Vinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.
Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.
I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.
Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.
Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.
I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.
Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.
Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.
Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.
Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.
Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.
Rating 4,5/7 
Endnu en Chambolle-Musigny Premier Cru fra marken Les Charmes … tænkte, at det kunne være sjovt at smage to vine fra samme mark … forskellige producenter og forskellige årgange. Denne her er fra én af de store kultproducenter, nemlig Domaine Amiot-Servelle.
Le Premier Vin Rouge på vores vinaften var ganske fransk … klassisk Bourgogne, nemlig en dansende let Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.
Ultime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.
Næste vin fra Beauthorey er denne Pleine Lune … en Syrah baseret vin, ganske mørkere end forrige vin, men fortsat med den voldsomme animalske og særegne duft … som helt sikkert deler folk, men også gør Beauthoreys vine noget for sig selv.
Bogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.
Da Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.
La Reine des Bois … betyder skovens dronning. Det er en Châteuneuf-du-Pape og den kommer fra vinhuset Domaine de la Morderée, som ligger lige udenfor den lille by Tavel lidt syd for Lirac i Rhône.
Én af de store producenter i Alsace er Domaine Weinbach … et vinhus, som jeg faktisk aldrig tidligere har smagt vine fra. Her har vi imidlertid en Pinot Noir Réserve fra dette klassiske vinhus, som har rødder langt tilbage i historien.
Hvorfor ikke? Pourquoi Pas? Det står der i hvert fald på etiketten af denne vin fra vinhuset Domaine de la Loue, som ligger i byen Port-Lesney, lige op ad floden Loue, som langsomt flyder gennem byen og har lagt navn til vinhuset.