Tag-arkiv: 4½

2011 Domaine Huet, Vouvray Le Haut-Lieu, Loire, Frankrig

2011 Domaine Huet, Vouvray Le Haut-Lieu, Loire, FrankrigMed temaet Loire fik vi kaviar, østers, østerblade, broccoli samt mandel og hertil selvfølgelig også en hvidvin fra Loire, nemlig denne Vouvray Le Haut-Lieu fra vinhuset Domaine Huet … også et ganske imponerende valg.  Det er også en vin, som flere gode kokke har fået øjnene op for, og vinen findes bl.a. også på Bo Bechs restaurant Geist … og så her på gourmetrestaurant Vendia i Hjørring.

Domaine Huet i Vouvray er et biodynamisk møstervinbrug ud over alle grænser. Det blev grundlagt i 1928 af Victor Huet, og har altid produceret vine fra tre forskellige marker; Le Haut Lieu på 9 hektar, Le Clos du Bourg på 6 hektar og Le Mont på 8 hektar. Disse marker har deres egne distinkte særkender, men er alle beplantede med Chenin Blanc, som denne vin selvfølgelig også er lavet på. Siden Gaston Huet døde i 2002, har hans svigersøn Noel Pinquet, der har været ansvarlig for vinene siden 1976, ført ejendommen videre.

Domaine Huet har siden midten af firserne fremstillet vine efter biodynamisk principper, og belønningen for de perfekte tilstande i både mark og kælder er stor.

Vinene er perfekte til mad, hvor de har deres store force. Domaine Huets vine er også meget længelevende. De sælger stadig vin fra 20’er og 30’erne, som stadig smager aldeles fremragende.

Vingårdens kvaliteter har da også fået den internationale vinpressens opmærksomhed. Navnlig Huets søde vin, Cuvée Constance, har tidligere fået 100 point af Wine Spectator og 99 point hos Robert Parker.

I 1986 havde vejrforholdende vanskeliggjort markernes vedligeholdelse, og Noël Pinguet følte sig stærkt fristet af, at benytte kemikalier for at komme problemerne til liv, da vineksperten og humanisten Jacques Puisais introducerede ham for biodynamikken.

Denne opdagelse kom som et chok, og affødte et hav af spørgsmål. Skønt metoderne og ideologien virkede obskure, følte Noël Pinguet sig dog både fascineret og tiltrukket af mulighederne.

I begyndelsen af 1987 påbegyndte han har sit første eksperiment på en lille del af en markparcel. Resultatet var efter høsten var så overbevisende, at Noël Pinguet støt konverterede hele Domaine Huets produktion til de biodynamiske dyrkningsmetoder. Nu, mere end tyve år senere, er samtlige marker i perfekt sund balance – uden brug af kemikalier.

Vinene fra Domaine Huet er certificerede af Demeter, som er det kontrolorgan der skal sikre, at de biodynamiske spilleregler overholdes. Men kontrol betyder ofte bureaukrati, og for mange er bureaukrati både usmidigt og tidskrævende.

Der er således utroligt mange, som faktisk producerer biodynamiske vine. De orker bare ikke papirarbejdet, og de vil heller ikke belæres af konsulenter fra Demeter om, hvordan de skal dyrke deres jorde – det ved de nemlig bedst selv.

Duftmæssigt dejlige syrlige æbler, lidt eg, lidt toast og vanilje. Smagsmæssigt går de syrlige æbler igen, og kombineres med en rigtig fin syre, meget vedholdende og der er også en god tørhed i vinen som var perfekt sammen med smagen af hav fra retten. Vinen hænger også lang tid i munden … god lang eftersmag.

Fås hos Theis Vine, pris 154,95 kr. på tilbud, normalpris 219,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Bodegas del Palacio de Fefiñanes, Albariño D’Fefiñanes, Rias Baixas, Spanien

2011 Bodegas del Palacio de Fefiñanes, Albariño D'Fefiñanes, Rias Baixas, SpanienUgen bød også på en skøn, lille spansk hvidvin, som jeg købte i mandags hos Sigurd Müller. Vinen er en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i det lidt ukendte område Rias Baixas i Spanien. Imidlertid står Rías Baixas for nogle af Spaniens mest interessante hvidvine, og rigtigt mange af dem er – ligesom denne vin – lavet på den fremragende lokale grønne Albariño drue.

Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

Bodegas Palacio de Fefiñanes ligger i den billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen, og vinhuset er grundlagt i 1904 af professor Don Miguel Gil Casaras. Don Miguel var en pioner, som har bidraget til nutidens vines store succes. I 1928 registrerede han navnet Bodegas Palacio de Fefiñanes og designet hos patentkontoret og etiketten er næsten den samme nu som dengang. Året efter vandt Don Miguels vin en pris som den bedste vin i Galicien på den Internationale Vinudstilling i Barcelona.

Bodegas Fefiñanes har således siden starten været pioner i området Rías Baixas og har altid sat alt ind på at skabe vine af højeste kvalitet. Vinhuset er et lille familieejet foretagende med stor prestige. Husets vine findes ikke kun i de bedste restauranter i Spanien, men også hos de førende vinhandlere.

Don Miguels efterkommere, i dag i form af familien Marqués de Figueroa med en ansat direktør Juan Gil de Araujo González de Careaga, har formået at investere tid og penge i moderne teknologi til fremstilling af vin efter de nyeste metoder, men samtidig holdes de gamle traditioner i hævd.

Albariño de Fefiñanes er en hvidvin lavet af 100% Albariño druer. En del af druerne kommer fra Bodegas de Fefiñanes egne marker, og resten fra uafhængige vinavlere i lokalområdet. Høsten foregår først, når druerne er helt modne, hvilket afhænger af vinmarkernes placering og eksponering. Druerne bliver øjeblikkeligt transporteret til vinkælderen. Vinen fremstilles under stadig temperaturkontrol og med stor omhu. Før den fyldes på flaske filtreres den og lagres på flaske et stykke tid før den sælges.

Nå, men lad os springe til indtrykket af vinen. Farvemæssigt adskiller vinen sig en smule fra andre hvidvine, idet farven er lidt grønlig … nærmest en gul/grønlig farve. Op fra glasset en fin, frisk duft af grapefrugter, blomsterhave, provencekrydderi og en meget aromatisk duft, men samtidig meget frisk. Smagsmæssigt er mit første indtryk en dejlig og fin frugtsyre, og dernæst pærer, nelliker, god mineralitet og lidt fersken. Fin vin til en meget fornuftig pris. Et must til en sommer på terrassen.

Købt hos Sigurd Müller, pris 108 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 DFV Wines, Bold Vine Old Vine Zinfandel, Californien, USA

2010 DFV Wines, Bold Vine Old Vine Zinfandel, Californien, USAVidere med vinene fra sidste uges byggemøde. Denne gang en tur til USA, hvor vi finder det store vinhus, DFV Wines, som står bag en række brands indenfor amerikansk vin. DFV Wines ejes af familien Indelicato, som i mere end 80 år har dyrket vin i Californien.

Oprindeligt stammer familien fra Italien, og i 2007 blev DFV Wines kåret som “American Winery of the Year” i Wine Enthusiast. Vinhuset producerer mange forskellige vine i både Napa Valley, Lodi og Monterey samt mange andre steder, varierende fra de fuldfede og klassiske Zinfandels til elegante Pinot Noir og stringente Cabernet Sauvignon-udgaver.

Herhjemme sælges vinene i både vinforretninger og i supermarkeder. Fra vinbutikkerne kender vi vine som flotte vine som Irony, Fog Head og HandCraft, men vi fra supermarkedernes hylder kender vine som Delicato, Gnarly Head og nu denne Bold Vine. I alt har DFV Wines omkring 23 forskellige brands indenfor deres vine.

Bold Vine stammer fra druer opkøbt hos en lang række vinbønder, såkaldte Partner Vineyards, og i dette tilfælde kommer druerne fra Lodi området ca. 40-50 km. syd for Sacramento. Vinen er selvfølgelig på 100% Zinfandel.

Duftmæssigt lidt modne kirsebær, jordbær, blæk, stald, chokolade, lidt egetræ og lidt krydderier … uden jeg lige kan sige hvilke. Smagsmæssigt er der solbær, lidt marmeladeagtigt og igen den gennemgående sødme og lidt krydderi i smagen. Meget blød vin, men det er vine på Zinfandel jo ofte.

Købt i SuperBrugsen, pris omkring 89-99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Château Hermitage Mazeyres, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Hermitage Mazeyres, Pomerol, Bordeaux, FrankrigIgen en fransk vin på bordet … igen Bordeaux, men vi er rykket fra venstrebreden til højrebreden, hvor vi finder appellationerne Pomerol og St. Émilion, og det er netop i Pomerol, at vi finder Château Hermitage Mazeyres.

Pomerol er et lille vinområde med 730 hektar vin, men det har et meget stort ry. Der er ingen officiel klassifikation for vine fra Pomerol, men de fleste er enige om, at Château Pétrus er kongen.

Château Hermitage Mazeyres er ejet af familien Pedro-Souillé gennem mere end 100 år. Ejendommen var tidligere en del af det gamle Domaine de Mazeyres, men dette er nu delt. Vingården ligger på Pomerolplateauet med marker skrånende mod sydøst.

Da vinmarken ligger på det sydlige Pomerolplateau i den rette blanding af sand og ler, har vinmarkerne derfor særdeles god dræning. Denne jordbund er den ideelle for optimal modning af Cabernet- og Merlotdruer. På den lille vinmark gror 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, den helt rigtige drueblanding til god klassisk Pomerol.

Duftmæssigt er vinen klart mere blød og varm end den tidligere Médoc vin, men det skyldes formentlig de 80% Merlot. Der er lidt solbær, mere sol og en smule eucalyptus. Smagsmæssigt fortsat stor Bordeaux stramhed med syre og masser af tanniner, så vinen sætter sig på fortænderne. Rank … men alligevel med en blødhed, som gør vinen lige en tak bedre end den tidligere Médoc vin … selvom jeg rater dem til samme karakter.

Fos i Kvickly til pris på 149 kr., og nogle gange på tilbud til 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 Château Haut-Tayac, Margaux, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Haut-Tayac, Margaux, Bordeaux, FrankrigMed næste vin kom vi til Bordeaux, nemlig med denne Cru Bourgeois vin fra Château Haut-Tayac i Margaux på Médoc.

Vine fra Margaux er kendt for sine meget parfumeret dufte, der byder på violer, roser og cedertræ. Margaux er silkeblød, delikat men har alligevel en lang eftersmag. Eneste problem er, at kvaliteten er meget svingende, især fra år til år. Det er derfor kun de bedste vine i gode årgange, som kan leve op til denne beskrivelse.

Château Haut-Tayac er som sagt Cru Bourgeois, ligger i byen Saint Christoly og hører således til blandt de mere ukendte slotte i Margaux, men slottet har omkring 9,7 hektar vinmarker og drives af 4. generation af familien, nemlig af Gérard Solivères. Ellers er det småt med oplysninger om slottet.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot.

Duftmæssigt har jeg en del syre med kirsebær og tranebær, lidt tobak og læder. Smagsmæssigt også en dejlig rank vin, og der er godt med lyserøde frugter, tanniner og dejlig syre i eftersmagen.

Fås i Kvickly til omkring 84 kr. på bud.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Domaine du Gros’Noré, Bandol Rosé, Bandol, Frankrig

2011 Domaine du Gros'Noré, Bandol Rosé, Bandol, FrankrigFra Canada … et lidt ukendt vinland … til et kendt vinland, nemlig Frankrig, eller helt præcis til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen. Han gav domainet sit navn til minde om sin far, Honoré, der var berømt for sit store korpus!

Tidligere solgte han druerne til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon. Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten.

Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed.

Rosévinen har ligesom øvrige rosévine i Bandol den karakteristiske lyse, svagtrøde farve. Vinen er lavet på 40% Mouvèdre, 20% Grenache og 40% Cinsault. Duftmæssigt er der jordbær, babybræk … på den gode måde, urter. Smagsmæssigt fin frisk og syreholdig vin med røde frugter, og generelt en vin i god balance.

Købt hos Jysk Vin, pris 146 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Michel Gassier, Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

2010 Michel Gassier, Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes, Rhône, FrankrigTorsdagens rødvin var denne Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes fra Michel Gassier.

Michael Gassier holder til i den lille by Caissargues, som ligger lige syd for Nimes. Normalt sælger Michael sime vine under eget domæne, nemlig Château de Nages, men denne vin er  faktisk lavet i et samarbejde mellem vinproducenten Michel Gassier, den berømte ønolog Philippe Cambie samt den amerikanske importør Eric Solomon.

Philippe Cambie har jeg tidligere skrevet om, og han har også tidligere lavet et “like” til min lille blog, så han er jo en populær mand her i huset. Eric Solomon driver importfirmaet European Cellars, som importerer europæisk vin til det amerikanske marked, og han er ifølge Intowine.com i Top 100 for de mest indflydelsesrige personer i den amerikanske vinindustri.

Vinen Cercius er opkaldt efter de vinde der blæser ned over Rhônedalen fra Nord og Nordvest. Cercius kaldte romerne disse vinde og de er en afgørende faktor for at klimaet i den sydlige del af Rhônedalen er så ideelt for vindyrkning. Druerne til denne vin kommer fra over 80 år gamle Grenache vinstokke på Plateau de Domazan lige syd for Châteauneuf-du-Pape samt 40 år gamle Syrah vinstokke fra Cairanne området.

Vinen er lavet på 85% Grenache og 15% Syrah, og lagrer 6 måneder i store cementtanke. Robert Parker har givet vinen 93 point og skrev: “Wow, is this an exciting wine! … This is one of the greatest Côtes du Rhônes, I have ever tasted. Round, generous, opulent … a fabulously intense, hedonistic wine.”

Duftmæssigt kan de godt fornemmes, at der er tale om en Rhône vin, for der er en stor bouquet med lavendel, solbær, lakrids, sten/mineralitet, en gang varme krydderier og en omgang tør ørken. Smagsmæssigt en meget fyldig vin, lidt sødme som en Châteauneuf-du-Pape, og ellers igen masser af solbær og lidt kalk/kridt, som bidrager til tørheden og okay tanniner. Dejlig Rhône vin.

Købt hos Philipson Wine, pris 79,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Bindi Sergardi, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2007 Bindi Sergardi, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSå kom der en Chianti på bordet, endda en Chianti Classico Riserva, og fra en producent fra byen Monteriggioni 4-5 km. nordvest for Sienna, nemlig Bindi Sergardi. Og det er ingenlunde en lille vingård, for dens jorder er i dag på ikke mindre end 1.000 hektar fordelt på 4 større godser/ejendomme, nemlig:

Tenuta di Moncenni med 230 hektar marker, hvoraf 70 hektar er vinmarker, Tenuta di Marcianella med 450 hektar marker, hvoraf 20 hektar er tilplantet med vinstokke i de seneste år,
Tenute I Colli med 200 hektar marker med Sangiovese og oliven samt endelig Tenute di Pian del Lago med 120 hektar marker.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1400-tallet, og det har i alle årene været samme familie, som har drevet godset, og det har altid været en kombination af korn, vin, olivenolie og kvæg.

Den nuværende ejer, Nicolò Casini, barnebarn af Elisabetta Bindi Sergardi har imidlertid valgt at satse på hele tre ting, nemlig fuldblodsheste, vin og olivenolie. Han grundlagde en fuldblods hestgård, Razza del Pian del Lago, og har investeret kraftigt i både øge og forbedre produktionen af vin, og som en bibeskæftigelse, han har holdt på en lille produktion af olivenolie.

Hans datter Alessandra sluttede ham i 2005 og overtog vinproduktionen, som var vokset i kraft af faderens mange forbedringer.

Vinen her er en Chianti Classico Riserva, lavet primært på Sangiovese og en lille procentdel af andre lokaler sorter. Druerne kommer for 10-30 år gamle vinstokke, fra vinmarkerne Perone og Presoni del Morini på Tenute di Mocenni ejendommen nær Vagliagli. Vinen har lagret i 18 måneder på fad.

Duftmæssigt lidt blommer, mørke kirsebær, lakrids, kanel og vanilje. Smagen også meget intens, og specielt den store varme og den fremtrædende syre spiller rigtigt godt sammen. Der er rigtig meget tannin, den er lidt mineralsk, men meget frisk og det er generelt en meget flot vin.

Købt hos Toscavini, pris 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

2009 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Rosso di Montalcino, Toscana, ItalienVidere til næste vin fra torsdag, denne Rosso di Montalcino DOC fra vinhuset Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni eller i daglig tale blot kaldt Solaria … uden at dette skal lyde som et brugt, dansk solcenter for solhungrende, blege danskere. Vi er naturligvis – som vinen siger det – i byen Montalcino.

Solaria’a vinmarker er placeret på en naturlig plateau på det skrånende syd-østlige side af en Montalcino bakke, hvor vinstokkene fra morgen til aften ideelt er udsat for solens varme. Det unikke mikroklima giver Sangiovese Grosso druerne – også kaldet Montalcino Brunellograpes – mulighed for at nå en perfekt modenhed, hjulpet af menneskets kærlige omsorg og engagement.

Vinmarkerne er ikke så gamle, idet vingården er etableret i 1989. Der ejes i alt 8 hektar vinmarker, hvoraf 0,5 hektar anvendes til produktion af Brunello vin. Herudover ejes der 7 hektar olivenlunde.

Og dette engagement og denne kærlighed gives af vingårdens ejer, nemlig Patrizia Cencioni, som laver Brunello, Rosso di Montalcino og den eksklusive Solarianne. Oprindeligt hed gården Cencioni e Pallari, men efter Patrizia Cencionis overtagelse blev den omdøbt til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni.

Vinen her er som sagt en Rosso di Montalcino, lavet på 100% Sangiovese Grosso og lagret 8 måneder i nye franske egetræsfade og egetræsfade fra Slavonien.

Duftmæssigt lidt aske, røg, yoghurt, kirsebær og en anelse kaffe. Meget fint. Smagsmæssigt lidt solbær, dejlig rank og en gennemgående syre, som bare holder vinen oppe. Meget frisk, livlig og igen en rigtigt dejlig vin.

Købt hos Toscavini, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2006 Fattoria di Fugnano, Legami IGT, Toscana, Italien

2006 Fattoria di Fugnano, Legami IGT, Toscana, ItalienMed næste vin er vi igen tilbage hos den skønne Laura dell’Aira Pensabene, som driver bedstefarens vingård Fattoria di Fugnano videre med hjælp fra mor Giovanna og tanten Christina.

Da hun byttede storbylivet ud med gummistøvler og rød jord under neglene mødte hun stor modstand hos de lokale bønder. De troede ikke, at en lille pige kunne magte opgaven, men langsomt fik hun den respekt, som hun fortjente.

Som så mange andre vingårde i Toscana har Fattoria di Fugnano værelser, som den lejer ud til turister. Så ved overtagelsen af gården måtte Laura også lære lidt om turisme og driften af de 12 lejligheder, der udgør agroturismoen, som det så smukt hedder.

Vingården, Fattoria di Fugnano, ligger med en fortryllende udsigt over San Gimignanos middelaldertårne omgivet af en mørkegrøn skov og indrammet af oliventræer, vinstokke og bløde bakker med cypresser der strækker sig dovent mod den blå himmel. Ved kanten til skoven og med udsigt over det omkringliggende landskab ligger Bombereto.

I middelalderen var Fugnano et eget lille samfund med huse, egen kirke og pilgrimsvejen fra Canterbury i England til den hellige by Rom, Via Francigena gik gennem de nu så stolte vinmarker.

I dag er et par af husene indrettede til lejligheder, agroturismo og man har bygget en række af lejligheder der udlejes til nutidens ”pilgrimme” der søger til det fantastiske Toscana. Fra poolen er der udsigt til de stolte tårne i San Gimignano og lejlighederne er en fantastisk ramme for den, der vil udforske Toscana.

Legami er topvinen fra Fattoria di Fugnano, og den er lavet på 60% Sangiovese og 40% Cabernet Sauvignon. Den har lavet på gamle stokke og lagret 9 måneder på store fade.

Duftmæssigt fanger jeg noter af solbær, kanel, karamel og støv … sådan lidt tør, indelukket, men på en god måde. Smagsmæssigt også meget tør, men mere varm i udtrykket end den sidste vin. Måske er det Cabernet Sauvignon’en, som tilfører lidt mere varme. Der er også fortsat højt tanninindhold, lidt peber i ganen og ellers en meget ren og dejlig vin. Thumbs up.

Købt hos Toscavini, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7