Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Georg Breuer … i deres hippe, moderne vinothek

Weingut Georg Breuer hører til blandt de bedste vinproducenter i Rheingau. Nogle påstår endda, at huset hører til blandt de 5 bedste producenter i Tyskland. I hvert fald skulle hans Riesling være legendarisk og serveres da også på flere af verdens bedste restaurationer.

Det blev dog slet ikke helt vores oplevelse, men lad os vende tilbage til det senere. Imidlertid er det sikkert, at vinhuset holder til i Rüdesheim. Dermed var det selvfølgelig oplagt, at vi da lige skulle forbi Breuer, da vi først havde fået smidt bagagen på vore værelser på Gasthof Krancher og ellers trængte til at strække benene og dulme Riesling ganerne.

Vi satte målbevidst kursen mod Geisenheimer Straße, men den gamle statelige bygning er alene vinhusets administration, idet besøgende henvises til deres moderne vinothek i Grabenstraße. Vi fik hurtigt korrigeret vores luksuslegemer den rigtige retning og stødte igen hurtigt på navnet Georg Breuer.

Vinotheket ligger i en ældre bygning i Grabenstraße, men er indvendigt totalt renoveret, hipt og tjekket i beton og stål … ingen dårlig tysk smag der. På en stålvæg kan man se et kort over hele Rheingau og derpå er husets marker markeret med koboltblå farve … samme farve, som i øvrigt går igen på vinduesrammer, reoler og sågar de pæle, som findes ved rækkerne af vinhusets marker. Det er sikkert company colour.

Vinhuset er grundlagt helt tilbage i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand. Dengang bestod det reelt blot af en vinbutik, som imidlertid i starten af 1900-tallet blev købt af Peter Breuer, den første vinmand i Breuer familien.

Det blev dog sønnen Georg Breuer, som kom til at ligge navn til vinhuset, selvom det reelt var Georgs to sønner Bernhard og Heinrich, som for alvor satte vinhuset på landkortet, bl.a. ved betydelige udvidelser af husets vinmarker, høje kvalitetsnormer og en international markedsføring, som specielt blev anført af Bernhard Breuer.

Bernhard & Heinrich Breuer overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og de stod bl.a. også for købet af marken Rauenthaler Nonnenberg samt andre topmarker i området.

Efter Bernhard Breuers død i 2004, så er vinhuset efterfølgende blevet drevet af hans datter Theresa, som ukueligt har videreført sin fars visioner og ført vingården til endnu højere niveau.

Over de seneste 15 år har Theresa Breuer aftappet en række legendariske vine, som er berømte for deres evne til at lagre exceptionelt godt.

I dag har Weingut Georg Breuer samlet 34 hektar vinmarker, svarende til 136 morgen. Morgen er en gammel måleenhed for det område, som en plov med én hest eller én okse kunne pløje på én morgen. Man sagde, at der gik omkring 4 x morgen til en hektar og det passer jo egentligt også spot on godt her.

Huset vinmarker ligger udelukkende i Rüdesheim og Rauenthal im Rheingau og de bedste marker er Rüdesheimer Berg Schlossberg på 3,5 hektar, Rüdesheimer Berg Rottland på 2,9 hektar, Rüdesheimer Berg Roseneck på 2,1 hektar og endelig Rauenthaler Nonnenberg på 5,6 hektar og som de er eneejer af.

Udbyttet på vinmarkerne ligger i gennemsnit på 45 hektoliter pr. hektar og på de bedste parceller er det helt nede på 15-25 hektoliter pr. hektar … altså langt mindre en de lovmæssige krav. De bedste vine kalder huset for deres spitzengewächse, da de ikke er medlem af VDP og derfor ikke må bruge betegnelsen Grosse Gewächse.

De primære druer er selvfølgelig Riesling, som dækker omkring 26,8 hektar af husets marker, mens Spätburgunder er plantet på omkring 3,8 hektar. De sidste sorter er Grauer Burgunder, Weißer Burgunder samt de mere eksperimenterende sorter Orleans og Heunisch.

I dag ligger driften af vingården hos 4. generation i form af Bernhard Breuers datter Theresa Breuer, idet Bernhard desværre døde i en tidlig alder i 2004. Datteren får dog hjælp fra onkel Heinrich, den ansatte betriebsleiter Hermann Schmoranz og vinmageren Markus Lundén

Vinotheket er efterhånden meget turistet … betjeningen sker af unge mennesker og det virker ærligt talt ganske forvirrende for en flok ældre, jyske vinherrer. Derudover koster alt penge, men mulighederne fremgår faktisk slet ikke tydeligt … men er også primært tiltænkt større grupper.

Vi gjorde så blot det, som er vi bedst til … satte os ved baren, og det gav da også bonus. En af de unge, tjekkede fyre dukkede op og dermed kom vi til at smage et lille udvalg af vinene fra  Weingut Georg Breuer.

Vinene fra den dyre ende af skalaen, Breuers spitzengewächse, var udsolgte, så dem kunne vi ikke smage, men vi kom i stedet omkring et lille udvalg af husets mere almindelige vine. Helt fint med os. Vi blev dog på ingen måder imponeret … tværtimod.

Måske vi havde sat forventninger for højt, måske var det omgivelserne, måske var frokosten med wurst og bajer et skidt forspil eller måske var vi blot et par sure, gamle mænd med tis på bukserne i et ungt, hipt vinothek. Nevermind … vinøs souvenir til mig uanset hvad og så må vi til den tid se, om Breuer ikk’ reelt er bedre end lige den eftermiddag i Rüdesheim.

I hvert fald får vinhuset godt med roser …. således har vinhuset da følgende imponerende titler:

  • Siden 1988 har de – jf. Euro-Magazin – været blandt de 100 bedste vinhuse i hele Tyskland
  • Georg Breuer får i Gault Millau Wine Guide Deutschland 2016 hele 4 druer, hvilket betyder deutsche spitze
  • Bladet Feinschmecker har siden 1993 givet huset 4 F’er ud af 5 og dermed blandt bedste vinhuse.
  • Wein-Plus.de har givet 5 ud af 5 stjerner og i 2001 kåret huset som bedste producent i regionen og i 2004 til at have den bedste kollektion af vine.
  • Falstaff har kåret Theresa Breuer som Winzerin des Jahres i 2016

Så det er med andre ord ikke lovprisninger, som huset skorter på. But who cares … ka’ vi li’ det? Og jeres flittige vinblogger blev ikke overbevist under besøget denne fredag sidst i oktober.

 

Vinanmeldelser

1992 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese, Rheingau, Tyskland

1992 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese, Rheingau, TysklandVi sluttede smagningen hos Weingut Balthasar Ress med denne lidt ældre 25-årige 1992 Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese.

Hatterheimer Nussbrunnen er en sydøstvendt mark i Hattenheim og den har sit navn efter en kilde, som stadig eksisterer i dag og oprindelig var omgivet af valnøddetræer … deraf navnet nuss for nødderne og brunnen for kilde. Det er en 9,7 hektar stor Grosse Lage mark, hvor Weingut Balthasar Ress har en parcel på omkring 1,5 hektar. Marken ligger op til Wisselbrunnen, hvor Ress også har parceller.

Hattenheimer Nussbrunnen marken har særlige gode jordbundsforhold med dyb, løs lerjord, mergel og löss, som sikrer god balance i tilførslen, fordeling af vand og samlet gør det Hattenheimer Nussbrunnen til en regulær topmark.

Det er bl.a. fra denne mark, at Ress også henter druerne til hans trockenbeerenauslese, som herhjemme koster 3.000 kr. for en halv flaske.

Denne Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese er lavet helt traditionel med spontangæring samt lagring på ståltanke. Ellers har jeg faktisk ikke andre oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt en ganske parfumeret og moden aroma med lidt mint, kampfer, et gammel gulvtæppe, mango, abrikos, kvæde, grønne blade i vinmarkerne, lime, en anelse honning og en lidt knækket syre.

I munden er det selvfølgelig en sød vin med sød frugt, honning, kvæde, grøn te, mineraler samt et aftryk af botrytis, men syren virker på en eller anden måde lidt svag i knæene.

Denne årgang 1992 kan formentlig ikke købes længere, men en nyere årgang koster 36€ på vingården … altså omkring 268 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2014 Weingut Balthasar Ress, RESSpekt Riesling, Rheingau, Tyskland

2014 Weingut Balthasar Ress, RESSpekt Riesling, Rheingau, TysklandRESSpekt Riesling er en af de absolutte tørre topvine hos Weingut Balthasar Ress … hvilket en etiket af jern præget med våbenskjold, navn og årstal også klart indikerer. Vinen laves i et meget begrænset oplag og alle flaskerne er nummererede.

Vinen blev første gang udgivet den 5. december 2009 i forbindelse med åbningen af vinhusets første wineBANK, hvor sommelier Kai Schattner spontant råbte “Respekt”, da han smagte vinen og siden har vinen fået navnet RESSpekt og findes i husets serie af RESSklusive vine.

Det er også den vin, som Christian Ress i en happening sænkede ned i en lokal sø, således vinen kunne lagre der uden lys og ved en konstant temperatur. Det lyder en smule besværligt og er da nok også mere et markedsføringsstunt.

Om denne 2014 udgave af vinen har tilbragt en periode på bunden af en kold sø, det tvivler jeg dog på. Druerne til vinen kommer dog fra Grosse Lage marker – de stejleste og bedste parceller ved Rüdesheim, formentlig både fra Rüdesheimer Berg Rottland og Rüdesheimer Berg Schlossberg. Druerne er delvis angrebet af den ædle råd botrytis.

I modsætning til normal praksis hos Weingut Balthasar Ress, så laves RESSpekt Riesling med lang maceration og spontan fermentering, ingen indblanding i processen og derudover gæres vinen helt ud.

Derefter er vinen lagret på bærmen på både nye og ældre egefade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Derefter flaskes vinen uden filtrering eller tilsætning, hvorfor vinen også altid – som naturvin – bør opbevares køligt. Det er en vin, som Parker har givet 93 point i denne årgang.

Hvordan smager sådan en bandit så … holder den fine indpakning eller er det bare lir? Næsen er ganske aromatisk og virkelig intens, moden og meget frugtrig. Der er ingen petroleum … men sådan nærmest en frugtinderlighed, kolde og våde sten samt en form for noget vildskab. Virker ung og vild endnu.

Smagen er nærmest syre med power … virkelig præcis syre, vedvarende syre.  Smagen er lys, let og graciøs. Det er virkelig elegant med koncentration, lys frugt, god struktur, men nok også alt for ung endnu. Gem denne vin i mindst 5-7 år.

Vinene fra Weingut Balthasar Ress forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men denne er ikke fundet i programmet. På vingården koster den 65€ … svarende til 485 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Balthasar Ress … og en olivenfarvet Riesling-Bulli

Vort første besøg I Rheingau var hos det historiske vinhus Weingut Balthasar Ress i Hattenheim. Vinhuset ligger lige op ad hovedvejen Rheinischer Sagenweg, der går langs Rhinen, men besøgende skal køre bagom ad en lille grusvej Rheinallee for at komme til den topmoderne vingård med et tilhørende toptjekket vinothek.

Vores automatgearstyrede transportmiddel havde næsten automatisk drejet snuden mod vinhuset i søgen efter Riesling optankning. Weingut – Vinothek – Weinbar stod der også på den hvide varevogn udenfor vingården. Bingo … vi havde ramt rigtigt og Balthasar Ress var netop et af vinhusene på vores besøgsliste.

I det tjekkede vinothek indendørs blev vi vel modtaget af en ung fyr, som hjælper med salget og han kunne såmænd sige lidt på dansk, både; ræk mig sovsen og jeg elsker dig helt op til månen. Han havde nemlig tidligere haft en dansk kæreste, som endda kom fra Randers … vores hjemby.

Jeg fik desværre ikke hans navn … eller har i hvert fald glemt det, men han blev vores guide gennem en række af husets tørre hvidvine på Riesling og et par Spätburgundere. Han virkede en smule ny på vingården, men fik undervejs hjælp af Kenneth Barnes … en af de andre mere erfarne ansatte i vinotheket.

Historien

Vi hørte også lidt om stedet historie, da familien Ress er en gammel, historisk og meget veletableret familie i Hattenheim. De var faktisk oprindeligt slagtere og slagterforretningen Metzgerei Ress eksisterer faktisk fortsat den dag i dag.

I 1870 udvidede familien forretningen med restauranten Gasthof Ress på hovedgaden Hattenheim og det blev grundlaget for en virksomheden indenfor gastronomi, herunder vinproduktion og -handel.

De første vine tilbage i 1870’erne blev kaldt for Von Unserm, og det navnet bruges i dag fortsat på en række af vinene fra Weingut Balthasar Ress.

Til aktiviteterne blev også i 1880 lagt naboejendommen Kronenschlösschen, som Balthasar overtog fra et konkursbo. Den blev ombygget Hotel Ress, og det er i dag et af de førende huse indenfor gastronomi i Rheingau og faktisk fortsat kendt under det gamle navn Hotel Kronenschlösschen. I dag er hotellet dog ikke ejet af Ress familien.

I årene efter 1. verdenskrig var vinproduktionen på Balthsar Ress godt udviklet, men familien anført af sønnen Carl Ress havde appetit på mere og fortsat ekspansion.

Således opkøbte familien løbende yderligere ejendomme, bl,a. Wachendorffschen fra familien Heimes i 1923, markene Stellwerk og Hattenheimer Engelmannsberg fra Baron von Frentz i slutningen af 1940’erne og hele Weingut Wilhelm Hess i Rüdesheim i 1950 med markerne Rüdesheimer Berg Rottland, Bischofsberg og Rüdesheimer Berg Schlossberg.

Familien købte også senere værtshuset Weinhaus Engel i Drosselgasse i Rüdesheim og i 1957 købte de vinhuset Hasensprung Joachim Bäumer. Derudover købte de Nussbrunnen marken i 1968 samt markerne Geisenheimer Kläuserweg og Schloß Reichartshausen fra Weingut Jakob Horz i 1978. Sidstnævnte er i dag nok en af husets bedste marker.

Vinhuset i dag

Samlet har Weingut Balthasar Ress i dag omkring 46 hektar vinmarker, hvoraf omkring 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser fordelt på forskellige kvaliteter.

Balthasar Ress ejes og drives i dag af 5. generation i form af Christian Ress. Han kom ind i familieforetagendet i 1999 efter et par år udenlandsk for at lære vinbranchen af kende. Han har siden 2004 været medejer og siden 2010 ansvarlig for hele driften.

Christian er selv ganske innovativ og har kastet sig ud i en lang række projekter, bl.a. har plantet en række marker på Sylt tæt ved Danmark. Det er dermed absolut Tysklands nordligste marker.

Derudover er han også manden bag wineBANK og en sjov happening med lagring af husets topvin RESSpekt på bunden af en sø i forbindelse med åbningen af wineBANK.

Projektet med wineBANK blev søsat i 2009 som en yderligere aktivitet til husets efterhånden ganske store forretning. I kælderen under husets er der 223 aflåste fag, hvor man kan leje plads til opbevaring af ens vine. Man får adgang via et chipkort, så man til enhver tid har tilgængelighed til ens egne vine i kælderen. Samlet er der plads til 35.332 flasker vin i kælderen i Rheingau.

Sidenhen er wineBANK nu udvidet, således der findes sådan vinøse og eksklusive banker 9 forskellige steder, hvilket i skrivende stund er Rheingau selvfølgelig, Hamburg, Mainz, Frankfurt, Pfalz, Wien, Basel, Köln og Palma.

Derudover driver Christian Ress også en vinbar/vinothek i Wiesbaden, ligesom han i Oslo i Norge har firmaet B&R Wine AS, som er både salgskontor og forhandler af vin.

Siden 1989 har Balthasar Ress været medlem af VDP … Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, klassifikationen stiftet tilbage i 1910 og som man nemt genkender på ørnen på flasketoppen.

Weingut Balthasar Ress er også medlem af Charta Vereinigung … en eksklusiv sammenslutning i Rheingau af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse. De står sammen for at vise vejen, når man vil udnytte vinens kvaliteter i gastronomiske sammenhænge.

Med andre ord er Weingut Balthasar Ress et ganske lille imperium med en lang række aktiviteter indenfor vinbranchen. Og så er de pissegode til markedsføring, hvilket stedet også vidnede om. Der var således godt med merchandise i vinotheket … jakker, kasketter – alle selvfølgelig med husets slogan Fein Sei der Wein – og udenfor tronede den lille søde Riesling-Bulli.

Der Riesling-Bulli er et gammel folkevognsrugbrød … bygget i 1973, og selvfølgelig totalt restaureret i selvfølgelig i firmaet farve … en lidt mat, retro og olivengrøn farve.

Bilen anvendes i forbindelse med bryllupper, polterabender, vin- eller madfestivaler, messer eller blot udendørs fester. VW Bulli er jo det tyske øgenavn for rugbrødet … på samme måde, som boblen blev kaldt VW Käfer. Her kan der blot skænkes god Riesling. 

Læg i øvrigt på billedet nedenfor mærke til den lille trailer til VW Bulli … godt gemt væk under lastrampen. Selvfølgelig også olivenfarvet som Der Riesling-Bulli.

Bilen – med eller uden trailer – kan lejes til 590€ pr. dag. Men så er der altså også opvaskemaskine i det charmerende rugbrød og helt sikkert godt med Riesling.

Vores lille smagning

Vi fik en fantastisk smagning, hvor vi primært satte os for at smage husets tørre Riesling og selvfølgelig lidt Spätburgunder. Vi smagte fra både deres Gutswein, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage. Jeg var specielt betaget af deres Von Unserm S Pinot Noir samt en række nye Riesling vine, som var lagret på bærmen i 18, 32 eller 42 måneder.

Vi fik også lov til at smage lidt fra de bedste hylder og fra skattekammeret … en af deres absolutte topvine på Riesling og en Riesling med lidt alder, nemlig disse to vine:

Dem fik jeg selvfølgelig noteret smagsnoter på og har som vanligt linket til mine anmeldelser. Som det kan ses på billedet nedenunder, så var drengene sgu godt tilfredse … the roadtrip rigtig skudt i gang. Vi slæbte af med lidt vinøse souvenirs.

Artikler

Houlberg i Rheingau … roadtrip i der schöne weinbaugebiete

Jeres flittige vinblogger har igen været på roadtrip aka winetour og denne gang var målet det centrale Rheingau med base i Rüdesheim, den lille turist købstad ved Rhinen … alle pensionisters ynglingsrejsemål, men et fint centrum for udforskning af nogle af områdets spændende vinproducenter.

Vi havde fundet et lille hotel i udkanten af Rüdesheim … Gasthof Krancher, som udover hoteldriften skam også selv i bedste rheingauer style laver lidt vin.

Det var egentlig sjakbajs Keeper fra byggesjakket, som havde fået idéen om en tur til en tysk vinfestival, men det blev dog ikke den årlig vinfest Rüdesheimer Weinfest, men den mere beskedne Tage des Federweißen. Det var vi ligeglad med, for det gav bare endnu mere mulighed for at besøge udvalgte vinproducenter.

Tage des Federweißen er årets sidste vinfest, hvor man selvfølgelig drikker Federweißen, som er den helt nyhøstede druemost, som er godt igang med at gære. Det er en grumset og uklar most, som har nået en alkoholstyrke på omkring 3-4%. Der er stadig godt med sukker i mosten, og der er fuld gang i den boblende gæring.

Smagen kan nærmest sammenlignes med sød, mousserende vin. Det lyder jo fint, men den uskyldige drik er faktisk berygtet for at give voldsomme tømmermænd.

For tyskerne er Tage des Federweißen endnu en lejlighed til at feste, så selvfølgelig var byens centrale markedsplads centrum for et par boder med Federweißen og selvfølgelige almindelig vin fra et par små, lokale producenter, flammkuchen, carrywurst og lidt livemusik, hvor et band med en aldrende, småbuttet Elvis-klon forsøgte at få gang i både sin stive hofte og bløde knæ.

Det sene tidspunkt for denne høstfest betyder selvfølgelig, at det aldrig bliver som en vinfest om sommeren, da der bl.a. også er langt færre turister på dette tidspunkt.

For os 3 gæve winelovers var det i stedet en særkommen lejlighed til at udforske Rheingau og enkelte af områdets gode producenter. Vi har alle smagt vine fra Rheingau, men hvor godt kender vi egentligt området? Min erfaring er, at et besøg er den allerbedste måde at lære et område at kende og få det ind under huden.

Rheingau er et de mindste vinområder i Tyskland, og således væsentligt mindre end de større nabo områder Rheinhessen og Nahe mod syd. Der er samlet 3.155 hektar vinmarker i Rheingau, hvilket svarer til 3% af de samlede vinmarker i hele Tyskland. Til sammenligning er Rheinhessen mod syd hele 8 gange større.

Alligevel er det et af landets vigtigste vinområder både historisk samt kvalitets- og prestigemæssigt. Det producerer nogle af Tysklands bedste vine, som kan konkurrere med vinene fra Mosel. Således er det også primært hvidvine på Riesling, som der produceres i Rheingau … kraftfulde og elegante vine med godt lagringspotentiale. Dog er der generelt meget stor forskel på kvaliteten, så producenten betyder rigtigt meget i Rheingau.

Inden vi drog afsted havde vi lavet en liste med de producenter, som vi skulle mene hører blandt de bedste, og vi havde skam også lavet et kort, hvor de forskellige producenter var indplaceret. Hvad behøvede vi så mere … udover lidt euro på kortet og en flaske Robert Weil 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese til at tanke på bilen, hvis den skulle få motorproblemer undervejs?

Således beriget, forberedt, prepared og spændte som fjedrene på en boksmadras tilhørende en aldrende, portugisisk prostitueret. Kurs syd … og holdskift a 200 kilometer, så tager turen til Rüdesheim sgu ikke lang tid.

Og inden vi nåede hotellet havde bilen pludselig insisterende drejet hjulene ind foran den første weingut … nemlig Weingut Balthasar Ress, hvor vi fik en kongestart på vores vinøse rundtur, som samlet kom til at omfatte disse vinhuse:

Jeg vil i den kommende tid selvfølgelig bringe uddybende blogindlæg om disse besøg, hvor dog specielt besøget hos områdets rebel Weingut Chat Sauvage, der næsten udelukkende satser på bourgogneinspirerede rødvine, klart var turens vinøse højdepunkt.

Der blev vi en endda ganske overrumplende modtaget af en dansker … nemlig københavneren Gustav Laursen, der både er studerende ved universitetet i Geisenheim og samtidig arbejder deltid hos Chat Sauvage. Fantastisk fyr.

Generelt kan det klart mærkes, at området er besøgt af rigtigt mange turister. Overalt vrimler det med små vinproducenter med svingende kvalitet.

Vi forsøgte os med et par enkelte, bl.a. i en mørk hos en storsnakkede vinmager med østeuropæiske gener, men flygtede forholdsvis hurtigt. Måske skiltet med vinothek på både engelsk, kinesisk, russisk, urdu og ægyptisk burde havde advaret os, at dette måske var en af turistfælderne.

Selv hos flere af de større producenter kan turiststrømmen mærkes, for der er besøgene nærmest sat i system med moderne vinotheker, hvor man betaler for smagninger eller hvor unge ansatte alene skænker lige præcis det, som du efterspørger.

Vi besøgte således – som man jo selvfølgelig også skal – Schloss Johannisberg, hvor det vrimler med japanske og amerikanske turister, som måske kommer fra de mange tur-/hotelbåde, der ligger til ved bredden i Rüdesheim.

Der støder du kun på ren, strømlinet butik uden vinmager og skal du se kælderen, så skal du betale … hvis du kan få lov, for det sker alene på bestemte tidspunkter og med ansatte guider. Men det kan nok ikke være anderledes sådanne steder. Det kan dog ikke tages fra dem, at de laver god vin.

Schloss Johannisberg er dog også en stor del af den lange vinhistorie, som hele området emmer af. Det menes faktisk, at de første vinmarker i Rheingau er plantet ved Schloss Johannisberg i 983, hvor det var ærkebiskoppen af Mainz, som ejede store dele af området. Kirkens indflydelse har i det hele taget været stor i området, hvor også Kloster Eberbach og cisterciensermunkene kontrollerede en stor del af vinproduktionen.

Kloster Eberbach spiller faktisk en stor historie i udviklingen af vinproduktion i Tyskland. Cisterciensermunkene grundlagde tilbage i 1136 Kloster Eberbach, som i det 12. og 13. århundrede udviklede sig til at blive Europas største vinproducent med næsten 200 handelsfirmaer rundt om I Europa. De dyrkede dengang primært Pinot Noir efter inspiration fra Bourgogne og havde også medbragt denne herlige druesort fra Frankrig.

I dag er de to store klostre dog noget mindre … således har Schloss Johannisberg alene 35 hektar vinmarker og er ejet af Dr. Oetker familien, mens Kloster Eberbach aka Hessische Staatsweingüter GmbH Kloster Eberbach har 252 hektar og ejes af den hessiske stat/region.

Rüdesheim er dog også andet end vin, hvilket vi selvfølgelig også fik tid til at undersøge. Vi fik set det meste af byen, bl.a. den velbesøgte turistgade Drosselgasse … en 3 meter bred og 144 meter lang gade fyldt med restauranter, ølstuer og små souvenirbutikker.

Vi tog også svævebanen op over vinmarkerne til udsigtspunktet og mindesmærket Niederwalddenkmal … en tur, som må være et must ved et besøg i byen, selvom der selvfølgelig vrimler med turister.

Vi fik også smagt god Rheingau mad, hvor specielt sweinhaxe fik drengene i totalt godt tyrolerhumør. Sweinhaxe er simpelthen braiseret svineskank med sprød svær hele vejen rundt.

Vi smagte på vores første aften sweinhaxe på Restaurant Stadt Frankfurt i Marktstraße, hvor falken fik små wienerschnitzel-nuggets og blev lang i hovedet, da han så de store, sprøde svineskanker, som Keeper og jeg havde bestilt. Grøn af misundelse, med lang næse og savl i mundvigene måtte han høre for denne eklatante fejlbestilling en del gange den aften.

Det var også i en gårdhave på Marktstraße, at vi smagte en anden af byens specialiteter Rüdesheimer Coffee, som laves med den lokale og velkendte brændevin Asbach Uralt, der produceres i Rüdesheim.

Vores tjenerinde havde hældt godt med brændevin i kaffen, og synes derefter, at vi skulle pyntes … falken fik et Schwarzenegger forklæde på, mig en vikingehjelm med rød, sorte og gule tyskerfletninger, mens Keeper fik en troldehat på. Med schlagere og tyrolermusik var der ikke et øje tørt. Vi lader billlederne stå for sig selv.

Falken lokkede os med på bierstube Bei Haneloren i Drosselgasse, hvor man drikker tysk ølbajer af et glas, som er formet som en lille støvle. Og til stor moro for folk, så giver glasset et lille kluk med tilhørende sprøjt, hvis man ikke vender glasset rigtigt, når man drikker. Men det var vi sgu for kloge til at hoppe på, men i et øjebliks uopmærksomhed, så vendte jeg sgu glasset forkert … kluk og øl i skægget til sjakfolkets store morskab.

Sammenlagt en herlig winetour … masser af grin, vin og svin. Rheingau er et fantastisk område med fremragende vine, gæstfrie vinproducenter, den imponerende Rhine, idylliske marker og en spændende historie. Gå – som jeg gjorde lørdag morgen – en tur op I de stejle vinmarker og nyd udsigten udover byerne og Rhinen. Jeg kan absolut kun anbefale et besøg i området.

Og som der rigtigt står i et vindue overfor vores hotel; livet er for kort til dårlig vin. Amen, Ave Maria og gesundheit.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Riesling, Mosel, TysklandNoch ein Alter bekannter … nemlig den altid dygtige Weingut Markus Molitor og her med en af hans entry-level Riesling’er, nemlig vinen Haus Klosterberg Riesling Feinherb.

Den er selvfølgelig navngivet efter den imponerende flot ejendom Haus Klosterberg, som huser der grosse Moselwinzer Molitor. Vingården ligger lige udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues og altså på Kues siden. Det er et vinhus, som jeg har skrevet om en del gange, så i stedet kigger vi da bare nærmere på denne Haus Klosterberg Riesling Feinherb.

At det er en Feinherb fortæller lidt om tørhedsgraden af vinen. De tyske vine inddeles i tørhedsgrader, som går fra Trocken til Halbtrocken, Feinherb og endelig til Mild. En Feinherb er dermed generelt sødere end fx halbtrocken. Hos Molitor kan Feinherb vinene kendes på den lysegrønne top på flasken – ein grüne kapsel, selvom vinen er med traditionel korkprop.

Derudover måler man jo også i Tyskland Oechle-graden … en kvalitetsmåling af druesukkerindholdet i den ugærede most, som bl.a. fortæller om druernes modningsgrad og mostens vægtfylde.

Imidlerid er der ingen oplysninger om kvalitetsmåling for denne Haus Klosterberg Riesling Feinherb, men det er formentligt hverken Kabinett eller Spätlese. Det må så stå hen i det uvisse.

Druerne til vinen kommer fra flere af Markus Molitors marker langs med floden. Alle marker er meget stejle med op til 50 år gamle vinstokke. Druerne høstes i oktober med håndkraft og gæringen foregår naturligt, kun med druernes egen gær.

Vinificeringen starter med en kortvarig udblødning af druerne, som herefter fermenteres spontant og ved forholdsvis kølige temperaturer. Vinen bliver lavet på rustfrie ståltanke, hvor den også lagrer en periode på bærmen inden flaskningen. Indholdet af restsukker i vinen har jeg ikke kunnet finde.

Næsen er til trods for, at det er en Feinherb præget af en dejlig lethed, citrus, grønne æbler, fersken og abrikos. Der virker til at være et solidt bundtræk og vi snakker anden liga end forrige vin. Samtidig er der noget fint og smukt over næsen … næsten som en knipling med flæser og blonder.

Smagen er dejligt umodne æbler og det er næsten som at bide af et umodent, frisk, grøn æble. Det er utroligt, at Molitor får så megen syre i hans Feinherb vin, som dermed på ingen måder bliver for sød, selvom der selvfølgelig også er en vis fylde og sødme. Den er dog fortsat sprød, frisk og grøn med sten, jern, rust og mineraler. Det er sgu god Riesling.

Forhandles herhjemme af Otto Suenson, men denne er ikke pt. fundet i deres sortiment. I Tyskland koster en flaske 9,80€ … svarende til 73 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut H.T. Eser, Riesling Mineralist Trocken, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut H.T. Eser, Riesling Mineralist Trocken, Rheingau, TysklandDenne Riesling Mineralist Trocken fra Weingut H.T. Eser har jeg smagt tidligere i årgang 2012 … men dengang hed vinen imidlertid Riesling Oestricher Lenchen Trocken. Det er dog samme vin.

Vi er selvfølgelig i Rheingau ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim. Det er i den by, at der findes flere vinproducenter med navnet Eser, bl.a. vinhusene Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H. T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser.

Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936. Brødrene driver i alt 15 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen, hvor den første er den absolut bedste vinmark.

Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Brødrene holder til i en gammel ejendom, der kan dateres tilbage til 1894 og hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder, der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed.

Denne Riesling Mineralist Trocken er lavet med druer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke.

Næsen råber klart Riesling, men det er uden petroleum, selvom der måske kan anes en let spiren af noget, som måske kan komme derhenad. Der er i stedet fersken, kvæde, mirabeller, hyld, melon, lidt grønne blade og samlet set præges duften meget af en rund, varm og lidt krydret side.

I munden er det en Riesling med både fedme og søde krydderier, våde sten og måske en kende for megen alkohol, som sammen med citronsyren bider rigeligt på tungen. Dermed bliver vinen smagsmæssigt lidt kantet og kluntet.

Vinene fra Weingut H.T. Eser forhandles herhjemme af Skjold-Burne, men denne er ikke fundet i sortimentet. Købt i Tyskland, hvor prisen ligger på 8,90€ … svarende til 66 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2014 Weingut Markowitsch, Grüner Veltliner Alte Reben, Carnuntum, Østrig

2014 Weingut Markowitsch, Grüner Veltliner Alte Reben, Carnuntum, ØstrigOg lad os fortsætte med endnu en vin fra rodekassen … hvor Houlberg i et kort, ledigt øjeblik forsøgte at finde guld, små skatte eller sjove, interessante vine. Måske er det lykkedes med endnu en vin fra Weingut Markowitsch, nemlig hans Grüner Veltliner Alte Reben.

Det er i hvert fald ikke en vin, som jeg tidligere har smagt, selvom jeg jo egentlig er ganske begejstret for vinene fra den gode Weingut Gerhard Markowitsch fra den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Østrig.

Grüner Veltliner Alte Reben er – som navnet også siger – lavet med druer fra gamle vinstokke, hvilket i dette tilfælde betyder omkring 35 år gamle. Druerne er høstet forholdsvis sent i slutningen af oktober.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke ved 20 grader, hvor vinen også efterfølgende lagrer en periode sur lie, altså på bærmen. Vinen har 2,6 gram restsukker pr. liter.

Det er en vin, som i den østrigske Falstaff Weinguide 2015/2016 har fået 90-92 point og ellers ligger sådan midt i feltet i Falstaffs vurdering af Grüner Veltliner vinene i årgang 2014.

Duftmæssigt en lidt grøn aroma, hyld, en astronaut ispind, svag babybræk på den gode måde, røg, lidt bladselleri, mens frugten er æbler, grape, en anelse krydderurter samt lidt hospitalsgang.

I munden er vinen egentlig meget blød og ligetil med tropiske frugter, mineraler og egentlig også både friskhed og en smule modenhed i frugten. Syren er direkte og grøn … eftersmagen ganske fornuftig længde.

Vinen koster normalt 159,95 kr. for en flaske og 120 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fandt mit eksemplar til 90 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Mount Edward, Riesling, Central Otago, New Zealand

2013 Mount Edward, Riesling, Central Otago, New ZealandNogle gange er man bare fucking svineheldig … og denne Riesling fra vinhuset Mount Edward viste sig at være et sandt røverkøb.

Bevares, jeg ved godt, at der laves god vin på New Zealand, men jeg kendte intet til denne lille bandit, som alligevel tog mig med bukserne nede … og så til 130 kr.

Den gode Mosel producent Ernst Loosen har da også udtalt følgende om netop denne vin:  My god it’s so good it could be JJ Prum. Og han har fandeme ret.

Vinhuset Mount Edward er et lille vineri, som ligger i hjertet af Gibbston regionen omkring 25 km fra Queenstown i vinområdet Central Otago. Vi er selvfølgelig på Nordøen i New Zealand.

Vingården blev grundlagt i 1997 af Alan Brady, som samtidig var en af pionererne for Central Otago. Imidlertid blev vingården i 2004 overtaget af vinmageren Duncan Forsyth og forretningsmanden John Buchanon, der er bosat på Bermuda,

De laver vine fra druer fra både egne marker samt fra en række vinavlere, som de har samarbejdsaftaler med. Deres egne marker omfatter Morrison Vineyard i Lowburn, Muirkirk Vineyard ved Felton Road, Susan’s Vineyard ved Cairnmuir Road i Bannockburn samt Drumlin Vineyard på Coalpit Road.

Fra etableringen har fokus primært været Pinot Noir samt Riesling, hvilket også fortsat er gældende, men vinmageren Duncan Forsyth er ganske innovativ og laver i dag også alt fra Pet Nat til orangevin samt vine på Gamay, Grüner Veltliner, Pinot Gris og Chardonnay.

Alle marker drives i dag økologisk og er Bio Gro certificeret, mens de tilknyttede vinavlere enten er certificerede økologiske eller har begyndt en proces med omlægning til økologisk drift.

Vinene er produceret på traditionel måde med naturgær og minimal menneskelig indgriben. Elegante vine med præcision, klarhed og en vibrerende følelse. Vine, der afspejler deres årgang og markerne, som de kommer fra.

Denne Riesling er lavet med druer, som ikke afstilkes og hvor der alene bruges druernes vilde gær. Fermenteringen sker forholdsvis koldt på en blanding af rustfrie ståltanke og cementtanke. Vinen er efter fermenteringen lagret 3 måneder på bærmen og indeholder et pænt sukkerindhold på 8 gram restsukker pr. liter.

Og for satan da en næse … godt med petroleum, nærmest både benzin og diesel fra en gammel Scandia klar til næste optankning. Derudover er det blomster, citrus, grønne og gærede æbler, våde sten og nogle søde krydderier. Det dufter stjernegodt og man bliver sgu helt glad indeni. Nam for pokker.

I munden er der langt mere tyngde, end jeg lige havde forventet, og der kommer klart nogle Mosel referencer. Der er godt med kraft, virkelig koncentreret saft, krydret syre og svag bitter grape, sødme og en lidt underspillet mineralitet. Det er bare godt.

Købt i rodekassen hos SuperVin i Hjørring til 130 kr., men importør er Laudrup Vin, hvor en flaske af nyere årgang ellers koster 230 kr. ved køb af 1 flaske og 175 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, Frankrig

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, FrankrigDe gode folk hos H.J. Hansen Vin i Odense havde dog også sørget for, at den internationale champagnedag kunne markeres helt korrekt … nemlig med den totalt elegante Brut Classic fra Champagne Deutz.

Suk, hvor har jeg dog savnet den champagne, som jeg sidst smagte for næsten 4 år siden, nemlig tilbage i november 2013. Derfor var det også et skønt gensyn og en god lejlighed til at skrive om champagnen og champagnehuset Deutz igen. Gode ting er værd at gentage, og champagnen levede også op til mine forventninger og erindring, men det vender jeg fluks tilbage til.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.

William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.

De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.

Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af familien igennem flere generationer.

Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.

I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.

Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.

Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.

Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.

Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.

Og det har givet pote …  Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.

Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.

Denne Brut Classic er nok Deutz’ mest klassiske champagne … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier. Selvfølgelig lavet efter den traditionelle champagne metode – Methode Traditionelle – dvs. med 2. gæringen på flaske.

Og hold nu kæft … sikke en smuk, aromatisk næse med gule æbler, gærede nedfaldsæbler, pærer, mandler, marcipan – af den tyske slags, toast, en blomstereng og mine mormors walesboller. Det dufter da for lækkert.

Champagnen har en frisk syre, meget små, tætte og blide bobler, som popper fint på tungen, svag grape samt en god vedvarende smag. Boblerne holder klart længere end foregående cava og champagnen virker langt mere helstøbt og balanceret. Frisk, frugtrig, fint og elegant. Det smager herregodt og måske en tak bedre end sidst jeg smagte den i 2013.

Forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 395 kr. Fra 01.11.2017 og frem til nytår er prisen dog 300 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger