Derefter stod den alene på Riesling fra Weingut Christopher Full og den første var en Full.Wein basisvin … 2022 Riesling Kalkstein Full of Joy.
Christopher kalder da også vinen for sin lille Mölsheimer Riesling, hvor Riesling druerne kommer fra en række forskellige kalkstensrige marker.
Her er der ikke eksperimenteret så meget og druerne er endda plukket maskinelt, men dog håndsorteret og spontangæret i store ståltanke, hvor vinen også en lagret en periode inden tapping på flaske. Vinen har hele 8,5 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt bliver du også Full of Joy … lille opstoppernæse med svag petroleum suppleret med lidt fersken, pærer og tørret abrikos, meget aromatisk og frugten har let sødme og virker næsten eksotisk med en smule ananas, kokos og sødlig blomsterpollen.
I munden kan det kam også mærkes, at dette er det sødeste af de smagte vine, for det er en virkelig rund, venlig, flink og smagfuld vin, men på et flot niveau for en Gutsriesling. Den er så saftig, sødmefuld og dejlig … har god blanding og balance, så 91 point.
Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 119 kr.