Så blev det Pauls tur … og han havde taget denne Vigorello i en årgang 2018 med og den er en lille supertoscaner fra det store San Felice vinhus.
Società Agricola San Felice ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena … eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer.
De ejer nemlig samlet 3 vingårde i form af hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.
Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har over 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.
Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.
Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og har en historie, der går helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.
De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldt godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.
Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.
I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.
Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.
Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for il territorio … det som franskmændene kalder terroir.
Denne Vigorello er i årgang 2018 lavet på 35% Pugnitello, 30% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 5% Petit Verdot. Vinen er lavet med gæring og maceration over 20-25 dage ved 30 grader suppleret med malolaktisk gæring. Derefter er vinen lagret 24 måneder på franske barriques og 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der er produceret 40.000 flasker.
Duftmæssigt fornemmes fadlagringen ganske pænt … der er bl.a. allerede fra start noget kanel og vanilje, lidt lakrids, gazebind, violer samt en frugt, der mest er sorte kirsebær, ribs suppleret med noget skovbund, nedfaldne efterårsblade, muldjord og dufter faktisk ret godt med lidt sødme og søde krydderier.
I munden har vinen en sindssyg god balance … lander forsigtigt på tungen med en lille tørhed, som rummer lidt grafit, engelsk lakrids, noget peber og denne stringente italienske syre, som understøttes af en klar, ren og frisk frugtsyre af hindbær, ribs og citroner, hvilket giver bid og friskhed sammen med knastørre lyse tanniner, der lige markerer og giver struktur. 93 point.
Købt i Føtex, hvor den pt kan fås til 1.017 kr. for en kasse med 6 flasker eller 169,50 kr. pr. flaske.
Jan lagde først ud i rækken af rødvine og det gjorde han med denne 2018 Coll del Sabater fra vinhuset Celler Escoda Sanahuja.
Som vinaftenens eneste hvidvin havde jeg valgt, at min hummer- og lakserognhotdog skulle ha’ følgeskab af en Condrieu fra vinhuset Vignobles Levet.