Vinanmeldelser

N.V. Gabriel-Pagin Fils, Carte d’Or Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig

Med fingrene godt nede i farsen for at lave byggesjakkets bedste grillpølse, så startede vi samtidig med lidt bobler i glasset. Fed kombi. Det blev denne Carte d’Or, en Blanc de Noirs Premier Cru fra champagnehuset Gabriel-Pagin Fils.

Det er et champagnehus, der ligger i Avenay Val d’Or … og er grundlagt i 1946 af Roger Gabriel. I dag drives huset af 3. generation i form af Aurélien Gabriel, dog sammen med hans far Pascal … og selvfølgelig også lidt hjælp fra moderen. Med andre ord en rigtig lille familievirksomhed.

Huste har samlet omkring 9 hektar marker, som fortrinsvis er både Premier Cru og Grand Cru marker, som er beliggende omkring Avenay Val d’Or og Mutigny.

Denne Carte d’Or er en Blanc de Noirs, altså 100% Pinot Noirs og med druer fra husets marker i hjembyen Avenay Val D´Or samt fra Mutigny. Der bruges traditionel presse, den naturlige gær fra druerne, fadlagring og dosage i den lave ende i forhold til, at det er en Brut champagne.

Det er en non-vintage, altså fra forskellige årgange, men vinen er lagret på gæren – sur lie – i 3 år, hvor minimumskravet for en non-vintage champagne bare er 15 måneder.

Og det er en ganske aromatisk champagne, som dufter landligt med abrikos, modne pærer, svag toast, nødder og lidt gær. Ganske aromatisk, lidt bulder, volumen og kluntet, men på en ganske elskelig måde.

I munden egentlig ganske frugtrig … boblerne er ikke aggressive og der er også en vis lethed over champagnen. Det er lidt rustik, frugtrigt og med masser af smag og slet ikke nogen bitterhed eller større syrlighed. Det er svagt læskende og smager rigtigt godt.

Købt hos Champaniac, hvor prisen er 179 kr.

Rating 5/7 

Byggesjakket

Byggemøde 20. maj 2017 … i pølsemandens tegn

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse


Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre


Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.


Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Vinanmeldelser

2014 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Hipping Alte Reben Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Når vi nu er ved Riesling fra Nierstein, så er det vel passende at smage Weingut Georg Gustav Huffs Riesling Hipping Alte Reben Trocken … specielt da jeg lige har givet min svoger en af slagsen. Han elsker nemlig Huff og er lige trådt ind i de voksnes rækker.

Og vinhuset Georg Gustav Huffhar jeg jo skrevet om her på bloggen et utal af gange. Hvis du vil læse om Huff’erne, så læs nogle af de øvrige blogindlæg bl.a. fra nogle af mine besøg på vingården i Schwabsburg ved Nierstein.

Denne Riesling Hipping Alte Reben Trocken er husets topvin på Riesling. Druerne kommer fra Rote Hang, helt præcist selvfølgelig fra marken Niersteiner Hipping. Og som de fremgår af navnet fra gamle vinstokke.

Lavet på ren stål og ellers ikke så mange informationer om vinen, så lad os i stedet smage på den. Imidlertid kan jeg godt afsløre med det samme, at den ikke helt lever op til de andre vine fra Huff’erne … og det endda til trods for, at dette er husets absolutte topvin på Riesling.

Næsen byder på en dyb og lidt småfed Riesling med petroleum – jo vist – men dog ikke voldsom buldrende der-ud-af, men mere ganske sagte. Der er godt med frugt, nærmest presset frugt, banan, abrikos og modne æbler. Syren virker umiddelbart beskeden og driller lidt dine hår i næsen.

Smagen har en fin frugtrig syre, men det hele er slet ikke så dybt eller intensiv som forventet eller håbet. Der er dog god frugt, citron, modne æbler og en beskeden bitterhed, lidt fad og fylde med en svag spændstighed.

Købt på vingården til 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Georg Albrecht Schneider, Riesling vom Rotliegenden, Rheinhessen, Tyskland

Den lille by Nierstein ligger smukt ved Rhinen og midt i byen finder vi Weingut Georg Albrecht Schneider, som står bag denne Riesling vom Rotliegenden.

Nierstein er jo kendt her på bloggen, da jeg tidligere har besøgt bl.a. Georg Gustav Huff og Louis Guntrum i byen. Schneider har jeg dog ikke besøgt, men det er et vinhus, som er grundlagt i starten af 1800-tallet af Kaspar Schneider, der købte en række vinmarker, startede med af producere vin og dermed grundlagde vinhuset.

I dag er det 8. generation i form af Ursula, der sammen med hendes mand Steffen Müller driver vingården. De overtog driften i 2011 efter Ursulas far Albrecht Schneider, der trak sig tilbage efter 40 år med vinproduktion.

Ægteparret har samlet 15 hektar omkring Nierstein, og de bedste marker er Niersteiner Hipping, Oelberg, Orbel og Pettenthal og parret laver årligt 90.000 flasker.

Alle vinene kommer med en etiket, hvorpå der står en lille mand, mens husets våbenskjold kan ses afdæmpet bag manden. Vinhuset bliver ofte spurgt om, hvem manden er. De kalder ham Herr Schneider og han har sammen med det gamle våbenskjold været på etiketterne gennem århundreder.

Vinene hos Weingut Georg Albrecht Schneider er opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Niersteiner Riesling Trocken Boden Schmeckbar, großen Lage vine og så selvfølgelig lidt søde vine og sekt.

Denne Riesling vom Rotliegenden kommer fra den lidt sjove serie Niersteiner Riesling Trocken Boden Schmeckbar, som omfatter 3 forskellige Riesling’er, nemlig en Riesling vom Löss, en Riesling vom Kalk og så denne Riesling vom Rotliegenden … altså 3 vine fra 3 forskellige terrior i området.

Og selvfølgelig betyder Rotliegenden, at druerne til vinen kommer fra Rote Hang marker, hvor undergrunden – som sikkert bekendt – er præget af den røde skifer.

Næsen byder på klar petroleum, fin dybde, viskelæder, hyben, abrikos, fersken, honningmelon, grønne asparges, kamillete samt en gul københavnerstang.

I munden fin intens frugtsødme, som møder blid syre, fyldig, rund og utrolig behagelig … måske endda en smule olieret i udtrykket, velstruktureret og har en lille bitterhed med jern og citrus i eftersmagen.

Forhandles af Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 149 kr., mens 6 flasker samlet kan købes til 754 kr. eller lige omkring 125 kr. pr. flaske.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Cantina Terlan, Sauvignon Blanc Winkl, Alto Adige, Italien

Jeres flittige vinblogger var forleden forbi den  lille Wineboutique, der ligger – tør jeg godt sige – lidt ude på landet og drives af den rare Flemming. Han har masser af spændende vine, så vi faldt hurtigt i snak og jeg blev også budt på et glas vino. Og I kender jo mig … det siger jeg ikke nej tak til. Det var et glas af denne Sauvignon Blanc Winkl fra Cantina Terlan aka. Kellerei Terlan.

Vi har vinmæssigt fået iført os et par slidte lederhosen, for det lille kooperativ holder nemlig til i Sydtyrol, helt præcis i vinbyen Terlan eller Terlano, som byen hedder på italiensk, der ligger 7-8 kilometer nordvest for Bolzano.

Cantina Terlan er grundlagt i 1893 og er i dag et topmoderne kooperativ bestående af over 143 vinavlere, som samlet repræsenterer omkring 165 hektar vinmarker med stejle, bjergrige vinmarker med rød, vulkansk og kvartsholdige porfyr jord, der både har et meget højt mineral indhold og er fantastisk veldrænet.

Og det er heller ikke et helt almindeligt kooperativ, for de ligger kvalitetsmæssigt helt i top og producerer specielt hvidvine, som er meget efterspurgte. Derfor er Cantina Terlan også noget så usædvanligt som et kooperativ, der sælger deres vine per allokation, altså hvor importørerne får tildelt en begrænset mængde hvert år.

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine, der kan overleve årtiers lagring. Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker, der dyrkes efter bæredygtige principper, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer.

I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære – men ofte hurtigt døde frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine. Afhængigt af vinen lagrer Rudi sine vine på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques.

Der lægges særlig vægt på “sur lie” metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet.

At Terlans metode virker kan ses i vingårdens vinarkiv, som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling, som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden.

Cantina Terlan arbejder med 4 serier af vine: Tradition, Selection, Rarities og Terlaner I og denne Sauvignon Blanc Winkl kommer fra serien Selection, som alle er enkeltmarksvine.

Winkl marken ligger i 300-500 meters højde og regnes for at være Alto Adiges bedste Sauvignon Blanc mark, hvor druesorten har været dyrket siden 1956.

Druerne til vinen er høstet med 56 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med presning af hele klaser uden afstilkning, fermentering i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret sur lie i 5-7 måneder. Det er en vin, som kooperativet laver rigtigt mange flasker af … hele 210.000 flasker årligt.

Næsen er herlig aromatisk med kiwi, hyben, abrikos, sæbe, en lidt næsten olieret fedme samt friskplukket pebermynte. I munden er vinen ikke fed på nogen måder, men ganske frisk, grøn og syrlig. Syren er fint fremme i skoene sammen med lidt hvid peber, grøn peberfrugt samt lidt jern. Syren er måske en snas for aggressiv, men det smager sgu godt. Virkelig en fin italiensk hvidvin.

Flemming gav mig resten af flasken med hjem. Han havde endnu ikke vinen på lager hos Wineboutique, men var i gang med dette og mente, at den skulle prises omkring 120 kr. for en flaske.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Paitin, Nebbiolo d’Alba Ca Veja, Piemonte, Italien

Jans sidste dartpil, sidste skud og trumf i ærmet blev denne Nebbiolo d’Alba Ca Veja – en mini Barbaresco – fra Azienda Agricola Paitin di Pasquero Elia … et vinhus, der ligger en kilometer sydøst for Neive by i Piemonte.

Vinhuset stammer tilbage til 1796, hvor Benedetto Elia købte ejendommen med vinmarker og vinkælder. Hans søn Giuseppe udvidede senere med flere  vinmarker og købte også en stor underjordisk vinkælder, som stammer tilbage fra 1500-tallet, så det er en vingård, som gennem århundrede har produceret vin. Faktisk har huset endda siden 1893 produceret vinen Barbaresco del Sori Paitin.

Siden 1965 har vingården været drevet af Secondo Pasquero-Elia, som har bygget ny vinkælder og gradvis omplantet og tilplantet med nye vinstokke.

I 2010 indgik Secondo også et samarbejde med konsulenten og superønologen Dante Scaglione, som Secondo var skolekammerat med. Sammen har de fået omlagt produktionen til mere traditionelle dyder og løftet kvaliteten, så vingården i dag skal tælles blandt toppen i Barbaresco.

Vinene vinificeres i dag udelukkende på store fade efter lange macerationsperioder efter gæringen og deres udtryk er koncentrerede, rene og ekspressive på samme tid.

I dag har Secondo også hjælp fra sønnerne Giovanni and Silvano, og sammen passer de husets 17 hektar vinmarker, hvor den bedste mark klart er Serraboella, som leverer druer til husets 3 top Barbaresco’er.

Udover vinproduktionen har driften siden 1997 også omfattet udlejning på L’Agriturismo Paitin … lækre ferielejligheder, svømmepøl og mulighed for spisning.

Denne Nebbiolo d’Alba Ca Veja er lavet på ren Nebbiolo fra marker sydvest for Alba med vinstokke plantet tilbage i 1995. Maceration i 10-12 dage og derefter lagrer vinen 18 måneder i store fade inden tapningen.

Næsen er multo special … det er blomster, violer, appelsin, rugbrød, grønne og syrlige noter og et slat læder og lidt tobak. Den italienske og insisterende syre er ikke til at tage fejl af.

Smagsmæssigt havde vinen det svært efter den ældre Cornas, og det hele kom til at virke noget syrligt, men der er også tonsvis af stramme, italienske hestekræfter i tanninerne. Derudover er vinen let og luftig med sten, granit og jernagtig næve. Virker utrolig ung, uhæmmet og utøjlet endnu, men det lover godt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 169 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2002 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

Efter maden havde Jan endnu et par overraskelser i ærmet, og den første var såmænd blot en magnumflaske 2002 Clape Cornas. Mesteren. Referencen for Rhône. Kongen af Cornas.

Jeg har jo efterhånden drukket Clape nogle gange og skrevet om vinhuset her på bloggen … og mit første møde med Clape var netop en Cornas fra Clape på Villys Vinbar for mange år siden. Vinbaren var en slags pop-up restaurant, men den eksisterer desværre ikke længere. Den blev drevet af Sten Fiil fra vinforretningen Den Blå Port og lå netop i gården bag forretningen. Det er også Sten, som fortsat i dag har importen af vinene fra Domaine August Clape.

Det er også hos Sten i Den Blå Port, at Jan havde skaffet denne magnumflaske 2002 Cornas. Der havde den ligget og hygget sig i baglokalet indtil Jan – helt fornuftigt – greb fat i den.

Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang, lang tids lagring – normalt mindst 22 måneder – på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier Clape vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

Det er selvfølgelig 100% Syrah, som kommer fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle.

Næsen er dyb, animalsk og nærmest gammel med mejeri, kærnemælk, fersk kød, læder, jord, violer, estragon, engelsk lakrids, lakridsrod, mynte, peberkorn samt en fortsat frisk, stringent og jernrig frugt.

I munden er vinen også fortsat ganske frugtrig med irettesættende, streng og præcis peber, tørret kød og totalt stamme tanniner. Er noget anderledes end 2007’eren, som var min sidst smagte Clape Cornas … mere stringent, mere tør og tanninerne også mere markante. Det er dog fortsat stor, stor vin … hvor smager det dog bare godt.

Købt hos Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 6,5/7    

Vinanmeldelser

2014 Weingut Schloss Gobelsburg, Riesling Beerenauslese, Kamptal, Østrig

Desserten bestod af en trilogi af creme, nemlig creme brullé, klassisk citronfromage samt panacotta m/frisk og sprødt. Om dertil havde Jan fundet denne skønne Riesling Beerenauslese fra østrigske Weingut Schloss Gobelsburg.

Schloss Gobelsburg er et gammelt Cistercienserkloster, hvor der har været dyrket vin siden 1171. Siden 1996 har driften af vinbruget været forpagtet ud til Michael Moosbrugger. I begyndelsen var kendte Willi Bründlmayer med som konsulent, men de seneste år har Moosbrugger stået på egne ben. Og med stor succes, for i 2006 blev han kåret til årets vinbonde i Østrig og hans vine regnes i dag for nogle af landets bedste.

Schloss Gobelsburg er den ældste vinproducent i Donauregionen og klostret har besiddelser i alle de bedste marker i Kamptal. Klostret har altid været garant for høj kvalitet, men med Michael Moosbruggers overtagelse af vindriften har kvaliteten fået et yderligere løft.

Moosbrugger laver vin med de store historiske linier for øje; han er meget bevidst om, at han har en lang arv at løfte, og at der skal laves vin på ejendommen mange hundrede år efter han har sluppet tømmerne.

Han er ikke certificeret økologisk, da han mener, at kobbersulfat, som er tilladt i økologisk vindyrkning, er mere skadeligt end nogle industrielt fremstillede stoffer mod meldug, som ikke er tilladt.

Denne Riesling Beerenauslese er lavet med druer, som er angrebet af den ædle råd botrytis og er en vin, som kun laves de år, hvor der er tilstrækkelig med angrebne druer. De seneste år er vinen således kun lavet i årgang 2008, 2010 og 2014.

Vinen er fermenteret i 300 liter egefade og er også lagret i samme fade. Der er godt med sødme i vinen, som da også indeholder 125,5 gram restsukker pr. liter.

Og det er en væske i nektar ligaen … næsen er dog nærmest en smule syrlig, men selvfølgelig med masser af sødme og en ganske imponerende aroma af mødding, virkelig animalsk duft, som er helt fantastisk. Det er frugthonning, blomsterstøv, abrikos, ananas, tørret ananas, tonsvis af valnødder og alt sammen godt intens.

I munden overrasker vinen også med en herlig syrlighed midt i al sødmen, og det gør, at det aldrig bliver for sødt. Det er en forfriskende syre, som gør vinen levede og intens. Syren spiller smukt sammen med fedme, fylde og sukkerlækker sødme, ristet brød og valnødder. Dejlig.

Købt hos Bichel Vin, men pris kender jeg ikke.

Rating 6/7    

Vinanmeldelser

2014 Domaine Boucabeille, Monte Nero Côtes du Roussillon Villages, Roussillon, Frankrig

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages fra Domaine Boucabeille i den lille by Corneilla de la Riviére blev en maskulin ledsager til en omgang boeuf bourguignon a la forår n/jordskokkemos & rødvinsglace.

Vi er i Roussillon hos et vinhus, der er grundlagt i 1990, hvor Regis Boucabeille købte 12 hektar vinmarker, som den tidligere ejer Rene-Jean Camo havde plantet tilbage i 1976. Sammen med sønnen Jean Boucabeille begyndte han at pleje markerne, plantede skov omkring markerne og kunne så i 2001 høste første årgang til en produktion af vine fra domænet.

Siden er der bygget et moderne vineri og Jean Boucabeille har overtaget driften af vingården i dette lidt øde og klippefyldte område, hvor vinmarkerne er stejle og så stenede, at det kræver en absurd mængde hårdt arbejde at opdyrke jorden.

Jean Boucabeille siger endda selv, at skal have en hjerne som en gnaver, hvis man vil give sig i lag med at dyrke vin på disse golde jorder.  Men de stejle, sydøstvendte terrasser er faktisk perfekt eksponerede til solen, samtidig med at den allerværste hede om eftermiddagen mildnes af briser fra Middelhavet.

Desuden består jordbunden af mager, nedbrudt skifer – perfekt til dyrkning af kvalitetsvin og der dyrker Jean de typiske sydfranske druesorter Grenache, Syrah og Mourvèdre samt den grønne Maccabeu.

Dyrkningen foregår efter økologiske principper, og Jean Boucabeille blander sig mindst muligt under vinens tilblivelse. Desuden er enhver af brug af enzymer, kunstig gær og andre kunstige tilsætningsstoffer helt bandlyst.

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages er lavet på 70% Grenache  og 30% Syrah og på druernes naturlige gær. Almindelig maceration – men periode er ikke oplyst – og lagring i 12 måneder på barriques.

Næsen er maskulin med peber, blæk, spidskommen, boysenbær, blåbær og sagte elementer af en god landlig mødding. Rustik, kødfuld og landlig kluntet næse med masser af power, lidt kanel, vanilje og lakrids.

I munden er vinen godt tør og byder både på peber, sødme, kanel og rustikke tanniner. Lige ud af landevejen med masser af sol, kraft og peber.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Domaine Rossignol-Trapet, Beaune 1er Cru Les Teurons, Bourgogne, Frankrig

Til en duet af andemousse & lynstegt foie gras med havesyre og pæreglace havde Anders fra Bichel anbefalet Jan denne Beaune 1er Cru Les Teurons fra bourgognehuset Domaine Rossignol-Trapet.

Vinhuset er grundlagt i 1990 af Jacques Rossignol og hans to sønner Nicolas og David på de marker, som Jacques Rossignol sammen med hustruen Mado Trapet egentligt har drevet siden deres ægteskab tilbage i 1961 og foreningen af de to vinfamilier fra henholdsvis Baune og Gevrey-Chambertin.

Jacques Rossignol stammer nemlig fra Volnay i Beaune, hvor hans familie har dyrket vin siden 1500-tallet, mens hans kone Mado Trapets familie kom fra Gevrey-Chambertin og har dyrket vin siden 1700-tallet.

Domaine Rossignol-Trapet ligger i Gevrey-Chambertin og har samlet 14 hektar vinmarker, primært i Gevrey-Chambertin, men også i både Beaune og Savigny-les-Beaune.

Det er de to brødre Nicolas og David Rossignol, som drifter vinhuset og det gør de med respekt for traditioner, men begge er åbne over for teknisk og biologisk nytænkning for at forbedre kvaliteten af deres vine.

De startede forsøg med biodynamik i 1997 og havde konverteret ejendommen totalt i 2004 og de er i dag certificeret af både Ecocert og Demeter.

Denne Beaune 1er Cru Les Teurons er en enkeltmarksvin fra marken Les Teurons, som sammenlagt er på lidt over 21 hektar. Rossignol-Trapet har en parcel på 1,17 hektar af denne mark, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1980.

Les Teurons er et gammel ord for “terres rondes” … altså noget i retning af “rund jord” eller “let jord” og har navet fordi jorden netop er dyb og meget let at arbejde med på Les Teurons.

Vinen er lavet helt klassisk … lagret på barriques og for alle husets 1er Cru vine anvendes der 20% nye fade.

I glasset herlig transparent gudevæske med let brun kant og en næse med modne dufte for rigtige mænd og søde kvinder. Der er lette bær, hindbær, jordbær, kul, eg, røg, afbrændt hø, let sødme og en snert af grønne blade. Det er samtidig animalsk, lidt afdæmpet og subtil … virker rigtig elegant og moden.

Og hældt i kæften smager det blødt, let grønt – det er jo Bourgogne – men der er ikke for megen syre, men en fin og delikat syre, som er meget balanceret, elegant og konsistent.  Syren var samtidig fin medspiller til foie gras’en i retten. Klasse.

Købt hos Bichel Vin, men prisen kender jeg ikke, men mon ikke vi ligger omkring 400 kr.?

Rating 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger