Jeg er vild med Beaujolais … og denne Fleurie fra Château de la Terrière er blot med til at cementere min hjertevarme affektion for området i den sydlige del af Bourgogne.
Château de la Terrière ligger lidt vest for den lille by Cercié med udsigt til Mont Brouilly og er et vaskeægte slot, der stammer fra det 14. århundrede og dermed er et af de ældste slotte i regionen. Det har gennem tiden tilhørt utallige adelsmænd, men blev i 2003 købt af Barbet familien, i dag anført af Grégory Barbet, som er 9. generation i en familie af vinavlere.
Han ejer i øvrigt også sammen med hustruen Virginie Domaine de la Pirolette … også i Beaujolais. Eller rettere, så er det familiens firma Scea des Deux Châteaux, som ejer de to slotte. Grégory overtog driften fra sin far Xavier Barbet i 2013.
Vinene på Château de la Terrière laves sammen med vinmageren Frédéric Maignet, som også er konsulterende ønolog for en lang række vinhuse i Beaujolais.
Sammen laver de vine fra 28 hektar vinmarker, hvor 12 hektar ligger i Brouilly, 5 hektar i Régnié, 2 hektar i Fleurie, 3 hektar i Moulin-à-Vent, mens de sidste 6 hektar er Bourgogne AOP.
Derfor er det således både Gamay og Pinot Noir vine, som laves på Château de la Terrière. Grégory og Frédéric laver 6 forskellige vine, herunder altså denne Fleurie, som selvfølgelig er lavet på 100% Gamay, som kommer fra vinstokke, der er over 50 år gamle.
Vinificering sker udelukkende i ståltanke og på normal Beaujolais manér, så sker gæring med hele druer gennem 15 dage, og efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder sur lie.
I næsen er det ærketypisk god Beaujolais … let, bondsk, krydret, ganske blomsterrig og der er lidt sæbe, salt, mentol, karamel, jordbær, hindbær samt en smule banan.
Og det smager sgu også godt med frisk rød frugt, let sød/syrligt bid, lidt spejdehagl, røde bolsjer fra barndommen i korte bukser, meget harmonisk, lidt kirsebærsten og en smule bitterhed. Igen får man indtrykket af en bondsk, rustik og alligevel meget elegant vin.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.
Dieser Spätburgunder Trocken fra Weingut Jülg har Houlberg smagt før, men denne 2016 udgave står bare skarpere end nogensinde før … eller i hvert fald bedre end de årgange, som jeg tidligere har smagt.
Jeg smagte også Damiano Fornaros lidt specielle Soave Classico fermentato e affinato in anfora … altså en vin, som udelukkende er lavet i store amphora lerkrukker.
Selvom jeg nok synes, at Garganega druen er mere spændende end Trebbiano di Soave, så må jeg også bare indrømme, at Suavia laver en stjernegod vin på Trebbiano di Soave, nemlig denne Massifitti, som jeg selvfølgelig også smagte på turen i Soave.
Og hvad er nu mere naturligt, end at smage samme vin, blot 10 år yngre? Houlberg har derfor nu ødselt hældt lidt 2017 Monte Carbonare Soave Classico fra Suavia i glasset.
Vi skulle selvfølgelig også smage Coffeles dessertvin … deres Recioto di Soave Classico Le Sponde, som er lavet fra 100% tørrede Garganega druer.
Vi rykkede med næste vin – Soave Classico Ca’ Visco – et stykke op af kvalitetsstigen hos Azienda Agricole Coffele, men nu en vin lavet på 75% Garganega og 25% Trebbiano di Soave og opkaldt efter Chiara og Albertos moder.
Sancerre ligger i den øvre del af Loire og har siden 1980’erne været kendt for deres sprøde, tørre og friske hvidvine på Sauvignon Blanc. Og det er minsandten sådan en, at Houlberg nu har fået i glasset … Sancerre Les Demoiselles Blanc fra vinhuset Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet, der holder til ved Menetou-Râtel i Sancerre i Loire.
Bodegas Vega Clara ligger i Quintanilla de Onesimo ved Valladolid i Ribera del Duero og drives af den unge, smukke Clara Concejo. Her smager vi hendes 2016 Diez Almendros.
På et lager i Brabrand går Mr Ruby og pusler. Efter salget af hans andel i Propperiet er Jacob gået solo og har skabt et lille semi engros vinfirma. Han har beholdt importen af vinene fra Weingut Jülg, som jeg – meget apropos – har lidt af i glasset, nemlig Jülgs 2018 Riesling Kalkmergel.