Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2007 Castello di San Sano, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.

Vi i Chianti i Toscana. Ejendommen Castello di San Sano ligger et stenkast fra Gaiole på en 391 meter høj bakke i hjertet af det historiske Chianti, hvor der har været dyrket vin i mange århundreder. De råder over 230 hektar land, hvoraf en del er ege- og kastanieskove, noget er tilplantet med oliventræer og ca. 90 hektar er tilplantet med vinstokke.

Vinen er ikke ren Sangiovese, men alene 90% Sangiovese og derudover er der kommet 10% Canaiolo i … en drue som ofte anvendes i Chianti vine.

Duften er herlig, der er lyserøde frugter, meget intenst. Der er jord, trøfler, og samtidig fornemmer du klart en syre, og måske lidt krydderier … uden jeg kan sige præcist hvilke. Smagen også ganske fantastisk og kompleks, der er et super tannin-bid med en lang vedvarende eftersmag, som bare sidder lige i skabet. Det er den lidt bitre smag, som er kendetegnet for Chianti, men der er også blødhed, og sammen med den intense frugtsmag – ren og klar – er dette bare et rigtigt godt glas vin. Elegant.

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 118 kr., normalpris er 148 kr. Vinen er pengene værd.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Bodega Valtostao, Legón Roble, Ribera del Duero, Spanien

2007 Bodega Valtostao, Legón Roble, Ribera del Duero, SpanienHvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.

Vi er i Ribero del Duero i Spanien. Vinhuset hedder Bodega Valtostao og ligger mellem Pedrosa og Roa, lidt vest for byen Aranda de Duero. Ejer og vinmager hedder Serafin Moya og Serafins vinmarker ligger i en højde af 400 meter med vinstokke, der alle er over 35 år gamle.

Området er kendt for store temperaturudsving, hvilket giver gode vækstbetingelser for Tempranillo druen. Serafin holder udbyttet lavt, maksimum 4.000 kg/ha. Det meste af arbejdet på Bodega Valtostao gøres ved håndkraft, så vinen forstyrres så lidt som muligt.

Roble betyder “eg”, og vinen her har da også lagret i 6 måneder på amerikanske, franske og ungarske egetræsfade. Serafin laver også vinen i en “Crianza” udgave, hvor den så har lagret i mindst 12 måneder.

Roble her er en pæn mellemmørk vin med lidt lilla/violette kanter. Duftmæssigt en smule sød tobak, lidt jod, blomster, mørke frugter, violer, og lerjord…  eller en eller anden form for stenet mineralitet. Den lidt “jord/ler-agtige” duft er egentlig meget tydelig og meget spændende, og giver duften lidt elegance.

Smagsmæssigt igen de mørke bær, men også lidt grønne noter. Derudover stort tannin indhold, hvor tanninerne nærmest hænger i overmunden. Vinen er “muy” frugtrig … faktisk meget, meget frugtrig. Eftersmagen er let bitter, men det er altsammen meget elegant. Et superglas vin til fornuftige penge, så thumbs up for dette flotte flamencospil. Ren Paco de Lucía!

Købt hos Randers Vinhus, pris 75 kr.  … og det er et fund for denne vin. Årgang 2007 her fik i øvrigt også 90 velfortjente Parker point.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Argyle Winery, Nuthouse Pinot Noir, Oregon, USA

2006 Argyle Winery, Nuthouse Pinot Noir, Oregon, USAAftenens sidste vin. Så kunne vi forvente en rigtig kraftig bulderbasse … men nææææ, derimod blev det – til alles overraskelse – endnu en Pinot Noir vin, og endda også en vin, som Jan tidligere har medbragt, blot i en årgang 2004. Her har vi årgang 2006, men det gør jo ikke vinen dårligere. Vi er i Oregon i USA hos Argyle Winery.

Argyle Winery blev grundlagt i 1987 af Brian Croser og Rollin Soles, og det drives stadig af Rollin Soles, der også er winemaker. Rollin Soles har produceret vin i mere end 20 år, og han er den eneste vinmager i Oregon, der har fået sine vine rangeret blandt de “100 Best Wines of the World” i Wine Spectator hele elleve gange.

Vineriet ligger i en tidligere hasselnøddeplantage i den smalle Willamette Valley i kommunen Dundee, og den flotte hovedbygning er byens tidligere rådhus. I dag er vingården på i alt 316 acres, og stedet har vist sig ideelt for de sentmodnende Pinot Noir og Chardonnay druer.

Årgang 2006 var et særdeles godt og varmt år hos Argyle. Foråret bragte masser af solskin og varme og gav en ekstraordinært stor høst. Dette er en ganske modsætning til 2004 og 2005, hvor høsten var meget lille. 2006 havde den tredje højeste varme siden 1983. Vinen her fik i øvrigt 92 point af Wine Spectator, hvorimod årgang 2004 opnåede 91 point.

I glasset en lys, transperant vin … duften afslører hurtigt, at der er tale om Pinot Noir. Der er kostald og sødme, som får mig til at tænke på tysk Spätburgunder. Der er også lidt kanel og blommer. Smagsmæssigt også en typisk Pinot Noir, med masser er røde bær, der er hindbær … næsten som en god hindbærsnitte, for der er også meget sødme. En meget drikkevenlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Jysk Vin … prisen er vistnok omkring 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Château Fortia, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

2007 Château Fortia, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, FrankrigNå, men så var Z’IVO ræset ovre, og Gert mente, at der da lige måtte en 6. flaske til. Han gik på togt i vinkøleskabet og kom tilbage med en flaske indpakket i sølvpapir. Tid til at gætte. Jeg smagte vinen … første indskydelse var Rhône, og pga. sødme og intensiteten endda Chateauneuf-du-Pape. BINGO …yes, gættet. Det var nemlig vin fra det traditionsrige Chateau Fortia i netop Chateauneuf-du-Pape.

Fortia er et gammelt vinslot på Route de Sorgues i Chateauneuf du Pape. Slottet er kendt for sin tidligere ejer, nemlig Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarie, som bl.a. fik gang i produktionen igen efter 1. verdernskrig, og også var én af idé- og foregangsmændene bag det appellationssystem, som kendes i dag i Frankrig. Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarie var højt dekoreret flyver og derudover jurist, og han endte også som generel talsmand for vinbønderne i området.

Det er Le Roys efterkommere, der ejer Chateau Fortia i dag. Pierre Pastre, ægtefælle til Le Roys barnebarn Chantal, har siden 2004 været manager. Han kom til Fortia fra en ledende stilling hos kemigiganten Hoechst.

Gert havde gemt denne flaske Chateauneuf-du-Pape tilbage fra januar 2011, hvor vi holdte en 2007 Chateauneuf-du-Pape smagning, og havde ikke medbragt den, da den i forvejen var med i smageprogrammet. Det er nu ikke helt korrekt, idet vi den aften smagte en anden cuvée fra Chateau Fortia, nemlig cuvée du Baron … og denne vin her er cuvée Tradition. I “Tradition” er den bærende drue Grenache, typisk omkring mellem 75-95%, og resten Syrah. I “du Baron” er der typisk et mere lige forhold mellem Grenache og Syrah. Derudover kan der i begge cucéer tilsættes en smule Mouvedre.

Nå, men tilbage til vinen. Duften var, som sagt, klassisk Chateauneuf-du-Pape. Der er mørke bær, lidt krydderier, der er blommer, sødme, mineralitet. Smagen er fyldig, cremet, intens … det gode år 2007 fornægter sig ikke. Der er sødme, kirsebær, jordbær. Eftersmag fyldig, ikke lang, men det er vin, som bare smager godt. Jo, jeg har altid haft “a soft spot” for Chateauneuf-du-Pape.

Vinen handles hos Bichel, og kunne tidligere fåes omkring 150 kr. I dag er prisen 200 kr., men det er også et godt glas vin.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Z’IVO Wines, Riesling, Washington State, USA

2008 Z'IVO Wines, Riesling, Washington State, USATorsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.

Z’IVO Wines blev grundlagt i 1995 af John Zelko, som både er ejer og winemaker. John Zelko er af tjekkisk afstamning og navnet “Z’IVO Wines” er et ordspil kan oversættes til “Z’s Wines”. Ejendommen ligger ved byen Dayton i Eola-Amity Hills AVA i hjertet af Willamette Valley i Oregon.

Vi startede aftenens “giro de Z’IVO” med denne riesling. De grønne druer til hvidvinene dyrker John Zelko ikke selv (han dyrker alene Pinot Noir), så dem køber han hos gode venner med fremragende vinmarker i både Oregon og Washington State. Rieslingens druer kommer fra Colombia Valley, så vi er egentlig ikke i Oregon, men derimod i “bunden” af Washington State med denne vin, men det gør bestemt ikke vinen ringere.

Dufter af rigtig riesling. Der er en bitte smule petroleum, der er æbler og hyld. Smagen er meget frugtdrevet, den er koncentreret, der er lidt honning, blomster og sødme i smagen. Smager rigtigt, rigtigt godt. Thumbs up.

Købt hos The Wine Company, pris 120 kr., absolut værd at anbefale.

Vinanmeldelse5/7  

2008 Pio Cesare, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienFredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af ​​de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af ​​barolo, barbaresco, barbera og de andre store vine fra Piemonte. I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 ha vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området. Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

Denne Barbera d’Alba er en blanding af de bedste druer fra Pio Cesares marker i Serralunga d’Alba, Sinio, Diano d’Alba og Grinzane Cavour. Temperaturstyret gæring og 15 dage med skindkontakt inden 70% af vinen lagres på store franske egetræsfade og de resterende 30 % lagres på små 225 liters fade også af fransk eg.

Flasken og etiketten skal lige vendes. Det ser lovende ud, og navnet Pio Cesare klinger også fabelagtigt, så mine forventninger er høje. Duften i vinen er gudeskøn, der er læder, koskind, roser, tæthed og en meget koncentreret duft med noter af røde bær.

Smagen er … ren glæde, føj hvor det da bare smager godt. Igen den store koncentration, tæthed, bær, syre … lidt blommer måske … samt en middellang og meget behagelig eftersmag. Det er godt. Absolut anbefalelsesværdigt. Dælme et godt glas vin.

Pris ligger på 199 kr. hos Laudrup Vin … jeg fandt min i SuperBest til 99 kr. … et superkøb, må jeg beskedent indrømme.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Charles Smith, Chateau Smith Cabernet Sauvignon, Washington State, USA

2008 Charles Smith, Chateau Smith Cabernet Sauvignon, Washington State, USAKulden har igen fået fat udenfor, og hvad er så bedre end at varme sig på en god vín indenfor? Okay, brændeovnen bidrager måske også en anelse til festen. Vi skal igen ha’ fat i én af mine ynglings vinmagere, nemlig den skøre, exentriske Charles Smith, han med The Magnificent Wine Company, K. Vintner og så selvfølgelig også vine i eget navn. Den mand sidder bare ikke stille.

Igen … ingen mindreværdskomplekser, så kan man jo lige så godt kalde én af sine vine for Chateau Smith … en fin lille reference til Bordeaux, som jo også har deres Chateau Smith Haux Lafitte.

Nå, men vi er i Columbia Valley i Washington State, og vinen er lavet på 80% Cabernet Sauvignon, 14% Petit Verdot og 6% Syrah. Druerne kommer fra 4 forskellige marker, nemlig 52% fra Milbrandt Vineyard, 18% fra Yakima Valley Vineyards, 21% fra Spofford Station i den sydlige del af Walla Walla Valley og endelig 11% fra Zephyr Ridge, i den nordlige del tæt på Columbia River, så en enkeltmarksvin kan det således ikke kaldes. Derudover har vinen lagret på brugte, franske bourgognefade.

Fin flaske, skruelåget løsnes og forventningerne stiger. Duftmæssigt tegner det rigtigt godt. Der er lugten fra en tom cigarkasse, der er … blyant, blåbær, hvid peber og … cola. Ja, den er jo amerikansk!

Smagsmæssigt tør, det er kul/kridt, tæthed, tanninerne breder sig i hele munden og på gummerne … uhmmmm. Der er lidt eg, rankhed, mælkechocolade … det er mucho elegant, og en fabelagtig blid afslutning med en fin lang eftersmag.

Det smager sgu godt. Vinen udviklede sig i øvrigt i løbet af aftenen, og blev mere gavmild med endnu mere af de mørke frugter og yderligere rundhed og balance i takt med, at varmen ramte vinen. Stadig rigtigt, rigtigt godt.

Vinen handles via Sigurd Müller i Ålborg, koster vistnok 195 kr., og anbefales på det kraftigste.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

2009 Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur Côtes-du-Rhône, Rhône, FrankrigAftenens første vin på Restaurant ET var Mon Coeur Côtes-du-Rhône fra én af mine yndlingsproducenter i Rhône, nemlig Jean-Louis Chave, også kaldt kongen af Hermitage.

Her er det altså ikke en Hermitage vin, men en vin fra hans négociant-virksomhed J-L Chave Sélection, nemlig vinen “Mit Hjerte” … Mon Coeur Côtes-du-Rhône, en vin Chave har lavet siden 1998. Jeg har tidligere smagt vinen, og været lige henrykt hver gang. I dag er hjertet dæmpet lidt på etiketten (før var det er stort rødt hjerte), men vinen er fortsat fabelagtig.

Projektet Mon Coeur startede med første årgang 1998 ud fra den simple idé at udvælge nogle domainer fra den store appellation Côtes du Rhône, som arbejdede ud fra de samme værdier, som Jean-Louis ønsker for at lave sin Mon Coeur Côtes-du-Rhône.

Domainerne ligger i Visan, Buisson, Vinsobres og Estézargues fra steder, der har det bedste terroir for netop de druer, som skal komplementere hinanden i den færdige vin.

Druerne vinificeres på de respektive domainer og lagringen fortsætter i Mauves, hvor de forskellige domainers vin holdes separat i enten store egefade eller cementtanke i 12-18 måneder for netop at kunne foretage blandingen uden at ofre de enkelte cuvéers forskellighed. Det er 60% grenache og 40% syrah.

Duften er klart Rhône, og der fornemmes klart en meget klassisk, terroirdrevet stil. Der er mørke bær. Smagen er super. Det er sgu et godt glas vin, og en rigtig klassisk Rhône, dog uden at blive for volumiøs. Der er smag af bær, lidt nødder og lidt jul … nelliker? Super vin til fornuftige penge, så Mon Coeur kan jeg bestemt anbefale.

Fås hos Jysk Vin og prisen er 123 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Weingut Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken in Barrique gereift, Nahe, Tyskland

2005 Weingut Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken in Barrique gereift, Nahe, TysklandDet gode ved at hælde en slat af forrige vin i maden er, at der så bliver plads til at åbne endnu en vin denne fredag aften.

Vi er nu i Nahe i Tyskland, og druen er igen Pinot Noir, eller Spätburgunder Trocken Im Barrique Gereift (jo jo … intet mindre), som Schäfer-Fröhlich har kaldt denne vin.

Og sikke en forskel i forhold til den tidligere vin. I glasset en transparent, let rød farve. I duften fortsat den animalske aroma, måske ikke så voldsom, men en mere kølig stil.

Pinot duften er der bestemt, og der er hindbær og jordbær dufte blandet med en smule eg, hvid peber og jord. Smagen meget rank, fin … hold da op, og syren er bestemt til stede, og jeg får masser af kirsebær og lang eftersmag. Vinen er mineralsk, syleskarp og ganske fantastisk.

Bestemt ikke easy-going, men en flot oplevelse. Hold den i glasset eller flasken i løbet af aftenen, og mærk udviklingen … den har kun godt at lidt luft. Alderen på 7-8 år mærkes overhovedet ikke … vinen hænger bestemt ikke med hovedet, men smagen hænger nærmere i ganen!

Vinmageren hedder Tim Fröhlich, og han er i løbet af de seneste år etableret sig i Nahe’s førende firkløver af producenter. Som den eneste af disse arbejder han udelukkende med spontangæring, som han mener giver de mest autentiske vine.

Han laver primært hvidvine, og har opnået mange priser for hans hvide vine. I 2010 blev han endda af Gault Millau kåret som “Årets producent”. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufrugtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund.

Dermed kan Tim Fröhlich på mest dramatisk vis udvinde sine mineralske, kompromisløse essenser, som tilhører det største Tyskland har at byde på.

Tim Fröhlich laver også Spätburgunder, men i små mængder … faktisk så små, at de ikke engang er medtaget på hans website, men Tim Fröhlich arbejder meget seriøst på sine spätburgundere, som han laver på gammeldags vis og frigiver meget sent.

2005 årgangen, som er den aktuelle årgang, stammer fra perfekte druer af både franske og tyske Pinot-kloner, som efter en 6-7 uger lang maceration har været lagret i delvist ny barrique, deraf jo navnet “in Barrique gereift”.

I årgang 2005 har Tim Fröhlich alene lavet én Spätburgunder, dvs. man har undladt at selektere de bedste fade, og det giver jo – alt andet lige – mere kvalitet for pengene.

Og når vi er ved det med prisen, købt hos Atom Wine for 139 kr. for nogle år siden og bestemt anbefalesværdig.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Bannock Brae Estate, Goldfields Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2006 Bannock Brae Estate, Goldfields Pinot Noir, Central Otago, New ZealandDenne vin gættede jeg også blindt, Pinot Noir og New Zealand! Rigtigt! Den har den karakteriske næse, som man typisk finder i både tysk spätburgunder eller new zealandsk pinot noir.

Denne har måske lidt mere varme end de tyske … derfor New Zealand. Dejlig vin … fra vingården Bannock Brae Estate, som ligger ved den lille by Bannockbur i Central Otago i New Zealand. Bannock Brae er et godt eksempel på, at det går stærkt i Central Otago.

I 1996 eksisterede ejendommen slet ikke. Parret Crawford og Catherine Brown slog til, og ved hjælp af de bedste ”vinkonsulenter” skabte man ud af ingenting grobunden for produktion af vin i topklasse.

Her snart 15-16 år efter er Pinot Noir vinene fra Bannock Brae Estate blandt de bedste i New Zealand. Stilen er moderne og international med god koncentration og kompleksitet.

Grundmaterialet er det bedst tænkelige, nemlig Pinot Noir klonerne Dijon 115, 5 og 6. planterne er podet på amerikanske rødder og hermed er truslen fra phylloxera stort set elimineret.

Produktionen på Bannock Brae Estate er meget begrænset. Frugten kommer fra bare 15.000 vinstokke (alle nordvest vendte) plantet på et areal svarende til 8,5 hektarer.

Goldfields udgaven her er vingårdens basisvin. Alle druer håndplukkes. Kun de bedst modnede druer ender op i denne blanding. Efter høsten afstilkes de fleste drueklaser.

For at øge tanninindholdet tillades ca. 15% hele klaser. Mosten køles for at øge koncentrationen, og herefter starter gæringen, der typisk står på i 7 dage. Efter endt vinifikation lagres vinen ca. 10 måneder på franske barriques, hvoraf 35-40% er nye.

I glasset fin lys, duft er klar Pinot. Det er den duft, som jeg ofte har fundet i de tyske og i de new zealandske pinot noir, og det er en duft, som er animalsk, sød og også fyldig. Man kan blive helt “høj” af bare af dufte til sådanne vine.

Smagen har delikat frugt, fylde, sødme og er meget harmonisk. Det er et godt glas vin. Vauw. Kan købes hos Sigurd Müller, og prisen er ca. 150 kr. En vin, som er meget anbefalelsesværdig.

Vinanmeldelse 5/7