Vinanmeldelser

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, Australien

Skriv en kommentar

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, AustralienI det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.

Det er vi stødt på her på bloggen tidligere. Med andre ord, så er det masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Australien og specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; CVRDK61098828 … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine.

Der står ganske vist “Imported by Oskar Davidsen & Co” bag på etiketten, men Oskar Davidsen & Co. er en blot selvstændig division i den megastore Taster Wine koncern, og har specialiseret sig i at betjene hotel-, restaurations- og cateringsektoren.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Så glem alt om et vinhus med navnet Rosedale Ridge … for det findes dermed ikke, så denne vin er formentlig fra adskillige vinbønder i flere områder af South Eastern Australia. Den er på Shiraz og Merlot, men fordelingen oplyser Taster Wine imidlertid ikke. Der er heller ikke andre oplysninger om, hvordan vinen er lavet. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Virker i næsen en smule neutral … men der er vist lidt søde frugter, lidt fyldig frugtsødme og et snert af nogle krydderier. Det er til at leve med.

Imidlertid er smagen værre end duften. Det er sådan meget uharmonisk, kantet, skævt under en lidt fesen, flad og gumpetung frugtsødme. Der er frugt, men den virker ærlig talt lidt kunstig og usammenhængende. Svage pebernoter, men det virker som om, at der er godt med Merlot i vinen. Kan der være tilsat sukker?

Det er sgu ikke ret godt. Om den er pengene værd? Svært spørgsmål, da jeg ikke ved, hvad vinen koster. Men svaret vil med 99,9% chance være et rungende NEJ. Da vinen er beregnet for hotel-, restaurations- og cateringsektoren, så vil man formentlig primært støde på vinen til en restaurantpris på forventelig omkring et par hundrede dask. Det vil være synd for både maden og dig.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2013 Trentham Estate Winery, River Retreat Pinot Noir, Victoria, Australien

Skriv en kommentar

2013 Trentham Estate Winery, River Retreat Pinot Noir, Victoria, AustralienFandt lige denne vin i et af gemmerne … Pinot Noir fra Australien. Tja, hvorfor ikk’ prøve den? Vinen hedder River Retreat Pinot Noir og kommer fra vinhuset Trentham Estate Winery, som ligger lidt fra byen Mildura på den anden side af floden Murray. Det er lige på grænsen mellem Victoria og New South Wales i et område, som kaldes Trentham Cliffs.

Vingården ejes og drives af Murphy familien, som har ejet gården siden 1960. Familien stammer oprindeligt fra Irland, men emigrerede til Australien i 1909 og bosatte sig oprindelig først omkring Merbein, som ikke ligger langt fra den nuværende vingård.

Igennem de fleste år har driften på ejendommen alene været fåreavl, men allerede i 1952 havde den foregående ejer startet med at plante lidt Shiraz vinstokke. Imidlertid etablerer Murphy familien først Trentham Estate Winery i 1988 efter at ha’ forsøgt sig med en mindre produktion de foregående 4 år.

Det var Jack og Moya Murphys 2 sønner Anthony og Patrick, som var drivkræfterne bag grundlæggelsen af vinhuset … godt hjulpet af faderen. Udover vinproduktionen grundlagde de også åbne smagelokaler samt en tilhørende restaurant.

Trentham Estate Winery har samlet 46 hektar vinmarker i Trentham Cliffs og laver vine i en lang række serier, bl.a. serierne Trentham Estate, The Family, Family Reserve, Two Thirds og River Retreat.

River Retreat er opkaldt efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver solgt flaske, så giver man et bidrag til at bevare det unikke økosystem. Druerne til denne Pinot Noir høstes ved optimal modenhed, hvorefter de mases og vinen macererer i 7 dage for at udtrække så mange farvestoffer og aromaer som muligt. Herefter modner vinen i 6 måneder … 20% i ældre franske fade og 80% i rustfrie ståltanke.

I glasset er vinen fin transparent … og det kan ikke af farven aflæses, at vi her har fat i en oversøisk Pinot Noir. Duftmæssigt er der også ganske tydelige Pinot Noir noter … med sødme, jordbær og hindbær. Der er dog ganske vist ingen charmerende kostald, animalske noter, men virker nærmest lidt neutral uden den store kompleksitet.

Smagsmæssigt er vinen egentlig meget blød, men der er ikke megen syre til at holde vinen oppe. Det hele er sådan lidt marmelade, sødt og kønsløst. Der er en smag af … jern og en smule peber, men derudover er der ingen eftersmag overhovedet. Smagen forsvinder bare hurtigt ud i luften.  Bestemt drikkelig … det er jo Pinot Noir, men mangler europæisk elegance, syre og stramhed.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Nybom Vine, hvor prisen er 90 kr. eller hos Bordershop Puttgarden, hvor prisen er 49,99 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2013 Podere San Cristoforo, Amaranto, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2013 Podere San Cristoforo, Amaranto, Toscana, ItalienDet blev italiensk Sangiovese, som røg ud af vinkøleskabet efter en lidt skuffende Spätburgunder, nemlig en smuk italio vino … den biodynamiske Amaranto fra vinhuset Podere San Cristoforo, som ligger lige udenfor byen Bagno di Gavorrano i Maremma provinsen i det sydlige Toscana omkring 10 kilometer øst for havnebyen Follonica.

Vingården er reelt fra 1901, men startede først med vinproduktion i 2000, hvor den unge ildsjæl Lorenzo Zonin overtog vingården og grundlagde Podere San Cristoforo. Vingården har samlet 45 hektar jord, men deraf er alene 15 hektar vinmarker. De øvrige hektarer er tilplantet med oliventræer, korn og solsikker.

På vinmarkerne dyrker Lorenzo primært Sangiovese, som dækker 10 hektar af markerne, lidt Petit Verdot, Syrah, Vermentino og Trebbiano. Markerne er godt stenede, er godt begunstiget af de kolde briser fra Middelhavet og dyrkes samtidig biodynamisk, bl.a. med økologisk kompost, der øger livet i jordbundens gennem udvikling af mikroorganismer, og det mener Lorenzo giver nye elementer til vinen.

Siden starten har han haft fokus på biodynamisk vinbrug. Derudover sigter han efter elegance og renhed i sine vine, et sats der har bragt hans vine ind på de bedste restauranter i verden, men også på vinkritikernes yndlingsliste. Samlet laver Lorenzo 4 forskellige vine, nemlig den hvide Luminoso Blanc samt de røde … en ren Petit Verdot samt de to Sangiovese baserede Carandelle og denne Amaranto.

Amaranto er Lorenzos entry-level vin, som er lavet på 100% Sangiovese fra husets yngste vinstokke på markerne Selceto og Sugarelle med et høstudbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen laves på rustfrie ståltanke med en kort maceration på 7 dage, hvorefter den får 10 måneder på brugte franske barriques. Den årlige produktion af vinen ligger på omkring 18.000 flasker.

Vinen kommer med en skøn etiket, hvor illustrationen nærmest er et spildmærke efter en flaske rødvin. Derudover er der små prikker på etiketten … blindskrift, men hvad der står, ja det aner jeg ikke. Det jeg imidlertid ved er, at vinen smager godt.

Næsen er sådan lidt landlig … animalsk på en lidt urtet, dyb og mørk facon. Der er moden frugt, kirsebær, mørke bær, brombær, tobak, hæfteplaster og en svag lakrids og mentol. Smagen er saftig, enkel og ganske frugtrig med en tydelig italiensk syre, tørre tanniner, som virkelig sætter sig i munden med et snert peber. Sangiovesen virker kraftigere her end længere mod nord, men alligevel er der er en vis læskende lethed over vinen, når man kommer ind under syren, og det er sgu egentlig et godt glas vin. Så Thumbs Up.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 125 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.

Weingut G.H. von Mumm ligger i Johannisberg … som vel nærmest kan betegnes som den nordligste del af byen Geisenheim i Rheingau, omkring 1 kilometers penge fra byens centrum, med det velkendte vinhus Schloss Johannisberg som nabo og heller ikke langt fra Chat Sauvage, som vi også tidligere er stødt på her på bloggen.

Johannisberg er nok også den mest berømte del af Geisenheim, da det er her Spätlese vinene reelt er opfundet. Geisenheim er virkelig et vinøs centrum i Tyskland og har bl.a. også siden 1872 huset skolen/universitetet for uddannelse af ønologer, nemlig Forschungsanstalt Geisenheim für Wein- und Gartenbau, som i dag kendes som Hochschule Geisenheim University.

Weingut G.H. von Mumms historie hænger sammen med det velkendte Schloss Johannisberg, som Napoleon under sit togt mod Preussen i 1806 havde taget i sin besiddelse. Han overdrog slottet til marskallen Kellermann, der også var hertug af Valmy, som tak for hans militære tjeneste.

Kellerman overlod driften af Schloss Johannisberg – herunder vinproduktionen – til Adelaide Marco, og hun lavede også en fin vin i den efterfølgende årgang 1807. Men i de efterfølgende år fra 1808 til 1810 svigtede høsten på Schloss Johannisberg og det pressede det velrenommerede slot.

Det udnyttede den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm, som i begyndelse af 1811 var kommet til byen. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler. Han var så dristig, at han købte næsten hele 1811 høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Vinene fra Weingut G.H. von Mumm er opdelt helt traditionelt i Guts-, Lagenwein og Erste Gewächse. Denne Spätburgunder er en Gutsweine, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen. Derfor springer vi da også bare lige direkte på mine smagsnoter.

I glasset er denne Spätburgunder klart mørkere end gennemsnittet. Næsen byder desværre heller ikke på nogle af de aromaer, som gør med varmblodig, når der er Spätburgunder i glasset. Der er i stedet lidt tyggegummi, salt, kirsebær og mørkere bær … brombær, egenoter og virker lidt kantet og tør. Den har nærmest en duft som en kedelig og billig vin over sig.

Og så er duften endda bedre end smagen, hvor syren er første sanseindtryk og virker krydret, kantet og lidt for dominerende. Frugten er småbitter, og det hænger ikke helt sammen for mig. Uhhhh. No go desværre … men hustruen er sgu ganske vild med den. Hun får gavmildt resten af flasken, mens jeg vist lige skal i vinkøleskabet efter noget andet.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 9,70€ … hvilket svarer til 72 kr. Den køber jeg ikke igen.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Alexander Laible, Weißer Burgunder Trocken ★★, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

2015 Weingut Alexander Laible, Weißer Burgunder Trocken **, Baden, TysklandZweite Weinstube i søndags blev min hamburgske stamvinbar NEUMANNs | Bistro & Weinbar i Rotherbaum kvarteret. De har ganske vist ikke Spätburgunder på vinkortet – og sådan en unode bør de selvfølgelig omgående få rettet – men så nuppede vi blot denne Weißer Burgunder fra Weingut Alexander Laible.

Ham er vi stødt på et par gange tidligere her på bloggen, men primært med nogle af hans vine på Spätburgunder. Laible holder til ved den lille by Unterweiler nær Durbach lidt nord for Kaiserstuhl i Baden.

Alexander kommer selv fra en stolt familie af vinproducenter. Laible familien har været vinbønder i 13 generationer siden 1672, så det var oplagt, at Alexander og hans bror Andreas også skulle være vinproducenter, men det blev Andreas, der overtog driften af familiens vingård.

Alexander måtte selv ud at købe en vingård og vinmarker. Heldigvis hjalp grandfætteren Eugen Schlindwein med de første marker, idet han i 2007 solgte Alexander nogle af hans marker i det nordlige Ortenau omkring Sinzheim Baden-Baden … og det blev grundstenen til Weingut Alexander Laible.

Der skulle imidlertid også købes en ejendom til produktion af vinene, så Alexanders og hustruen Corinnas købte i 2007 også en gammel ejendom sammen med yderligere jord, og det er netop ejendommen ved Unterweiler … faktisk ikke mere end få hundrede meter fra bror Andreas’ vingård … den fædrene gård.

Og den købte vingård er en charmerende gammel ejendom, nænsomt restaureret og indeholder en 160 år gammel mølle. Efter købet blev alt ombygget og renoveret bl.a. med støtte fra det evangeliske broderskab Kecharismai auf der Schwäbischen Alb. Munkene lever efter benediktiner regler, og de kendte Alexander fra barndommen og ville gerne hjælpe ham med at bygge sin vingård. Måske hjalp det også, at munkene er vinelskere.

Til hjælp med produktionen fik Alexander de første år hjælp af grandfætteren Eugen Schlindwein, som jo også havde hjulpet med købet af de første marker, og derudover vinmageren Iris Mauch og freelance vinmageren Manfred Enderle.

Manfred er vi tidligere stødt på her på bloggen, idet han er venner med de herlige Enderle & Moll … men er dog ikke i familie med Sven Enderle trods det fælles efternavn. I dag er Manfred dog ikke længere tilknyttet Weingut Alexander Laible, hvorfor det i dag alene er Eugen Schlindwein og Iris Mauch, som fortsat hjælper med produktionen.

Men Alexander havde selv havde også en vis erfaring, dels fra faderens vingård og dels fra Alexanders uddannelse til vinavlsteknikker på forskninginstituttet i Weinsberg suppleret med arbejde i Mosel. Og siden opstarten er Weingut Alexander Laible stormet frem.

I 2006/2007 blev han af DLG (Deutsche Landwirtschaft Gesellschaft) tildelt titlen Tysklands bedste unge vinproducent i konkurrence med 650 vinproducenter. Vinguiden Gault Millau tildelte ham allerede i 2009 prisen for dygtige vinmagere, og han blev samtidig udnævnt til den bedste unge vinmager i Europa.

Corinna og Alexander har i dag 11,5 hektar vinmarker og de bedste marker er Durbacher Plauelrain og Sinzheimer Sätzlerund Frühmessler. Halvdelen af vinstokkene er den traditionelle Ortenau Riesling og derudover dyrkes Pinot Blanc, Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir og Lemberger.

Alexander bruger meget tid i markerne og formindsker udbyttet med beskæring i vinteren og reduktion igennem hele vækstsæsonen. En del af vinstokkene er 58 år gamle. Der benyttes ikke pesticider eller kunstgødning i produktionen. Resultatet er altid små aromatiske druer, der giver karakteristiske vine med intens aroma og elegant balance.

Konen Corinna er – siger Alexander i hvert fald selv – hjertet og sjælen i vingården og hun står for salget, kundepleje og bistår ellers Alexander, når vinene skal tilsmages. Svigerinden Diana Fischer hjælper med salget og står for forsendelsen af vinene, mens svigerfaren Manfred Huber hjælper med emballage, pakning, mærkning og levering af vin.

Og det med kvalitet forsøger vinhuset selv at definere med stjernerne på vinene. Der køres efter et princip med 1 til 3 stjerner, hvor 1 stjerne betyder, at der er tale om en hverdagsvin, som afspejler det lokale terroir og aldrig skuffer … som de selv så smukt skriver på vinhusets hjemmeside.

Denne Weißer Burgunder Trocken har 2 stjerner, og det betyder, at det er vin af særlig kvalitet, hvor der ikke høstes mere end 65 hektoliter pr. hektar, mens det øverste niveau med 3 stjerner betyder, at det er vine fra de bedste vinmarker, vine med intens mineralitet og udstråling, hvor udbyttet ligger under 50 hektoliter pr. hektar og hvor vinene hører til nationale og internationale topkvaliteter. Det er i hvert fald målet.

Denne Weißer Burgunder Trocken ★★ er der ikke de store oplysninger om, udover at den både har gæret og er lagret på ståltanke, med andre ord ingen lagring eller anden kontakt med egefade.

Og det faktisk en rigtig lille charmetrold af en vin, som i næsen byder på modne pærer, fersken, svag citrus … og der fornemmes en form for fylde, fedme og sødme. I smagen rammes du først af en smule sødme sammen med fedme, saftighed, gode modne pærer og lidt bitter grape i slutfasen. Trods sødme og saftigheden er der en fin og lækker syre … ikke stringent og syrlig, men en blød syre, selvom konen siger, at den renser hendes tunge. Balancen er helt fin og vinen er svær ikke at kunne li’.

På vinbaren kostede vinen 31€ … men i tyske forretninger omkring 9,80€ … og det er sgu meget fornuftigt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, TysklandPå Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.

Det frankiske vinhus holder til i den lille by Frickenhausen am Main lidt syd for Würzburg … længere nede end både Randersacker og Sommerhausen. Det er historisk en by, hvor fyrstebiskopperne fra Würzburg tilbragte deres somre.

Weingut Meintzinger drives af familien Meintzinger, som har drevet både vinhus og hotel i byen siden 1790.

I dag er det med 8. generation i form af Jochen og Michaela Meintzinger ved roret, og de har siden 2005 passet hotellet med dets 29 værelser, wellnessafdeling samt vinproduktionen fra omkring 26 hektar vinmarker, hvor de dyrker alle de normale sorter i Franken.

weingut-meintzinger-bag

Det er Jochen Meintzinger, der som kældermester står for produktionen af vinene sammen med Volker Pfaff. Udbyttet ligger i gennemsnit på 78 hektoliter pr. hektar og det giver basis for en produktion på omkring 180.000 flasker vin om året. Husets bedste mark er Frickenhäuser Kapellenberg, hvorfra netop druerne til denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken kommer.

Marken er en klassisk og historisk mark med en 60% hældning og en smuk udsigt over det vigtige og smalle stykke af dalen mod syd. Midt i marken ligger der en lille kapel, som også har givet navn til marken. Det er Valentinus kapellet, som blev bygget tilbage i 1699 som en del af kuren for Frickenhaus’ borgmester Valentin Zang, som var blevet ramt af lammelse og dermed bundet til hans seng. Det siges, at kapellet havde den ønskede virkning, for ifølge sagnet blev borgmesteren mirakuløst helbredt fra sin lidelse efter et par år.

Novemberlese II er husets røde topvin, hvad de hos vinhuset kalder en Großes Franken. Den er lavet på sent høstede druer … og det er jo sikkert deraf navnet Novemberlese kommer. Vinen er lagret på egetræstønder, men hvor lang tid fremgår imidlertid ikke, så vi springer i stedet hovedkuls ind i mine smagsnoter.

I glasset er vinen transparent … ikke markant, men nok til at far trækker lidt på smilebåndet; Spätburgunder. Næsen er meget kirsebær domineret med peber, røg, marcipan, lidt ristede noter og vanilje. I munden er vinen nærmest lidt parfumeret i smagen sammen med friske bær, syrlige kirsebær, lidt mørkere bær, tranebær, stram syre og godt med kraft … på den måde en rigtig Franken Spätburgunder. Har sådan en lidt markant  svag frugtsødme, men bestemt en ganske habil Spätburgunder … dog til den dyre side.

Vinen koster 29€ på vingården, og det virker umiddelbart i den høje ende. Måske jeg bare var træt efter de 42 kilometer?

Rating 4,5/7   

Restauranter & vinbarer

Haspa Marathon Hamburg und zweimal Weinbar – igen

Skriv en kommentar

For tredje år i træk – dreimal – har jeres kære og flittige vinblogger været rundt i hansestaden Hamburg, både på løbeben på kongedistancen ved året Haspa Hamburg Marathon og derudover selvfølgelig med obligatoriske besøg på vinbarer. I jeres tjeneste naturligvis. Hvad gør man ikke for trofaste læsere.

31. Haspa Hamburg Marathon 2016

For hvis det ikke var for at få et påskud til at besøge vinbarer og drikke tysk vin, hvorfor skulle man så ellers kæmpe sig igennem 42 lange kilometer sammen med omkring 20.000 storsvedende mennesker – primært tyskere, masser af danskere samt en lille gruppe små afrikanere – som altid ligger forrest og jeg aldrig ser skosålerne af?

Men det er åbenbart på, én eller anden – sygelig – facon, nærmest vanedannende og denne 31. udgave af Haspa Hamburg Marathon er således også min tredje maraton i træk, siden jeg startede med at løbe for knap 4 år siden, Ja, men kan vel nærmest kalde det en tradition, selvom man hvert år over målstregen lover sig selv, at dette gør jeg sgu aldrig igen. I hvert fald en lille tradition. Og i den kategori er besøg på vinbarer efter løbet også blevet en lille tradition.

I år var anderledes ved, at jeg havde et kæmpe crew af egne cheerleadere med, nemlig i form hele der ganzen familien, lige fra meine schönen frau, børn, svigerbarn og børnebørn … 10 mand m/k høj med yngstemand på 3 år i spidsen til at heppe på morfar. Et skønt, kønt og engageret heppekor af 1. grad. De havde også i starten af året – kærligt – presset mig til at tilmelde mig dette maraton. Og i et svagt øjeblik havde jeg – som årene før – overvurderet egne evner og tilmeldt mig … og så fanger bordet pludseligt.

Jeg havde gennemført det sædvanlige træningsprogram op til maratonet, bl.a. med halvmaraton 7 weekender i streg, men havde ikke haft de obligatoriske længere distancer og følte ikke formen så god som sidste år. Og det slog også igennem på tiden, som blev omkring 10 minutter ringere end sidste år … måske også hjulpet af, at hele jeg og hele familien vandrede Hamburg City tyndt om lørdagen. Måske 23.130 skridt dagen før en maraton var en smule for ambitiøs for mine små ben?

Men jeg nød mit tredje maraton og kom igennem … eller nød det nu så meget som muligt, når ens ben de sidste kilometer skriger STOP og kroppen nærmest skriger af smerte og udpinelse. Det er en helt fantastisk oplevelse at løbe sammen med så mange løbere. Specielt starten er fantastisk … og selvfølgelig at løbe over målstregen med hænderne knyttet, mens man næsten skriger; Jeg gjorde det sgu.

Nå, men nok snak om løb. Mellem mine 95.042 skridt i løbet af den forlængede weekend i Hamburg fik jeg besøgt 2 vinbarer, men nåede desværre ikke så mange vine, som tidligere år. Kun to vine. Sørgeligt. Beklager … det skal jeg selvfølgelig nok gøre bedre en anden gang, hvis der bliver en sådan.

Første vinbar blev Der Bocksbeutel in den Colonnaden, hvilket – som navnet antyder – er en lille vinbar/vinothek/weinstube, som udelukkende serverer og sælger vine fra Franken området og jo også er opkaldt efter den lille buttede flaske fra området. Stedet er ganske lille og intimt, så det kan være svært at finde en siddeplads, men der er sgu meget hyggeligt.

Der Bocksbeutel
Den lille vinbar Der Bocksbeutel syner ikke af meget udefra … udover god stemning.

God service inde på Der Bocksbeutel
Der er ikke megen plads, men servicen er helt i orden.

Colonnaden er en skøn gågade med små, sjove butikker, spisesteder og god stemning. Betjeningen i vinbaren er i top, og alle vinene kan købes pr. glas, flaske eller mitzunemen. Vi nøjedes med et glas Spätburgunder … ja, hvad ellers? Og det var med god vejledning fra den søde pige bag baren. Det var vinen:

Jeg har selvfølgelig linket til både beskrivelse og anmeldelse af vinen, men umiddelbart en rigtig Franken Spätburgunder med lidt kant, parfume og kraftig elegance.

Om aftenen var ungerne flade, så jeg hev fruen hen på NEUMANNs | Bistro & Weinbar, som jeg også har besøgt de to foregående gange, hvor jeg havde løbet maraton i Hamburg. Det er en moderne og super vinbar, som jeg er helt pjattet med. Selvom vi ikke var specielt sulte, så valgte vin en omgang Auswahl für zwei Personen.

Neumanns - ren hyggestemning udefra
Hyggeligt ser det ud … og Neumanns får klart bedste anbefaling herfra … også selvom de ikke har Spätburgunder på vinkortet.

Det er en tallerken/fad med husets bedste skinker og salamier, silketyndt skåret på en “state-of-the-art” pålægsmaskine. Hertil fik vi godt, hjemmebagt brød, diverse oste, oliven, kapersbær, cornichoner, figen- og orangesennep. Weltklasse … virkelig godt. Perfekt til vin, men vi nøjedes med at dele én flaske, nemlig lidt Weißburgunder i form af denne vin:

Jeg har tidligere smagt Spätburgunder fra Laible, og det er en rigtig god producent, så denne Weißer Burgunder var et fremragende valg og lige, hvad vi trængte til. Saftig bandit, herligt læskende med en vis sødme og lidt bitterhed til sidst.

Neumanns
Neumanns Bistro & Weinbar.

Charcutteri og ost
Hustruen min foran et fad med charcutteri, ost og andre gode sager.

Skinkerne skæres silketyndt
Vi sad lige ved siden af baren, hvor charcutteri, oste og de andre gode sager gøres klar til os.

God vin - her fra Alexander Laible
Her nydes Weißer Burgunder fra Weingut Alexander Laible.

Mere stemning på Neumanns
Sidste stemningsbillede fra Neumanns.

Derefter var der sgu ingen energi tilbage i det gamle Duracell brunstensbatteri, så da vi havde kæmpet os igennem charcutteri, oste og havde tømt flasken, så vi luskede hjem til vore knægte på hotellet. Totalt game over fra jeres flittige vinblogger, som på sådan en herlig søndag nåede 42 kilometer og zweimal weinbar. Men det var vel heller ikke helt ringe? Jeg var i hvert fald træt og zufrieden.

Som sidst slutter jeg selvfølgelig med et par fotos fra en herlig weekend:

Forårsstemning i Planten und Blumenpark
Foråret starter bare lidt tidligere i Hamburg.

The Best Crew Ever
The Best Crew Ever … søde, skøre og kære mennesker.

Medaljen 2016
Årets bevis på gennemførsel af Haspa Marathon Hamburg.

Vinanmeldelser

2011 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2011 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, ItalienHvis foregående vin var en bil, så havde det måske været en ældre bedaget italiensk Fiat Stilo … måske endda Fiat Stilo Multi Wagon. Her har vi imidlertid ægte italiensk køreglæde ala Macerati eller Ferrari, for vinen er klassisk Barolo fra Azienda Agricola Elio Grasso.

Og endda enkeltmarksvinen Barolo Ginestra Casa Maté i en purung 2011 udgave, som endnu ikke har fået slebet hverken hjørnetænder eller unoder af sig. Nebbiolo på højt plan … og så på en dødssyg tirsdag eftermiddag efter arbejdsophør.

Ja … denne tirsdag havde vinklubben på jobbet været på den øverste hylde.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

I dag drives vingården og de i alt 18 hektar vinmarker fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca. De får hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Af disse laver Grasso 14.000 flasker af denne Barolo Ginestra Casa Maté, som kommer fra marken med samme navn. Det er en 3 hektar stor mark, som ligger i 300-350 meters højde ved Monforte d’Alba og kommer fra 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet første gang i 1978 og fremstilles i dag på store rustfrie ståltanke. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade af slavonsk eg. Derefter lagrer vinen videre på flasker i kælderen i yderligere 8-10 måneder inden frigivelse.

Og hvilken herlig og kompleks næse, som byder på et massivt arsenal af dufte. Der er røg, jord, trøfler, syrlige kirsebær, lette blomer, violer … en svag animalsk og landlig note … mynte, grønne urter, læder og lakrids. Der er et grønt italiensk fingeraftryk og der fornemmes virkelig også nogle hestekræfter i vinen, som dog fortsat er en ren teenager.

Smagen er kraftfuld og elegant … må de første to ord være. Der er røg, meget præcis, frisk og ung syre og tanninerne er ganske voldsomme, men nærmest som i et blødt farvand. Samlet efterlader det indtrykket af en ung, men meget blød vin med en håndfast syre. Eftersmagen er også multo lang. Hvor er det dog godt … selvom det endnu er alt for ungt.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 525 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, ItalienJeg er vist ikke en Ripasso mand … er ikke specielt til Amaroner eller Ripasso, der ofte betegnes som Amaronens lillesøster. Denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora fra vinhuset Corte Alta gør mig bestemt heller ikke mere Ripasso mand … tværtimod.

Venetianske vinhus Corte Alta holder til i byen Fumane, som vel ligger 4 kilometer vest for Negrar midt i Valpolicella-land.

Projektet blev påbegyndt i 1996 af brødrene Tiziano og Daniele Accordini sammen med deres børn Paolo og Giacomo. I 2000 købte brødrene otte hektar af den bedst beliggende jord i Valpolicella appellationen. Vinmarkerne ligger ved Fumane nær Cavalo og Mazzurega med en elevation på mere end 550 meter over havets overflade.

Disse marker er nogle af de højest voksende i Valpolicella og den friske frugtsyre som druerne herved har, er med til at afbalancere den naturlige sødme som der er i Amarone og Valpolicella vinene. I 2001 startede det spændende arbejde i markerne og den første årgang af Corte Alta Amarone så dagens lys i 2005.

Familien var i forvejen vinproducenter i området, og vi kender dem såmænd allerede her på bloggen, for de driver vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, som bl.a. laver rigtig fantastisk Amarone. Ja vi har smagt og skrevet om vinene 3-4 gange her på bloggen og jeg har også tidligere mødt og snakket med Paolo Accordini fra familien. Fin fyr.

Hos Corte Alta er det alfa og omega at vinene har balance og friskhed sammen med den koncentrerede frugt. Og det er netop det som sker i marken på grund af den førnævnte højde. Druerne modner simpelthen 10-14 dage senere end dem som ligger ved lavere højde. Vinene består hovedsageligt af den ædle Corvina drue, suppleret med en del Rondinella og en knivspids Molinara

Der laves 6 forskellige vine under Corte Alta navnet, nemlig en Amarone Classico Camparol, vinen Rosso del Veneto Appassimento Feritas, en Rosso del Veneto Gravis, en almindelig Valpolicella Classico San Zeno, en Recioto Vigna Corone og så denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora.

Vinen er lavet på 65% Corvina Veronese, 30% Rondinella og 5% Molinara … høstet med et imponerende høstudbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar. Vinen laves ved, at den færdige Valpolicella Classico vin hældes sammen med al kvasen fra Amarone produktionen, og så starter den en anden gæring, som varer cirka en uges tid. Det giver vinen ekstra fylde og yderligere alkoholprocent.

Derefter stoppes vinen i tønder, nemlig 3 år gamle 500 liter tonneau egetræstønder, som også tidligere brugt til at lagre husets Amaroner. Der lagrer vinen i 12 måneder inden den tappes på flaske.

Men det er bare slet ikke mig. I næsen er der allerede fornemmelse af en gammel vin, alderen trykker allerede … og så gammel er damen jo ellers ikke. Der er blommer, sur pibetobak, bitter chokolade og godt med urter, men virker ærlig talt lidt doven og flapsy hapsy (hvordan man ellers staver det?) … næsten som en øl, der er blevet for varm og flad.

I munden er det lidt lakrids, urter … igen lidt ufokuseret og flad i smagen med bløde, runde bær, blommer samt lidt grønne elementer og blød, famlende syre. Måske denne flaske ikke er helt okay … selvom der på ingen måder er prop. Måske skal den smage sådan? Måske jeg bare ikke er Ripasso mand?

Forhandles bl.a. af Theis Vine, hvor prisen er 159,95 kr. for en årgang 2013.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2013 La Bollina, Bricchetta Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2013 La Bollina, Monferrato Rosso Bricchetta, Piemonte, ItalienHva’ er den nu af? En lille fed flaske fra Piemonte fyldt med Barbera saft? Den lille buttede italienske mamma hedder Bricchetta … Monferrato Rosso Bricchetta og kommer fra vinhuset Societa’ Agricola La Bollina, som ligger ved den lille by Serravalle Scrivia.

Det er nu et stykke fra det centrale Piemonte, altså området omkring Alba, Barolo og Barbaresco … vel omkring 60 kilometer øst for Alba og dermed således beliggende i den østligste del af Piemonte.

Serravalle Scrivia er mest kendt for det største outlet center i Europa kaldet McArthur Glen Serravalle Outlet med over 80 butikker, men der laves altså også vin i byen, nemlig under appellationen Gavi … navngivet efter middelalderbyen Gavi, som ligger blot 10 kilometer fra vinhuset.

Vinhuset holder til i en gammel historisk ejendom, som tidligere var residens for markisen Figari af Genova, men siden 2008 har ejendommen været ejet af Marco Roveda … eller rettere hans selskab Praga Holding. Marco købte ejendommen fra Gruppo Berlucchi ejet af familien Ziliani og besluttede sig for at lave vin.

Til ejendommen hører nemlig 120 hektar jord, hvoraf 25 hektar er vinmarker. Ja derudover omfatter driften af ejendommen såmænd også et 4 stjernet luksushotel, en stor restaurant, et kongrescenter … samt en 18 hullers golfbane, som ligger idyllisk og snor sig mellem husets vinmarker.

Ved overtagelsen allierede Marco Roveda sig med vinmagerne Mario Ercolino og Andrea Bernardini, og lige siden har Societa’ Agricola La Bollina produceret rigtig gode vine, som bl.a. scores op til 96 point og får rosende ord fra bl.a. Luca Maroni. Den samlede produktion ligger i dag på omkring 120.000 flasker årligt.

Der produceres 9 forskellige vine på La Bollina, hvor denne Monferrato Rosso Bricchetta er én af husets topvine. Den er lavet på ren Barbera, vinificeres på store rustfrie ståltanke med 14 dage maceration og derefter lagret 14 måneder på franske egefade. Den kommer i en lille buttet flaske og der laves alene 800 kasser af denne vin årligt.

I næsen er der lidt syrlige bolsjer, syrlige kirsebær, klart italiensk grøn syre, grønne urter, rå champignon, lidt kaffe og engelsk lakrids og brændte egenoter. I munden er der også grønne italienske urter, bitre kirsebær, stor tørhed … og tanninerne strammer gevaldigt. Barbera druen giver lidt fylde i forhold til fx Nebbiolo, og det er med til at sikre, at vinen bliver fornuftig rund i smagen.

Tidligere solgt via Vivino til 89 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker. Det kan man roligt gøre.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger