Torsdag – besøg af god ven – så blev der lige tid til at nyde et enkelt glas vin i havestuen … mens verdenssituationen og livet i al almindelighed blev vendt. Jeg fik fundet denne vin fra Azienda Agricola Musella i byen San Martino Buon Albergo. Vi er i Veneto området, lige øst for Verona.
På bakkerne i San Martino Buon Albergo finder vi Tenuta Musella, et af de smukkeste godser i Veneto. Godset har eksisteret siden det sekstende århundrede, men det er først i anden halvdel af det nittende århundrede, at man hører om vinfremstilling på godset, hvor den entusiastiske Cesare Trezza di Musella indførte innovative systemer til beplantning og dyrkning af vinmarkerne.
I dag ejes Musella af Emilio Pasqua, der i 1995 købte det knap 400 hektar store fredede park- og skovområde. Heraf er der 3 parceller Monte del Drago, Perlar og Palazzina, ialt ca. 30 hektar tilplantet med vinstokke.
De flere hundrede år gamle bygninger på stedet er sat nænsomt i stand, og de gamle kældre er fyldt op med det mest moderne vinifikationsudstyr. I starten var det Allegrini, der stod for vinfremstillingen, men i de sidste mange år har familien selv stået for processen. I dag har datteren Maddelena taget mere og mere over.
Udover vinproduktionen og pasningen af det 400 hektar store park- og skovområde, så kan du også bo på Tenuta Musella, idet stedet har 8 charmerende værelser. Lige et sted for vininteresserede på ferie.
Og der arrangeres selvfølgelig også både rundvisninger og vinsmagninger (minimum 4 personer). Ud over de 300.000 velproducerede flasker vin om året fremstiller Musella også andre delikatesser som fx grappa, balsamico, extra jomfru olivenolie, honning og sort olivenpaté.
Tilbage til denne vin. Druesammensætningen er 80% Corvina og Corvinone, 10% Rondinella og endelig 10% Barbera. Det er druerne fra de yngre vinstokke fra alle 3 parceller, der bruges til denne vin. Vinen gærer med drueskallerne i temperaturkontrollerede tanke i 12-15 dage. Efter endt gæring overføres mosten til gamle fade af varierende størrelse, hvor den lagrer i ca. 12 måneder inden aftapning.
Duften er et krydret mix af røde bær, der er rosiner og skov. Det dufter herligt. Smagen er blød, tanninerne er tydelig, men tilpasse. Der er modne frugter, og vinen hænger flot i hele munden, let og ren. En superdejlig vin … og ærlig talt et fund til prisen.
Prisen er 72 kr. hos Jysk Vin … en prisbasker.
Tirsdag bød på denne dejlige rødvin. Vi er i Toscana, eller nærmere bestemt lige udenfor byen Panzano i hjertet af Chianti Classico området. Vinhuset hedder Le Cinciole, og navnet kommer fra lokaltionen af deres vinmarker, som tidligere blev kaldt “Le Terre di Quintius” (jorden i Quintius), eller i daglig tale blot “Le Cinciole”.
Tys tys, meget hemmeligt!!! Vinspecialisten skriver selv om denne vin; “Vi kan pga. specielle omstændigheder ikke oplyse nærmere om, hvilket vinhus der står bag vinen … blot fortælle, at vinen i denne flaske normalt sælges til over 200 kr. pr. flaske”.
Aftenens 6. vin og 3. italienske vin blev… for mig … helt klart aftenens højdepunkt, hvilket også kan aflæses af mine noter, som på denne vin var langt mere fyldige. Der er simpelthen rigtigt mange nuancer i denne vin. Nå, men vinen er fra den nordlige del af Italien, nemlig Alto Adige … eller Sydtyrol.
5. vin på vores lille bestyrelsesmøde blev også en vin, som har opnået de maksimale 3 glas i Gambero Roso, nemlig fra vinfirmaet Librandi fra Calabrien … et vinfirma, som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg. Denne vin er imidlertid deres højt roste Gravello, som er lavet på 60% Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon.
Med næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.
Hvor fanden er Calabrien? … var min første tanke, da jeg for 14 dage siden smagte denne vin for første gang. Vingården hedder Librandi, og gården ligger i Calabrien i Italien. Vinen havde imidlertid prop, men den lokale vinpusher har i dag byttet vinen til en ny af samme slags.
Tid til et glas rødvin. Vi er i Italien, nærmere betegnet Salento i Puglia eller som det også kaldes; Apulien. Vi er helt nede i “hælen” i Italien, hvor der produceres kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile, og rigtigt meget er billigt og kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo vine, som ofte er en tynd kop ræve…
Lørdag aften var jeg indbudt til et såkaldt “byggemøde”. Det inkluderede en massiv vinsmagning af primært Mollydooker vine, helt præcis 5 stk. fra Sarah og Sparky samt lidt “diverse” vine, herunder en Ripasso, en Amarone, en Chateauneuf, en amerikaner, en bordeaux samt denne Barolo fra Fontanafredda … aftenens bedste vin.
Lørdag aften lige et smut til Toscana i Italien, men sikke et smut. Vinen er denne Bucciarelli Chianti Classico fra det toscanske vinhus Antico Podere Casanova, som ligger i byen Castellina i Chianti.