Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienVi sluttede nytårsaften med maner … nemlig med Sassicaia fra Tenuta San Guido. Keeper havde taget vinen med i stedet for en rigtig fed nytårsraket og meget fornuftigt, da den vel er knap så farlig.

Sassicaia er den første italienske vin, som fik 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er Sassicaia et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som I også kan se på billedet ovenover. Han leder stedet med fuld respekt for traditionerne og har endda skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto.

Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lavet på rustfrie ståltanke med maceration 9-12 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Og det er på mange måder en powerfuld vin, som dog bærer vægten med en vis elegance. Duften er som sidst gamle tjærefyldte togsveller, mørke bær, brombær, kul, virkelig tæt og mørk i aromaen. Der er eg, våde fade, gæret og frisk, mørk frugt, syrlig stald samt læder. Paw.

Smagsmæssigt er der også godt med frisk og mørk frugt … power og syre. Der er igen de gærede og syrlige bær, og turbo på syren, slam in your face. Tanninerne er stramme og syrlige, der er let bitterhed, mineraler, sten. Tanninerne breder sig ikke i munden, men sætter sig nærmest på din tunge.

Er meget rank, meget præcis og stadig meget ung, så det er sikkert alt for tidligt at drikke sådan en vin … men godt smager det. Vi ligger vurderingsmæssigt sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske – ganske vist 2014 – koster 1.559,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå er vi igen hos projektet Voliero, hvor vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera laver vine fra en mark ejet af en af hans gode venner.

For nogle måneder siden smagte jeg for første gang en vin fra Voliero projektet, nemlig hans imponerende Rosso di Montalcino, men her er vi altså gået et step op med hans Brunello di Montalcino. Og den er fortsat iklædt fjerdragt med en etiket med en fugleagtig kvinde med masser af fjer og dermed en skjult henvisning til, at druerne til vinen kommer fra lidt højere beliggende marker end de normale vine fra Uccelliera.

Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på Uccelliera i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, maceration i 18-20 dage og lagres efter fermenteringen i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 30-36 måneder og derefter 24 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Med denne 2012’er kommer druerne ikke fra den mark, som oprindeligt leverede druerne til Voliero projektet, så Andrea Cortonesi har været nødsaget til at finde andre vinavlere til at levere druerne. De kommer dog fortsat fra nogle marker, som ligger nord for Brunello samt køligere og højere end Andreas egne marker.

I glasset er vinen en tak lysere end forventet … næsten transparent og lettere brun i kanten. Duften er tobak, røg, champignon, blomster, en klar og stram italiensk syre, tjære, lidt blæk, bagepulver, syrlige kirsebær, tranebær, blommer, mælkesyrer, støvet jord og i det hele taget meget typisk Brunello næse.

Smagen er pænt rund … fortsat med en stram syre, lyse tanniner, tørrede kirsebær, søde krydderier, eg og virker trods pæn lang lagring fortsat ganske ung. 2012 Brunello di Montalcino er – som 2010 – en stor årgang, så det er også en vin, som vil vinde ved at ligge 3-4 år endnu.

Købt hos Italux, hvor en flaske koster 267 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har nu i oktober 2018 gensmagt vinen … og noterne holder fortsat, men er helt pjattet med den modne, lyse frugt. Det smager stjernegodt og jeg er nødsaget til at give vinen en halv af de fede fingre mere. Jeg vil sgu vild med vinen.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Weingut Robert Weil, Kiedrich Gräfenberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Robert Weil, Kiedrich Gräfenberg Riesling Spätlese, Rheingau, TysklandDen sidste Riesling havde Jesper købt specielt til sin frue hos vort besøg hos Weingut Robert Weil, nemlig en sød Kiedrich Gräfenberg Riesling Spätlese. Nu var den røget på bordet specielt beregnet til fruerne.

Jeg nåede dog lige et smage et lille glas af vinen, som jo også på mange måder ligner den vin, som vi drak på en resteplads på A7 bundesautobahn undervejs mod Rheingau. Det var en 2009’er Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese fra Weil … altså blot ældre og fra nabomarken til Kiedricher Turmberg.

Kiedricher Gräfenberg – som I kan så på billedet ovenover – ligger lige nedenfor Turmberg længere inde mod Kiedrich by. Begge marker er Erste/Grosse Lagen VDP klassificerede marker og Gräfenberg er da også en gammel historisk mark, som allerede blev omtalt første gang tilbage i 1100-tallet.

Dengang blev marken eller stedet kaldt Mons Rhingravii, hvilket betyder noget i retningen af Rhingrevens bjerg. I årene omkring 1258/59 omtales marken som Grevenberg, men er altså i dag kendt som Gräfenberg, altså grevens bjerg.

Gräfenberg regnes som den bedste mark blandt alle markerne tilhørende Weingut Robert Weil og alene Weingut Speicher-Schuth har – udover Weil – parceller på marken.

I forhold til de foregående vine på Riesling, så er denne langt mere fed, rund og rustik. Der er ingen petroleum endnu, men der er fersken, mange, melon, lidt astronaut is, hasselnødder og pænt med sødme. Virker fortsat meget ung endnu og har lidt svært ved helt at frigive alle aromaerne.

I munden er vinen meget sød. Det er koncentreret … næsten kryokoncentreret æblesaft og næsten på Auslese niveau, virkelig typisk Weil. Den unge alder, fedme og de store sødme gør måske vinen lidt enstrenget endnu … men lidt alder vil helt sikkert tilføre mere karakter til vinen.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske af nyere årgang koster 465 kr. ved køb af en flaske og 415 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

1997 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

1997 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Kabinett, Mosel, TysklandJeg havde fra Winefamly kassen taget denne 20-årige Erdener Treppchen Riesling Kabinett fra Weingut Schwaab-Kiebel med til nytårsmenuen. Tænkte at drengene – og pigerne – skulle smage en sådan ældre sag.

Jeg havde tidligere med stor velbehag drukket en 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra samme producent og skrev der også lidt om det nu ophørte vinhus. Derfor havde jeg selvfølgelig også store forventninger til denne vin, som jeg tænkte måske kunne gå sammen med min lille forret.

Og lad mig da endelig lige poste et par billeder af menuen denne nytårsaften, hvor jeg stod for forretten, Falken for hovedretten og Keeper fra desserten.

Confiteret  svinebryst på krydret kikærtepuré

Confiteret svinebryst på krydret kikærtepuré

Confiteret svinebryst, som har hygget sig i svinefedt omkring 3 timer og har været under pres i køleskabet natten over med hjælp fra et par skruetvinge fra farmands værksted.

Derefter er det stegt sprøde og serveret ovenpå en krydret kikærtepuré, hvor kikærterne er kogt med lidt safran, spidskommen, karry og jordnøddeolie inden de blev blendet.

Der er med let hånd drysset små tern af asier, revet lime, hakkede nødder og knuste chips af rodfrugter.

Oksefilet med bagt kartoffelmos og salat med melon

Oksefilet med bagt kartoffelmos og salat med melon

Dejligt mørt oksefilet med en presset kartoffelmos med små hele kartofler, som herefter er bagt i ovnen. Dertil selvfølgelig lidt bearnaisesauce og en herlig salat med spinatblade, melonstykker, blåbær og strimler af gulerødder.

Ostelagkage

Ostelagkage

En klassisk ostelagkage … her med lidt blåbær på toppen. Jeg elsker ostelagkage og denne var en perfekt afslutning på nytårsmenuen.

Det var således 3 ganske forskellige retter, men med et fælles træk … alle retter havde været lavet med pres. Svinebrystet i forretningen var presset over natten, den bagte kartoffelmos i hovedretten havde også tilbragt natten under pres og det havde desserten sgu også. Lidt sjovt.

Nå, men vi kan ikke rigtigt snakke os ud af det … hvordan smager en 1997’er Erdener Treppchen Riesling Kabinett fra en relativt ukendt producent som Weingut Schwaab-Kiebel?

Ved første snus skuffer vinen umiddelbart, men giv den lige tid, så åbner den sig, om end ikke med samme voluminøse, store petroleumsnæse som 1992’eren i Spätlese udgaven.

Her er det mere florlette blomster, symaskineolie, benzin og terpentin tilsat grønne druer, fersken og måske en anelse citrus. Vinen er ganske let i duften og der fornemmes ikke rigtig større sødme … eller intensitet for den sags skyld.

I munden er det også en let og tynd vin med et klart, syrligt bid, svag sødme, men virkelig levende og alderen trykker på ingen måde. Eftersmagen er ikke så lang og det er måske lidt tynd og vandet, men det smager skam godt og smagen har samme lethed som duften. Det er ren, let æblesaft med blomstersmag.

Jeg balancerer sådan lige mellem 4,5 og 5 fede tommelfingre, men lad os endelig belønne lidt alder. Vi kipper flaget for alle pensionister og Riesling med alder.

Forhandles hos Winefamly, hvor en flaske koster beskedne 69,69 kr. og selvom det ikke bliver stor Riesling, så er det fandeme crazy billigt for en 20-årig gammel Riesling.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheim Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs, Rheingau, TysklandRüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Schloss Schönborn … lækker vin og endnu en vinøs souvenir medbragt til det danske land fra vores roadtrip til Rheingau.

Du kan læse om vort besøg på Weingut Schloss Schönborn i blogindlægget Besøg hos Weingut Schloß Schönborn … i et adeligt spor. Der kan du også læse lidt om historien om vinhuset, som ejes af familien Graf von Schönborn, der laver vin i både Rheingau, Franken samt Portugal.

Vinen var én af 3 x Riesling nytårsaften og i min optik også den bedste af de tre. Druerne kommer fra marken Rüdesheimer Berg Schlossberg, der med en stigning på 70% er den stejleste vinmarker i hele Rheingau.

Rüdesheimer Berg Schlossberg har sit navn efter slotsruinen Ehrenfels fra 1211 og nyder godt af intens soleksponering. Undergrunden består af skifter og kvarsit, som i løbet af dagen opsamler varmen og afgiver den til vinstokkene om natten.

Marken er VDP klassificeret som Erstes Gewächs, som svarer til Grosses Gewächs. Erstes Gewächs er dog et udtryk, som udelukkende bruges i Rheingau-området, hvor klassifikationen og benævnelsen Erstes Gewächs indgår i lovgivningen, og derfor også skal fremgå på etiketten.

Weingut Schloss Schönborn har en parcel på 1,5 hektar på Rüdesheimer Berg Schlossberg, hvor andre ejere omfatter huse som Kloster Eberbach, Weingut Georg Breuer, Weingut Balthasar Ress, Weingut Dr. Nägler og mange flere.

Vinen er lavet med gæring på henholdsvis egetræsfade og rustfrie ståltanke. Omkring 1/3-del af vinen gærer med skallerne i egefade, mens 2/3-dele gærer spontant i ståltanke. Derefter lagrer vinen en periode, som dog ikke er oplyst. Der er 9,3 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen byder på den herligste petroleum … virkelig indbydende og lækker Riesling næse af bedste skuffe. Der dufter både af et dækcenter, et værksted og det kombineres med lidt fersken, jord, peber, mineraler og samtidig har vinen en lidt fed, varm og sød side, som kunne indikere, at den ikke er helt tør. Måske er det de 9,3 gram restsukker, som kan fornemmes i duften.

I munden er der dog mere syre end forventet, men der er en herlig kraft bag syren og allerede første sip afslører en lang eftersmag. Vinen har måske en lidt laid back og krydret fladhed over sig, men syren og lidt bitterhed holder tingene på plads.

Købt på vingården, hvor en flaske kostede 23,60€ … svarende til omkring 176 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

N.V. G.H. Mumm, Cordon Rouge Brut, Champagne, Frankrig

N.V. G.H. Mumm, Cordon Rouge, Champagne, FrankrigDen fjerde og sidste mousserende vin nytårsaften blev så rigtig Champagne … Cordan Rouge Brut fra champagnehuset G.H. Mumm, der ligger på Rue du Champ de Mars midt i Reims i Champagne.

Champagnehuset G.H. Mumm er grundlagt tilbage i 1827 af Mumm familien, som er en gammel, tysk, historisk familie med aner tilbage til 1100-tallet og både omfatter riddere samt baroner. Oprindeligt var Mumm ikke et champagnehus, men et tysk vinhus med base i Køln og det hed P.A. Mumm efter Peter Arnold Mumm, som overtog driften i 1761.

Det var imidlertid sønnerne Gottlieb, Jacobus og Philipp, som forstod det kommercielle potentiale i champagne i begyndelsen af 1800-tallet og flyttede vinhuset til Reim i Champagne og dermed grundlagde champagnehuset i 1827.

Det fik sidenhed navnet G.H. Mumm efter en senere indehaver Georges Hermann Mumm, men i dag ejes huset dog af det store, internationale spiritusfirma Pernod Richard, som også har en del andre succesfulde spiritus-mærker under sig, som bl.a. Absolut Vodka, Havana Club, Kahlua, Malibu, Jameson Irish Whiskey, Beefeater Gin og mange, mange andre.

Den tyske del af vinhuset blev sidenhen solgt til Schloss Johannisberg, og dermed ejer de i dag Weingut G.H. von Mumm i Rheingau. Det har jeg tidligere skrevet om flere blogindlæg om det tyske vinhus.

Samlet har Champagnehuset G.H. Mumm omkring 218 hektar vinmarker, hvor ikke mindre end 170 hektar er Grand Cru marker beliggende i Ay, Couzy, Ambonnay, Verzy, Verzenay, Avize og Gramant.

I 1876 startede Georges Hermann Mumm med at lave denne Cordon Rouge champagne. Cordon Rouge betyder rødt bånd og Mumm satte et rødt silkebånd på flaskerne som en slags hyldest eller æresbevisning med respekt for den kongelige orden af Saint Louis og Æresregionen.

Og det røde bånd på champagnerne fra Mumm skulle sidenhen blive en reference for champagnehuset. Således kan man fx finde det på champagner i bøger om Hergés berømte tegneseriefigur Tintin og flere andre steder i kulturlivet.

De ikoniske champagner med det røde bånd blev også i 15 år anvendt i Formel 1 til at fejre vinderne af hvert eneste Grand Prix, men det ophørte i 2016.

Cordon Rouge Brut er lavet med druer fra ikke mindre end 77 forskellige marker. Den er lavet på alle 3 champagnesorter, her 45% Pinot Noir, 30% Chardonnay og 25% Pinot Meunier. Hver druesort vinificeres separat og der anvendes omkring 25-30% Reserva vin i den samlede blanding, som ender med et restsukkerindhold på 8 gram pr. liter.

Vinen er lagret omkring 2,5 år i huset gamle kældre, som strækker sig 25 kilometer under champagnehuset, hvor der ligger ikke mindre end 25.000.000 flasker champagne. Det er da en sjat.

I glasset er jeg først lidt overrasket over farven, idet champagnen er meget lys … ja nærmest helt vin og gennemsigtig. Næsen byder på masser af gær og surdej, fersken, abrikos, ananas og en lidt lukket stald uden ilt, eg, støv, sure sukker og en anelse karamel.

Smagen er frisk med både sure æbler, grønne æbler og gule æbler … og boblerne er heldigvis meget blide og elegante. Meget fint og elegant uden at være pragende og uden de helt store aromatiske udskejelser … men fint og pænt.

Forhandles bl.a. af Supervin, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir Rosé Sekt Brut, Rheingau, Tyskland

2014 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir Rosé Sekt Brut, Rheingau, TysklandEfter franske og italienske bobler lavet efter champagne metoden, så lad os dog også snuppe lidt tyske bobler efter samme princip, hvilket vi løser med denne 2014 Pinot Noir Rosé Sekt Brut fra Weingut Chat Sauvage i Rheingau.

Keeper havde taget denne souvenir fra vores roadtrip til Rheingau, hvor vi – som måske bekendt – også besøgte Weingut Chat Sauvage. Det kan du læse mere om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Chat Sauvage … rebelsk bourgognefreak i Rieslingland.

Verena Schöttle har lavet denne Sekt som en Blanc de Noirs … altså på 100% Pinot Noir, selvom Weingut Chat Sauvage jo også i bedste burgundisk stil dyrker Chardonnay.

Denne Pinot Noir Rosé Sekt Brut fra 2014 er lavet med anden gæring på flaske, hvor den har lagret knap 3 år med dégorgement den 2. august 2017 … altså blot et par måneder før den blev købt på vingården. Der er omkring 4 gram restsukker pr. liter.

I glasset herlige roséfarvet boblevin … lidt en bleg roséfarve, som mest kendes fra Provence. Næsen er fyldt med hindbær og jordbær, syrlige frugter med syrlig hestestald og lidt indelukket fad. Den har derudover lidt gør og et lidt støvet udtryk.

I munden er boblerne meget aggressive … indeholder masser af brus, hvilket ikke gør vinen særlig imødekommende.  Er dog ganske frisk med citrus, bitter grape, honningmelon, jern, lidt nødder og en kantet syre. Det er ikke husets spidskompetence.

Købt på vingården til 17,50€ … svarende til 130 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

N.V. Nicola Di Sipio, Spumante Metodo Classico Brut, Abruzzo, Italien

N.V. Nicola Di Sipio, Spumante Metodo Classico Brut, Abruzzo, ItalienSmuk, sexet og elegant flaske Spumante Metodo Classico Brut fra Azienda Agricola Nicola Di Sipio, som jeg jo har skrevet om et par gange her på det sidste.

Italux har skam også mousserende vine, bl.a. denne Spumante, som jeg velvalgt selvfølgelig havde gemt til nytårsaften som en lille vinøs – men sexet – raket til at skyde det nye år i gang.

Azienda Agricola Nicola Di Sipio drives af den yndige Giulia Di Sipio, men alt det kan I læse om i mit tidligere indlæg om vinhuset. Det er i øvrigt den smukke vinmager, som I kan se på billedet ovenfor.

Denne Spumante Metodo Classico Brut fra Nicola Di Sipio er lavet på 60% Chardonnay og 40% Pinot Noir. Som navnet siger, så er den lavet efter Metodo Classico aka champagnemetoden med 2. gæring på flaske. Denne er lagret 36 måneder på flaske med bærmen indtil dégorgement, som er sket i foråret 2016.

Næsen er søde æbler, nedfaldsæbler, abrikos, fersken og i det hele taget ganske aromatisk. Der er toast, ristet franskbrød og en vis sødme og koncentration. Herligt.

I munden er boblerne utroligt blide, ja næsten forsvindende blide … der er blød syre, eksotiske frugter og lidt krydderier. De blide bobler giver vinen en perlende effekt og sammen med den blide syre en vis friskhed. Lidt af en charmetrold.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 138 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Domaine Gachot-Monot, Crémant de Bourgogne Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Domaine Gachot-Monot, Crémant de Bourgogne, Bourgogne, FrankrigSå kom vi ind i det nye år … og hos jeres flittige vinblogger selvfølgelig med en røvfuld vine på bordet, herunder denne Crémant de Bourgogne Brut fra Domaine Gachot-Monot.

Som med alle Non Vintage vine, så er det jo svært at vurdere, hvor gamle vinene egentlig er. Så det kan ses af etiketten, så har denne Crémant de Bourgogne da i hvert fald nogle år på bagen og jeg vil forsigtigt gætte på, at den formentligt er fra 2008, 2009 eller noget deromkring. Men det er ingenlunde sikkert, for jeg kan heller ikke huske, hvorfra jeg har vinen, så den kan godt være ældre.

Jeg har nemlig tidligere tilbage i 2006 mødt Damien og Liselotte Gachot, som driver Domaine Gachot-Monot. Liselotte er pæredansk og har familie her i Randers, så jeg har tidligere smagt vinene fra Domaine Gachot-Monot og har også kunnet købe disse til fordelagtige priser.

Dengang smagte jeg faktisk også denne Crémant de Bourgogne Brut. Kan det være en flaske fra dengang?

Domaine Gachot-Monot ligger ved byen Corgoloin omkring 2 kilometer syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er grundlagt til i 1890 og Damien Gachot er 5. generation på vingården og overtog driften i 1993 efter sin mor.

Damien har omkring 13,5 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter appellationer som Nuits-St-Georges, Chambolle-Musigny og Saint-Aubin i det sydlige af Côte de Nuits området i Bourgogne. Pinot Noir druen udgør omkring 90% af produktionen, hvor de resterende 10% er fordelt på druesorterne Chardonnay, Aligoté og Gamay.

Arbejdet i vinmarken udføres efter de traditionelle metoder tilsat lidt ny teknologi, deriblandt begrænsning af høstudbyttet samt begrænsning af unødvendig sprøjtning af markerne.

Damien Gachot blev både i 2003 og i 2006 kåret til årets unge vintalent for Côte de Nuits området.

Denne Crémant de Bourgogne Brut har jeg ikke de store oplysninger om, men den skulle efter sigende være lavet på 100% Pinot Noir – altså en Blanc de Noirs – og efter champagnemetoden med andengæringen på flaske. Det er vist også det, som jeg ved om produktionen.

Næsen er dejlig dyb pære og overmodne æbler, lidt toast og vanilje. Det er en ganske fyldig duft, som har en vis varme over sig. Smagsmæssigt er boblerne meget behagelige, lidt store bobler, som dog ikke er aggressive. Smagen har en syrlig kant, lidt simpel og enkel vin, men holdt i god balance. Godkendt.

Ingen importør herhjemme og prisen på vinen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Tenuta Fionia, Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, Italien

2014 Tenuta Fionia, Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, ItalienFyn er fin, sang Lasse og Mathilde engang og det kan den danske vinøse ildsjæl Kenneth Løndahl skrive med på. Med base i Nyborg på Danmarks tredjestørste ø driver den gæve fynbo nemlig virksomhederne Tenuta Fionia ApS og W. & S. Direct DK, der laver vine i Italien, herunder denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi.

Kenneth Løndahl startede i vinbranchen som butikselev i 1990 i H.J. Hansen Vine aka Vinspecialisten, og har derudover studeret vin med ophold som kælderrotte hos bl.a. Simi Winery i USA, Henschke i Australien, Seresin Estate i New Zealand, Joseph Drouhin og Maison Moillard-Grivot i Bourgogne, Delas i Rhône, Château Smith Haut Lafitte og Château Haut Sarpe i Bordeaux samt hos Didier Dagueneau i Loire.

Han har været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i H.J. Hansens Vinhandel og drevet/opbygget kædens Vinspecialist butik i Nyborg. Han solgte dog forretningen i Nyborg til kæden i 2009.

Derudover har Kenneth Løndahl også været eksportdirektør i firmaet Western Wines, som er en del af den amerikanske koncern Constellation Brands og skulle vistnok også ha’ været salsgansvarlig for Prins Henriks vin fra slottet Chateau de Caix i hele Norden. Han har også haft den legendariske Brunello-producent Biondi-Santi blandt sine kunder.

I 2001 stiftede han enkeltmandsfirmaet W. & S. Direct DK, et konsulentfirma som servicerer MGM Mondo del Vino i Danmark og andre lande. MGM er vi jo netop lige stødt på, nemlig med vinen Zîronda Amarone della Valpolicella.

I dag koncentrerer Kenneth Løndahl sig dog om selv at producere vine fra Italien. Det sker både via de danske firmaer W. & S. Direct DK og Tenuta Fionia ApS samt det italienske selskab Qwine SRL, som Kenneth ejer sammen med den italiensk forretningspartner Marco Martini.

Det italienske selskab Qwine har deres hovedkontor i Emilia-Romagna, mens vigtigste lager og produktionsanlæg er placeret tæt ved Asti i Piemonte regionen. Derudover tager Kenneth – med base i Nyborg – sig af eksporten til den nordlige del af Europa.

De initiativrige vinfolk har fundet en gruppe vingårde i Veneto og Piemonte, Marche, Abruzzo, Umbrien og på Sicilien, som kan levere druer til deres vine. Fra en start på cirka 300.000 flasker producerer selskabet Qwine SRL i dag 1,3 millioner flasker og har en omsætning på knap 3 millioner euro.

På Sicilien er deres samarbejdspartnere Cantina Corbera, beliggende i Santa Margherita Belice, Vaccaro Winery, en privat vingård ejet af Vaccaro familien og beliggende i Salaparuta samt endelig kooperativet Aurora Valle Templi i Agrigento.

I Puglia arbejder Qwine arbejde med forskellige partnere, herunder kooperativet i Matino, hvor vinfremstillingen sker med hjælp fra den erfarne vinmager Francesco Conserva, der kender Salento-området meget godt.

I Veneto arbejder Qwine med flere producenter af forskellig størrelse, men primært med Vignaioli la Castellana, som er et større familieejet vineri i Marano di Valpolicella.

Druerne til denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi kommer fra en vingård, som tilhører familien Flippetti. Vingården ligger lige nedenfor kooperativet Terre Cortesi Moncaro Società Cooperativa lidt øst for byen Montecarotto i Marche området.

Vinmarken, der udelukkende er tilplantet med Verdicchio druer, er på 25 hektar, grundlagt i 1975 og ligger ikke langt fra landsbyen Poggio San Marcello op til landevejen Via Coste del Molino. Marken er placeret på en stor sydøst vendt bjergside, omkring 350 meter over havets overflade. Markens jord er en blanding af grus og alluviale stenede teksturer.

Vinplanterne er placeret relativt langt fra hinanden og tæller beskedne 3.333 planter per hektar. Mellem hver vinrækkerne er en spændvidde på 2,5 meter og der er 1,2 meter mellem hver plante og der er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar.

Alle druer til Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi er håndplukkede og nænsomt behandlet fra druerne plukkes til de ankommer til vingården. Plukkerne benytter små kurve og der sikrer, at der alene anvendes intakte klaser af bær til pressen.

Kenneth Løndahl producerer også vinen lokalt, nemlig hos Azienda Agriciola Danilo Mattei, en familiedrevet og topmoderne vingård, som er oprindeligt er etableret tilbage i 1948.

Siden Danilo Mettei købte gården i 2003 har han investeret i topmoderne udstyr og ansat nyt personale.  Samtidig har Danilo givet Kenneth plads til, at han kan producere denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi på vingården, hvilket er sket med hjælp fra vinmageren og konsulenten Tim Manning.

Nå … lang historie og indflyvning, men lad os for pokker da smage vinen, som i glasset er nærmest mellemgul og virker samtidig lidt fed i saften, hvilket også gør igen i duften. Der er en fed og opulent næse, næsten Chardonnay fed. Der er fad, smørblomster, tonsvis vanilje, fersken, abrikos, kokos, astronaut is, hvid chokolade samt lidt sød mandarin. Virkelig en indbydende næse.

Smagen er også fyldig, rig, cremet og alligevel med et vist syrebid, hvor der er citrus, grape, nødder, mandler og en vis tørhed i skøn forening. En lille drilsk bitterhed klæder den saftige, fede og fyldige side og giver en god balance. Og det smager altså rigtigt godt … og så med dansk islæt. Vi kipper med flaget.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske kan købes til 81,09 kr. mod en normalpris på 155 kr.

Vinanmeldelse 5/7