraf navnet på gården. Den oprindelige ejer James Sinclair har én af pionererne i vinproduktionen i området og den første til at bygge en ejendom i Blenheim, så vingårdens historie hænger tæt sammen med byen.

Neal og Judy Ibbotsons mål har fra starten været at skabe verdensklasse vine, der overstiger kundernes forventning. Neal Ibbotson har selv stor erfaring indenfor vinproduktion og har samtidig hyret nogle af de bedste vinmagere i landet ledet af ønologerne Matt Thomson og Hamish Clark.

Derudover har ægteparret hjælp fra deres tre børn.Sønnen Tony er ansvarlig for udformningen af alle Saint Clairs emballager, markedsføringsmaterialer og reklamer. Han ejer selv en designvirksomhed i Sydney og designede allerede vinhusets etiketter i 1994, mens han studerede. Døtrene Sarina og Julie arbejder med Saint Clairs salg og marketing.

Vinhuset ejer i alt omkring 100 hektar vinmarker i seks forskellige områder i Marlborough, bl.a. Rapaura, Awatere, Waihopai og Omaka Valleys. Alle marker er specielt udvalgt ud fra deres individuelle placeringer og evnen til at producere druer af topkvalitet. Og det har også medført, at vinhuset har fået god succes.

Allerede fra første årgang i 1994 har Saint Clair fået flotte anmeldelser, udmærkelser og guldmedaljer, og bl.a. blev Matt Thompson, der regnes for en af New Zealands bedste vinmagere, i 2008 kåret som “White Winmaker of the Year” ved den prestigefyldte International Wine Challenge i London.

Her har vi huset almindelige Sauvignon Blanc, hvor druerne kommer fra marker i Wairau og Rapaura i Marlborough. Vinificeret på stål og har slet ikke set fad.

Og det er en lille, lækker sag, som i næsen har lidt hyld, blomster af forskellige slags, bl.a. lidt Ribes, som jo også dufter lidt af kattetis, tomatblade, fylde, kraft og virker meget intens og fed i udtrykket. I munden er vinen blød, rund og fyldig med hyld, kraft … og samtidig fin friskhed. En dejlig nuanceret vin, som leverer lækker nydelse … og endda i så ung en alder.

Forhandles bl.a. af Bichel Vine, hvor prisen er 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Casa Rojo, Alexander vs The Ham Factory, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Med en titel som Alexander vs The Ham Factory og en etikette med en gris iført seletøj og panser skiller næste vin sig ud. Den kommer da heller ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine.

Caso Rojo kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.

De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig vinen La Marimorena, som er en Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla.

Ja og så selvfølgelig denne Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin. Druerne kommer fra de bedste vinmarker i Páramo del Duero i Pesquera, beliggende i 950 meters højde. Det er 100% Tinta Fina, som Tempranillo hedder på disse egne.

Druenrne, der kommer fra min. 25 år gamle stokke nathøstes i oktober og mosten hviler 18 måneder på franske og amerikanske fade samt 6 måneder i flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her godt med gammelt eg, dufter nærmest som den gamle by i Århus eller et gammelt kosteskab med chokolade, lakrids, tobak, ristede nødder samt mørke bær, næsten blommer. I munden er der godt med syre, kraft og frugten virker slet ikke så mørk, som i næsen, nærmest lidt lys. Der er lidt kant på vinen, som er en okay RIbera del Duero … men så heller ikke længere.

Forhandles hos Husted Vin, hvor prisen er 175 kr. og 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2012 Cantina Sociale della Vernaccia, Corash Cannonau di Sardegna Riserva, Sardinien, Italien

Skriv en kommentar

Endnu én af de spændende vine, som vi nød på Falernum sidste weekend. Det var denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva fra vinkooperativet Cantina Sociale della Vernaccia, som holder til 4 kilometer udenfor byen Oristano på den vestlige del af Sardinien.

Det er et område med uberørt natur, mange solskinstimer og positiv påvirkning fra det nærliggende Middelhav. Sardinien er et spændende område, som er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Og så findes der faktisk en del appellationer på Sardinien, hele 20 af slagsen.

Cantina Sociale della Vernaccia di Oristano er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1953 af en flok lokale vinbønder. Det har endda sit navn efter appellationen Vernaccia di Oristano, som også har givet navn til den vin, som nok er mest kendt på Sardinien.

Vernaccia di Oristano er en hvidvin, men en lidt sherryagtig og oxideret vin, som fremstilles med lagring i solera på samme måde som sherry.

Kooperativet holder til ved Oristano i bygninger tilbage fra 1800-tallet og specielt nævnes den gamle 1800-tals port til ejendommen som værende ganske imponerende. Kooperativet er grundlagt for at samle produktionen fra de mindre vinbønder, markedsført og solgt vinene både nationalt og internationalt.

Kooperativet laver 5 rødvine, 5 hvidvine, en enkelt rosévin, 3 Vernaccia di Oristano vine, 2 mousserende vine samt en grappa. Blandt de 5 rødvine S’inis Rosso, Maimone, Don Efisio, Montiprama og Corash er denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva kooperativets topvin.

Cannonau di Sardegna er en selvstændig appellation, og den mest producerende region på Sardinien. Der laves der kraftige vine på Cannonau, som jo blot er det lokale navn for Grenache.

Corash Cannonau di Sardegna Riserva er således 100% Grenache, lavet med fermentering på skindet, maceration ved 26-28 grader i 12-18 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på små egetræsfade.

I næsen er vinen herlig animalsk med mødding, karklud, kostald, overmodne blommer, tavlelak, laktose, mørk chokolade, violer, likør, kakao og vanilje. Hold da op, fristes man næsten til at udbryde.

I munden har vinen er dejlig og let frugtrenhed og en kølig stil med lys chokolade, pebrede tanniner, en smule alkohol og skøn, skøn blødhed og alligevel en blid syre, som binder vinen herligt sammen, og gør at smagen ikke bliver så moden som fx dens spanske medsøstre. Lækkert.

Forhandles af Husted Vin, pris 155 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn

Skriv en kommentar

Syrah fra Ungarn … lyder ikke tillokkende, men – mine damer og herrer – det er intet mindre end sindssygt, vildt og vandvittigt godt. Vinen hedder Syrah Juris Villa og kommer fra det østrigske vinhus Weingut Juris, og måske vores københavnerturs BIGGEST surprise.

Weingut Juris holder til ved byen Gols ved toppen af Neusiedler søen i Burgenland i Østrig, ikke langt fra grænsen til Ungarn. Vingården er grundlagt tilbage i 1571 og har gennem alle årene været ejet og drevet af familien Stiegelmar.

I dag er det Axel og Herta Stiegelmar, som driver vingården. Axel overtog i 1995 driften efter forældre Georg og Theresia Stiegelmar, som havde drevet vingården siden 1967.

Georg var én af pionererne i Burgenland for produktion af kvalitetsvin og begyndte i 1983 – som én af de første østrigske vinproducenter – at lagre rødvinene på tønder. Farmand Georg var også Winemaker Of The Year tilbage i 1995, og det var ham der fik ”genopfundet” Strohwein i Østrig.

Axel Stiegelmar har efter uddannelse til ønolog på Klosterneuburg arbejdet i Bordeaux hos Château Canon La Gaffeliere og Château la Mondotte, hvorefter han arbejdede i Napa Valley i Californien hos Robert Mondavi Winery og Opus One inden han vendte hjem til den fædrene gård, Weingut Juris.

Navnet Juris har vingården haft efter nogle af forfældrene, som også – som farmand – hed Georg. Da der imidlertid på den tid var flere Georg’er blandt vinbønder i Gols, så ændrede man navnet til den mere østeuropæiske udtale/udgave af navnet, nemlig Juris … og det har vingården så heddet siden dengang.

Vingården er medlem af RWB, hvilket står for Renommierten Weingüter Burgenland og har derudover tre gange vundet Falstaff prisen for bedste rødvin. Familien Stiegelmar er kendt for deres store rødvine og især vinene på St. Laurent er indbegrebet af huset.

Ved vingården i Østrig har familien 25 hektar vinmarker, primært tilplantet med røde druesorter, primært St. Laurent og Pinot Noir. De bedste marker er Altenberg, Eisgrübel og Edelgrund.

De var nogle af de første til at bygge deres vinhus med passiv energi, og har generelt investeret meget i moderne teknologi. Ved vingården i Gols har de fx indrettet vineriet i flere etager, således druesaften kan behandles uden brug af pumper, alene ved hjælp af tyngdekraften fra toppen og nedad.

Og så ejer familien altså også lige en vingård i Ungarn. Den er beliggende ved Balaton søen, og har to små parceller, en med Syrah og en med Pinot Gris, på skråningen af en gammel vulkan, der rager ud i Balaton søens nordbred. Det vil sige at vi her har vulkansk og meget mineralsk jord fra en sydvendt skråning lige ned til søen, et perfekt mikroklima for god vin.

Familien købte ejendommen i 1995 efter åbningen mod øst, og har kaldt vingården for Juris Villa. Vinregionen hedder Badascony, som det også fremgår på etiketten. Stiegelmar laver kun beskedne 2.000 flasker fra parcellerne i Ungarn … 1.000 flasker Syrah og 1.000 flasker Pinot Gris. Og så er Husted Vin eneste importør. Klasse.

Og her har vi netop én af de 1.000 flasker Syrah, og jeg er sgu lidt oppe at ringe over vinen. I næsen er det mørke bær, lidt peber, grønne krydderurter, kongen af Danmark bolsjer, let bittert blomsterstøv, ganske animalsk … helt ovre i naturewine, kanel, karamel og samtidig virker vinen til at ha’ en lidt kølighed og er ganske kødfuld, vådkrydret med en anelse blæk og kul.

Da vi fik vinen serveret var temperaturen lige en tak for høj, men vores søde tjener fik den kølet en smule ned. Så blev duften faktisk mere maskulin i udtrykket med lidt kølighed og associationer til Rhône.

Smagen er sådan meget afdæmpet med let og lyse bær, hindbær … jamen hallo, det er jo ellers Syrah! Ja, det lyder en smule skørt, men vinen er meget let og elegant … fra start til slut, og minder på mange måder om en Pinot Noir i smagen. Og så selvfølgelig ikke helt. Den smager slet ikke at Syrah, og peberen mærkes alene, hvis du lukker godt med luft ind i kæften og gurgler pænt … så kommer peberen forsigtigt buldrende. Lækker, let og elegant cremet vin.

Er man Pino mand, så indtag vinen uden luft … så glider den let, elegant og forførende igennem. Er du Syrah mand, så tag godt med luft i munden, gurgle og smask. Elsker sgu denne vin. Happy 6 Thumbs Up … en ekstra halv fordi, at den kommer fra Ungarn, men den nupper vi igen, da Ungarn er begyndt at anholde flygtninge og sætte hegn op.

Forhandles af Husted Vin, pris 199 kr. for 1 flaske og 169 kr. ved køb af 6 flasker. Meget fornuftig pris.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Sighardt Donabaum, Riesling der Rehbock, Niederösterreich, Østrig

Skriv en kommentar

Falernum er en sød sirup, som bruges i tropiske drinks … og så er det også en vinbar slash spisested slash hængeudsted, som har et sindssygt spændende vinudvalg, hyggelig … ja nærmest familiær stemning samt nogle tjenere, som også gerne vil udfordre dit vinvalg.

Vinbaren ligger på Værnedamsvej på Vesterbro i København og tilbyder både morgenmad, frokost … og om aftenen kan du nyde tapas og andre lækkerier til vinen. Alle vinene, som tilbydes på glas, kan smages, inden man springer ud i det.

De fleste af vinene er egenimport fra Kenn Husted, som står bag Falernum og en række andre vinbarer i staden, nemlig Adendum, Paté Paté, Bibendum. Antidote, Vinbodegaen, Petit Paté samt Love of Food’n’Wine.

Og vinene kan selvfølgelig købes med hjem fra vinbaren eller i forretningen Husted Vin. Sådan kan vi sgu li’ det.

Vi havde i løbet af aftenen et par søde tjenere, nemlig den stille Farouk samt den lækre og søde Nima. Især Nima stak ud med en vilje til at fortælle om vinene samt udfordre to garvede vinnørder som os. Meget imødekommende, venlig og ivrig efter at lære yderligere om vin. Sådan skal det være. Topkarakter til Nima.

Første vin valgte vi hurtigt … så vist bare spændende ud, nemlig denne Riesling der Rehbock fra det østrigske vinhus Weingut Sighardt Donabaum. Ja egentlig hedder vinen helt præcist Riesling Der elegante S. Dona auf den Steinterrassen, men da der er et rådyr på etiketten, så kaldes vinen Riesling der Rehbock.

Weingut Sighardt Donabaum ligger mellem de to landsbyer Gut am Steg og Spitz i Zornberg, den ældste del af Spitz … nærmest nabo til der schöne blaue Danau i Wachau-dalen i Niederösterreich regionen i Østrig, et område som laver nogle af Østrigs bedste hvidvine. Wachau har endda sin egen terminologi for hvor rene og naturlige vinene er, og de går fra Steinfeder, Federspiel til Smaragd, men dem bruger Donabaum imidlertid ikke.

Vingården har været i familien Donabaums eje siden 1883, og drives i dag af Sighardt Donabaum. Sighardt beskriver sig selv som “Förster og Winzer”, altså skovfoged og vinmager. Og det med naturen er en stor del af vinhuset, bl.a. markedsføres alle husets vine med etiketter med dyr, som ofte er målet for jagt, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vinhuset har i alt 11 hektar vinmarker, og hovedparten af disse, ja faktisk omkring 80% ligger i terrasser på stejle bakker med 45 grader hældning. Jorden er stenet med gnejs og granit … og i det hele taget svær af bearbejde, så al arbejdet sker manuelt.

De bedste marker er Auleithen, Tausendeimerberg … også skrevet 1000Eimerberg, Vorder Atzberg, Zornberg, Almenreith, Biern, Kalkofen, Bruck, Brandstatt, Rossatzer, Frauenweingärten, Türkentor, Im Mugler og Kreuzberg.

Udover vinproduktionen har Donabaum også produktion af stærkere sager, idet destillation altid har været en speciel tradition i familien. De laver således en bred vifte af spiritus på både abrikos, pære, æble, fersken, blomme, kirsebær, rønnebær, hyld, hindbær, solbær, brombær og Riesling.

På vingården findes der både et vinotek, hvor alle vinene kan smages, samt en gammel vinstue kaldet Buschenschank. Dér findes bl.a. en over 300 år gammel vinpresse samt mulighed for at se produktionsprocessen i destilleriet. Vinstuen er alene åben 4 gange årligt, hvor man samtidig kan smage mange af husets specialiteter, skinke og bacon fra både egne øko-grise samt vildt nedlagt på Sighardts mange jagtture.

Falernum
Stemingscollage fra Falernum.

Sighardt Donabaum er også med i foreningen af unge, østrigske vinmagere, hvor de deler deres erfaringer, holder fast i gamle traditioner og samtidig drøfter nye markedsføringsstrategier. Måske det med jagtdyrene på etiketterne er et resultat af nogle af disse drøftelser?

Et af foreningens tiltag har bl.a. været at indrette en dobbeltdækkerbus som et mobilt vinotek, som kørte rundt og markedsførte medlemmernes vine.

Weingut Sighardt Donabaums vine markedsføres som nævnt med jagttema … hver flaske sit bytte. Der findes således vine med en ræv, en bjørn  … både brunbjørn og isbjørn, et vildsvin, en vildsvineunge, en kronhjort, en ulv, en grævling og en ugle. Ved nu ikke, om alle disse dyr egentligt er jagtbytter.

Nå, men så findes der altså også dette rådyr … en Riesling, lavet på stål … alene med spontan gæring fra druernes naturlig gær, hvilket sikrer langsom modning og fuldkommen naturlig vin. Gæringsprocessen er lang og der anvendes så lidt mekanisering som muligt for at sikre skånsom presning af druerne.

I næsen er her en eksplosion af tropiske frugter, fersken, våde sten, stor fugtighed, virker meget intens. Det er en lækker, lækker duft. Der er også blomster og mineralsk syre. I munden er syren stram og nærmest omklamrende, men alligevel virker vinen blød og fin. Frisk og sprød syre, god balance mellem syre og sødme tilsat mineralitet. Flot.

Forhandles af Husted Vin, hvor prisen er 140 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Jeff Carrel, Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Vinbaren Villa Vino i Mikkel Bryggers Gade blev også besøgt … og der nød vi en Pinot Noir fra én spændende vinmager, som jeg er stødt på tidligere, nemlig den nye og unge stjerne Jeff Carrel, som primært laver vine i den sydlige del af Frankrig.

Han hedder rettelig Jean-François Carrel … men kaldes Jeff Carrel. Han betegnes som fransk vins enfant terrible og voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre og det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive vinmager.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc. I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Pinot Noir er lavet på ren Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 15 år, og fra forskellige udvalgte parceller i Languedoc, primært omkring Limoux. Vinen er lavet med kold maceration før gæring uden svovl eller tilsat gær, lagring uden svovl sur lie før en meget sen og lang malolaktisk gæring.

Vi havde egentligt valgt en anden vin på tavlen på vinbaren Villa Vino … men den havde de ikke. Efter lidt drøftelse faldt valget på denne Pinot Noir. Det er en ganske okay vinbar … måske en klasse under de øvrige vi besøgte weekenden i København. Omvendt var vi heller ikke lang tid på baren … blot dette ene glas.

Men hvad gør egentlig en vinbar god? I min optik er det flere ting … tjenere, som ved noget om vin, kan fortælle om de forskellige producenter og gerne udfordre dig i dit vinvalg fx via små smagsprøver, inden du vælger din vin. Denne aften stak to vinbarer specielt ud i den retning, nemlig Ved Stranden 10, hvor alt fungerer top professionelt … og så Falernum, hvor de også tør udfordre og samtidig tilbyder familiær hygge. Falernum vender jeg tilbage til.

Villa Vino
Hyggelig stemning på vinbaren Villa Vino.

Nå, men tilbage til den lille Pinot Noir by Jeff Carrel. I næsen er der ikke meget fransk Pino over vinen … nærmere i stil med tysk Spätburgunder … sådan med sød hestestald, hindbær, jordbær og en smule mejeri. Den virker ikke så mineralsk som dens tyske medsøstre og måske en kende varmere i udtrykket.

Smagen er sådan meget ligetil, måske lidt flad og mangler lidt kant og mineralitet. Der er et letkrydret element og forholdsvis kort eftersmag, men vinen er meget drikkevenlig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 4,5/7  

Om Villa Vino
Om Villa Vino.

 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger