Tag-arkiv: Frankrig

2018 Vidal-Fleury, Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

2018 Vidal-Fleury, Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, FrankrigHvidvinene i Rhône udgør faktisk 7% af den samlede produktion og i 2017 svarende dette til 163.026 hektoliter. En af de hvide fra Rhône er denne Côtes-du-Rhône Blanc fra Vidal-Fleury.

Vinhuset ligger ved Tupin et Semons midt i de berømte Côte-Rôtie vinmarker. Vidal-Fleury er grundlagt tilbage i 1781 af Vidal familien og er i dag det eneste vinhus i Rhônedalen, der har lavet vin uden afbrydelse siden 1781. Allerede tilbage i 1787 blev huset berømt, da den amerikanske præsident Thomas Jefferson besøgte huset … hvilken blev starten til en eksport af vinene.

I 1890’erne giftede Gustave Vidal sig med en datter af Fleury familien og dermed fik huset sit nuværende navn Vidal-Fleury, og en medgift som muliggjorde en genplantning af vinmarkerne efter den store phylloxera epidemi.

Vidal-Fleury havde oprindeligt en række vinmarker i den nordlige del af Rhôneområdet, men siden 1920 har de udvidet med marker i andre dele af Rhône og i dag opkøber huset også druer fra udvalgte vinavlere i hele Rhônedalen. Vidal-Fleury er dog i dag næsten blevet synonym med Côte-Rôtie.

Vinhuset er i dag dog ikke længere ejet af Vidal-Fleury familien, for det blev i 1984 købt af Guigal, som havde en særlig interesse i Vidal-Fleury, hvor Etienne Guigal selv blev udlært og arbejdede en lang årrække inden han i 1946 etablerede sig som vinbonde og grundlagde E. Guigal.

Guigal familien har sat Guy Sarton du Jonchay til at drive vinhuset, hvilket sker sammen med hans hustru Monika. De driver markerne sammen med Guigal og samlet har Vidal-Fleury og Guigal omkring 62 hektar i det nordlige Rhône. Hvor mange marker, som Vidal-Fleury har i den sydlige del ved jeg ikke, men de fleste af druerne opkøbes hos små vinavlere.

I 2006 startede Vidal-Fleury byggeriet af et nyt state-of-the-art winery, som blev færdigt i 2008. Det er specielt bygget til at lagre vinene indtil de er klare til salg … og I kan se vineriet på billedet ovenover.

Denne Côtes-du-Rhône Blanc er en vin, som huset har lavet siden starten af 1980’erne. I denne unge årgang 2018 er den lavet på 87% Viognier, 5% Clairette, 3% Grenache Blanc og 5% Roussanne.

Druerne er høstet både med maskine og ved håndkraft. Omkring 30% er druerne er ligget en kort periode på skindet, mens resten af druerne blot er presses direkte.

Gæringen er sket ved 16 grader i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret sur lie i 6 måneder inden filtrering, flaskning og lagring yderligere 3 måneder. Der laves årligt omkring 385 hektoliter af vinen, hvilket giver omkring 51.500 flasker.

Næsen er lidt neutral … men der er pærer, melon, ananas og måske lidt abrikos, lidt nødder, mandler og er ellers en smule opulent, lidt fluffy og svagt parfumeret. Der er blomster, papkasser, vingummibamser samt søde krydderier.

Smagen er blød, cremet, grønne æbler og tropiske frugter, en vis fylde, godt bid og friskhed, men ikke så kompleks.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2018 M. Chapoutier, Belleruche Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

2018 M. Chapoutier, Belleruche Côtes-du-Rhône, Rhône, FrankrigJeg var forleden til en Masterclass med temaet Côtes du Rhône arrangeret af Inter Rhône, som er en organisation, der repræsenterer over 500 Rhône producenter. Så hele formiddagen stod på vine fra Rhône og den første var denne hvide Belleruche Côtes-du-Rhône fra M. Chapoutier.

Det var Thomas Rydberg, som skulle guide os igennem vinene og fortælle om Rhône, lidt fakta om vinproduktionen i området, druerne og de i alt 11 vine, som var fordelt på 5 hvidvine, 2 rosévine og 5 rødvine.

De fleste vinkyndige kender Thomas Rydberg, som er fast vinanmelder for Ekstra Bladet og derudover laver vinmagasinet DinVinGuide og står bag AltomSpanskVin.dk. Inter Rhône havde hyret Thomas til at formidle lidt budskaber omkring vinene fra Rhône området og selvfølgelig udbrede kendskabet.

Thomas har en kæmpe viden om vin, og han fortalte en række spændende facts omkring Rhône, men de ting skal jeg nok fortælle mere om i nogle af de næste blogindlæg/anmeldelser. Nu kigger vi i stedet nærmere på denne Belleruche Côtes-du-Rhône fra M. Chapoutier.

Nu var jeg jo til en Chapoutier smagning i januar i år, så hele historien om vinhuset kan du læse i blogindlægget på Chapoutiers 2016 Invitare Condrieu … en i øvrigt spændende historie.

M. Chapoutier ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône.

Denne hvide Belleruche Côtes-du-Rhône – som også findes i en rød udgave – er lavet på et blend af druerne Grenache Blanc, Roussanne, Viognier, Clairette og Bourboulenc. Druerne høstes med maskine og stammer formentlig fra andre vinavlere.

Vinen er lavet ved, at alle klaser afstilkes, hvorefter druerne får en let maceration – specielt Viognier druerne – hvilket efterfølges af en blid presning. Derefter hviler mosten koldt, hvorefter gæring sker ved lav temperatur i rustfrie ståltanke.

Næsen byder dig på blomster, er let parfumeret, har lidt fennikel, mens frugten er abrikos, fersken, melon og lidt appelsin. Derudover er der en fin intensitet og en ganske pæn tørhed.

Smagen har til gengæld masser af syre, citron, grøn frugt, pærer og grønne æbler, fennikel, en lille bitterhed, men pakket pænt ind i en cremet og frisk smag. Det er klart en ung, frisk vin med en pæn intensitet.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Calmel & Joseph, Saint-Chinian Les Crus, Languedoc, Frankrig

2016 Calmel & Joseph, Saint-Chinian Les Crus, Languedoc, FrankrigSaint-Chinian er en appellation omkring Saint-Chinian i Hérault départementet i Languedoc. Og selvfølgelig laver de to ønologer og créateurs de grands vins en Languedoc et Roussillon Laurent Calmel og Jerome Joseph også vine under denne appellation, herunder denne Saint-Chinian Les Crus.

I deres kombinerede vin- og negocianthus Calmel & Joseph har de specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon og typisk på små vinerier rundt om i området. Laurent Calmel og Jerome Joseph har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktionen af vinene.

Saint-Chinian anses – sammen med Provence – at være et af de ældste områder for vindyrkning i Frankrig. Det går helt tilbage til oldtiden og romerne satte også særlig pris på vinene, som blev eksporteret i amphoraer til hele middelhavsområdet.

Saint-Chinian er mest kendt for deres rødvine, men markerne ligger højt og deres terrior med meget stenet og forskelligartet jord, som er perfekt til produktion af hvidvine, som nu fx denne Saint-Chinian Les Crus.

Le Crus serien består samlet af 5 vine, nemlig 3 røde Caramany, Montpeyroux og Terrasses du Larzac samt de to hvide Limoux samt denne Saint-Chinian.

Saint-Chinian Les Crus er lavet på 40% Grenache Blanc, 30% Roussanne, 20% Vermentino og 10% Viognier høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Druerne afstikkes og presses uden udblødning. Herefter har vinen gæret i 15 dage ved 16 grader. Efterfølgende er vinen lagret 6 måneder i egetræsfade, som har været anvendt én gang tidligere.

Næsen er fyldt med melon, honningmelon, banan og kiwi, tørrede abrikoser, brunet smør, meget sødkrydret, lidt citronmåne og kager, mahognitræ, rød, hvide blomster, meget disket, afdæmpet, forsigtig og sart i aromaerne, men det sødkrydrede fylder mest. Dejlig næse.

Smagen er blød og blid i munden, har en svag bitterhed og en sødme i fin kombination, syltede citroner og igen mange lidt sødkrydrede elementer. Det er en meget smagfuld vin, fyldig, cremet, men syren ikke er vild, men alligevel giver et lille bid.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigChâteau Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 2009 var egentlig ikke med i smageprogrammet, men blev alligevel hentet op fra kælderen … en monumental vin fra et af verdenens mest legendariske vinslotte.

2009 er en stor årgang i Bordeaux, hvilket selvfølgelig har gjort denne vin ekstra efterspurgt … og det afspejles også i prisen på vinen. Den gode Robert Parker samt Decanter har givet vinen 99 point, mens Wine Spectator ligger på 98 point.

Vinen er lavet på 88% Cabernet Sauvignon samt 12% Merlot, vinificeret i 64 store 225 hektoliter temperaturstyrede egekar og lagret 19-22 måneder i nye, franske barriques.

Etiketten på 2009’eren er udsmykket af den engelsk/indiske kunstner, skulptør og maler Anish Kapoor, som oprindelig kommer fra Mumbai. Jeg skal ikke kunne sige, hvad kunstværket forestiller, men det ligner unægtelig 2 klatter rød maling.

Næsen er herlig animalsk med både blæk, gæret mørk frugt, solbær, brombær, tæt, kropsnær, kompakt og sødkrydret magi-terning og jeg får et billede i mit hoved af et smukt træ, som bare langsomt drysser sine mangefarvede blade ned over mig. Der er lidt blomsterstøv, tobak og æterisk lethed.

Men duften er nu ikke det bedste ved vinen … det er smagen, for WAUW det smager godt. Vinen er blød, men ikke bare blød. Den er fabelagtig blød og det er totalt zen i balance, hold nu kæft. Det nærmest smelter i munden og gør dig voldsomt glad.

Jeg er normalt ikke den store Bordeaux elsker, men her må man bare overgive sig. Det er cremet, den mørke frugt giver god fylde, men på en moden og let facon, tanninerne er totalt integrerede, syren balanceret og alt er som silke. Det smager sindssygt godt, hvorfor den flittige vinblogger også må hoste op med klar topkarakter … 7 drønsikre houlbergske tommelfingre.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 7.895 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 

2014 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2014 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigVi skulle selvfølgelig også smage den ægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé … nemlig i årgang 2014, samme år som Philippine Mathilde Rothschild døde og dermed sidste vin, der bærer hendes – trykte – håndskrift på etiketten.

Jeg har været så heldig, at Bernt tidligere har serveret Château Mouton Rothschild for mig, så indtil dato har jeg smagt den dyre og eksklusive vin i årgangene 1982, 1989, 1992, 1994, 1997, 2002 … og denne eftermiddag kom jeg også til smage denne årgang 2014 samt topårgangen 2009.

Château Mouton Rothschild blev grundlagt i 1720, hvor det blev udskilt fra Lafite Rothschild og blev i begyndelsen af 1800-tallet købt af Joseph de Brane, som gav slottet navnet Brane-Mouton efter den lille bakke, som markerne ligger på.

I 1830 blev slottet solgt til advokaten Isaac Thuret fra Paris, men han kunne dog ikke vedligeholde kvaliteten i vinene  og dermed priserne på vinene, så i 1853 blev det købt af Nathaniel Mayer Rothschild, som havde fået interesse for vin,

Han var fra den rige engelske Rothschild familie og havde siden 1850 arbejdet som bankmand i sin svigerfars og onkels bank … Bank de Rothschild Freres. Han havde – som flere i familien – fået smag for de gode vine fra Medoc og det forlyder, at han kunne drikke op til 1½ flaske god vin om dagen.

Prisen for Château Brane-Mouton var 1.250.000 franske franc og straks efter købet omdøbte han slottet til Château Mouton Rothschild og var godt tilfreds, selvom slottet ved 1855 klassifikationen blev placeret i 2. cru gruppen.

Nathaniel skrev i 1864, at slottet gav stort overskud og værdien var steget til det dobbelt. På trods af dette, så besøgte han aldrig slottet, men det skyldes måske også, at han tidligere havde været ude for en jagtulykke og havde svære mén derfra.

Efter hans død i 1870 overtog hans søn James Rothschild driften og han startede byggeriet af slottet Petite Rothschild i 1880, men udviste ellers ringe interesse for slottet.

Da han pludselig døde i 1881 overtog hustruen Therese driften og derfra gik det videre til sønnen Henri Rothschild, som var en af Frankrigs rigeste personer på dette tidspunkt.

Han var uddannet læge og teaterinteresseret, men drak ikke vin og bekymrede sig ikke særligt om Château Mouton Rothschild. Han foreslog derfor i 1922 sin anden søn Philippe at overtage opsynet, hvilket kan accepterede. Philippe havde nemlig forelsket sig i slottet, da han havde opholdt sig på slottet under 1. verdenskrig.

Han blev dog først eneejer i 1947 efter 2. verdenskrig, da hans far døde og Philippe opkøbte sin broder og søsters aktier. Og det er i høj grad Philippes fortjeneste, at Château Mouton Rothschild er blevet ét af verdens mest berømte vinslotte.

Château Mouton Rothschild var således bl.a. første betydende slot, som selv begyndte at tappe vinen på flaske på slottet – noget som i dag er helt naturligt, men som var uhørt i 1920’erne, hvor vinkøbmændene tog sig af denne indbringende del.

Og så var han en ekstrem dygtig forretnings- og marketingmand. I forbindelse med slotsaftapningen i 1924 fik flaskerne et etiket med et abstrakt, moderne maleri af den franske kunstner Jean Carlu. Det var noget, som gjorde vinen anderledes og et samlerobjekt for vinkendere over hele verden.

Under 2. verdenskrig flygtede Philippe til henholdsvis Spanien og senere Sverige, mens slottet en periode blev hovedkvarter for tyskerne. Slottet led betydelig overlast, men en stor del af vinlageret blev bevaret og produktionen blev faktisk også opretholdt under hele krigen.

Efter krigen vendte Philippe tilbage og startede så den tilbagevendende praksis med skiftende kunstneretiketter, hvilket startede i årgang 1945 med Phlippe Jullianes tegning med V-tegnet i en i øvrigt fabelagtig årgang. Og siden har kunstneretiketterne været en stor del af hver årgang Château Mouton Rothschild.

Undervejs havde Philippe utallige gange klaget over, at Mouton Rothschild fejlagtigt ikke var et 1. cru slot. I 1973 kom belønningen til baron Philippe. I den indtil nu eneste ændring i 1855-klassifikation blev Château Mouton Rothschild oprykket til 1. cru.

Og det fik straks Philippe Tothschild til at ændre sit motto på etiketterne til; Premier je suis, second je fus, Mouton ne change … altså; første jeg er, anden jeg var, Mouton ændrer sig ikke.

Philippe døde i 1988, hvorefter datteren Philippine stod for driften frem til hendes død i 2014, altså året for denne vin. Siden har det været børnene Camille, Philippe og Julien Rothschild, som har haft ansvaret for driften af det legendariske vinslot.

Direktør på Mouton er Philippe Dhalluin, og han har det overordnede ansvar for alle Rothschild familiens ejendomme både i og udenfor Frankrig, hvilket vil sige: Mouton Rothschild, Clerc Milon, d’Armailhac, La Fleur Milon, Colombier-Monpelou, Petit Mouton de Mouton Rothschild, Aile d’Argent, Domaine de Baron’Arques, Opus One og Almaviva.

Château Mouton Rothschild har 90 hektar vinmarker, hvilket giver basis for 3 forskellige vine, selvfølgelig førstevinen, men Philippine stod bag flere nyskabelser, bl.a. andenvinen Le Petit Mouton de Mouton Rothschild og den hvide Aile d’Argent.

I denne årgang 2014 er vinen lavet på 81% Cabernet Sauvignon, 16% Merlot og 3% Cabernet Franc, som gærer i 64 store, temperaturstyrede egetræskar på 225 hektoliter.

Der sker den malolaktiske gæring også, hvorefter vinen lagrer et sted mellem 19-22 måneder i franske barriques … alle selvfølgelig nye fade. Pop-art maleriet på etiketten er lavet af den engelske kunstner David Hockney, der også var en personlig ven med Philippine.

Næsen er støvet med mørk og gæret frugt, solbær, blommer, sort engelsk lakrids, blæk, cigaræsker, tobak, varm og rund … meget behagelig duft med en vis æterisk lethed og syrlighed.

I munden er vinen langt mere tør end de øvrige vine denne eftermiddag, masser af tanniner, masser syre, blæk og strengere i frugten. Den virker alt for ung endnu og klart en vin, som bør gemmes i mange år. Det hele er smukt balanceret, og man imponeres over elegancen. 5½ fede fingre med pil op.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 5.994,95 kr., mens prisen er 4.995 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

1993 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1993 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDen fjerde og sidste Château Clerc Milon Pauillac 5. Grand Cru Classé denne eftermiddag blev en 26-årig moden årgang 1993, som dog ikke overgik 1996’eren.

Årgang 1993 er da heller ikke en stor årgang på venstre bred i Bordeaux … alene ratet til 78 af Parker med en kommentar om, at de fleste snart burde være drukket. Nå, men den er lavet på 34% Cabernet Sauvignon, 41%
Merlot, 23% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, men ellers lavet som de øvrige.

Næsen er virkelig moden, meget rund og måske en anelse lukket i aromaerne. Der er dog mørk frugt, læber, tobak, jord, kælder, sort te, cedertræ, strand, havvand og er en smule animalsk, men derudover lidt til den neutrale side.

I munden er vinen utrolig blød med modne solbær, lakrids, egefade, okay frisk i frugten, men er til gengæld lidt syrefattig og flad, som om den i årenes løb har mistet lidt hestekræfter. Bevares, det er fortsat en ganske lækker vin, men 1996’eren var markant bedre.

Prisen ligger ifølge Bernt omkring 800 kr.

Vinanmeldelse 5/7

1996 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1996 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigMed næste Château Clerc Milon Pauillac 5. Grand Cru Classé kom der virkelig lidt alder på … årgang 1996 og klart den bedste af alle de 4 Clerc Milon og helt på højde med 1997’eren, som jeg tidligere har smagt hos Bernt.

Som årgang er 1996 ratet med 96 point af Parker, men mere beskedne 91 af Wine Spectator, mens Parker selv har tatet Château Clerc Milon 1997 til 90 point, så samlet set lidt af en broget billede. Men lad os kigge nærmere på den smage den.

Den er i 1996 sammensat af 51% Cabernet Sauvignon, 37% Merlot og 12% Cabernet Franc, så der er altså hverken Petit Verdot eller Carmenère i blendet. Bortset fra det, så er vinen lavet som de foregående.

Duften er nu langt mere klassisk Bordeaux … muldjord, solbær, moden i frugten, cigarkasser, læder, blæk, jernbanesveller, tjære, let mørk chokolade og tobak.

I munden er det sgu stor vin, blød og totalt moden vin med saft, kraft, pænt syreniveau og intensitet. Tanninerne er pollerede, der er blæk, tørhed, moden lethed. Det smager sgu godt. Vi ligger klart på 6 af de fede fingre eller i hvert fald lige derunder.

Prisen ligger ifølge Bernt omkring 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2008 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDen næste Château Clerc Milon Pauillac 5. Grand Cru Classé blev en årgang 2008 og det blev i mine øjne også et lille nøk opad på rangstigen.

Årgangen som sådan på venstre bred er ratet til henholdsvis 87 af Wine Spectator og 91 af Parker, mens de begge isoleret set har ratet Clerc Milon 2008 til 90 point.

Vinen er i denne årgang lavet på 42% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot 40%, 16% Cabernet Franc og ellers 2% Petit Verdot, men altså uden en eksperimenterende andel af Carmenère. Ellers selvfølgelig lavet på samme måde som foregående.

Igen en mørk, fyldig og lettere fed næse, der er solbær, engelsk lakrids, grafit, tobak med et gæret og animalsk islæt. Det er klart en tæt og kraftig vin, hvor der alligevel fornemmes elegance.

Det er smagsmæssigt igen blød, rund, cremet med power, men er klart mere poleret og elegant end foregående 2008’er. Vinen har en fin syre, pollerede tanniner og samlet gør den en god figur.

Ifølge Bernt ligger prisen på denne på omkring 650 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2012 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigEfter Château d’Armailhac vinene, så skulle vi også smage 4 i streg fra Mouton Rothschilds andet naboslot Château Clerc Milon … ja faktisk ligger nabo til både nabo til både Mouton Rothschild og Lafite Rothschild.

Château Clerc Milon var oprindelig en del af Lafites store godser, men blev i 1789 solgt som et nationalt aktiv efter revolutionen. Det blev købt af Clerc familien, som samlet havde 30 hektar vinmarker og kaldte slottet Château Clerc Milon efter dem selv selvfølgelig og den lille nærliggende by Milon.

Ved 1855 klassifikationen var slottet ejet af Jean-Baptiste Clerc, men derefter gik det langsomt ned af bakke, og slottet frasolgt løbende nogle af markerne.

Markerne blev købt af Jacques Mondon, og han fik  efter Jean-Baptiste Clercs død i 1863 lov til at bruge Château Clerc Milon navnet til hans vinmarker … og derefter kaldte han vinhuset for Château Clerc-Milon-Mondon.

Samlet havde Mondon omkring 16,5 hektar vinmarker fra de oprindelige 30 hektar, som Château Clerc Milon oprindelig bestod af.

I 1970 blev Château Clerc-Milon-Mondon købt af Philippe de Rothschild fra Château Mouton Rothschild for 1 million franske francs. På det tidspunkt var ejendommen under forfald, men Phillip investerede og købte nogle af de gamle marker tilbage, der tidligere havde været en del af vinslottet.

Han ændrede også navnet tilbage til Château Clerc Milon. og har nu siden lavet vine fra slottet og løbende investeret store summer i vinhuset. Således er der fx i 2007 bygget nye underjordiske produktions- og lagerlokaler.

Der udnyttes tyngdekraften, således man ikke skal pumpe vinen rundt, men derimod lader vinen flyde via tyngdekraften. Derudover kunne man i 2011 kunne man indvie den nye hovedbygning som er placeret ovenpå produktionskældrene og med udsigt ud over slottets egne vinmarker. Den kan I se på billedet ovenover.

I 1983 ændrede datteren Phillippine etiketten på slottets vin til den nuværende, som viser et foto af skulpturen Deux personnages de la commedia dell’arte, som illustrerer et par dansere.

Det er en lille 11,5 cm høj statuette, som findes på museet på Château Mouton Rothschild og er lavet i det 17. århundrede af den tyske guldsmed Johann Melchior Dinglinger. Den er lavet i sølv og dekoreret med emalje, kalcedon og ædelsten. Phillippine valgte skulpturen på grund at hendes kærlighed til teateret.

Nå, nok snak … lad os kigge på den første af de fire vine fra Château Clerc Milon, nemlig denne 2012’er, som er lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 9% Cabernet Franc, 1% Petit Verdot samt 1% Carmenère.

Vinstokkene er oprindelig plantet tilbage i 1970 af medarbejdere fra Mouton Rothschild, men i de senere år er Clerc Milon begyndt at eksperimentere med druesorten Carmenère. Vinificeret helt traditionelt, og efter endt fermentering er vinen lagret 16-18 måneder på franske barriques, heraf 40% nye fade.

2012 var et okay år på venstre side i Bordeaux, men ikke prangende. Således har Wine Spectator givet hele årgang 88 og Parker 92, mens de har givet denne vin henholdsvis 90 og 92 point. Lad os se, hvad Château Clerc Milon kan præstere i 2012.

Duftmæssigt virker vinen i øjeblikket en smule lukket, men med lidt luft i glasset lokkes der lidt blæk, tjære og engelsk lakrids frem. Klart mere maskulin i udtrykket og frugten er også langt mere mørk end hos søsterslottet. Der er fedme, mere bulder, solbær, våde fade og en smule alkohol.

Smagen er også langt mere kraftig, fed og opulent Bordeaux, mere mørk power, mørk nat, lidt tørhed, en smule tanniner … smager sgu meget godt. Det er en god Bordeaux, men jeg er ikke helt blown away, men hoster op med 4½ houlbergske fingre med pil op.

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor en flaske 2014 koster 549,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 495 kr. Denne årgang 2012 koster ifølge Bernt 699 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

1997 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1997 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDen 4. og sidste Pauillac 5. Grand Cru Classé fra Château d’Armailhac blev en 22-årig årgang 1997 … sikke mange tal.

Hos Wine Spectator er årgangen ratet til 85, mens Parker er lidt mere beskeden med 84, men samlet altså lidt en dårligere årgang på venstre bred i Bordeaux.

Vinen er i 1997 lavet på 58% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot samt 19% Cabernet Franc, men altså uden Petit Verdot. Men ellers er vinen lavet som altid.

I glasset er vinen overraskende nok ikke så brun i kanten som 2001’eren. Duftmæssigt er den meget ligetil i frugten, ikke så tung, solbær, kirsebær, har lidt blomster, tobak, virker lidt støvet, ganske syrlig og så kommer der også nogle lidt forstyrrende grønne elementer, sådan lidt eukalyptus agtigt.

Smagen er blød, men vinen virker klart mere moden og endda træt, så det bliver aldrig en kompleks og dyb oplevelse. Der er dog fortsat liv i kludene hos den gamle dame, for smagen er sådan meget direkte, blot uden at imponere helt.

Flere forhandlere herhjemme, men denne 1997 kan ikke længere købes i normale vinhandler.

Vinanmeldelse 4,5/7