Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2012 Weingut Thörle, Saulheimer Spätburgunder Kalkstein, Rheinhessen, Tyskland

Med næste vin bliver vi i Rheinhessen, men rykker 6-8 kilometer mod nord til byen Saulheim, hvor vi finder vinhuset Weingut Thörle, som står bag denne Saulheimer Spätburgunder Kalkstein, endnu en lille ukendt Spätburgunder.

Familien Thörle har været beskæftiget med vinproduktion siden 1600-tallet, men startede først med at flaske og sælge vine under eget navn i 1985. I dag drives vingården af brødrene Christoph og Johannes Thörle, som overtog driften fra deres forældre i 2006.

Huset ejer 19 hektar vinmarker omkring Saulheim, nemlig de tre marker Hölle, Schlossberg og Probstey. Her dyrkes de klassiske druesorter Riesling, Silvaner og burgunderne. Det er brødrenes vurdering, at disse druesorter passer bedste til den kalkstenrige jord i området.

Og man har arbejdet målbevidst med at forbedre kvaliteten, bl.a. ved større fokus på arbejdet i markerne, streng reduktion af udbytter, streng udvælgelse af druer, lang maceration og gæring på den vilde gær fra druerne. De siger selv, at målet er at lave vine, som både viser den elegante frugt med balanceret syre samt struktur og kompleksitet.

Vinene er selvfølgelig inddelt i de 3 traditionelle niveauer, Gutsweine, Ortsweine og Lagenweine, og der laves samlet 24 forskellige vine, og denne Saulheimer Spätburgunder Kalkstein hører til under Ortsweine. Vinen er lavet med druer fra nogle af de højeste og meget kalkstenholdige placeringer i Saulheim. Udbytterne ligger der på et meget lavt niveau fra omkring 35 til 45 hl/hektar.

Vinen har lagret 10 måneder på ældre egetræsfade.

I næsen er aroma af kirsebær, hindbær, babybræk, krydderier, mynte og lidt eukalyptus, mens der i smagen er eg, let mineralitet, hindbær og godt med pebersmag. Synes ikke, at det går super godt i hånd i hånd.

Pris i Tyskland er 11,80€ … eller ca. 89 kr.

Rating 3/7  

2012 Terras de Alter, Trincadeira Zero SO2, Alentejo, Portugal

Lørdag aften … anden vin. Det blev denne Trincadeira Zero SO2 fra vinhuset Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.

Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. De to landbrugsvirksomheder er ejet af to af de mest traditionelle familier i Alentejo, nemlig familien Roquette og familien Castel-Branco Borges, som begge har århundreders erfaring indenfor landbrug og vinproduktion.

Til projektet Terras de Alter fik de knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Han var bl.a. årets vinmager i 1992 i Portugal indenfor rødvine.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Denne Trincadeira Zero SO2 er – som navnet antyder – lavet på druen Trincadeira og herudover uden brug af SO2, hvilket betyder Sulfur dioxide, altså uden tilsætning af sulfitter.

Druen Trincadeira er ikke så kendt. Den hedder også Tinta Amarela og bruges mest i produktion af portvin. Druen er kendt for sin mørke farve og dens anvendelse har været stigende i de seneste år, og i Alentejo regionen er det en af de mest plantede druesorter. Vinen på Trincadeira har en tendens til at være fyldig og rige, med aroma af brombær, urter og blomster.

Første gæring er sket ved 20-29 grader i rustfrie ståltanke, mens den malolaktiske gæring er sket i amerikanske egetræsfade. Vinen trækker hele 16% i alkohol. Lad os se, om det er noget, som kan smages.

Krydderurter … tørrede krydderurter er første indtryk i næsen. Det er også mørke bær … ellers lidt skarp syre, som ikke er voldsomt behagelig. I smagen er der sådan set smæk på frugten. Meget voluminøs frugt … næsten helt marmelade, men alkoholen forstyrrer også en del. Der er samtidig god tørhed, lidt lakrids … næsten engelsk lakrids. Der er en smule sødme … som får fint modspil af syren og alkoholen, men helt lækkert bliver det aldrig.

Købt hos Glud Vin, pris 109 kr.

Rating 3/7  

2008 Tenimenti Luigi d’Alessandro, Cortona Syrah, Toscana, Italien

Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.

I øvrigt er byen Cortona bl.a. kendt fra bogen og filmen Et hus i Toscana af forfatteren Frances Mayes. Bogen er fra 1996 og handler om købet, istandsættelsen og livet i det gamle, faldefærdige … men charmerende hus Casa Bramasole i Toscana. Samtidig er bogen fyldt med en masse opskrifter på italienske retter.

Her hedder ejendommen imidlertid Manzano, og den blev starten på vingården Tenimenti Luigi d’Alessandro, da d’Alessandro-familien flyttede fra Rom og købte ejendommen med dens 100 hektar jord i 1967. Dengang var markerne tilplantet med de for Toscana så klassiske druesorter Trebbiano og Sangiovese.

Dette ændrede sig, da man i 1988 ansatte den berømte italienske ønolog Attilio Scienza. Han bemærkede, at det tørre og meget varme klima, der omgav vingården, kombineret med den sandede og lerede jordbund, var yderst velegnet til plantning af andre druer end de gængse italienske sorter.

Attilio Scienza begyndte sammen med Massimo d’Alessandro at eksperimentere på 5 hektar for at kunne bestemme kvaliteten af området. Det tog fire år med mikrovinfremstilling, plantning af sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Mourvedre, samt omhyggelig undersøgelse af jorden og klimaet før valget faldt endeligt på Syrah. Takket være Syrahs særlige akklimatisering til den tørre jord i Cortona blev resultatet fremragende med et stærkt præg af karakteristike jord.

Tenimenti Luigi d’Alessandro plantede herefter i årene 1993-2002 yderligere 40 hektar Syrah stokke med en høj plantetæthed på 8.000 planter pr. hektar.

Tenimenti Luigi d’Alessandro har siden opnået stor international anerkendelse for deres Syrah – især for topvinen Il Bosco – og det har trukket store producenter som Antinori og Ruffino til området, hvor de også er begyndt at plante Syrah. I 1999 opnåede Cortona-området sin egen D.O.C. status.

Jagten på kvalitet har været den drivende kraft og efter 20 års eksperimenteren fortsætter Tenimenti Luigi d’Alessandro med at investere i kvaliteten af sine vine med stor omhu. I en periode har vingården også haft hjælp og rådgivning fra ønologen og vinmageren Danny Schuster, der bl.a. har arbejdet på store vingårde som Tenuta dell’Ornellaia og Robert Mondavis Opus One.

I dag er Tenimenti Luigi d’Alessandros Syrah vine autentiske lokale vine, og topvinene Il Bosco og Migliara er produceret af udvalgte druer af højeste kvalitet. Begge vine er i dag pejlemærke for den kvalitet, som man stæber efter blandt alle italienske Syrah-vine.

Cortona er husets basisvin. Druerne til denne vin kommer, dels fra vingårdens yngste vinstokke, dels fra most, der blev frasorteret, da man lavede den endelige blanding af husets topvin Il Bosco. Fremstillet traditionelt med 8 måneders lagring på 2-3 år gamle egetræsfade.

Duftmæssigt våde fade, syrlig, grønne noter, balsamico, hvid peber, blomsterstøv og meget stram italiensk. Smagen lidt af samme skuffe … forestil dig den italienske stramhed kombineret med Syrah druens kant og peber … svært foreneligt. I hvert fald i dette tilfælde. Der er egentlig okay fylde … sådan lidt solbær og varme, men derudover er smagen grøn, syrlig med grapefrugt og tørhed. Der er lidt krydderier, som også driller lidt i ganen, og helt godt bliver det aldrig. Ikke lige min type vin.

Købt hos Park Wine, pris 129 kr.

Rating 3/7  

 

2013 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

På en lille bakke i Albæk udenfor Randers bor Bernt Nielsen … den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, maratonløber, efterlønner, frankofil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. Og det med frankofil gælder specielt Bordeaux, som Bernt har besøgt et utal gange …bl.a. har han løbet Medoc maraton nogle gange.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

Ved sidste bestyrelsesmøde skulle vi smage én af Bernts egne vine, nemlig en Leon Millot fra 2013. På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står der selvfølgelig med fransk inspiration Leon Merlot, men druen er nu ikke en Merlot, men en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace.

Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera.

I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Nå, men Bernt har altså plantet en del af hans parcel til med Leon Millot sammen med Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. Han kalder selv vinene La Petite Colline efter den lille bakke i Albæk, men har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flasken indeholder.

2013 var en god høst overalt i Danmark, og for Bernts vedkommende gjorde det, at der kunne laves en vin på ren Leon Millot … ja dog alene 5 flasker i alt, og én af disse skulle vi så smage, da den for 3 måneder siden netop var flasket.

I næsen lidt varme krydderier, anisnoter, rød frugt og grønne noter. Smagsmæssigt fanger jeg syrlige kirsebær, egentlig ganske frisk med lidt surhed og bitterhed. Mangler måske lidt power og gennemgående syrlighed … eftersmagen er ikke lang. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3 Thumbs Up … Keep Up the Good Work.

Vinanmeldelse 3/7 

2012 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, Italien

Næste vin fra Marchesi di Barolo blev deres mest solgte vin, Barbera d’Alba Ruvei, som huset har lavet i omkring 17 år. Måske er det primært prisen, som er afgørende for det, for vinen hører til i den billigere ende og er husets entry-level Barbera.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Alvise Lunardi fortalte, at vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således kælderen er fuldstændig intakt med samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Faktisk sagde Alvise, at vi bestemt var meget velkomne, hvis vi kom på de kanter …. hmmmm, en tanke værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Nå, men tilbage til aftenens første rødvin, denne Barbera d’Alba Ruvei, lavet på 85% Barbera og op til 15% Nebbiolo … og alle druer selvfølgelig fra Alba området. Det vides ikke helt præcist hvor stor andel Nebbiolo, som der er i vinen, men der godt med Nebbiolo i for at øge finessen og elegancen. Macerationen er forholdsvis kort med omkring 8 dage, hvorefter vinen lagrer på Slovensk eg … hvor lang tid ved jeg ikke præcis.

Duftmæssigt godt med bitre kirsebær, syre, tørre krydderier, regnvåd skov og en skovfuld kul. Smagen er præget af voldsom syre, stor tørhed, meget vedholdende i smagen og tanninerne bestemt til stede … sidder nærmest på tænderne. Syren dominerer rigtigt meget, og vinen skriger næsten på mad. Der er langt mere syre i denne vin end man normalt finder i Barbera vine. Jeg synes, at vinen er alt for syret … kan man næsten sige … hedder vel for syrlig ;o)

Forhandles i Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 3/7   

N.V. Marchesi di Barolo, Asti Spumante, Piemonte, Italien

På en almindelig halvblæsende efterårsonsdag, hvor nætterne var begyndt at blive koldere, så var jeg sørme igen til en vinsmagning, nemlig hos Vinspecialisten i Randers, der havde besøg af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos det italienske Barolo vinhus Marchesi di Barolo.

Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, er et historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo. Alvise rejser rundt og reklamerer for husets vine … og hjælper også i Marchesi di Barolos vinkælder med tilsmagning og de forskellige blends. Med andre ord … en mand, som ved noget af vinene.

Programmet for aftenen stod på 9 vine, og heraf primært husets vine på Barbera og Nebbiolo … altså Barbera, Barberesco og selvfølgelig Barolo.

Og vi startede blidt med denne Asti Spumante … Dolce, hvilket betyder sød, og det er også en meget sød mousserende vin. Vinen er lavet på Moscato druer, som  kommer fra marker ved både Alba og Neive. Druerne bliver håndplukket og forsigtigt presset, hvorefter mosten opbevares ved 0 grader celsius for at undgå gæringen.

Efter tilpas lang tid bliver mosten overført til store tryktanke, hvor gæringen finder sted. Tryktankene gør, at vinen ikke frigiver “gasserne” og derved bibeholder de fine eftertragtede bobler. Vinen er lavet med en kort macerationstid på 5 dage, alene på den naturlige sukker i druerne og den trækker også alene 7,5% i alkohol.

Man kunne fristes til at sige, at dette er en rigtig kvindevin … det vil jeg fuldstændig undlade … ingen forskelsbehandling her, men kender da nogle piger, som vil være helt pjattet med denne vin. Det er jeg nu ikke, for dertil er vinen simpelthen en anelse for sød. Tænker også, at den måske endda var mere velegnet til en dessert fremfor som velkomstdrik og optakt til husets røde vine.

I næsen i hvert fald godt med modne, gule æbler, tropiske frugter, sødme, honning og kvæde. I munden er sødme endnu mere tydelig. Der er overmodne pærer, voldsom sødme og stort set ingen syre … selvom der også er en ganske behagelig lethed over vinen. Det havde været klædeligt, om der har været lidt syre til at holde tingene mere på plads, men til lidt is og kage kunne det være meget fornøjelig.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 3/7 

2009 Sogara Agricola, Storia Antica Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Et ekstranummer fra i lørdags … ikke at vi behøvede mer’ vin på dette tidspunkt, men da den var kommet på bordet, så skulle den selvfølgelig smages. Det var denne Storia Antica Amarone della Valpolicella … eller det som mange kalder for en supermarkeds-Amarone.

I Danmark er det Coop kæden, som sælger de italienske Storia Antica vine, men jeg kan se, at de også sælges i mange andre lande. Til gengæld er det næsten umuligt at finde ud af, hvem der egentlig har produceret denne vin.

En lillesøster Storia Antica Valpolicella Superiore Ripasso aftappes fra producenten Le Tobele i Marano di Valpolicella, mens denne Storia Antica Amarone della Valpolicella aftappes fra producenten Sogara Agricola, som ligger ved byen Tregnago omkring 10 kilometer nordøst for Verona i Veneto området.

Der er med andre ord tale om et brand, hvor druerne eller druesaften måske opkøbes rundt omkring, og så aftappes vinene hos producenter, som har produktionskapacitet i overskud. Alternativt er det måske overskydende druer fra de respektive producenter, som så blot samlet og markedsføres samlet under navnet Storia Antica.

Det er ganske enkelt umuligt at finde ud af, og fratager – i min optik- selvfølgelig lidt af charmen ved vinen. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en lille producent, men masseproduktion beregnet til større supermarkedskæder.

Men er billige Amaroner så dårlige vine? Nej, bestemt ikke, og denne vin er ganske vist også ganske fin og drikkevenlig. I glasset er vinen måske knap så mørk og kraftig som dens øvrige, dyrere kammerater … lidt mere lys i kanten af glasset. Duften er ganske Amarone-agtig med solbær, blommer og rosiner. På den led skuffer den bestemt ikke … selvom der ikke er den store kompleksitet i næsen.

På smagen kommer vinen nok mere til kort. Der er ganske vist rosiner og rød frugt, men den er lidt skarp, knap så fyldig og uden så mange nuancer, som jeg husker Amarone skal have, og den fylder ikke munden på samme vis. Men du får den kraftige smag og duft, som en god Amarone skal levere og på den måde skuffer vinen ikke. Ganske drikkevenlig … og på dette sene tidspunkt lige, hvad vi trængte til.

Forhandles i Coop butikker, dvs. Kvickly eller Brugsen, hvor den ofte ses på tilbud til 79-99 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

Lidt update fra weekenden, som bl.a. bød op denne Herringbone Hills Sauvignon Blanc fra vinhuset Winegrowers of ARA.

Winegrowers of Ara, som består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord, så er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne serie af vine.

Druerne til denne Sauvignon Blanc kommer fra én enkelt vinmark, beliggende i de dale syd for Marlborough, hvor floderne Wairau og Waihopai mødes. Mosten gæres ud ved 12-14 grader, hvorefter vinen ligger med bærmen i to måneder, før den omstikkes, filtreres og aftappes.

Duftmæssig lidt en sjov størrelse med hindbær-vingummi-bamser, hyld, ananas, citrus, nødder og sødme … virker faktisk mere sød end forventelig. Er overraskende nok heller ikke sprød eller frisk i smagen, mere sådan lidt medium i friskhed med let syre. Dermed bliver vinen en smule flad … hvilket sammen med et krydret touch gør vinen … ja, vel nærmest lidt kedelig. New Zealand er ellers fantastiske til at lave sprøde Sauvignon Blanc vine, men denne synes jeg ikke lever op til forventningerne.

Købt hos Vinspecialisten, pris 85 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, Frankrig

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, FrankrigFra en lille producent i Alsace til én af de store i Alsace, da vi her har fat i en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra vinhuset Laugel. Bag dette navn gemmer sig imidlertid vinhuset Arthur Metz, som også hedder SA Metz Laugel og det er en del af en noget større koncern, nemlig Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France. Det betyder noget i retning af de store franske kældre.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet, som vi så tit laver grin med … I ved, den med den skæve hals.

Og bare Arthur Metz er en større historie, idet der heller ikke er tale om et traditionelt vinhus, men nærmere en større fabrikant af vin, lidt i stil med et kooperativ. De har ikke mindre end 560 vinbønder tilknyttet deres vineri, og via disse adgang til druer fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker. De har en produktionskapacitet på 180.00 hektoliter, 2 store anlæg til vinaftapning, lagerkapacitet på 10.000 kvm. og en daglig produktionskapacitet på ikke mindre end 110.000 flasker vin.

Vi kender også typisk vinene fra Arthur Metz fra det lokale supermarked, og vinene ligger typisk i den billigere end af skalaen, men har også produktion af Grand Cru vine, ja faktisk er ca. 4% af vinene Grand Cru vine. Hovedparten er dog almindelig AOP Alsace vine.

Vinhuset kigger i Marlenheim i den nordlige del af Alsace, ca. 10 km. nordvest for Strasbourg.

Jeg har ikke fundet meget information om selve vinen her, så lad os bare springe direkte til smagsnoterne. I næsen har jeg ananas, lidt røg, abrikos, bivoks og lette krydderier. Smagen er præget af stor sødme, hasselnødder, let muskat og blød syre. Lidt anonym.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles formentlig i Coop, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2013 Weingut Grans-Fassian, Cuvée 9 Riesling, Mosel, Tyskland

2013 Weingut Grans-Fassian, Cuvée 9 Riesling, Mosel, TysklandLidt Mosel Riesling er altid godt, og her i en udgave fra Weingut Grans-Fassian, som ligger ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim. En strækning, som måske er en af Tysklands smukkeste landskaber.

Denne Riesling er husets Cuvée 9 Riesling, en halvtør sag i den billigere ende af skalaen. Hvorfor den hedder 9 bliver gætteri, måske fordi vinen alene trækker 9,5% alkohol eller måske fordi druerne høstes i september, årets 9. måned eller fordi det er bryg nr. 9. Dit gæt er lige så godt som mit.

Weingut Grans-Fassian er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Druerne til denne Cuvée 9 Riesling kommer både fra egne marker og andre vinbønder i området. Gæring sker i rustfrit stål ved en temperatur på omkring 12-15 grader i 6 uger efterfulgt af lagring i én måned på bærmen, hvorefter der sker aftapning. Som nævnt en “bællevin” på grund af den svage alkohol.

Duftmæssigt har jeg pærer, fersken sødme og søde krydderier. Smagsmæssigt er der godt med sødme, hvid frugt, svag mineralitet og ellers lidt flad. På grund af sødmen er den nem at drikke … og er du tørstig, så er det en fin terrassevin.

Købt hos Gourmondo, pris 8,49€ … eller ca. 63 kr.

Vinanmeldelse 3/7