Blåskimmelrøv, babybræk, petroleum, svævende auberginer, syrebananer, bundtræk og døde håndklæder var blot nogle af de mange ord, som en flok vinnørder forleden anvendte, da de skulle beskrive 20 tørre Riesling topvine fra øverste hylde i det, som helt passende kunne kaldes det uofficielle europamesterskab i tør Riesling.
Det var Jacob fra Propperiet Vin Import, der havde fået den brillante idé at holde sådan en mesterskabsaften. Bare nogle af de bedste producenter af Riesling i Europa og deres topvine, smagt blindt for slutteligt at kåre en vinder. Kåre simpelt, enkelt … men på ingen måder banalt, snarere dødalvorligt. Og som de jo siger i den germanske forbundsrepublik; Germans dont make jokes.
Til at stå i ringhjørnet havde Jacob fundet 20 kombattanter fra henholdsvis Mosel, Rheingau – altså de to største Riesling højborge i Tyskland – men derudover en flok weinbundeswehr-krigere fra Rheinhessen, Pfalz og Nahe samt 4 choucroute-slagsbrødre fra Alsace i Frankrig og 2 alpe-gladiatorer fra Østrig.
Skulle jeg inden smagningen agerer betting site eller en lurvet, lumpen og afdanket bookmaker, så havde jeg nok satset mine spinkle lommepenge på vinene fra Mosel og Rheingau med Østrig som en joker. I de områder ligger mine præferencer generelt, hvis man generelt skal generalisere.
I kampe mellem Alsace og de tyske vine foretrækker jeg altid de tyske. I vores sydlige bruderland er vinene fra både Rheinhessen, Pfalz og Nahe generelt – efter min erfaring – ikke helt så skarpe, som dem fra Mosel og Rheingau, hvis vi igen skal generalisere. Men der findes jo fremragende producenter i alle områder.
Og til en blindsmagning er der netop ikke plads til generaliseringer … for dels bestod feltet denne aften nogle af de bedste Riesling saftpressere fra de respektive områder og samtidig pilles alle fordomme væk, når vinene smages blindt. Derudover skal det med i ligningen, at de fleste af vinene var helt unge … og dermed måske et stykke fra deres potentielle storhed.
Smagepanelet denne aften – de smukke mennesker som ses rundt om bordet – bestod af flere branchefolk, Jacob og Claus fra Propperiet, den navnkundige René Langdahl Jørgensen, Sofie fra VildMedVin, Mads fra Højbjerg Vine, sommelieren Alex fra Gastromé, den bekendte med navnet Madsen og så det tynde øl i form af jeres flittige vinblogger samt min legendariske vinbuddy Gert E.
Det er en flok søde, dejlige mennesker og med klare holdninger til de smagte vine, og med deres store erfaringer i vinbranchen var de fantastiske at drikke vin sammen med. Vi var enige om mange af vinene – næsten i sync – og nogle gange også uenige på kryds og tværs af bordet, men altid med klare meninger om vinene samt fremragende smagssanser.
Der var overraskelser for alle omkring bordet, da producenterne til sidst blev afsløret. Det var dog samlet set en vin fra Mosel – Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG fra Weingut Heymann-Löwenstein – som vandt prisen som bedste europæiske tørre Riesling. Sådan … og så lige en fanfare, en krummelure, en klapsalve samt et applaus für der Meister.
Selvom det områdemæssigt ganske fornuftigt var Mosel, Rheingau og Østrig, som vandt som værende de tre bedste områder, så var rækkefølgen lidt overraskende, idet Østrig helt uimponeret satte sig på 1. pladsen efterfulgt af Rheingau og så Mosel på 3. pladsen. Keine ordnung der, selvom vi har lært, at Ordnung muss sein.
Jeg blev også selv overrasket over mine egne vindere, idet jeg faktisk havde Forster Pechstein Riesling GG fra Weingut Reichsrat von Buhl fra Pfalz som min bedste vin. Den fik dog også generelt pæne ratings, mens Alex’s overraskende 85 point på denne trak gennemsnittet markant ned.
Den blev i min blog dog tæt efterfulgt af Nackenheim Rothenberg Wurzelecht Riesling GG fra Weingut Kühling-Gillot i Rheinhessen på min 2. plads og dermed var mine to bedste vine netop fra to af de områder, som jeg normalt vil rangere lavest blandt de repræsenterede. Et par vine fra Alsace lå endda også højt på mine ratings. Men sikke nogle vine.
Områdemæssigt havde jeg følgende rækkefølge; Pfalz, Østrig, Alsace, Rheingau, Mosel, Rheinhessen og Nahe. Generelt var niveauet dog sindssygt højt og der var ingen Prügelknabe, dårlige plattyske vine … blot forskellige smag og holdninger. Herligt.
René Langdahl Jørgensen og jeg var dem, som samlet set gav vinene fleste point og havde også begge Pfalz samt Østrig højt på samlet score set områdemæssigt, mens jeg – selvfølgelig ubevidst – var en tak mere nærig med scoren på vinene fra Mosel, selvom det dog er nuancer, som vi snakker om.
Her ser i lige vinene i den rækkefølge, som de blev smagt. De kom i sæt af 4 vine, samlet 5 sæt … altså 20 Riesling GG vine. Jeg har efter hver vin skrevet vinens gennemsnitlige score og derefter min score efter 100 point skalaen.
- 2016 Weingut Georg Breuer, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling, Rheingau, Tyskland – 92,8 – 93
- 2016 Weingut Dr. Loosen, Erdener Prälat Riesling Alte Reben GG, Mosel, Tyskland – 91,7 – 92
- 2016 Weingut Franzen, Bremmer Calmont Fachkaul Riesling GG, Mosel, Tyskland – 92,2 – 92
- 2015 Zind-Humbrecht, Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, Alsace, Frankrig – 90,2 – 95
- 2016 Weingut Robert Weil, Kiedrich Gräfenberg Riesling GG, Rheingau, Tyskland – 92,9 – 93
- 2016 Weingut Emrich-Schönleber, Monzinger Halenberg Riesling GG, Nahe, Tyskland 91,3 – 91
- 2016 Weingut Heymann-Löwenstein, Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG, Mosel, Tyskland 94,0 – 94
- 2009 F. E. Trimbach, Le Riesling Clos Ste Hune, Alsace, Frankrig – 89,8 – 92
- 2017 Weingut Schmitges, Erdener Treppchen Riesling GG, Mosel, Tyskland – 93,0 – 91
- 2014 Weingut Reichsrat von Buhl, Forster Pechstein Riesling GG, Pfalz, Tyskland – 92,2 – 97
- 2016 Weingut Emmerich Knoll, Loibner Riesling Vinothekfüllung Smaragd, Wachau, Østrig – 92,7 – 93
- 2016 Weingut F. X. Pichler, Riesling Unendlich Smaragd, Wachau, Østrig – 93,8 – 95
- 2016 Domaine Weinbach, Riesling Schlossberg Grand Cru Cuvée Ste Catherine, Alsace, Frankrig – 92,7 – 91
- 2009 Famille Hugel. Riesling Schoelhammer, Alsace, Frankrig – 92,3 – 95
- 2016 Weingut von Winning, Forster Pechstein Riesling GG, Pfalz, Tyskland – 93,2 – 94
- 2016 Weingut Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle Riesling GG, Nahe, Tyskland – 91,7 – 88
- 2016 Weingut Wittmann, La Borne Riesling Alte Reben GG, Rheinhessen, Tyskland – 91,0 – 90
- 2016 Weingut Kühling-Gillot, Nackenheim Rothenberg Wurzelecht Riesling GG, Rheinhessen, Tyskland – 92,1 – 96
- 2014 Weingut Schäfer-Fröhlich, Bockenauer Felseneck Riesling GG, Nahe, Tyskland – 90,9 – 95
- 2016 Weingut Wittmann, Westhofen Morstein Riesling GG, Rheinhessen, Tyskland 93,0 – 90
Helt ude af sync med de andre vinnørder var jeg generelt ikke. Jeg har selvfølgelig linket til mine nærmere beskrivelse af hver vinhus samt mine nøjagtige, ultrapræcise, punktlige og syreskarpe smagsnoter for de enkelte vine.
Samlet blev det en night to remember … så stor tak til Jacob for initiativet og invitationen til smagningen. Det var enestående at smage 20 topvine på Riesling i streg. Det er noget, som man ikke oplever hver dag og man kan leve højt på i lang tid.
Glæder mig til, hvad du kan finde på næste gang og begræder fortsat, at jeg ikke kunne deltage i den tidligere Spätburgunder smagning tilbage i maj måned. Men som min gamle chef altid sagde; man kan ikke både blæse og ha’ ål i strømperne.
Vi sluttede aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Jeg var til sidst også godt træt efter en lang dag, som havde startet kl. 05.00 med bagning af boller til brug efter morgentræning i Fitness med puls netværket kl. 07.00 efterfulgt af en lang arbejdsdag … og så lige 20 x Riesling som fint punktum denne dag. Sådan … game over.
Lineup fra aftenens 20 x Riesling.
Med sommeren kraftigt på hæld kan jeres flittige vinblogger lige nå at teste endnu en rosévin … Terres de Provence Rosé fra vinslottet Château Cavalier, der ligger lidt sydvest for den lille by Vidauban for foden af bjergkæden Massif des Maures i Provence.
Fra tirsdagsvinklubben på arbejdet nupper vi lige en vino … Montepulciano d’Abruzzo fra vinhuset Teatro Latino, som vi tidligere er stødt på her på vinbloggen.
Denne Syrah baserede sydafrikanske vin Porseleinberg fra vinhuset Boekenhoutskloof blev byggemødet sidste punktum. Det er en vin, som flere vinkritikkere har rost og givet høje point, koster spidsen af en jetjager … men jeg hader den simpelthen bare.
Bordeaux fra 1997 … 21 år gammel Lalande De Pomerol og ikke fra en stor producent, men fra et negocianthus, der hedder Lucien Deschaux og ligger – eller lå – i Charnay-lès-Mâcon lidt vest for Mâcon i Bourgogne.
Surprise … også det chilenske vinhus Clos des Fous var repræsenteret to gange til byggemødet og i runde to blev det med denne Malbec baserede Tocao Granito Paleozoico.
Denne Finca Dofi fra Alvaro Palacios – en af Spaniens bedste vinmagere – er lidt en ikonisk og historisk vin. Det er nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.
Minsandten om der ikke kom endnu en vin fra Azienda Agricola San Martino a Cecione di Renzo Marinai i glasset, nemlig denne Guerrante Rosso, en IGT vin på fifty/fifty Sangiovese og Cabernet Sauvignon.
Aftenen havde budt på en overraskende let, lys Syrah og nu overraskede den med en mørk, fed Chianti Classico fra vinhuset Renzo Marinai. Sådan vender tingene engang imellem helt på hovedet.
Den anden Syrah fra