I det røde Loire spor var næste vin denne Bretêche fra et ganske historisk vinhus, nemlig Domaine de la Chevalerie, som ligger ved den lille by Restigné … få kilometer øst for Bourgueile og få kilometer fra Loire floden.

Domaine de la Chevalerie er grundlagt tilbage i 1640 af Caslot familien og drives i dag af 14. generation i form af søskendeparret Stephanie og Emmanuel Caslot med lidt hjælp fra deres far Pierre. Stephanie tager sig af salg og markedsføring, mens Emmanuel står for produktionen.

Vinhuset har samlet 38 hektar vinmarker overvejende på sydvendte terrasser og skråninger, nemlig vinmarkerne Bretêche, Grand-Mont, Peu Muleau, Busardiéres, Chevalerie og Galichets. I 2003 begyndte familien omlægning til økologisk produktion og blev certificeret fra 2009 høsten. Siden er de også begyndte at eksperimentere med biodynamisk produktion.

Familiens filosofi er at understøtte og beskytte vinstokkene og druerne for at give dem de bedste vækstmuligheder med det formål at sikre sig sunde druer og autentiske vine. Vinene skal blot udtrykke deres respektive terroirs og den respektive årgang.

I produktionen begrænses håndteringen derfor til et minimum, så det er begrænset beskæring, lave udbytter, manuel høst og sortering, brug af druernes vilde gær, kold udblødning og brug af 2-4 år gamle demi-muids.

Denne Bourgueil Bretêche er selvfølgelig lavet med druer fra marken Bretêche, og byder i næsen på mere dybde og sjæl end foregående vin. Den har en nærmest dyb animalsk aroma med jordbær, rørsukker, lette blommer, næsten lidt svedsker, sod, røg, peber og kastanjer.

I munden er vinen også mørkere, mere fyldig og kødfuld … selvom vi selvfølgelig fortsat er ovre i det Cabernet Franc baserede univers, hvor vi slet ikke finder deciderede voluminøse vine. Vinen er dejlig rund, blød og blid … stadig med syreangreb, mineralitet, flint og peber, blot blidere og mere imødekommende. Frisk vin … en anelse fladhed, men med mere fylde. Den kan jeg sgu godt li’.

Forhandles ikke af Vinimperiet, men ellers ville Bjarne prissætte den til 185 kr.

Rating 4,5/7   

I det frankofile Cabernet Franc orgie mæskede vi os løssluppent videre med næste vin, nemlig vinen La Queue de Poêlon fra vinhuset Domaine Fabrice Gasnier, som ligger nær landsbyen Chezelet i kommunen Cravant-les-Coteaux.

Vinhuset er grundlagt for lidt over 100 år siden, nemlig i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Aimé Gasnier grundlagde vinhuset med beskedne 3 hektar vinmarker i form af markerne Les Poileries og Queue de Poêlon.

Aimé dyrkede dog ikke kun druer, men også hvede og byg … og havde såmænd også lidt køer, grise og får, men da sønnen Hubert Gasnier overtog gården i 1935 blev vinproduktionen sat mere i system og han øgede da også vinmarkerne til 17 hektar. Det var imidlertid sønnen Jacky Gasnier, som ændrede vingården til alene at være en vingård … uden køer, grise og får, og alene vinproduktion, da han i 1966 overtog driften efter faderen.

I dag er arven gået videre til 4. generation, nemlig sønnen Fabrice Gasnier, som siden 1990 har været involveret i driften, men nu ejer vingården og forestår driften sammen med hustruen Sandrine. Fabrice er uddannet indenfor landbrug fra Gennes, og har inden overtagelsen af ejendommen i Chezelet arbejdet på vingårde i henholdsvis Champagne og Bourgogne

Fabrice og Sandrine Gasnier ejer i alt 27 hektar, primært gamle Cabernet Franc-stokke, og tæller markerne Les Battereaux, Les Haies Martels, La Queue de Poêlon, Le Clos de Chezelet og Les Égratigneaux. Det er et område, hvor jorden er præget af forskellige kombinationer af Chinon-jord, bl.a. kridt, grus, sand og ler.

Alle markerne dyrkes biodynamisk … et arbejde som blev startet i 2000 … først med omdannelse til økologisk dyrkning, og derefter ved indførelse af principperne for biodynamisk vindyrkning. I 2009 blev Domaine Gasnier certificeret biodynamisk af Demeter. Patrice laver omkring 120.000 flasker vin på domænet.

Denne La Queue de Poêlon er selvfølgelig lavet på Cabernet Franc druer fra marken Queue de Poêlon, hvor stokkene er omkring 60 år gamle og alene giver et udbytte på beskedne 26 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med udblødning i 32 dage og derefter modnet på små betontanke i 18 måneder.

Og vinen er også virkelig bio … på godt og ondt. I næsen er der ged, våde får, blæk, violer, tyggegummi, syrlighed, en smule eucalyptus, grønne urter samt røg og mad over bål. Og i munden virkelig frisk vin, meget let … nærmest tynd i det, men måske også en anelse flad i udtrykket … mangler lidt overskud. Tanninerne er bløde og vinen har også en let sødme, nærmest med en smule chokolade.

Jeg er ikke helt solgt og synes måske, at lillesøsteren Les Graves er en tak bedre.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 138 kr.

Rating 3,5/7  

Ifølge Wikipedia er et orgie en gruppeaktivitet som indebærer tøjlesløs opførsel. I dag bruges ordet oftest om gruppesex, men kan også omhandle vold, mad eller drikke/ædegilder eller en hvilken som helst blanding af disse.

Og et orgie var netop, hvad Bjarne fra Vinimperiet havde indbudt til … men dog alene et orgie af Cabernet Franc, nok den mest omfattende røde Loire smagning i kongeriget med hele 22 vine på programmet. Og jeres flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten. Tøjlesløs som vanligt.

Vinimperiet ligger i Underværket i Randers og har specialiseret sig økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire  … små producenter, der fokuserer på økologiske og naturlige dyrknings- og produktionsmetoder.

Vi startede med to vine, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig vinen Touraine Milles Feuilles fra Patrick Corbineau – som i øvrigt smagte endnu bedre end første gang – og vinen Les Graves fra Gasnier, men den tredje var denne Le Dolmen fra vinhuset Domaine Jaulin-Plaisantin, som vi finder i appellationen Chinon.

Domaine Jaulin-Plaisantin holder til ved byen Cravant-les-Côteaux i Touraine, kun få kilometer øst for selve Chinon by, som således ligger navn til appellationen AOC Chinon. Det er nok den appellation i Loire, som sammen med AOC Saumur laver de bedste rødvine, som er gode unge, men kan gemmes 10-20 år.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Sébastien Jaulin og Yves Plaisantin, hvor Sébastien tager sig af markarbejdet og Yves af produktionen i kælderen. Yves kommer fra Lyon og er søn af en farmaceut indenfor veterinærlægemidler. Han var egentlig i gang med at læse philosofi, men kedede sig og slog pludselig over på vinproduktion. Han kom i lære hos Clusel-Roch i Côte Rôtie, som var i gang med omstilling til biodynamisk drift.

I 2008 mødte han Sébastien Jaulin, som netop havde nogle vinmarker tæt ved Chinon, men primært havde solgt druerne bulk til andre producenter. Sammen begyndte de projektet med produktion af egne vine og omstilling til økologi. Denne omstilling er gennemført i 2015, hvor de også har fået deres certificering. Men i alle årene siden 2008 er vinstokkene dyrket uden nogen ukrudtsmiddel eller gødning, mens vinene vinificeres uden hjælp af ethvert produkt med undtagelse af en minimal dosis af sulfit.

De to fyre laver i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene L’Enfer, Les Hauts et les Bas, Les Bourdes, Le Petit Cray og så denne Le Dolmen, som er lavet på ren Cabernet Franc fra forskellige parceller omkring Briançon, hvor vinstokkene er mellem 10 til 70 år gamle.

Vinen er lavet med udblødning i 2 uger uden pigeage eller remontage, modnet i cementtank. Derefter er der sket en let filtrering på kiselgur og tapning med en smule svovl, men ellers ingen tilsætninger overhovedet. Kiselgur – som også kaldes diatomit – er en bjergart, der består af skeletter fra encellede kiselalger, ler og silt. Det anvendes bl.a. til filtrering af både øl og vin, men kan godt give en lidt metalisk smag.

I næsen er godt med stald, læder … krydderier, urter, violer, lyse bær og nelliker, mens smagen byder på saft og kraft, meget velkomponeret med stramme tanniner, frisk og let frugt. Hold da op, hvor den smager godt, og man får virkelig meget vin for pengene.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 75 kr

Rating 5/7  

De røde Loire vine stormer fra … og her har vi igen en tæskelækker én af slagsen, nemlig en Cabernet Franc fra Domaine Clau de Nell, som holder til tæt ved byen Ambillou-Château i Anjou. Der står også Anne-Claude Leflaive på etiketten, da vingården var et af Anne-Claudes små projekter.

Desværre døde Anne-Claude af kræft i år … blot 59 år gammel. Hun var ellers den drivende kraft hos det historiske vinhus Domaine Leflaive i Puligny Montrachet i Bourgogne, én af pionererne indenfor biodynamisk produktion … og så ejede hun også Domaine Clau de Nell sammen med hendes mand Christian Jacques.

Anne-Claude Leflaive overtog i 1990 Domaine Leflaive, et af de stolte og traditionsrige bourgognehuse i Puligny. Vinhuset har været ejet af Leflaive familien siden 1735, men blog dog reelt først grundlagt i dets nuværende form i 1905 af Joseph Leflaive. Han havde arvet 2 hektar vinmark af sin fader og sammen med sin gode ven François Virot udviklede han ejendommen til det, som vi kender i dag.

I 1926 helligede Joseph Leflaive sig vinbruget fuldstændigt, og efter den periode købte han flere vinmarker. Disse vinmarker Le Chevalier, Le Bâtard, Les Bienvenus, Les Pucelles og Le Clavoillon har givet huset sit ekstraordinære renommé. Indtil 1933 blev vinen solgt i fade, men lidt efter lidt begyndte Leflaive at fylde på flasker med egen etiket.

I 1953 arvede Leflaives 4 børn Domaine Leflaive og videreførte sammen familieforetagendet. De besluttede sig for at sætte flere kræfter ind på salg og markedsføring samt på investeringer i ejendommen, og i dag er ejendommen og vinhuset ejet af samlet omkring 30 familiemedlemmer, mens driften siden 1990 har været lagt i hænderne på Anne-Claude Leflaive … altså indtil hendes død i april.

Hun indførte efter hendes overtagelse af driften fra faderen Vincent den biodynamiske produktion, først på den del af markerne, men allerede i 1997 omlagde hun alle marker og produktion til at være biodynamisk. Selvom hendes beslutninger ikke altid var populære i familien, så fik Anne-Claude genrejst Domaine Leflaive til tidligere tiders storhed.

Vinene begyndte at få 95-100 points på Wine Spectator’s 100-point skala og hendes Chevalier-Montrachet 1995 scorede de magiske 100 points. Senere i 2006 blev Anne-Claude også kåret til “the world’s top white winemaker” af magasinet Decanter og i 2014 kaldes Institute of Masters of Wine hende for “Winemaker’s Winemaker”.

Domaine Clau de Nell købte Anne-Claude sammen med hendes mand Christian Jacques i 2008. Vingårdens daværende ejere Claude og Nelly (deraf navnet Clau de Nell) var påbegyndt en biodynamisk dyrkning af markerne i 2000, men var løbet ind i finansielle problemer. Anne-Claude og Christian har tidligere stødt på vingården i forbindelse med deres involvering i et biodynamisk projekt, som tilbød støtte og rådgivning til unge nye biodynamiske vinbønder.

Anne-Claude og Christian faldt for stedet og var fast besluttede på at købe domænet, til trods for at der ikke var blevet lavet vin de seneste 3 år. De hyrede derfor vinmageren Sylvain Potin, som tidligere havde været biodynamisk vinbonde og var født i Anjou. Han blev ansat som manager på ejendommen, og så gik de ellers i gang med at få skik på ejendommen og produktionen.

Vingården har samlet omkring 8 hektar vinmarker, hvoraf 5 hektar er Cabernet Franc, 2 hektar med den lokale Grolleau og 1 hektar med Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er 30-90 år gamle og høstudbyttet ganske beskedent.

Der laves alene 3 vine på Domaine Clau de Nell, en Grolleau, denne Cabernet Franc og vinen Cuvée Violette, som er et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Udover de biodynamiske principper, så arbejdes der blandt andet med meget lave høstudbytter, manuel høst, naturlig gær, 100% afstilkning af druerne, lang maceration uden ekstrahering samt (skånsom) pneumatisk presning af druerne. Vinene lagres i vingårdens gamle, kølige, fugtige limstens kældre. Kældre som i sin tid har været beboet af områdets lokale.

Clau de Nell Cabernet Franc er høstet på ejendommens 5 hektar og 40 år gamle vinmark, hvor vinstokkene er plantet i lerholdig, sand- og limstens jordbund. Høstudbytt et er ca. 28 hektoliter pr. hektar (afhængig af årgangen). Druerne høstes manuelt i kurve à 12 kilo, hvorefter de sorteres i vinmarken inden vinificering. Vinen lagres 18 måneder på 5 år gamle franske træfade.

I næsen er vinen ganske rustik, animalsk … og jeg har også skrevet bio/naturewine (vi smagte vinen blindt). Der er violer, hindbær og … ikke en oxyderet, men en vild, parfumeret duft, som er virkelig anderledes og markant sammen med lidt rosmarin, kridt, blæk og kul. I munden er der en dejlig lethed, god syrlighed, hindbær, ribs … lækker syrlig kant og bitterhed. Med mere varme i glasset kommer der også lidt peber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, prisen kender jeg ikke, men mon ikke den ligger lidt over 200 kr.?

Rating 5/7 

Den forrige vin … Spätburgunderen drak jeg sammen med Jan. Han havde også taget en flaske med, som vi lige skulle smage, nemlig denne Les Galichets fra vinhuset Donaine Breton eller Catherine & Pierre Breton, som det kaldes på alle flaskerne.

Vinhuset drives nemlig af vinbondeægteparret Catherine & Pierre Breton, som driver deres vingård lidt øst for Bourgueil i landsbyen Restigné i Loire. Pierre grundlagde vinhuset tilbage i 1985 og sammen har ægteparret siden etableringen købt yderligere jord, så deres produktion i dag omfatter vine fra appellationerne Bourgueil, Chinon og en smule Vouvray.

De laver deres vine med stor passion  udenom de gængse regler dikteret af teorifikserede ønologer. De arbejder efter økologiske og biodynamiske principper og ved spørgsmålet om svovl, ønsker de at minimere eller helt undgå tilsætning. Dermed får vinen lov til at udtrykke sit terroir og karakteriska fra hver årgang.

Parret har samlet 11 hektar vinmarker, og med meget forskellige jordtyper, bl.a. grus, kalksten, ler og skifer. Vinene er primært på Cabernet Franc og Voyvray vinene på Chenin Blanc. Det er Pierre, som er huset vinmager, men Cathrine står også selv bag en række af vinene, bl.a. La dilettant og Dabbler.

Denne Galichets hører til de hurtigere modnede vine i Bourgueil, fordi de 50 år gamle vinstokke gror på skråninger af flodaflejringer med sand, større småsten og dermed en lettere jord. Udbyttet er på 40 hektoliter pr. heltar og vinen er gæret på ståltanke med de naturlige gærceller og har således slet ikke set egetræ. Galichets er tappet ufiltreret.

I glasset er vinen meget let, lys og en smule grumset … så det ufiltrerede ses straks. I næsen er vinen ganske rustik … let animalsk, meget frisk … godt med frisk frugt, blomster, lakrids, anis, citronmelisse, mynte, kridt, mineraler og flintesten. Smagen er præget af den utrolige lethed, blødhed … virker meget rund, let med lyse søde kirsebær, bitterhed … meget lang eftersmag, sidder i munden i meget lang tid.

Noget lettere og mere feminin end mange andre Cabernet Franc vine fra Loire.

Købt hos GladVin, hvor prisen er 162 kr.

Rating 5/7 

Nicolas Réau er født og opvokset i Anjou regionen, er en habil jazz- og bluespianist og var en anset lokal rugbyspiller inden han lagde støvlerne på hylden og gik ind i forretningsverdenen.

Stadig ung … midt i 30’erne fortrød han imidlertid dén beslutning. Hans venner Lise og Bertrand Jousse havde uden forudgående uddannelse eller kendskab til vinproduktion sprunget ud som vinbønder og havde startet Domaine LB i Montlouis. Den vej ville Nocolas også.

Lige efter årtusindeskiftet købte han så vingården Clos de la Treille på knap 5 hektar udenfor byen Sainte-Radegonde omkring 25-30 kilometer syd for Saumur i Loire. Navnet blev ændret til Domaine Nicolas Réau og målet var at opnå et omdømme på samme niveau, som da han var rugbyspiller.

De købte marker hører under appellationen i AOC Anjou, men Nicolas udvidede sit sortiment ved at indgå en lejeaftale på 12 hektar jord i AOC Chinon fra Domaine Champs de Vignons i Chinon. Dermed kunne han lave vine både fra Anjou og Chinon.

Med årgangen 2002 fangede Nicolas den franske vin presses opmærksomhed, og i 2009 blev han føjet til Revue du Vin de Frances prestigefyldte årlige klassificering af de bedste vine i Frankrig for sin konsekvente kvalitet af hans vine fra 2006.

Alle marker dyrkes økologisk, og er i øjeblikket under konvertering til biodynami. Derudover høstes alle marker ved håndkraft, for som Nicolas selv siger; høst i hånden er ikke en flot omtale på en etiket, men en en måde at forkæle vinen og gøre, hvad der er bedst for vinen. Høst med maskiner ryster druerne, er ikke skånsom, sluger skidt, sure bær, blade, snegle, mariehøns og de fine edderkopper, der broderer dugen på vinstokkene.

Nicolas laver omkring 65.000 flasker vin årligt fordelt på en række vine, som bærer navne som Petit Clos, Pompois, Clos des Treilles, Cuvée Garance, Cuvée Moi un Ange og så denne L’Enfant Terrible. Det er primært vine på druerne Chenin Blanc og Cabernet Franc. Denne lille uvorne unge er lavet på 100% Cabernet Franc fra 80 år gamle vinstokke, hvor udbyttet udgør 25 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 12 måneder på fad, 25% nye, resten 2 år gamle og ingen anvendelse af svovl overhovedet.

Og en herlig fætter, som i glasset udsender noter af blæk, grafit, mellemrøde frugter, tranebær samt en fantastisk dyb, animalsk duft, stor kølighed, eg og egefade, svag vanilje, kaffe, grønne blade, lakrids og en anelse chokolade . Virker langt mørkere i glasset end den forrige vin fra Loire.

I munden er der fortsat stram Loire syre … syrlig, frisk med god, ren frugt, tanninerne meget markante og der er en lang og stor syrlighed i eftersmagen. Dejlig kompleksitet, både med den rene syre og så noget “mørkere”, som virker meget koncentreret og som også virker til at udvikle sig med mere og mere luft i glasset. Herligt.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 229 kr.

Rating 5,5/7 

I den utroligt smukke landsby Candes-Saint-Martin i Loire finder vi en stor og excentrisk vinmager, som hedder Patrick Corbineau. Han siger selv, at han er rig … ikke i penge, men økologisk rig, går rundt i gamle gummistøvler og bearbejder sine vinmarker med sin hest.

Og det er netop dérfra, at næste vin kommer … en Touraine Milles Feuilles. Årgangen er 2011, hvilket Patrick har skrevet med guld-tusch øverst på flasken. Så kan han nøjes med at lave én etikette, som kan bruges på alle hans vine. Milles Feuilles har han også tilføjet med kuglepen på bagetiketten.

Patrick Corbineau var oprindelig svejser på det lokale kraftværk, kraftværket, hvor han havde ry for at være en af de bedste svejsere i Frankrig. Men en dag blev han på vej hjem fra arbejde stoppet af sin bedstefar, som han ikke havde snakket med i 18 år.

Du skal overtage familiens gamle vinmarker, sagde bedstefaren, som ellers for mange år siden havde givet sine vinmarker til Patricks onkel. Det havde åbenbart ikke været en succes. Patrick sprang på uden større omtanke … og det blev starten på det lille domæne.

Samlet driver Corbineau 6 hektar vinmarker … 1 hektar i Chinon og 5 hektar i appellationen AOC Touraine. Hans jord i Touraine ligger spredt på en del parceller, og er lidt en torn i øjet på de mange kornproducenter. De har flere gange forsøgt at købe Patricks jord, men uden held, for Patrick elsker livet som vinbonde … både i marken og vinkælderen.

De bedste marker er Cumelles, Croix Fouchet samt Conquete, hvor vinstokkene er mellem 50 og 70 år gamle. Jordbunden er godt stenet med kalksten, knust kalksten, ler samt den tunge ler, som man på fransk kalder “polyes aux pieds”, hvilket vel kan oversættes til noget i retning af “holder dine fødder”.

Patrick bearbejder – som nævnt – sine vinmarker med sin hest. Han er aldrig bange for at få beskidte hænder. Selvom mange siger, at det ikke er produktivt, synes han tværtimod, at hans måde ikke handler om produktivitet, men om kvalitet. Han samler druerne manuelt i vævede kurve. Macerationen af druerne er langsommelig og presningen nænsom. Vinen er selvfølgelig ufiltreret.

Hans metoder og teknikker er meget gammeldags, og det er faktisk hans største fordel i en verden med masser af omvæltninger. Det er ren naturvin … i bedste og totalt gammeldags stil. Måske producerer han ikke så meget som andre, der arbejder med det nyeste udstyr. Måske er processen for langsom. Men resultatet er alt, der betyder noget for monsieur Corbineau.

Patrick ejer ganske vist en traktor … en gammel Massey Fergusson fra 1957, men han synes ikke om den. Han har engang udtalt, at han for pengene til et par brugte dæk kunne få et par gode støvler … endda af krokodilleskind. Og Patrick Corbineau har der virkelig bedst i sine gummistøvler og forlader sjældent Candes-Saint-Martin og har kun været i Paris én enkelt gang.

Han er ikke den rejsende type, han har for travlt i sin kælder i Candes-Saint-Martin. Hans far bebrejdede ham ofte for at bruge for meget tid i kælderen, og han troede faktisk, at Patrick havde et alkoholproblem. Men som Patrick også skriver på hans hjemmeside – som dog har sparsomme oplysninger – I finder mig enten i vinkælderen, i markerne eller på min hest.

Faren ønskede også, at Patrick moderniserede sin vingård, så han kunne komme frem i verdenen … men i stedet gik han den modsatte vej og laver i dag vinene som i helt gamle dage.

Her har vi netop én af Patrick Corbineaus vine, Touraine Milles Feuilles fra årgang 2011, lavet på 100% Cabernet Franc fra 30, 50 og 70 år gamle stokke, ren naturvin uden nogen form for tilsætning.

Druerne er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar og vinen er vinificeret i lag med 50% égrappé – altså hvor stilkene er fjernet – og 50% hele klaser, maceration i 19 dage på tank og lagrer herefter 2 år på gamle egetræsfade.

I næsen er her stald, blæk, grafit, stald … kold frugt … frisk og frugtagtig, dejlig surhedsgrad, plaster, blomster … Ribes (den der lugter lidt af kattetis), lakrids og en snert af karamel. Vinimperiet siger selv, at den har en utæmmet bondsk charme, og det giver fuldstændig mening. Den dufter faktisk sindssygt godt.

I munden er vinen blød, god frisk og ren frugt, lidt kirsebær måske, jern, tørhed og fine tanniner samt et let peberbid i finalen. Tænker, at vinen måske fortsat er en anelse ung, og den kunne være sjov at smage om 4-5 år.

Købt hos Vinimperiet, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

Har nu smagt vinen igen 4 måneder efter første gang … og den er bestemt ikke blevet ringere … nærmest tværtimod, og synes nok, at de 4½ Thumbs Up måske endda er en kende for lidt, så vi smider med det samme en ekstra tommel efter vinen, således vi havner på 5½ Thumbs Up. Kan virkelig anbefales.

Rating 5,5/7 

I appellationen AOC Chinon i Loire … helt præcis nær landsbyen Chezelet i kommunen af Cravant-les-Coteaux finder vi vinhuset Domaine Fabrice Gasnier, som står bag denne Cabernet Franc vin, som kaldes Les Graves efter den grusede jord på vinmarkerne.

Vinhuset er grundlagt for lidt over 100 år siden, nemlig i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Aimé Gasnier grundlagde vinhuset med beskedne 3 hektar vinmarker i form af markerne Les Poileries og Queue de Poêlon.

Aimé dyrkede dog ikke kun druer, men også hvede og byg … og havde såmænd også lidt køer, grise og får, men da sønnen Hubert Gasnier overtog gården i 1935 blev vinproduktionen sat mere i system og han øgede da også vinmarkerne til 17 hektar.

Det var imidlertid sønnen Jacky Gasnier, som ændrede vingården til alene at være en vingård … uden køer, grise og får, og alene vinproduktion, da han i 1966 overtog driften efter faderen.

I dag er arven gået videre til 4. generation, nemlig sønnen Frabrice Gasnier, som siden 1990 har været involveret i driften, men nu ejer vingården og forestår driften sammen med hustruen Sandrine. Fabrice er uddannet indenfor landbrug fra Gennes, og har inden overtagelsen af ejendommen i Chezelet arbejdet på vingårde i henholdsvis Champagne og Bourgogne

Fabrice og Sandrine Gasnier ejer i alt 27 hektar, primært gamle Cabernet Franc-stokke, og tæller markerne Les Battereaux, Les Haies Martels, La Queue de Poêlon, Le Clos de Chezelet og Les Égratigneaux. Det er et område, hvor jorden er præget af forskellige kombinationer af Chinon-jord, bl.a. kridt, grus, sand og ler.

Alle markerne dyrkes biodynamisk … et arbejde som blev startet i 2000 … først med omdannelse til økologisk dyrkning, og derefter ved indførelse af principperne for biodynamisk vindyrkning. I 2009 blev Domaine Gasnier certificeret biodynamisk af Demeter. Patrice laver omkring 120.000 flasker vin på domænet.

Her har vi som nævnt husets Les Graves, en 100% Cabernet Franc baseret vin, som kommer fra 20-40 år gamle vinstokke. Høsten ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar, og vinificeret og modnet på kvas i 75 hektoliter betontanke med udblødning 20 dage på hele druer.

Og hvor er det dog en ren Cabernet Franc, som vi har her. Det er friskhed, ren frugt … grøn og urtet med bitre kirsebær, ribs … tænker, at dette her er duften af Cabernet Franc i sin renhed … ved ikke, om det passer? Det virker dog som om, at der ikke er noget, som forstyrrer eller virker forkert. Der er en smule jern, mineralitet … og i næsen fornemmes den biodynamiske produktion ikke voldsom, som ellers tit kan være tilfældet.

I munden er det slående, første indtryk de stramme tanniner og den friske syrlighed. Tanninerne leger med gummerne og man føler næsten, at de ætser emaljen på den øverste og fremmeste del af gebisset. Der er virkelig god frisk frugt … nærmest lidt bitre røde bær, fin intensitet sammen med den syrlige lethed, lidt jern … stram og dejlig charmerende. Et must try.

Købt hos Vinimperiet, pris 85 kr.

Rating 4,5/7