Tag-arkiv: Italien

Andre smagninger

Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Barolo er vinenes konge og kongernes vin … lyder et kendt udsagn, og alle vininteresserede ender alle med at blive smaskforelskede i de tanninrige vine fra Barolo. Hvad er også mere majestætisk end en velproduceret Nebbiolo?

Nogle af markerne i Barolo land er nærmest ikoniske, og navne som Ravera, Bussia og Cannubi klinger sødt i sky hos inkarnerede Nebbiolo fans.

Jacob fra Propperiet aka Mister Ruby havde sat sig for at undersøge forskellene mellem netop disse tre marker, altså Ravera i Novello, Bussia i Monforte d´Alba og Cannubi i Barolo. En smagning med vine fra 5 af de bedste producenter fra hver mark. Det skulle selvfølgelig også ende med en kåring af aftenens bedste Barolo.

Det var sikkert bare en undskyldning for at drikke noget forbandet godt vin eller igen nyde selskabet af en flok glade vinnørder. Men jeg var lykkelig, havde selvfølgelig fluks tilmeldt mig den lukkede smagning og havde fået lov at tage min vinbuddy Jan med.

Og det giver totalt mening med sådan en smagning, for hvornår får man ellers muligheden for at smage en perlerække af store Barolo vine imod hinanden? Bare prisen for at stable sådan en smagning op, vil afskrække de fleste, for produktionen af Barolo er forholdsvis lille, efterspørgslen stor og priserne ofte meget høje … specielt enkeltmarksvinene fra de gode marker.

Samlet havde Jacob fundet 16 kombattanter, som skulle forsøge at jorde hinanden på deres respektive terrior, og det var altså 6 fra Cannubi og 5 fra henholdsvis Bussia og Ravera.

Barolo smagepanelet 1

Smagepanelet denne aften – de smukke mennesker som ses ved bordet på billederne – bestod af flere gode branchefolk, selvfølgelig Mister Ruby himself samt et par gengangere fra sidst, nemlig Sofie fra VildMedVin, Mads fra Højbjerg Vin og undertegnede.

René Langdahl Jørgensen havde meldt forfald, så resten af holdet var nye for mig, nemlig Humphrey, Jesper Stig, Simon fra Cavalcade Vine og Carsten fra H.J. Hansen Vin. Derudover et godt gensyn med  Jesper Jensen – ham der ikke er ejendomsmægler –  og så var der selvfølgelig også Jan, som jeg havde slæbt med.

Barolo smagepanelet 2

Det var en broget flok, men alle med det tilfælles, at vi alle elsker Barolo. Og det var jo egentlig et godt udgangspunkt for netop sådan en aften, hvor vi skulle dykke ned og nørder i vine fra de tre marker, som Jacob viste på et kort.

Det er selvfølgelig Cannubi øverst med rødt, mens Bussia – den lilla – er væsentlig større end både Cannubi og Ravera, der er indtegnet med den charmerende farve, som er svær at definere … og vel nærmest hudfarvet eller cremefarvet, som Ole Henriksen formentlig ville ha’ sagt.

De 3 marker ligger alle omkring Barolo by … Cannubi lige nord for med den mest sandede jordbund af de tre, Bussia mod øst og Ravera mod sydvest. Numrene fra 1 til 16 viser placering af producenternes marker og meget passende fordelt med en klat/gruppe længst mod nord, Bussia vinene i midten og Ravera vinene længst mod syd.

Vinene var udvalgt af Jacob i samråd med en af de skarpeste knive i skuffen. Han vil ikke nævnes, men han lever og ånder for Barolo oa han kender hver en millimeter jord og alle vinbønder i området. Lad os lige se nærmere på de 3 legendariske marker og hvilke vine, som vi skulle smage fra de respektive områder.

Cannubi

Cannubi marken ligger i Barolo kommune og er den største cru vinmark i kommunen og er reelt en stor bakkekam i 220-320 meters højde med flere individuelle parceller.

Det er en historisk mark og derudover måske Barolos mest velansete og prestigefyldte vinmark. Jorden består i en kombination af sand, kalk samt kalkholdig lerjord.  James Suckling, en af verdens mest anerkendte vinkritikere, har kaldt marken; A Vineyard Kissed By God.

Det siges, at Barolo vin egentligt oprindelig er født i Cannubi og den ældste flaske fra Langhe – lavet af Manzone familien – kan findes i Bra og har teksten Cannubi 1752 på flasken.

Der har der i mange år eksisteret en større krig omkring afgrænsningen af Cannubi, hvor de gamle producenter alene regner den centrale del som den rigtige Cannubi mark … i dag nogle gange kaldt Cannubi Cannubi.

Samlet er hele Cannubi på 37 hektar, hvoraf den centrale og oprindelige del er på 18 hektar, mens  Cannubi Boschis er på 7 hektar, Cannubi Muscatel 6 hektar, Cannubi Valletta 3,5 hektar og Cannubi San Lorenzo 2,5 hektar.

Striden har primært ståer mellem det store historiske hus
Marchesi di Barolo på den ene side og et par håndfulde mindre producenter på den anden.

Hos Marchesi di Barolo argumenterer man for, at hele den lange bakkekam historisk har gået under betegnelsen Cannubi, men at visse parceller med tiden har fået tillægsbetegnelser.

De mindre producenter med Mascarello, Rinaldi og Luciano Sandrone i spidsen fremførte derimod, at historiske dokumenter støtter, at den centrale del altid har været regnet for noget særligt, og at det ikke bør være muligt at undlade tillægsbetegnelsen til Cannubi, hvis druerne ikke er fra denne del, for at give forbrugerne reel information om, hvorfra i zonen druerne kommer.

Der findes omkring 30 forskellige ejere af parceller på Cannubi og omkring 20 forskellige producenter af Barolo vine fra marken, og til denne aften havde Jacob valgt disse vine:

Bussia

Bussia ligger i Monforte d’Alba i den sydlige del af Barolo-regionen mellem Barolo og Castiglione-Falletto. Den er med 292,3 hektar den næststørste cru-mark i hele Monforte d’Alba … kun overgået i størrelse af Bricco San Pietro.

Bussia er ofte udskældt, da der pga. størrelsen af marken kommer mange stilarter og kvaliteter derfra. Bussia var da også oprindelig opdelt i 14 adskilte vinmarker. Derfor kan det også være svært af forstå markens terroir, da jorden varierer meget afhængigt af, hvilken del af Bussia marken, som man taler om.

Nogle producenter bruger derfor også fortsat deres lieu-dit på flaskerne, fx Aldo Conterno og Oddero. Men generelt – hvis man skal generalisere – består jorden på Bussia generelt af mergel, kalksten, fossile sedimenter, masser af jern og sand.

Bussia strækker sig fra omkring 210 til 460 meters højde og blev – officielt sammen med Rocche di Castiglione – en af de første anerkendte Barolo crus i 1961.

Denne aften skulle vi smage disse 5 Bussia vine:

Ravera

Ravera marken ligger syd for Barolo by i Novello kommunen og er samlet på 130.4 hektar i omkring 400 meters højde og er knap så kendt eller berømt som de to andre marker denne aften.

Ravera har også en mere lerholdig jordbund og en mangel på sand, hvorfor jorden er mere hvid og komprimeret. Marken vender primært mod sydvest hvilket betyder, at den ikke får helt så meget sol som nogle af de mest kendte Barolo-marker. Dermed modner druerne senere på Ravera og ofte høstes Ravera 7-10 dage senere end de to andre marker.

Flere Barolo-eksperter argumenterer dog for, at denne position faktisk kan være en fordel efterhånden som de globale klimaændringer giver varmere og varmere vejr.

Fra denne mark havde Jacob fået skrabet disse 5 vine sammen.

Smagningen

Efter en velkomst med lidt bobler på terrassen, så skulle vi i gang med smagningen, hvor vinene kom i sæt af 4 vine og serveret af Mister Rubys søde viv, så Jacob heller ikke vidste, hvilke vine vi smagte hvornår.

Den eneste hjælp var, at alle tre marker var repræsenteret i hvert sæt. Vi skulle så undervejs vurdere, hvilke mark den enkelte vin kom fra og så give point. Først efter alle vinene var smagt, så blev sløret løftet og pointene talt sammen.

Ved en hurtig smag på vinene i første sæt var min første tanke, at fuck det smager godt, og at det ville blive svært at finde nuancerne mellem de forskellige vine. Men det var det overraskende ikke, for jo mere man fordybende sig, dykkede ned i de enkelte vine og lod indtrykkene lagre, jo større blev forskellene og nuancerne.

Og der var faktisk pænt med forskelle og nuancer i vinene, selvom det selvfølgelig var indenfor en Barolo referenceramme. Forskellene var dog større end jeg havde forventet. Jeg havde ikke på forhånd troet på en bestemt vinder … men skulle jeg ha’ satset mine surt tjenste sparepenge på en, så havde det været på Poderi Aldo Conterno.

Men de dyre herrer i feltet – Aldo Conterno og Vietti – og endte slet ikke på vinderpodiet, men lå begge og rodede omkring 90 point sammenlagt.

Som sidst var der god debat om vinene … og efter en hurtig finetuning ind på hinanden, så kom der igen sjove og alternative smagsnoter frem. Denne gang var der ingen blåskimmelrøv, svævende auberginer eller døde håndklæder … men til gengæld skilte et par vine sig ud med en aroma af skaldyr fra den lokale fiskehandler, båndsalat fra et gammelt kassettebånd og en vandmelon glemt i solen samt en overmoden havregrød.

Der var overraskelser for alle omkring bordet, da producenterne til sidst blev afsløret, men generelt lå vi alle faktisk meget tæt i vores vurderinger af vinene.

Vinderne og pointene

Top 5 vinene blev La Biòca, Barolo Bussia på førstepladsen efterfulgt af Parusso, Barolo Bussia og Elvio Cogno, Barolo Ravera med henholdsvis sølv og bronze. Derefter kom Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis og på 5. pladsen Réva, Barolo Ravera.

Damilano, Barolo Cannubi havde desværre prop og udgik. Men her får I lige alle vinene i den række, som vi smagte dem. Efter hver vin har jeg skrevet gennemsnitlig point samt mine point bagefter:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Ses der på most value for money, så blev alle vist overrasket af 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi … en vin til 250 kr. og en flot, imponerende score på 91 point.

De blev den store Bussia mark, der måske stik imod forventninger, løb med sejren som bedste mark, hvor Cannubi selvfølgelig blev trukket lidt ned af den skaldyrs og båndsalatsbefængte Paolo Scavino Barolo.

Det betød et samlet gennemsnit til Bussia på 92,36, Ravera med 91,08 og endelig Cannubi på rosinen i pølseenden med en gennemsnit på beskedne 89,74 point.

Smagepanelet 3

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så stor tak til Jacob for initiativet og invitationen til smagningen. Det var enestående at smage 16 top Barolo vine fra 3 marker i streg. Det er noget, som man ikke oplever hver dag.

Vi sluttede som sidst aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Men for at rense munden, så åbnede Jacob også lidt afslutningsbobler … en tysk Sekt 2015 Blanc de Noirs Brut fra Weingut Griesel. Så var det vist også tid til sætte kursen nordover … fyldt med gode Barolo minder.

Vinanmeldelser

2015 La Ca’ Növa, Barbaresco Montestefano, Piemonte, Italien

2015 La Ca’ Növa, Barbaresco Montestefano, Piemonte, ItalienSå er vi atter tilbage hos de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca på Azienda Agricola La Ca’ Növa … vingården på en smuk, lille bakketop nord for Barbaresco og floden Tarano på den vestlige side. Denne gang er det med brødrenes 2015 Barbaresco Montestefano.

Familien har været vinbønder igennem flere generationer … og brødrene er 4. generation. Men det var dog brødrene, som reelt grundlagde La Ca’ Növa, da begyndte at producere og sælge La Ca’ Növa Barbaresco vine. I dag er den nye, 5. generation i form af Pietros søn Marco Rocca også kommet med i driften.

Marco er – som faderen – af den gamle skole og laver vinene som i gamle dage uden brug af temperaturstyrede tanke, med gæring i åbne kar, omrøring med en gammel træske og han bruger også alene druernes naturlige gær ved gæringen.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker og de bedste marker er Montestefano og Montefico, som leverer druer til husets to topvine … enkeltmarks Barbaresco’er. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker Pietro og Marco både Dolcetto og Barbera.

Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. La Ca’ Növa er meget selektive med valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider og alene gødning med komøg.

Der produceres i alt omkring 50.000 flasker vin på La Ca’ Növa, fordelt på 3 forskellige Barbaresco’er, men Marco sætter også en ære i at lave god Langhe Nebbiolo, Dolcetto og Barbera.

Denne Barbaresco Barbaresco Montestefano er den ene af La Ca’ Növas to top enkeltmarks Barbaresco’er og selvfølgelig med druer fra marken Montestefano.

Vinen er lavet med 30 dages maceration i store egetræskar og efter endt fermentering er vinen lagret 22 måneder i store, gamle 3.000 liters fade, altså helt som de bedste traditionalister. Der tilsættes så lav dosis af svovl som muligt og selvfølgelig ingen filtrering inden aftapning.

I glasset er vinen herlig lys med en brunlig nuance, mens næsen byder på nogle klassiske Nebbiolo dyder … violer, roser, læder samt en smuk, lækker moden, lys frugt, kirsebær, blommer, lidt blæk, tjære, tobak, balsamisk syre, lakrids og friske blomster.

Smagsmæssigt virker Barbaresco Montestefano mere let, lys og feminin end Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina. Den er meget let og lys i stilen med sten, tør jord, masser af tørhed og tanniner, som klæber til dine tænder. Det et frugtrigt, moden, spillevende og smager tæskegodt … og til prisen en vinder.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2014 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienAzienda Agricola Ferragù ligger ved byen Sorcè di Sopra i det nordlige Cellore di Illasi omkring 7-8 kilometer nord for Soave i Valpolicella. Derfra smager vi denne Valpolicella Superiore.

Vingården er et lille familieforetagende, som drives af Carlo Ferragù og hans 2 brødre Ornello og Angelo. Men derudover hjælper sønnerne og børnebørnene Milena, Nicola og Alessia også til på vingården.

Oprindelig solgte familien deres druer til det lokale kooperativ Cantine Soave, men et væddemål Carlo Ferragù igang. Han påstod, at han kunne fremstille en Amarone, der var lige så god som Dal Forno, så i 1997 begyndte Carlo og brødrene at eksperimentere med deres første Amarone.

Og indenfor en kort årrække var deres vine at finde i eksklusive restauranter og vinbutikker … herunder hos prestigefyldte steder som Harrods, det store britiske stormagasin, hvor Amarone vinene fra Ferragùs udgør en del af varehusets bedste vinsortiment.

Carlo Ferragu er også en mand, der ikke går på kompromisser. Han havde jo på forhånd  bestemt, at hans vine skal være det bedste af det bedste fra dag 1.

Familien har 8 hektar vinmarker og ligesom sin berømte nabo Dal Forno 2 kilometer længere mod nord, så fremstiller Carlo Ferragu 4 vine. Det er således en lille producent, der kun fremstiller 4.300 flasker Amarone og 20-25.000 flasker af denne Valpolicella Superiore … og selvfølgelig en Passito.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på druesorterne Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta og Rondinella, som kommer fra 15 år gamle vinstokke. Druerne er tørret i 30 dage inden afstilkning og knusning, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i amerikanske barriques og efter aftapning på flaske lagret yderligere 6 måneder.

Da jeg lige havde åbnet vinen, var jeg meget begejstret … masser af frugt, blommer, solbær, en vis kølig elegance, brændte fade, kraft og power, engelsk lakrids, lidt sødme samt tæt, meget intens. Med lidt luft og varme i glasset kommer der dog nogle andre sekundære noter, som jeg ikke er så vild med … lidt grønne kaktuspiller, en anderledes blomstersæbe, lidt peber og svag alkohol.

I munden er der også i starten vildt megen frugt, mørk frugt, lakrids, blæk og stor tørhed. Der er også en lækker syrlighed midt i alt den mørke og kraftige frugtsmag og jeg noterede, at den faktisk er langt bedre og mere elegant end mange Amaroner.

Med luft og varme i glasset dukker alkoholen dog også op, men ikke alarmerende. Samlet masser af frugtsmag, stor tørhed og kraft, og dermed ender det som en Valpolicella klart og sikkert over det gennemsnitlige. 4½ af de fede fingre og tæt på en 5’er.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 259,95 kr., mens prisen er 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, ItalienPå Bistroteket med Borgogno Barolo to gange indenfor to uger … what’s not to like? Her er det Borgognos almindelige Barolo i årgang 2011.

Almindelig er måske lidt en underdrivelse, for druerne kommer fra 5 fantastiske marker, nemlig Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati, Liste og San Pietro delle Viole.

Efter høst spontangærer vinen med druernes naturlige gærceller i 12 dage i betontanke … i starten ved 22-25 grader og i slutfasen 29-30 grader efterfulgt af en maceration i 30 dage.

Derefter sker der malolaktisk gæring ved 22 grader i 15 dage og derefter lagrer vinen så 4 år i slavonske 4.500 liters egefade helt efter de gamle klassiske metoder. Efter aftapning lagrer vinen yderligere 6 måneder på flaske.

I næsen fornemmes det, at det fortsat er en grønskolling … en ung kvindelig yngling, men sikke talent. Næsen er grøn og allerede med moden, lys og gæret frugt, kirsebær, hindbær, roser samt violer. Samtidig er den unge dame iført stram lædercatsuit, har en stikkende italiensk syre, nærmest helt æterisk. Nice.

Smagsmæssigt er det til gengæld let, blødt og cremet. Det er en smuk vin, og en eventuelt teenagerkluntet kant afsløres på ingen måder, for det smager sgu dejligt … blidt og modent. Så nu fortryder jeg på ingen måder, at jeg igen valgte Borgogno på Bistroteket … de to B’er klæder sgu hinanden.

På restauranten kostede en flaske 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienDa jeg sidst drak 2012 Barolo Monvigliero fra vinhuset Fratelli Alessandria sammenlignede jeg den med Natalie Portman … smuk som ind i helvede, let, yndefuld, elegant, stærk og streng.  Nu er det søstervinen Barolo Gramolere i samme årgang.

Fratelli Alessandria holder til midt i byen Verduno, der ligger et par kilometer nord for La Morra og vel omkring 8 kilometer sydvest for Alba. Det stammer fra et gammelt og historisk vinhus, som er grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang hed det dog ikke Fratelli Alessandria.

Allerede i 1843 opnåede vinhuset 2 vigtige udmærkelser på foranledning af Carlo Alberto, kongen af Sardinien og hertug af både Piemonte, Savoy og Aosta. Vinhuset leverede vin til hoffet og blev hædret for deres salg af vine til udlandet og for deres topmoderne vineri.

Vinhuset har siden 1870 tilhørt familien Alessandria og drives i dag af 4. og 5. generation i form af Gian Battista samt hustruen Flavia, broderen Alessandro og sønnen Vittore.

Og de har virkelig formået at få vinhuset op blandt de bedste producenter i Piemonte. De er gået fra at lave virkelig gode vine, til at tilhøre eliten … ikke bare i Verduno, men i hele Barolo området.

Vingården producerer vine udelukkende fra egne druer, samlet 12 hektar med parceller på nogle af de bedste marker i Verduno og Monforte, bl.a. markerne Gramolere og Monvigliero samt Pisapola, Campasso, Riva Rosso, San Lorenzo, Boscatto, Neirane og Rocche dell’olmo.

Der dyrker familien primært Nebbiolo, men også Dolcetto, Barbera samt den sjældne Pelaverga, der – som nævnt – alene findes ved byen Verduno. En sådan én … 2016 Verduno Pelaverga Speziale  smagte jeg tilbage i december sidste år og var voldsomt begejstret for.

Herudover dyrkes der ganske lidt hvide druer, nemlig den lokale Favorita og den internationale Chardonnay.

Denne Barolo Gramolere er lavet med Nebbiolo druer fra marken Gramolere, der ligger ved Monforte d’Alba mellem markerne Gavarini og Bussia i 400 meters højde. Vinstokkene på marken er over 40 år gamle.

Barolo Gramolere er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 20-25 dage, hvorefter vinen lagrer i omkring 3 år i store 20-40 hektoliter slavonske egefade efterfulgt af 2 måneder i ståltanke og derefter 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Og hvis Barolo Monvigliero er som Natalie Portman, så er Barolo Gramolere ren Julia Roberts … voksen, smuk, elegant og altid med en inderlig nerve og en ægte latter.

I glasset er vinen let transparent med antræk til brunlige nuancer, mens næsen er sådan helt Barolo klassisk med læder, roser, violer og lys frugt med lækker modenhed. Det er kirsebær og hindbær, lidt overgæret og byder derudover på røg, tørrede blomster, lidt fennikel og lakrids … fuck det dufter dejligt, let og modent.

I munden er der masser af garvesyre, faktisk tonsvis af tanniner og en moden, lækker italiensk syre, elegant og rank med den flotteste nerve. Det er ribs, hindbær, fennikel og modenhed. Det smager herregodt og måske lidt mindre struktureret end Monvigliero … langt mere laid back på en usædvanlig smuk Julia facon.

Købt hos den lokale Vinspecialisten til 475 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, Italien

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, ItalienJeg har før fået Borgogno på Bistroteket, og på den front blev denne aften ikke anderledes, da næste vin nemlig var en smuk 2004 Barolo Le Teorie fra det  gamle, traditionelle vinhus i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861. Men der var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien.

I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Siden 2012 har det været Andrea Farinetti, som har drevet vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder. Omkring 4 hektar er skov, mens de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera.

De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Denne Barolo Le Teorie er en vin, som de ikke længere laver på Borgogno, men lavet i en serie af 3 Barolo vine, som vinhuset har kaldt Barolo Le Teorie.

Den består af 3 vine fra henholdsvis 2004, 2006 og 2008 og hver med sin egen anderledes etiket og med druerne fra markernes Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro delle Viole … og alle lagret mindst 4 år i husets kældre.

Og sikke en lækker næse … virkelig tør med både blæk, lakrids, tobak, solbær, blåbær, en smule animalsk babybræk – på den gode måde – eg, røg og har faktisk en smule fedme i frugten, der samtidig er lækker moden i udtrykket.

Selvom damen er fra 2004, så har hun masser af tanniner og tørhed,  mega tør, faktisk monster mega tør. Frugten har en lidt sjov smag, klart til den modne side, cremet og fin lækker og alle omkring bordet var vist tilpas med vinen. Det smager også rigtig godt.

Købt på Bistroteket, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2016 Provinco Italia, Old World Cuvée 99 Rosso Da Uve Appassite, Puglia, Italien

2016 Provinco Italia, Old World Cuvée 99 Rosso Da Uve Appassite, Puglia, ItalienNu er jeg jo nok ikke den hurtigste sækkevogn på genbrugsstationen, og derfor er det også svært at forstå, at denne Old World Cuvée 99 Rosso Da Uve Appassite fra Provinco Italia allerede i produktionen har fået 99 point fra Luca Maroni trykt både på flaske og en smuk kasse. Men point og smuk indpakning sælger vist.

Men det siger måske også en del om den gode italienske vinanmelder Luca Maroni, som jeres vinblogger tidligere har mødt. Ved den lejlighed var det vist tydeligt, at Maroni er godt indspist med den italienske vinindustri, specielt den syditalienske. Ved den lejlighed repræsenterede han nærmest producenten Schenk Group.

Denne gang har Luca Maroni – der hvert år bedømmer omkring 16.500 vine fra 2.300 vingårde overalt i Italien – arbejdet sammen med det store vinfirma Provinco Italia, som designer vine til supermarkeder og slige vinbutikker.

Det ligger i den lille by Rovereto, 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona, men laver altså vine fra det meste af Italien.

Og ja … det firma er jeg stødt på flere gange tidligere, nemlig da jeg smagte deres Grande Alberone Rosso og deres Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superior … begge vine lidt af en uskøn fornøjelse.

Det er et firma, som primært laver billige vine og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.

Denne Old World Cuvée 99 Rosso Da Uve Appassite er – som navnet siger – en appassite, hvilket betyder, at druerne hænger på vinstokkene til, at de begynder at tørre og er basis for fede og søde vine. I dette tilfælde er det sorterne Primitivo og Negroamaro, men jeg har faktisk ingen oplysninger om produktionen udover, at vinen er lagret på barriques og trækker 15% højoktan.

Næsen er også både fed og solvarm med lidt blæk, lakrids, blommer, mint, kaffe, vanilje, chokolade og kakao. Det er flommefedt, virkelig godt med sol, tørret frugt, figner og dadler.

Og uha hvor er det en fed basse. Der er masser af saft og voldsom sødme, så vi nærmer os næsten en dessertvin og det er sgu alt for voldsomt for jeres blid vinblogger. Der er Ribena solbærsaft på epo-piller, men flad, overdone og syrefattig.

Forhandles af Meny supermarkeder, hvor prisen ligger på 149,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2014 G.D. Vajra, Freisa Kyè, Piemonte, Italien

2014 G.D. Vajra, Freisa Kyé, Piemonte, ItalienAzienda Agricola G.D. Vajra var også repræsenteret på H.J. Hansen Vins Winemakers Fair … ikke med vinmageren himself, men en sælger fra huset. Jeg udvalgte en enkelt vin fra huset, nemlig denne Freisa Kyè.

G.D. Vajra – der ligger i byen Vergne i herlige Piemonte – har jeg skrevet om mange gange tidligere, så det skal jeg ikke trætte jer med. I stedet kigger jeg nærmere på denne lille interessante vin, som er lavet på den mere ukendt drue Friesa, som også nogle gange kaldes Fresa.

Druen findes primært i Piemonte og koncentreret omkring  Asti , Langhe, Chieri samt Monferrato. Man mener, at navnet måske kommer fra det franske ord fraise, som betyder jordbær.

Druen er i familie med Nebbiolo, men er stilmæssigt meget anderledes. Den har ganske vist en syre og tannin som Nebbiolo, men slet ikke dennes klasse og rige bouquet .

Vinen blev meget udbredt i 1800-tallet, da den var resistent over for meldug. I dag kan man teknisk holde syren og de tørre tanniner i balance ved kold gæring og kortere skindkontakt.

Denne 2014 Freisa Kyè er lavet på 100% Freisa druer fra marken San Ponzio ved Barolo. Marken ligger i 390-410 meters høje og har en undergrund med masser af ler. Vinstokkene er plantet i 1979-80 af Aldo Vajra.

Druerne høstet normalt i midten af oktober … omkring 20-30 dage senere end den øvrige høst. Druerne afstilkes 100% og derefter laves vinen med lang gæring, efterfulgt af en malolaktisk gæring samt 18 måneder lagring i dels barriques samt 25 hektoliter egetræsfade.

Næsen har bestemt elementer fra Nebbiolo … læder, roser, lakrids, tør jord, tobak, kirsebær, jordbær, men virker helt klart langt mere krydret i udtrykket. Det er ikke den fint, sarte og lette næse, men er tæt, kompakt, krydret og med lidt mere rustik kraft.

Smagsmæssigt er det faktisk også lidt som en krydret Barolo, blot lidt mere rustik. Vinen har en fin syre, virkelig typisk italiensk, har pænt med kraft, selvom der er fin elegance. Det er sgu en rigtig lækker vin og mange vil nok også blindt skyde på Nebbiolo.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 365 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2010 Poderi Marcarini, Barolo Brunate, Piemonte, Italien

2010 Poderi Marcarini, Barolo Brunate, Piemonte, ItalienMit næste vinøse møde var med unge Andrea Marchetti, som er seneste generation på vingården Azienda Agricola Poderi Marcarini. Jeg bad ham servere sin bedste vin og det blev denne Barolo Brunate i en ældre årgang 2010. Sikke en krævende vinblogger!

Poderi Marcarini ligger i La Morra og grundlagt i midten af 1800-tallet af Giuseppe Tarditi, men siden 1990 har det være Manuel Marchetti, der som enke mand efter Luisa Bava – oldebarn efter den gamle grundlægger – repræsenterer 5. generation.

Manuel Marchetti driver Azienda Agricola Poderi Marcarini med sine børn Francesca, Lisa og Andrea … og sidstnævnte er altså den unge mand, som I kan se på billedet ovenover fra aftenen på Winemakers Fair.

Han er langsomt ved at overtage driften og produktionen af vinen fra deres 15 hektar vinmarker, som ligger ved La Morra, bl.a. parceller på de klassiske marker Berri, La Serra og Brunate.

Derudover har familien også lidt marker i Roero, hvor druerne til deres hvide Arneis dyrkes, og i Neviglie, hvor druerne til deres Moscati dyrkes. Samlet når de således op på 20 hektar vinmarker samt en årlig produktion på omkring 125.000 flasker vin.

I produktionen arbejdes der med beskæring af planterne og begrænsning af drue produktionen, for at opnå bedst mulige kvalitet.

Deres vine opnår generelt gode ratings af de førende italienske vinguider, herunder 2-3 glas i Gambero Rosso for de fleste årgange af netop denne Barolo Brunate. I vinkælderen bruges kun store tønder på 20-40 hektoliter, så vinene kan modnes langsomt.

De er således på alle måder traditionalister, og de høster kun fuldmodne druer. Gæringen er strengt kontrolleret og macerationen med skindkontakt varer i mindst 4 uger. Når den malolaktiske gæring er afsluttet, så lagrer vinene i mindst to år.

Udover vinproduktionen, så har familien også en vinbutik centralt i La Morra by samt et lille agriturismo aka hotel i Neviglie, altså længere mod øst forbi Monforte d’Alba,

Denne Barolo Brunate er lavet på præcis samme måde som beskrevet ovenfor. Druerne kommer fra Brunate marken, hvor Marcarinis vinstokke er plantet i periode mellem 1978 og 1987. Og så maceration i mindst 4 uger, malolaktisk gæring samt lagring på 20-40 hektoliter gamle egefade i 2 år.

I næsen er der læder, blomster, meget luftbåren og æterisk aroma, hvor vi stikker næsen i sky og fanger moden frugt og gamle fade. Der er en typisk italiensk og balsamiske syre, mentol, kirsebær, endda lidt tobak, tørrede bær, lakrids, fennikel og en gammel habit i et mølædt klædeskab. Hvor dufter det godt, modent og lækkert.

Vinen er også blød i 5. potens, så den smelter nærmest i munden og smager rigtigt godt. Det er cremet, modent og fløjsblødt, tanninerne fortsatte sindssygt markante og voldsomme sammen med en lys og omgængelig balsamisk syre + en megalang eftersmag. Det er sgu rigtigt lækker Barolo.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske i nyere årgang koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2014 Produttori dei Colli, Langhe Rosso, Piemonte, Italien

2014 Produttori dei Colli, Langhe Rosso, Piemonte, ItalienProduttori dei Colli et ikke en vingård i Piemonte, men et projekt aka samarbejde mellem Solera, Cantina Clavesana og vinkonsulenten Gianfranco Cordero, der er bl.a. også arbejder for G.D. Vajra og andre producenter. Denne Langhe Rosso er en af vinene fra samarbejdet og lavet på kooperativet Cantina Clavesana.

Cantina Clavesana ligger i byen Clavesana lidt sydvest for Monforte d’Alba og er grundlagt tilbage i 1959 af 32 initiativrige vinbønder anført af Enrico Gallo. Det har specialiseret sig i at producere vine på Dolcetto og tæller i dag omkring 340 medlemmer med samlet 515 hektar vinmarker.

De øvrige partnere i Produttori dei Colli projektet er – som nævnt – Gianfranco Cordero, som er en anerkendt italiensk ønolog, der tidligere fra 1979-1986 har arbejdet på en lang række vingårde i Italien.

Men siden har han igennem 25 år arbejdet som vinkonsulent, i dag primært gennem sit konsulentfirma Cordero Consulenze og har derudover en række poster med forskning indenfor den italienske vinindustri. Det er i øvrigt Gianfranco Cordero, som I kan se på billedet ovenover.

Solera er et norsk foretagende, som siden 1924 har stået for vinimporten til det vor nordiske broderfolk. De samarbejder med importører i 34 forskellige lande og er altså også en af initiativtagerne til projektet Produttori dei Colli.

Så vidt jeg kan se, så laves der to vine i dette samarbejde … en Barolo og så denne Langhe Rosso, som dels udgives på flaske samt i en 3 liters bag-in-a-box.

Vinen er et skønt mix på 50% Barbera, 25% Nebbiolo samt 25% Dolcetto. I nyere årgange er der også lidt Pinot Nero i. Vinifikation sker på rustfrie ståltanke, men Nebbiolo druerne har lagret 12 måneder på egefade, men de øvrige sorter blot er lagret på ståltankene.

Denne Produttori dei Colli Langhe Rosso har i glasset en pæn mørk farve, så det er klart både Barbera og Dolcetto druerne, som giver vinen de mørke nuancer.

Næsen er ganske animalsk, først lidt babybræk – på den fede måde – roser, læder, violer, italiensk syre samt kirsebær. Der er klart nogle Barbera karaktertræk i duften … fyldige, rustikke og landlige.

Smagen er meget syrlig på en lidt blomstret måde, virkelig tør med blåbær, brombær, pænt med tanniner, men det bliver samlet set en kende kantet og rustikt. Den bider lidt af mig, men det er vel en af kvaliteterne i nogle af de italienske vine.

Forhandles af Megavin.dk, hvor en flaske normalt koster 129 kr., men i uge 17 kommer op tilbud til 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7