Andre smagninger

Houlberg til frokost med John Williams fra Frog’s Leap Winery

Frederik Kreutzer havde inviteret jeres ydmyge vinblogger til hovedstaden til frokost og vinsmagning på Restaurant Mønstergade med grundlæggeren af Frog’s Leap Winery, nemlig Napa Valley legenden John Williams.

Det kunne jeg ikke sige nej til … for det var dels en mulighed for at møde en legendarisk vinmager, tage en fridag i staden, men så også møde Frederik Kreutzer, der – som mig – har været vinblogger i vildt lang tid, løbende korresponderet med, men faktisk aldrig tidligere mødt in real life.

Frederik har Danmarks ældste vinblog, men arbejder i dag hos American Wine, der er importør af mange spændende amerikanske vinhuse og herunder også Frog’s Leap Winery. Vi skulle sidste år ha’ været sammen på tur til Ribera del Duero, men jeg måtte i sidste øjeblik springe fra på grund af fruens sygdom.

Derfor tog jeg så røvtidligt en tirsdag morgen et dødeligt DSB lyntog  til vor smukke hovedstad … bare sådan en day-off med tid til mig selv, afslapning og en spændende vinsmagning.

Jeg arriverede i staden i god tid, så jeg havde lige tid til at slentre en kort tid i den nærliggende Kongens Have, hvor jeg fik hilst på  Viggo Hørup og H.C, Andersen – eller i hvert fald skulpturerne af dem – og set Rosenborg Slot, inden jeg ramte Restaurant Mønstergade.

Det skulle vise sig, at vi blev et lille, sluttet og eksklusivt selskab på 10 personer, som bestod af John Williams himself, hans hustru Tori og fra American Wine var det Frederik Kreutzer og ejerne Anne Aamot og hendes mand Morten Mønster.

Derudover var vi en flok vinanmeldere i form af Niels Lillelund, Thomas Rydberg, Rasmus Palsgård fra Feinschmeckeren, den faste kunde Per og sluttelig jeres altid flittige vinblogger.

De fleste behøver nok ikke megen præsentation. Lillelund kender de fleste og Thomas Rydberg har jeg også mødt tidligere. Han skriver jo fast for Ekstra Bladet, har skrevet vinbøger, driver DinVinGuide og er ekspert i specielt spansk vin.

Rasmus Palsgård driver Feinschmeckeren, hvor han skriver om mad og vin, men derudover skriver han også for Gastromand … og faktisk også været med i MasterChef og er således et rigtigt madøre , men kan man lide vin, så kan man jo normalt også li’ god mad.

Nå, men lad os først lige kigge lidt nærmere på det vinhus, som var centrum for, at denne lille flok gode, rare og dygtige mennesker så var samlet til en frokostsmagning på Restaurant Mønstergade,

Frog’s Leap Winery

John Williams historie startede tilbage i 1975, hvor den unge universitetsstuderende fra det vestlige New York egentlig havde besluttet sig for en uddannelse indenfor mejeriproduktion. John kom fra en familie med kvægbrug, så derfor var en uddannelse indenfor mejeri nærmest oplagt,

Men ved en tilfældighed havnede han i et studieprogram hos det nærliggende Taylor Wine Company. Det var vist mest fordi, at han skulle samle point til brug for sit studie og en videre uddannelse, så det var årsagen til, at han havnede hos Taylor Wine Company i Finger Lakes området i New York State.

John kom således ikke fra en familie af vinelskere … tværtimod var hans familie religiøs og rørte faktisk aldrig vin, men koncentrerede sig om driften af deres kvægfarm.

Men på Taylor Wine Company blev John omgående forelsket i vin og på en ferie i Californien stiftede han også kendskab til vinene fra det område … og så var en ny retning i livet egentlig sat.

Så efter hans uddannelse – faktisk til vaskeægte ostemager – så tog John en Greyhound-bus til Napa Valley, hvor han opsøgte Dr. Larry Turley –  en bror til en collegeven – uden en krone på lommen.

Så derfor slog han et telt op på en gammel  faldefærdige gård lige nord for Saint Helena og fik således et sted at bo … men han havde jo brug for et arbejde.

Larry Turley anbefalede derfor John Williams til vennen Johnnie Warren Winiarski, som for nylig havde flyttet sin familie til regionen og i 1972 havde etableret Stag’s Leap Wine Cellars.

Der blev John Williams ansat … og i starten faktisk som eneste medarbejder, men stilheden varede kort. For allerede i 1976 blev Stag’s Leap Wine Cellars som med et trylleslag verdenskendt, da en flaske af deres 1973  Cabernet Sauvignon – ved en blindsmagning i Paris afholdt af Steven Spurrier – så vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og 1970 Mouton Rothchild.

Ved vor smagning på Restaurant Mønstergade fortalte John Williams, at han faktisk stod for at pakke samt kontrollere alle flaskerne af netop den verdensberømte 1973 Cabernet Sauvignon, så han har haft alle flaskerne i hånden og havde han ikke gjort dette arbejde godt, så var Stag’s Leap Wine Cellars måske aldrig blevet verdenskendt.

John Williams fortsatte med at dygtiggøre sig som vinmager og efter sin tid hos Stag’s Leap Wine Cellars, så uddannede han sig videre ved at tage en Masters in Viticulture and Enology ved U.C. Davis, mens han samtidig også arbejdede om natten i laboratoriet på Robert Mondavi Winery,

På skolen var John klassekammerat med en flok gode venner, som senere blev anerkendte vinmagere … folk som Cathy Corison, Dan Lee, David Graves, Doug Nalle, Jack Stuart, John Kongsgaard, Carol Shelton, Marjorie Burns, Parke Hafner, Randall Grahm, Dave Ramey, Lee Hudson, Dick Ward og Steve Kistler.

Undervejs havde John Williams og Larry Turley snakket om, at de selv ville lave deres egne vine, men i starten af 1980’ern gjorde de så alvor af snakken. På det tidspunkt arbejdede John på fuld tid som vinmager på Spring Mountain.

Han havde i 1978 allerede plantet  noget Sauvignon Blanc på markerne hos Larry Turley, der boede et sted kendt som Frog Farm, så i 1981 pressede de to håbefulde partnere deres første høst og lavede deres første vin.

De gav vinen et humoristisk navn, som dels var inspireret af Stag’s Leap Wine Cellars og ejendommen Frog’s Farm., De gav også deres vin en iøjnefaldende etiket og sendte den i 1982 på markedet. De fik så pressen med, så frigivelsen blev understøttet af en veltimet historie i The New York Times, skrevet af den respekterede vinjournalist Terry Robards.

Senere i 1984 lavede de deres i dag klassiske Cabernet Sauvignon vin, der er blevet en af de ikoniske vine fra vinhuset,

Allerede i 1988 startede John Williams med at omlægge sine vinmarker til økologisk drift for at opnå sundere vinmarker og deraf bedre vine.

1994 blev et skelsættende år for Frog’s Leap Winery, for del opløste de to grundlæggere deres partnerskab, da Larry Tyrley trådte ud og i stedet etablerede Turley Wines, men derudover måtte John så flytte sit vinhus til et andet sted og med hjælp fra Chuck Carpy købte han en 12 hektar stor og gammel ejendom eller måske rettere en stor rød lade i Rutherford.

Med hjælp fra arkitekten Ned Forrest lykkedes det at få laden renoveret og udstyret med tanke lige i tide til at producere vin på stedet samme år. Lige siden har Frog’s Leap Winery ligget på samme adresse i Rutherford … og Joh n har løbende udvidet, bl.a. har han købt en nærliggende  16 hektar stor vinmark.

I dag har sammenlagt 73 hektar egne vinmarker, der ligger ved henholdsvis Rutherford, Saint Helena og Carneros, men derudover har John også kontrakter med druedyrkere med de bedste parceller af gamle vinstokke.

I Rutherford har John markerne Williams Rossi Ranch,, Red Barn Ranch, Galleron Ranch og Chavez-Leeds Vineyard, i Saint Helena er det markerne White Barn Vineyard og Molinari Vineyard og i Carneros marken Truchard Vineyard.

I dag er Frog’s Leap Winery en førende producent i Napa Valley, både som producent af fremragende vine  men også som et kæmpe forbillede for andre for hvad der er muligt med bæredygtighed i alle processer gennem 40 år som en af de førende producenter.

I dag er Johns ældste søn Rory Williams også med i driften … både som Vice President og vinmager, så dermed er videre drift sikret via næste generation. Men i det hele taget var John Williams utrolig taknemmelig for teamet bag huset.

De har sammenlagt en årsproduktion på 700.000 flasker og meget atypisk for Napa Vallay producenter, så er over halvdelen hvidvine og det fik vi også en smagsprøve på.

Det er dog Cabernet Sauvignon, som er husets primære drue og samtidig den vin, som Frog’s Leap Winery mest er kendt for, selvom omkring 10% af produktionen faktisk i dag er på Zinfandel … og den drue skulle vi også smage 4 vine på helt fra årgang 1992 til 2021.

Smagningen

Det blev en rigtig hyggelig vinsmagning … ikke mindst på grund af John Williams, som virkelig er den rareste og flinkeste person, men det var hustruen Tori faktisk også. Men samtidig var John god til at fortælle om livet som vinproducent i Rutherford, sin historie og de i alt 11 medbragte vine.

Han fortalte således først om Napa Valley området, der er rig på mange forskellige typer undergrund … omkring 154 påstod han og det gør området meget varieret og mere end i mange andre områder og det suppleres så af meget store temperaturforskelle.

Vi fik også en snak om kunstvanding, som man ikke anvender på Frog’s Leap Winery, men har været en udbredt praksis hos mange af vinbønderne i Napa siden starten af 1990’erne, selvom det allerede startede tilbage i 1976. Rasmus spurgte, om ikke de – som mange vinbønder – har lidt under tørken i Californien?

Men John Williams fortalte, at sådan har det altid været i områder som fx Rioja eller Priorat i Spanien. Men det er klart, at man vender vinstokkene til kunstvandingen og det gør jo også sårbarheden større … men det er man forskånet for på Frog’s Leap Winery.

I det hele taget var John Williams stolt af, at de gennem alle årene havde fastholdt deres egen stil. Man har heller ikke ladet sig påvirke af Parker, som mange andre ellers har ladet sig lokke af. Men i USA er den stil populær, for en stor steak kræver jo også ofte en Dodge RAM fed vin.

Vinene

Det var både John og Toris første besøg i Danmark, men da vi skulle igennem hele 11 vine, så undskyldte John for antallet, men han ville gerne præsentere os et bredt udvalg og de røde i flere forskellige årgange, så dermed kom vores smageprogram til at se sådan ud:

Ja … sikke et felt og som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle Frog’s Leap Winery vinene ovenover.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu løfte sløret for, hvordan vinene smagte, så var  de to hvidvine fabelagtige og endda nærmest overraskende fine, smukt balancerede og drønlækre. De smagte sgu af mere. Damm good job.

Med rødvinene var jeg klart mest til Cabernet Sauvignon vinene og fedt at smage den store forskel i årgangene fra 1992 til 2020 og dér kunne man virkelig mærke, hvor meget lagring i kælderen kan gøre for en vin … og det må man sige var tilfældet her.

Cabernet Sauvignon 1992’eren var duftmæssigt meget moden og kunne – efter min vurdering – heller ikke klare mange flere år, men til gengæld var smagen fortsat meget levende, blød og forførende. Men samlet set var det 2001’eren, der vandt mit hjerte, for den havde opnået lige det, som gør oplevelsen helt fantastisk.

Zinfandel bliver aldrig min favorit, men her må jeg indrømme, at 1992’eren Zinfandel blev jeg meget overrasket, for den var ikke en sød og fed amerikansk  US Zin, men en let, elegant og utrolig lys Zinfandel, som smagte så godt, selvom det selvfølgelig var en virkelig moden vin med 32 år på bagen.

Det var også dejligt endelig at få hilst på Frederik Kreutzer, så det måtte selvfølgelig foreviges med et selfie af de 2 gamle vinbloggere og Frederik var endda hurtigt til at lægge det vor lille selfie ud på de sociale medier.

Så samlet et stort tak til Frederik, hans søde boss Anne og hendes mand Morten for invitationen … virkelig en dejlig dag for en blogger fra det jyske ♥

Vinanmeldelser

2015 Di Majo Norante, Sassius Aglianico Riserva, Molise, Italien

2015 Di Majo Norante, Sassius Aglianico Riserva, Molise, ItalienJeg sluttede vinene fra Di Majo Norante med endnu en højoktan 15,5% top rødvin og endda med lidt alder. Vinen er denne 2015 Sassius Aglianico Riserva.

Det er 100% Aglianico, som kommer fra Contrada Camarda marken, der er på 6 hektar, ligger i 200 meters højde og har 15 år gamle vinstokke … og her er druerne først høstet rimelig sent i slutningen af november.

Vinificeringen er som med foregående sket helt traditionelt med gæring over særlig lang tid i kontakt med skindene. Efter gæringen er vinen lagret mindst 24 måneder på barrique og tonneau af fransk eg og derefter mindst 18 måneder på flaske.

WAUW … sikke en aroma, som har denne utrolige ædle duft, der er moden, lidt mulle, røg, fede fadnoter med lakridskonfekt, vanilje og kanel, mælkechokolade, karamel, flæsk og skumgummifiduser. Vinen har en mørk og munter frugt med sorte kirsebær, sorte blommer, lidt overmodne jordbær og gammel tyktflydende balsamicoeddike.

Hvor smager den godt … flyder roligt og nærmest smeltende i munden, har noget modenhed og alkoholen på 15,5% kan slet ikke mærkes, men er integreret smukt i smagen. Men så sætter Aglianico druens vilde tanniner ind … helt på den højde Barolo skala, hvor den bider og vrider sig tørt i munden. Sikke et vildt tanninbid, men det kommer samtidig med en blød og moden frugt, en cremet smag og giver dermed en vild, vild fabelagtig vin. 96 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2019 Di Majo Norante, Don Luigi Riserva, Molise, Italien

2019 Di Majo Norante, Don Luigi Riserva, Molise, ItalienDe to sidste rødvine fra Di Majo Norante var deres to imposante topvine og den første af dem var denne 2019 Don Luigi Riserva.

Det er en vin, som primært er lavet på Montepulciano druen og endda tidligere alene 100% på Montepulciano

Men her i årgang 2019 er Montepulciano suppleret med 10% Tintillia.

Druerne kommer alle fra den 6 hektar store vinmark Contrada Cocciolete i Martarosa området. På marken i 100-150 meters højde er vinstokkene 15 år gamle. Vinificeringen er sket helt traditionelt med lang tids maceration og er efter endt fermentering lagret 12 måneder på barriques og derefter også lagret på ståltanke og flaske inden frigivelse.

Tintillia har jeg vist ikke skrevet om før her på vinbloggen, men det er en rød drue, som dyrkes i meget små mængder i Molise i det sydlige Italien. Dens nøjagtige oprindelse er ukendt, selvom dens navn menes at være afledt af det spanske ord tintilla, der henviser til den plet, der efterlades på duge af druens dybe røde saft.

Tintilia vinstokkene giver mellemstore, ægformede bær i forholdsvis løse klaser og under modningen vil nogle bær endda løsne sig, hvilket blot gør klaserne endnu mindre og sænker vinstokkens udbytte yderligere.

Vine på Tintilia har en tendens til en rig, rubinrød farve og er fyldige, med tydelige – men dog bløde – tanniner. De er for det meste høje i alkohol, men det balanceres normalt af en meget aromatisk og saftig natur. Typiske smagsvarianter omfatter svesker, blommer, sure kirsebær, lakrids og sort peber.

Tintilia var engang den mest plantede sort i Molise vinregionen, men på grund af det lave udbytte, så blev sorten stort set opgivet efter 2. verdenskrig, da producenterne ønskede mere højtydende og rentable alternativer.

Men i 1990’erne fik Tintilia dog en stor opblomstring takket være nogle få – men omhyggelige – producenter, bl.a. være indførsel af appellationen Molise del Molise DOC i 1998.

Det blev så ekstra forstærket i 2011, da Tintilia fik så helt egen appellation Tintilia del Molise DOC. I dag indgår druen i flere og flere vine, men er fortsat forholdsvis sjælden.

Nok snak … lad os smage vinen, som i øvrigt trækker en højoktan på hele 15,5% alkohol.

I næsen er det et helt kraftværk … powervin med både fadpræg og en mørk, fyldig frugt af sorte kirsebær, kirsebærlikør, svesker, dadler, blommer og blåbær suppleret af kakao, mørk chokolade, vanilje og derudover lidt nøddekompot, ristede hassenødder. kastanjer samt lakridskonfekt.

Smagsmæssigt er vinen fuldstændig mundsmeltende, men man får en smule alkoholvarme og rammes samtidig af noget peber, tør frugt med blommer, sorte kirsebær, blåbær … og så sætter tanninerne ind med et sindssygt tørt bid. hvor de sætter sig vildt rund i munden og masserer gummerne suppleret med lidt letbitre noter af grape samt lemon og sætter virkelig et markant aftryk midt i munden. Slam. Det er tørt, fedt og koncentreret … flot vin og klart 94 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 379 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2017 Di Majo Norante, Contado Aglianico Riserva, Molise, Italien

2017 Di Majo Norante, Contado Aglianico Riserva, Molise, ItalienAglianico druen – vi nok mest kender fra Basilicata, Apulia og Campanien – kaldes ofte for sydens Nebbiolo og selvfølgelig laver Di Majo Norante også vin på Aglianico … og her smager vi deres 2017 Contado Aglianico Riserva.

Her kommer Aglianico druerne fra marken Vigneto Camarda, der her 22 år gamle vinstokke, ligger i 200 meters højde og samlet er på 35 hektar. Alle druerne er høstet relativt sent i slutningen af oktober og start november.

Efter høsten er der sket en langsom gæring og maceration i ståltanke efterfulgt af en malolaktisk gæring og så er vinen herefter lagret sammmenlagt 3 år, heraf mindst 1 år på barriquefade samt tonneaux … og  resten af tiden ellers i ståltankene,

Sikke fed, lækker, varm og kropstung næse, hvor der er masser af fadpræg med røg, træ, tjære, tobak, brændte noter, noget chokolade, vanilje, mælkede noter samt en opulent frugt med blåbær, brombær, godt med sorte kirsebær samt blommer, medicinkasse, balsamico og søde krydderier.

I munden er det en blød, cremet og fyldig vin … masser af sorte kirsebær, blommer og solbær, mens samtidig en blød, mørk og frisk syre med en smule lemon, grape og Campari bitterhed og så ellers knastørre og stringente tanniner, der sætter sig i munden med en lammende kindhest … alligevel med sødblød lækkerhed. 93 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 169 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2020 Di Majo Norante, Sangiovese Terre degli Osci, Molise, Italien

2020 Di Majo Norante, Sangiovese Terre degli Osci, Molise, ItalienSå stod den derefter på rødvinene fra Di Majo Norante og den første var denne 2020 Sangiovese Terre degli Osci … en IGT vin lavet på ren Sangiovese druer.

Her kommer druerne fra de to marker Martarosa og Ramitello, der samlet er på 25 hektar og ligger i 50-100 meters højde med stokke, der gennemsnitlig er omkring 20 år gamle.

Efter høsten har vinen gennemgået gæring og maceration over en måneds tid efterfulgt af en malolaktisk gæring og så lagret både på egefade og i ståltanke inden aftapning på flaske og yderligere lagring 3 måneder på flaske. Der laves årligt 200.000 flasker af vinen.

Det dufter sgu rigtigt godt … klart mørkere, varmere og mere faglagring i forhold til dens toskanske søstre, så dermed får du både smørristede svampe, læder, lakrids, mælkechokolade, vanilje, kanel og frugt med kirsebær, kirsebærsauce, jordbær og sødlig, fedbitter, gammel balsamico med likøragtig lækkerhed.

I munden er det også en kraftig, rund, blød og let sød vin, hvor man omgående mærker den mørke power. Dermed bliver det maskulint, en smule opulent og kraftigt med koncentreret kirsebærsauce, lidt peber og grønne krydderier, timian, en fin syre med lidt lemon, mens tanninerne er vilde som Sangiovese altid skal være, så også tjek ved det. Dermed får du klare toskanske Sangiovese dyder, som bare er gaveindpakket lidt mere svulstigt. 92 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2022 Di Majo Norante, Falanghina del Molise Biorganic, Molise, Italien

2022 Di Majo Norante, Falanghina del Molise Biorganic, Molise, ItalienDen anden hvidvin fra Di Majo Norante var også på en lokal druesort, for det var nemlig denne 2022 Falanghina del Molise Biorganic.

Her kommer Falanghina druerne fra vinstokke fra den 12 hektar store og lerede vinmark Tenuta Ramitello i 100 meters højde.

Efter høst har druerne ligget med skindet i kold maceration over omkring 24-36 timer med efterfølgende gæring i stålkar ved mellem 16-18 grader. Så er der sket malolaktisk gæring og lagring i ståltanke. Der produceres årligt 20.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det en fyldig vin … formentlig lagret sur lie, for den virker ret koncentreret og intens med en frugt, der er eksotisk, tyk og fyldig med blomsterpollen, mango, papaya, nektariner, ananas, mandariner og pæresaft. Vinen virker cremet og næsten olieret, syreniveauet lavt og samtidig er der noget luftighed midt i alle de relativt tunge aromaer.

Den smager nærmest også, som den dufter … kraftig, fyldig, fed og cremet med denne tykke samt maskuline syre, eksotisk og læskende tung frugt, ananas, abrikos og mango, kandiseret lemon med en lille sødbitterhed, tørre pærer … det er hvidvin med krop, fylde og tyk saftighed. 91 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2022 Di Majo Norante, Greco, Molise, Italien

2022 Di Majo Norante, Greco, Molise, ItalienJeg startede selvfølgelig Di Majo Norante smagningen med en hvidvin og det var denne 2022 Greco … lavet på druen med samme navn og kendt i både Campanien og Molise.

Her kommer Greco druerne fra marken Contrada Camarda, der er på 8 hektar og ligger i 200 meters højde.

Vinstokkene er omkring 15 år gamle og efter høsten har de ligget med skindet i kold maceration over omkring 24-36 timer med efterfølgende gæring i stålkar ved mellem 16-18 grader og efter endt fermentering bare lagret i ståltanke. Der produceres årligt 15.000 flasker af vinen.

Dejlig sødlagen aroma med honningmelon, æbler, kvæde, abrikos, æblemos og blomsterbutik, hvilket sammenlagt giver en aromatisk og let eksplosiv næse … frisk, intens og let fyldig.

I munden er det også en blød og kraftig vin, hvor fedmen får følgeskab af æbler, både søde og syrlige æbler, syltet lemon og saft fra multifrugtjuice, men på en voksen og charmerende måde. Der er masser af juicy bid, blid og sødbitter syre, godt med opulent frugt og faktisk en fin karakterfuld hvidvin. 91 point

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Andre smagninger

Houlberg smager … 6 vine fra Di Majo Norante i den ukendte Molise vinregion

Hands on Wines er gode til at finde spændende vinproducenter og nu tester jeg igen 6 vine fra et af de vinhuse, som de importerer vine fra og det er vinhuset Di Majo Norante, der i over 200 år har lavet vin lidt syd for havnebyen Campomarino tæt på Adriaterhavet.

Dermed er vi i den lidt ukendte Molise vinregion, der jo ligger lige mellem Abruzzo og Apuglien på Italiens østside. Det er en vinregion, der mest er kendt for anonyme og masseproducerede vine, men netop Di Majo Norante er en af området bedste vingårde, som virkelig skiller sig ud.

Men lad os endelig – inden jeg smager på vinene – kigge nærmere på både Molise regionen og selvfølgelig også Di Majo Norante.

Molise vinregion

Molise er Italiens næstmindste vinregion efter Valle d’Aosta … ligger med naboerne Abruzzo og Lazio mod nord samt Campania og Puglia mod syd. Der er 7.600 hektar vinmarker, der ligger meget spredt og fraktioneret fra Adriaterhavskysten i øst til Isernia i det indre.

De fleste marker ligger på bakker i op til 600 meter højde og regionen er i dag nok mest kendt for anonyme, masseproducerede  vine lavet på druer høstet med ekstremt højt udbytte på ofte 300 hektoliter pr. hektar, selvom der er potentiale til meget mere.

Molises vinhistorie kan spores tilbage til det antikke Rom, hvor vinproduktionen blomstrede, hvilket bl.a. er grundigt dokumenteret af den romerske forfatter Gaius Plinius Secundus, som også blev kaldt Plinius den Ældre.

Både de gamle samniter, etruskere og romere opdagede potentialet i dette frugtbare land, men historien om vinene fra Molise blev ofte tæt sammenflettet med dens naboers Abruzzo og Puglias historie.

Men siden er det faktisk meget lidt viden om vinene fra Molise, som er sluppet ud til omverdenen, for regionens bjergfolk har beholdt de rustikke vine for sig selv.

Det var egentlig først i 1963, at Molise vinregionen kom ud af skyggen fra Abruzzo, for dér fik regionen status som en selvstændig vinregion og begyndte at producere vine under det regionale navn.

Det var dog først senere i 1980’erne, at Molise vinregion fik sine første egne uafhængige DOC appellationer og det var Biferno samt Pentro di Isernia, mens appellationen Molise del Molise DOC i 1998 også kom på denne liste med producerede vine i hele regionen.

Derudover har man faktisk en sidste og dermed 4. appellation, som er lavet til den lokale røde druesort Tintilia … ja den røde Tintailia er simpelthen i dag er beskyttet af en speciel DOC.

Men det er nu kun 5% af vinproduktionen i Molise, som er DOC vine, for størstedelen af vinene kommer på markedet som IGT vine.

Udvalget af druesorterne i Molise er næsten identisk med naboregionerne. De røde sorter er primært Aglianico, Sangiovese, Montepulciano, Barbera, Aglianico og Tintilia, mens de hvide sorter er Bombino Bianco, Greco, Fiano, Falanghina, Trebbiano, Malvasia og nogle af de internationale druesorter.

Di Majo Norant

Di Majo Norante nævnes altid som den bedste vinproducent i Molise vinregionen og de har da også som den eneste producent fremstillet flaskeaftappet kvalitetsvin siden 1960´erne.

Di Majo Norant har lavet vin i over 200 år … altid været ejer af Di Majo familien, men det var dog først reelt i 1968, at huset startede med at flaske vine med Luigi di Majo som ejer.

Det var i 1968 og lige siden har huset fra den gamle ejendom i den nordlige del af Gargano i Ramitello regionen syd for Campomarino lavet deres vine, som er lagret i de gamle kældre under gårdspladsen foran bygningen.

Derudover har familien for nyligt også købt et kornlager fra omkring år 600 og det bruges nu også til at opbevare fadene til lagring af alle vinene.

I dag drives Di Majo Norant af vinmageren Alessio di Majo med hjælp fra den anerkendte ønolog Riccardo Cotarella. De laver vinene fra familiens i alt 123 hektar vinmarker og har specielt fokus på de næsten glemte gamle druesorter i regionen og givet dem både opmærksomhed og øget prestige.

Huset marker ligger i det gamle len Marquises Norante di Santa Cristina og består primært af de 3 vinmarker Contrada Camarda, Contrada Cocciolete og Tenuta Ramitello

Markerne drives efter bæredygtige metoder og stik imod de fleste andre procenter i Molise, så er Alessio di Majo gået imod strømmen og således opgivet de høje udbytter i markerne og bestræbelser sig på at lave vine med kvalitet og typicitet, hvilket i kælderen sker ved at kombinere traditionelt håndværk med moderne teknologi.

Di Majo Norante laver fra deres marker i øjeblikket 6 forskellige hvidvine, hvoraf en er en Spumante, 6 rødvine og så 3 forskellige vin i hvid, rosé og rød i serien Molí.

Vinene

Fra Hands on Wines smager jeg nu et udvalg af vinene fra Di Majo Norante og det er samlet 6 vine bestående af 2 hvide på lokale druer som Greco og Falanghina  … samt 4 af husets bedste rødvine.

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 6 Di Majo Norante vine.

Konklusion

Selvom du kan læse mine anmeldelser og vurdering af hver eneste vin i de respektive indlæg, så er min overordnede konklusion, at Di Majo Norante  virkelig er et godt vinhus og bestemt værd at smage vine fra, for du får nogle meget spændende vine.

De to hvidvine på de lokale druer Greco og Falanghina er begge spændende, selvom jeg nok mest er til Falanghina vinen. Rødvinene er også alle spændende … men får vildt god vin med den billigste Sangiovese Terre Degli Osci, som er en lille charmetrold.

Jeg er generelt meget fascineret af vine på Aglianico og i battlen mellem Di Majo Norantes to tiopvine, der fandt jeg Sassius Aglianico Riserva markant bedre end Don Luigi Riserva. I det hele taget er Sassius Aglianico Riserva en fabelagtig lækker vin.

Og hvor var det fedt at smage sådan en håndfuld vine fra Molise … så tak Hands on Wines for smagstesten !!! Klasse.

Vinanmeldelser

2018 Viñadores de Gredos, Paso de Cebra Tinto, Madrid, Spanien

2018 Viñadores de Gredos, Paso de Cebra Tinto, Madrid, SpanienFor anden uge i streg smagte vi i tirsdagsvinklubben på jobbet en vin fra vinmageren Rubén Díaz fra Viñadores de Gredos i det bjergrige Sierra de Gredos og denne gang var det vinen Paso de Cebra Tinto i årgang 2018.

Ruben Diaz mener, at Garnacha er en del af hans DNA. Han er jo ikke selv uddannet på en fornem skole, men har studeret og lært af andre. Han er interesseret i at lave vine som for 100 år siden og laver i dag ekstremt autentiske hvidvine, rødvine og hedvine lavet efter naturlige principper med minimal indgrien.

Det er spontangærede, ufiltrerede og minimalt svovlede. Det er vine som udfordrer og leverer helt utrolig value-for-money.

Denne 2018 Paso de Cebra Tinto er lavet på 100% Grenache fra granitholdige klippejorde i 700-900 meters højde, spontangærede og lagret 6 måneder på store brugte egefade.

Dejlig blomsterrig, dufter meget som en Beaujolais, landlig, bondsk og animalsk med kirsebær og lyse blommer. De mange blomster får vinen til at virkelig let og mild.

Smagen er også lidt bondsk … godt med frugt og frugtsødme, lidt blæk, let peber og sød lemon, hvilket gør vinen meget let drikkelig og læskende. 92 point.

Købt hos Vinpusheren til 159 kr., men den er i dag udsolgt.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2021 Bibi Graetz, Casamatta Rosso, Toscana, Italien

2021 Bibi Graetz, Casamatta Rosso, Toscana, ItalienSidste år testede jeg en ordentlig røvfuld af de lækre kultvine fra Bibi Graetz, herunder også denne Casamatta Rosso, som er en slags basis IGT vin fra det hypede vinhus … og nu smager jeg igen vinen, her blot i årgang 2021.

Min artikel om vinhuset, Bibi Graetz og de flotte vine kan du i øvrigt finde i mit lille blogindlæg Houlberg tester de ikoniske, dyre & lækre kultvine fra Bibi Graetz.

Denne Casamatta – som faktisk betyder det tossede hus – er lavet på ren Sangiovese, hvor druerne kommer fra de yngste vinstokke og fra forskellige vinmarker. Druerne fra hver mark er i øvrigt vinificeret helt separat og den endelig vin først sammenstykket efter endt lagring.

Vinificeringen er sket med spontangæring i rustfrie ståltanke, men også den efterfølgende 6 måneder lagring sur lie er sket i ståltankene.

I glasset er det en lysere vin med lidt brunerøde kanter, mens duften unægtelig kan minde om noget Brunello, har rå champignon, svampe og skovbund, masser af tørt træ, en meget behagelig og rund frugt af kirsebær, lidt hindbær og jordbær, nogle lidt grønne og balsamiske noter og egentlig ganske, ganske flot.

Smagsmæssigt er det en frisk, energisk og syrerig vin … det er lyse, umodne kirsebær, ribs, mirabeller og hindbær suppleret med noget lemon samt tørre, lyse og vilde tanniner, godt med blomster samt en streng og balsamisk syre. Den er en frisk, ung, viril og sur teenager, der sparker og gør sig u-til-bens … kalder på mad og er sin egen, så dermed 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger