Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?
Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.
Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.
Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.
Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo. Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.
Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, svedsker og lakrids. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. En rigtig “pleaser”, som alle bare vil synes er god.
Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.
Købt hos Vinspecialisten til 75 kr. på tilbud, normalpris 125 kr.
Næste vin var en amerikaner … en Cabernet Sauvignon fra Château Ste. Michelle, som ligger i Columbia Valley i Washington States, et af de meget spændende vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af netop Château Ste. Michelle, kraftigt ansporet af den store, amerikanske ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
Søndag gik med en fodboldtur til København … Randers FC mod FCK … fuck, resultatet snakker vi ikke om. Vi kunne jo i stedet snakke om et par af de vine, som vi smagte på turen til København. Og den første var denne italiener … vinhuset Terre di Talamo i Toscana. Og vi elsker jo Sangiovese, så lad os kigge nærmere på denne Morellino di Scansano Tempo Reserva.
Med aftenens næstsidste rødvin kom vi igen til vinhuset Azienda Agricola Marcato, hvorfra vi først smagte deres mousserende vin. Her er vi dog i en helt anden boldgade, nemlig med én af deres topvine Pian Alto.
Næste vin La Croix de Fournel kom også fra Bordeaux, og skulle det være svært at finde oplysninger om den forrige vin, så er det nærmest umuligt med denne vin. Dette er for mig lidt bekymrende, idet dette normalt betyder, at vinen er en konsumvin, som er lavet i meget store mængder, alternativt at vinbonden er så lille, at der ikke findes oplysninger tilgængeligt. Nogle mener, at vinen La Croix de Fournel kommer fra det store kooperativ Union de Producteurs de Saint-Emilion, men det kan jeg ikke finde oplysninger om.
Med næste vin røg vi til Bordeaux, her med Château Moulin Delille fra Saint-Estephe.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Aftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
