Samme vin, blot en anden årgang, nemlig 2008 … og dette er en stor omgang i området. Man siger, at Pinot Noir fanatikere oprindeligt kom til Oregon, fordi de troede det kølige, våde klima kunne efterligne Bourgogne vine bedre end fx i Californien. Og 2008 var det år, hvor de omsider fik de forhold, som de altid havde drømt om.
Vinmarkerne i Eola-Amity Hills-regionen drager fordel af en lang og varm vækstsæson. Samtidig nyder de godt af kølige havbriser, som strømmer ind i Willamette Valley gennem Van Duzer Pass, et lavt punkt i Oregon Coast Range. Det efterfølgende fald i temperaturerne – specielt i sensommeren, før høsten – hjælper druerne til at fastholde alle vigtige frugter og syreindhold, hvilket er afgørende for balance og lang levetid i de færdige vine.
I glasset fortsat en lidt mørkere farve end normalt for Pinot Noir. Duftmæssigt sorte kirsebær, mere stram i næsen end 2006’erne. Der er slet ikke den samme modne duft, men mere syre og rygrad. Har ikke den “store kostald”, men en måske lidt mere forfinet duft. Smagen også totalt anderledes end 2006’erne, og her er vinen mere elegant (hvilket konerne så ikke var enige i). Der er fortsat rigtig fin balance og varme i vinen, samtidig mere at syren holder vinen og det er et super glas Pinot Noir.
Prisen er 199 kr. hos The Wine Company.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.
Stilhed i huset … børnene leger ovenpå, hustruen tager en morfar, og mens jeg forbereder aftens menu, så er det da vist tid til at finde aftenens vin. Igen til Italien … og nærmere sagt Piemonte med denne Barolo årgang 2006, et i øvrigt rigtigt godt år i netop Piemonte. Vinen er fra Renato Ratti, som hører til blandt Piemontes mere moderne producenter. Ejendommen drives i dag af Renatos søn Pietro Ratti, som efter faderens død i 1985 har haft det fulde ansvar. Ejendommen ligger i den sydlige del af La Morra kommunen. I et område tæt på en række andre “moderne” producenter som Elio Altare og Revello.
Som kom aftenens højdepunkt, som mange af os havde ventet spændt … og en smule nervøst på, nemlig smagningen af den legendariske og ikon-agtige Grange.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.