Her er det så 2012’eren af økovinen Fitou Le Lien des Saisons fra Domaine La Garrigo … bemærk, hvor behændigt, at jeg har flyttet rundt på flaskerne, så 2012’eren nu står forrest.

Fitou Le Lien des Saisons er vel at betegne som Domaine La Garrigos entry-level vin eller basisvin. Udover denne producerer de bl.a. også den nævnte Fitou 20 de Terre – absolut must try – og derudover den 100% Carignan baserede vin L’Echarde Sang pour Cent Carignan, som jeg dog ikke har smagt … blot for at nævne dem, som Vinimperiet pt. har på lager.

Denne 2012’er har også en biogrøn næse, men her er der langt mere kål, krudt, fims og sure sokker, hvilket suppleres af lidt kampfer, rosmarin, godt med lavendel, sådan en rigtig Provence krydderbuket, svag sødlig kanel og virker ellers mere streng og utilnærmelig end 2011’eren.

Smagen er fortsat krydret med godt med peberbid og samtidig klart mere kantet end 2011’eren. Sjovt nok er peberen ikke så dominerende, men der er masser af jern, meget tørre tanniner, bider mere og bestemt mere kantet. Den har armene foldet og er uimodtagelig for fornuft … men det ka’ jeg sgu godt li’.

I starten var jeg umiddelbart mest til 2011’eren … men efter et par glas af begge, så krydser 2012’eren sgu målstregen en spids foran sin ældre søster.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 4/7 

Hånd i hånd … 2 årgange af vinen Le Lien des Saisons, som med Google Translate betyder linket til årstiderne/sæsonen. Og de to vine – årgang 2011 og 2012 – kommer fra økohuset Domaine La Garrigo.

Det er et hus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vinen Fitou 20 de Terre, som bl.a. er lagret 12 måneder på fade, som vinhuset graver ned i den franske muld aka tørre jord. Og de er altså også rigtige økotosser af bedste skuffe … dvs. økologisk, biodynamisk og med en produktion styret af de kosmiske kræfter.

Og økotosserne er Christian Coteil og hustruen Maxime, som grundlagde Domaine La Garrigo i 2002 ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles efter disse principper og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen.

Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også nogle af sine vine ned i jorden. Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Denne vin – en Fitou med navnet Le Lien des Saisons – er ikke lagret på nedgravede fade, men er lavet på 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Druerne er høstet med et utroligt lille udbytte, alene 8 hektoliter pr. hektar, hvilket er helt vandvittigt.

Vinen er lagret 9 måneder på egefade og nogle af fadene er nye fade. Der er ikke anvendt svovl … det har Christian faktisk slet ikke brugt på nogle vine siden 2012.

2011’eren og 2012’eren kan skelnes fra hinanden på hætten/toppen, der er rød på 2011’eren  og sort på den anden.  Meget brugervenligt.

Og næsen byder bestemt også på økotosse biogrønt, godt med krydderier, jord, våde fade, ribs og blåbær i skøn sammensmeltning, og vinen virker- sammenlignet med 2012’eren – mere rund, blød og animalsk i duften.

Smagen er også godt krydret … der er rigelige mængder peber, masser af jern, mørk frugt, grannåle og måske knap så spændstig som 2012’eren. Der bliver lidt mere fladt, men måske også mere ligetil.

Når det er sagt, så vinen – i begge årgange – bestemt ikke mainstream på nogen måder. Den er ikke nem tilgængelig og byder på kant og var total turnoff hos konen. Jeg er også selv langt mere vild med husets Fitou 20 de Terre, som jeg havde en total optur over og kun koster en snas mere.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 3,5/7 

Break fra strømmen af Montefalco vine … og det sker med denne Minervois Cuvée Giocoso fra det lille vinhus Domaine l’Oustal Blanc, der holder til i byen La Livinière omkring 15 kilometer vest for Béziers i Languedoc.

Vinhuset ejes og drives af Claude Fonquerle sammen med hustruen Isabel – ja, det er den smukke kvinde, der kører traktoren på billedet ovenfor. Claude stammer fra området og grundlagde vinhuset i 2002 ved La Livinière mellem Carcassonne og Narbonne.

Claude er opvokset med vin og har også haft en karriere som professionel rugbyspiller. Han har tidligere arbejdet 10 år på Domaine du Père Caboche i Châteauneuf-du-Pape. Derudover har han også tidligere ejet Château Valcombe i Côtes du Ventoux, inden han altså vendte hjem til Languedoc.

Isabel deler også Claudes passion for vin og hun har Diplômée en Viticulture, hvilket er en slags administrativ, forvaltnings- og handelsmæssig uddannelse indenfor vin. Derudover har Isabel arbejdet hos flere kendte franske sommeliers, bl.a. hos Bruno Quenioux i vinforretningen La Cave de Lafayette Gourmet à Paris 8ème.

Parret har samlet 8 hektar vinmarker og Claudes ambition er på Oustal Blanc at lave vine på de oprindelige druer Cinsault, Carignan og Grenache … men med koncentreret frugt og finesse, renhed og kompleksitet. De får måske lidt inspiration fra Claudes tid i Châteauneuf-du-Pape, men Claudes største fascination er helt klart Bourgogne.

Navnet  Oustal Blanc betyder hvid hus og er valgt i respekt for den gamle fru Blanc, som ved opstarten af vinhuset gav Claude og Isabel lov til at lave produktionen af deres vine i hendes lade, som ellers havde stået tom i over 40 år. Fru Blanc accepterede i øvrigt også året efter, at Claude måtte købe den gamle lade.

Denne Minervois Cuvée Giocoso er lavet på 65% Grenache, 20% Syrah og 15% Carignan og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. De forskellige druersorter vinificeres separat i store runde cementtanke og lagrer derefter 12 måneder i 3 år gamle, burgundiske barriques. Efter sammenstikning lagrer vinen yderligere 6 måneder på tanke inden flaskning.

Giocoso er et udtryk fra operaen og det betyder munter, glad, livlig og ubekymret. Lad os se, om det også passer overens med mine smagsnoter.

Duftmæssigt godt med mørk og dyb frugt … modne kirsebær, boysenbær, kakao, kanel, kampfer, engelsk lakrids og slynger du glasset rigtig meget, så kommer der også aromaer af mentol samt en svag anelse rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis).

Smagen er imidlertid meget anderledes end duften … langt lettere, tyndere, men samtidig også mere metallisk, stram og ubalanceret. Den bider sgu noget efter mig og endda med et lille peberbid i eftersmagen. Haps.

Forhandles af Philipson Wine, hvor den vistnok kostede 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 3/7