Næste vin var også Pinot Noir og også et glædeligt gensyn, nemlig en 2013 Paladin Pinot Noir fra Staete Landt … en vin jeg sidst har smagt i årgangen før, altså 2012.
Staete Landt ligger i Rapaura området i Marlborough. Huset er grundlagt i 1997 af det hollandske par Ruud Maasdam og Dorien Vermaas, der opkøbte 52 hektar jord i Rapaura … i den del af området som kaldes den gyldne trekant. Det er på den oprindelige del af Wairau sletten i det område, som er kendt for de mange spændende Sauvignon Blancs.
Navnet Staete Landt var det navn, som Abel Tasman først gav New Zealand, da han opdagede landet tilbage i 1642, og det betød noget i stil med “land opdaget i den hollandske republiks ære”, og Ruud Maasdam synes – pga. forbindelse til Holland – at navnet dermed passede godt til vinhuset.
Da gården blev købt i 1997 var den beplantet med frugttræer, men efter omfattende jordbundsundersøgelser, opdelt Maasdam de 52 hektar i 24 parceller før plantningen af vinstokkene.
Hver parcel plejes og høstes forskelligt, nogle af parceller høstes fx via maskiner og nogle med håndkraft.
Druerne til denne Paladin Pinot Noir kommer fra 12 forskellige parceller og endda fra 4 forskellige Pinot Noir kloner, nemlig klonerne 114, 115, 777 og 5. Alle druerne er høstet med håndkraft.
Druerne fra de enkelte parceller holdes separeret igennem hele fremstillingsprocessen frem til den endelige blanding umiddelbart før aftapningen. Lavet med en kold maceration i 6-10 dage og efterfølgende eftermaceration i op til 35 dage. Derefter lagres vinen 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade.
I næsen er der lidt animalsk kostald … klart let, lys og transparent Pinot Noir væske. Den er lidt mere varm i udtrykket end de to foregående Pinot Noir vine, lidt mere krop, fylde og mer’ jordbær og bolsjer i frugten. Derudover svag fennikel, læder og som med 2012’eren også lidt søde krydderier.
Smagen er også lidt varmere med bl.a. kirsebær og hindbær, måske endda lidt brændt eller svag indkogt i frugten, men heldigvis ikke så meget, så det elegante fortabes. Der er samtidig lidt peber, en tilstrækkelig syre, blide tanniner samt lidt krydderier.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr.
Vi fortsatte med lækker Pino, som samtidig blev et glædeligt gensyn, nemlig en 2012 Lorcher Kapellenberg Pinot Noir, som jeg sidst smagte i oktober 2017 under et besøg på Weingut Chat Sauvage ved et line-up af 13 forskellige af deres burgundisk inspirerede vine.
Da jeg smagte Samantha O’Keefes 
Steffen lagde ud med em klassisk Barbera D’Alba fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, der ligger i byen Vergne i herlige Piemonte.
Jeg har tidligere smagt masser af vine fra australske Peter Lehmann, men mærkelig nok aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen … og så kommer der nu en Riesling, der smager ærketysk, og totalt surprise netop kommer fra Lehmann.
Dette glas Blanc de Blancs bobler er helt overraskende ikke en fransk champagne, men kommer fra Schramsberg Vineyards, der ligger ved byen Calistoga nord for St. Helena i Napa Valley i det solrige Californien.
Det er ikke altid let at være den lille, men denne Barbera d’Alba fra Azienda Agricola Renato Corino og lillesøster til husets Barbera d’Alba Pozzo er lige så god … næsten.
Det føles allerede som forår og rosé’erne springer så småt ud, så jeres flittige vinbloggers forårsfornemmelser står også i knop. Uagtet en mild vinter, så længes vi ud på terrassen … måske med et koldt glas rosévin, som fx denne blegrøde, rosa, lakse- og kobberfarvede Spätburgunder Blanc de Noir Feinherb fra Weingut Schmitges.
Furmint er en hvid ungarsk druesort, der er mest udbredt i Tokaj-Hegyalja vinregionen og måske mest kendt fra de legendariske Tokaji dessert vine. Den anvendes dog også til tørre hvidvine som fx denne Tokaji T Furmint fra vinhuset Pajzos, der ligger ved byen Sárospatak i Tokaj, det nordøstligste hjørne ved grænsen til Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.