Gert E havde gemt en flaske mere fra Weingut Hammel & Cie og det var en Dirmsteiner vom Mandelpfad Cabernet Sauvignon … dog ikke på helt samme niveau som deres Spätburgunder.
Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Den er en vin, der er fra Dirmsteiner Mandelpfad, der jo er en enkeltmark.
Det er ren Cabernet Sauvignon lavet efter Bordeaux som forbillede, hvilket også betyder en gæring og maceration i store gæringskar … og efter endt fermentering er vinen så lagret 24 måneder på 500 liter franske tonneaux.
I næsen er det en svedig og varm vin, hvor der er sød vanilje, kanel, tunge og sødbrændte fade, sød lakrids, kokos, bacon og grillet flæsk, mens frugten mest er solbær og modne blommer.
Smagen er egentlig meget frugtrig … igen er det klassisk solbær i håb om bordeauxfile referencer, men det bliver bare noget over og bliver alt for sød. Der kommer lidt candyfloss, lakrids og vanilje. Jeg er ikke helt oppe at ringe med denne vin. 87 point.
Ikke fundet herhjemme, men i Tyskland koster den 17,50€ … svarende til 130 kr.