Igen et smut til Toro og Bodegas Numanthia … men denne gang med vinen Termes, ren Tempranillo og fra vinstokke med en alder på mellem 30 og 50 år. Og det er stokke, som får godt med sol i et barsk klima.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro er det primært Tempranillo, som dyrkes … og her kaldes druen også Tinto del Toro.

Druerne bliver dyrket under næsten ørkenlignende tilstande, hvor man konstant bevæger sig på grænsen til det umulige. Den eneste grund til man overhovedet kan dyrke druer under disse forhold er et lag ler, langt under vinmarkerne. Dette lerlag fungerer som et reservoir, der allernådigst uddeler lige akkurat væde nok til at sikre vinstokkenes overlevelse.

Om sommeren er dagene varme og nætterne kolde, med daglige temperaturforskelle på over 20°C. Vinteren er hård, brutal og kold. Stokkene bliver hvert år klippet kraftigt ned, så der kun efterlades en ubetydelig knold. Resultatet af den utroligt hårde medfart, druerne får, er intet mindre end fantastisk.

Frugten er intens og de små hårdføre druer bidrager med kraftige tanniner, der ligger grundlaget til nogle langtlevende vine, med et næsten ufatteligt stort potentiale.

Numanthia har samlet 23,3 hektar vinmarker, som dog er spredt rundt om på 16 forskellige små parceller.

Som nævnt er Termes 100% Tempranillo, Vinen er gæret i rustfrit stål med daglige overpumpninger og”cap-punching” og efterfølgende med maceration på 21 dage, lagret 16 måneder på 1 år gamle franske Bordeaux fade, og herefter 4 måneder i flaske inden frigivelse. Der laves årligt 110.000 flasker af vinen.

Efter Dominio de Eguren solgte vingården i 2008 til LVMH Group, så er det i dag Manuel Louzada, som er ansvarlig vinmager på Numanthia, og står bag denne Termes i årgangen 2010. Manuel har en fortid hos Bodegas Chandon, Terrazas de los Andes og Cheval des Andes i Argentina.

Duftmæssigt er her godt med de klassiske spanske dufte med kirsebær, mørke bør, blommer, lidt blomster og lidt grønt, vanilje, lakrids, mørk chokolade og godt med krydderier. I smagen er der friske bær, blæk, engelsk lakrids, Gajol, krydderier samt syre og tanniner, som virkelig er godt integreret og samlet giver en flot, flot vin.

Købt hos Supervin, pris 195 kr. ved køb af 6 stk., og 249,95 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 4,5/7  

Mere spansk, denne gang fra Toro området, nemlig med vinhuset Numanthia og vinen af samme navn … et vinhus, som er ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Det er en ganske “lille” koncern, som udover ejerskabet af tøjmærker som fx Louis Vuitton, Marc Jacobs, parfumer som fx Dior, Givenchy, ur- og smykkefirmaer som TAG Heuer, Bulgari … altså også ejer en række spændende og særdeles eksklusive vinhuse.

Det er – bare for at nævne nogle få  – Champagne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Krug, Maison Ruinart, Château d’Yquem, Château Cheval Blanc. Jeg har samlet talt omkring 24 vin- og whiskyhuse, hvoraf  Bodegas Numanthia altså er ét af husene.

Derudover ejer LVMH Group en avis, et skibsværft, en forlystelsespark samt lidt hoteller … og så har jeg sikker glemt en del.

Bodegas Numanthia er grundlagt i begyndelsen af 1990’erne af Dominio de Eguren, der i forvejen drev de to anderkendt vinhuse Viñedos y Bodegas Sierra Cantabria og Señorío de San Vicente i Rioja. Han ville også etablere sig i området Toro, og det blev starten på Bodegas Numanthia.

Første årgang fra Bodega Numanthia blev prestigevinen Numanthia i årgang 1998 … og i løbet af få år blev Numanthia én af Spaniens absolut bedste vine. Den helt store anerkendelse kom i sommeren 2002, da Numanthia af et spansk vintidskrift blev kåret til årets bedste spanske vin. De 2 første årgange af Numanthia (1998, 1999) har begge fået 95 point af Robert Parker.

Navnet Numanthia er i Castilien et symbol på den heroiske modstand indbyggerne i Numancia i år 133 før Kristus fødsel udviste i kampen mod de romerske besættere. Numancia-borgerne kæmpede bravt og holdt stand i over 20 år inden det lykkedes romerne at ødelægge byen. Ligeså modstandsdygtig har den lokale Tempranillo-klon vist sig at være. Druen Tinta de Toro (Tempranillo) overlevede nemlig som den eneste i Spanien, da vinlusen Phylloxera for mere end 100 år siden lagde hele Europa øde.

Bodegas Numanthia har 40 hektar marker på den sydlige side af Duero-floden helt ned til flodbredden. Naboskabet til vandet er den vigtigste årsag til de helt specielle gunstige jordbundsforhold, der muliggør den enorme kompleksitet druerne besidder. Markerne ligger forholdsvist højt, ca. 700 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er mellem 70–100 år, og dermed på toppen af deres ydeevne. Markerne gødes udelukkende økologisk.

Denne Numanthia í årgang 2009 er lavet på 100% Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino. I vineriet undergår druerne en meget konsekvent sortering, og kun den bedste kvalitet indgår i produktionen til Numanthia. Vinen lagrer i 18 måneder på helt nye franske fade. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes på træfade. Vinene tappes uden klaring og filtrering.

Produktionen er særdeles begrænset, kun ca. 24 hl pr. hektar. Der produceres 30.000 flasker af denne vin hvert år.

Duftmæssigt meget karakteristisk en spansk vin … næse med røde kirsebær blandet med lidt blåbær, blommer, figner, vanilje, balsamico, chokolade, eg og brændte fade. Smagen er fyldig og varm med blommer, blåbær, god tørhed og masser af tanniner … krydderier … sådan lidt en varmkrydret fornemmelse … måske også en anelse alkohol, som egentlig gerne må fordufte og fin lang eftersmag, hvor vinen bare sidder langt inde i munden i et rum stykke tid.

Købt hos Supervin, pris 350 kr. ved 6 flasker og 390 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7  

Omkring 5 km. vest for byen Toro – i vinregionen med samme navn – finder vi Bodegas Monte la Reina, og herfra kommer én af weekendens vine, nemlig denne Valdecaz Tempranillo … en N.V., altså Non Vintage – ingen årgang – og også en vin i den billigere ende af skalaen.

Bodegas Monte la Reina er grundlagt i 2004 og drives af Cortés familien med José Miguel Inaraja Cortés og Carolina Inaraja Cortés i spidsen, mens Sandra Inaraja Cortés tager sig af de besøgende vinturister.

Og de er godt rustet til at få besøgende, for Monte la Reina omfatter foruden vineriet også et slot fra den nittende århundrede tæt på Duero floden, restaurant og store terrasser til forskellige arrangementer. Der er også lounge med plads til 500 gæster.

Vingården primære mål at lave vine af en god kvalitet, og som i stil og karakter ville falde i de flestes smag. Det relativt nybyggede vineri er udstyret med det nyeste vinifikationsudstyr, som gør det muligt til fulde at styre alle de forskellige aspekter i vinificeringen.

Bodegas Monte La Reina har ikke mindre end 300 hektar vinmarker, hvis stenede og sandede jorde hovedsagligt er tilplantet med klassiske spanske druesorter som Tempranillo, Garnacha og Verdejo.

Denne Valdecaz er lavet med traditionel med gæring over 5-7 dage med efterfølgende lagring på ståltanke. Vinen har ikke set egefade … og det er en såkaldt “Table Vine”, dvs. bordvin og én af husets billigste vine.

Duftmæssigt lidt speciel … og ikke særligt indbydende. Det er nærmest som om, at der er kunstig frugtsyre, krydderier … sådan lidt Rhôneagtig, kaktus og tyggegummi. Smagen virker også lidt skæv eller kunstig … nærmest som saftevand med alkohol. Ikke særlig anbefalelsesværdig.

Tidligere været forhandlet af Vinspecialisten, hvor prisen vistnok var omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

Påskefrokosten bød blandt andet på denne vin, som vinbuddy Gert havde taget med … en Cyan Roble 8 meses fra vinhuset Bodega Cyan, som ligger i de bølgende bakker på vejen mellem Toro og Venialbo, lige uden for landsbyen Valdefinjas i provinsen Zamora i Toro.

Bodega Cyan ejer 100 hektar jord beliggende langs Valdefinjas dalen fra El Palo i Toro til La Jara. De 53 hektar er vinmarker og resten er olivenlunde og skove med fyrretræer. På vinmarkerne dyrkes der lidt Verdejo og så selvfølgelig Tempranillo, som jo lokalt kaldes Tinta de Toro.

Vinhuset er grundlagt i 1999 og ejes af det store vinfirma Grupo Matarromera, som ejer en stor række vinhuse i hele Spanien, nemlig Bodega Matarromera, Emina, Emina Rueda, Emina Oxto, Valdelosfrailes, Bodega Rento, Destilerías del Duero og så Bodega Cyan.

Grupo Matarromera ejes af Carlos Moro Gonzalez, som er ikke mindre end uddannet agronom, økonom, ønolog og han har derudover også diplom indenfor informations- og kommunikationsteknologi. Inden grundlæggelsen af hans vinimperium i 1994 havde Carlos arbejdet i landbrugsministeriet, været stedfortrædende generalsekretær for en spansk industrisammenslutning for mad og drikke, arbejdet som agroekspert for FAO og en derudover haft en række andre vigtige job for den spanske stat.

Men siden 1994 har han dedikeret sig til vinens verden, og det omfatter også – udover de mange vingårde – driften af Emina Museum, Restaurant “La Espadaña” samt Emina Rural Hotel. Ja, og så producerer han selvfølgelig også lidt olivenolie. Så sammenlagt en større historie … og senest køb af faktisk Bodega Cyan.

Og Cyan er siden købet blevet moderniseret med de mest moderne faciliteter og nødvendige maskiner til at nå det endelige mål: den højest mulige kvalitet. Vingården har således 600 fade, de fleste af fransk eg. Produktionen er på omkring 150.000 flasker om året, fordelt på 5 vine, denne Cyan Roble, som er gårdens entry-level vin, og så ellers en Cyan Crianza, Cyan Prestigio, Cyan Pago de la Calera og sluttelig en Cyan Verdejo Ecológico.

Druerne til denne Cyan Roble kommer fra marken Pago de San Bernardo på omkring 2 hektar. Lavet med kort maceration på 10-14 dage i store rustfri ståltanke, hvorefter vinen så lagrer 4 måneder på barriques efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Deraf også betegnelsen 8 messes … 8 måneder. Ja, sådan fremstår det i hvert fald på Bodega Cyans hjemmeside. På etiketten står der imidlertid, at vinen har lagret 8 måneder i franske og amerikanske egetræsfade og på flaske i 14 måneder … så hvad er rigtigt? Tja, det er så ikke til at vide.

Det er Carlos Moro selv, som er vinmager … og årgang 2010 er endda første årgang af denne vin, som der er lavet 10.000 kasser af.

Duftmæssigt godt med mørke frugter. Her er der solbær … næsten marmeladeagtig, lidt asfalt, lakrids, ristede noter samt krydderier. Smagen er præget af sødme, fylde … igen tonsvis af de mørke frugter, tørhed og tydelige tanniner, som giver lidt rygrad i vinen.

Forhandles af dkWineImport, pris 100 kr. ved køb af 1 flaske og 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Pintia er én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde og den ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero og et af de lovende nye vinområder i Spanien. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin. Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange. Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper. Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt godt med solbær, brombær, eg, en anelse krydderier, læder … varme og godt med sødme. Meget intens og eksplosiv i duften … lover godt. Smagen en del til den søde side, godt med marmelade, mørke bær … en rigtig powervin. Virker fortsat ung og spændstig … og kunne måske endda godt klare nogle flere år i kælderen, men dejlig er den sgu. Derom var der enighed omkring bordet. Yammy.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

Med sidste vin på terrassen blev vi i højoktan vinene, idet jeg snuppede denne Tempranillo baserede vin Paciencia fra den legendariske storkøbmand Bernard Magrez. Ja, det er ham, som jeg har skrevet om et utal af gange, bl.a. da jeg smagte en 2005 Bernard Magrez, Temperancia, som netop også kommer fra samme område.

Paciencia produceres nemlig – ligesom Temperancia – i det spanske vinområde, Toro –  et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hl pr. ha.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

I glasset også en af de mørke vine … fedme skriger vinen næsten. Duften er mørke kirsebær, brombær, kanel, lakrids, sødme, læder og brændte toner … måske en anelse chokolade? Smagsmæssigt fuldfed fylde, godt med bløde tanniner, sødmen går igen, mineraliteten er overraskende og generelt en dejlig vin. Synes måske at forrige vin var en tand bedre, men det er et fint køb og som ventet en kraftig og varm vin.

Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. Vinen har tidligere kostet omkring 490 kr. I dag koster en årgang 2010 omkring 165 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Med næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.

Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige – det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro, og det er også lige præcis druerne til denne vin.

Toro er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

Dette fik en del af de franske vinbønder til at søge lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog vidensmæssigt til de spanske vindistrikters udvikling.

Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Vi er hos en af de utallige vingårde, som ejes af den store vinkøbmand Bernard Magrez. I alt ejes der 14 hektar gård i Morales de Toro, og vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle, og de ældste end hele 100 år gamle. Der er omkring 1.000 vinstokke per hektar, og høstudbyttet er omkring 20 til 25 hl. pr. hektar, og der laves omkring 35.000 flasker af denne vin årligt. Vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt masser af sol, fedme, solbær, blommer, læder, sort peber, flæsk og mørk chokolade. Meget massiv. Smagsmæssig stadig højoktan, men der er måske lidt mere rygrad end fx Pago Florentino, som vi sad og sammenlignede vinen med.

Der er nok en anelse mere tannin og mineralitet i smagen, hvilket gør vinen en smule mere rank, selvom det fortsat er en stor fed mundfuld med 15% på speedometeret. Det er meget blidt, og blødheden er også gennemgående i vinen … så et godt glas spansk vin i den kraftfulde ende.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 489,95 kr. Jeg købte den på tilbud til 150 kr., hvilket er en rigtig god pris. I udlandet har jeg fundet vinen til 40,95€, svarende til omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Fredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige, så det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner.

En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro.

Vinhuset Bodegas Frutos Villar er etableret tilbage i 1920, hvor familien Villaer etablerede deres første vineri i Toro. Før det havde familien i en lang årrække dyrket druer, men blot solgt dem lokalt. I dag er det fortsat Villar familien, nemlig Jesús Jañez Villar og hans hustru Rosa Santana Hernández, som nu på 5. generation driver vinhuset, som dog siden etableringen i 1920 er vokset betydeligt.

Der er nemlig også opkøbt vingårde i områderne Cigales, Rueda, Castilla y León og Ribera del Duero. I Cigales har huset 105 hektar vinmarker, fordelt på vingårdene Calderona og Conde Ansúrez.

I Rueda har huset også en del marker, og vinene sælges her under navnene Morejona og Maria de Molina. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om én af huset hvidvine, nemlig deres 2011 Viña Morejona Blanco.

I Castilla y León har huset 80 hektar vinmarker, hvor vinene sælges under navnene Señorío de Balboa samt Don Frutos.

I Ribera del Duero ejer familien Bodegas Santa Eulalia, som blev købt i 1988. I alt ejes der ikke mindre end 200 hektar i Ribera del Duero og vinene sælges under navnene Riberal samt Conde de Siruela.

I Toro har familien 120 hektar vinmarker og to vingårde, nemlig Miralmonte og så Muruve, hvorfra denne fredagsvin altså kommer. Vinen er lavet på 100% Tinta de Toro, altså Tempranillo, og lagret 12-20 måneder på 90% amerikanske og 10% franske fade. Derudover har vinen ligget minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Druerne kommer fra 70 årige gamle vinstokke der giver et minimalt men kvalitetsmæssigt højt udbytte.

Duftmæssigt en kraftig vin med læder, tobak, kaktus, støvet bogreol, menthol, sødme og mørk frugt. Smagsmæssigt en meget fyldig vin, eg, lejrbål, mørke frugter, tør ørken, mandelolie og lidt peber. Trods kraften også fin tannin, og fin stram i eftersmagen, som hænger i et pænt stykke tid. En spændende vin med masser af power.

Købt hos Vin og Vin, pris 169 kr. ved køb af 1 stk. og 130 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7    … og meget tæt på 5