2020 Le Morette, Lugana Benedictus, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Benedictus, Veneto, ItalienNæste vin i vor lille smagning hos Le Morette blev en 2020 Lugana Benedictus … en vin, der delvist er lagret på egefade.

Det er selvfølgelig igen 100% Turbiana, men her er de høstet fire uger senere og har inden gæring gennemgået en halv dags maceration.

Der anvendes samtidig kun de bedste druer og fermenteringen er sket ved lav temperatur over lang tid i rustfrie ståltanke. Efter gæringen har vinen lagret i tankene og 20-25% i tonneaux fade i 5-6 måneder, hvorefter vinen endelig sammenstikkes og flasket med yderligere 3 måneders lagring.

Duftmæssigt er Benedictus dybere og en tak mere aromatisk med røget fadpræg, vanilje, kanel, småolieret og småsexet med eksotisk frugt og endda en smule dyrisk.

I munden har vinen en vildt lækker comfy smag, lettere olieret og samtidig med denne sødsaltede og lemomagtige smag. Det er både eksotiske frugter, abrikos, fersken, grillet lemon og let spicy.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 13,70€ på vingården … svarende til 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienDerefter skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basisvin hos Le Morette og den kalder de Lugana Mandolara. Vi smagte den først i årgang 2020.

Den er lavet helt simpelt på Turbiana druer, som er høstet i anden halvdel af september og så vinificeret i ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen tør og sødkrydret med modne æbler, pærer, melon og egentlig meget aromatisk. Det er sådan lidt ligeud suppleret med mandler og igen Jolly Time.

Smagen er lidt i samme boldgade … frisk, rund med melon, fersken, en medium syre og har samtidig en lettere saltet note..

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

N.V. Le Morette, Cèpage Spumante Brut, Veneto, Italien

N.V. Le Morette, Cèpage Spumante Brut, Veneto, ItalienIgen var den første vin en mousserende. Hos Le Morette var det deres Non Vintage Cèpage Spumante Brut.

Den er selvfølgelig lavet på Turbiana høstet med et pænt stort udbytte. Vinen er først lavet ved presning af druerne efterfulgt af gæring ved 16-18 grader i rustfrie ståltanke.

Andengæring er ikke sket i flaske, men efter den billigere charmat metode på tanke, hvor den under tryk har lagret sur lie i omkring 5 måneder. Først derefter er vinen flasket og har lagret yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er det en frisk og frugtrig vin … ikke vildt givende og således lidt til den neutrale side. Der fanges lidt melon, pærer samt en smule nødder. I munden har den fin syre, en sødkrydret tørhed, et forholdsvis blidt brus med lidt lemon og noget, som kan minde om Jolly Time … for dem, som kan huske den.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 12,50€ på vingården … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4/7