Vinhuset Monchiero Carbone ligger i centrum af Canale by i Roero området i en smuk og statelig ejendom fra det 19. århundrede med en over 200 år gammel vinkælder nedenunder. Derfra smager jeg nu et par vine og starter med denne 2022 Pelisa Barbera d’Alba.
Vinhuset har sit navn Monchiero Carbone efter et ægteskab i starten af 1970’erne mellem Marco Monchiero og Lucia Carbone, hvor de to familiers vingårde blev lagt sammen, så historien er jo startet før dette ægteskab.
Lucia Carbone kommer nemlig fra en kendt familie af vinavlere og det var oldefar Enrico Carbone – kendt som Ricu – der i begyndelsen af 1900-tallet giftede sig med den slanke og smukke Lucia Gioetti, der var datter af den velhavende greve af Canale.
I medgift fulgte en betydelig sum penge, som allerede var bestemt til køb af jord på Tanùn bakken, hvor Ricu straks plantede vinstokke og det var primært Arneis, hvorfor han startede med at lave sødere Arneis hvidvin, som på det tidspunkt var meget efterspurgt.
Senere var det parrets søn Francesco Carbone – kendt som Cecu d’la Biunda – der overtog driften og han var – som sin far – ret passioneret omkring Arneis druen … og han blev senere far til Lucia Carbone, der senere giftede sig med Marco Monchiero.
Marco Monchieros families vingård er reelt grundlagt af hans oldemor Clotilde Valente, som i en sen alder af 31 år giftede sig med Giovanni Raimondo, som blot blev kaldt Job. Han var selv i starten af 1900-tallet vendt tilbage fra Amerika, hvor han havde brugt tolv år af sin ungdom på at tjene en mindre formue.
Men 1. verdenskrig splittede parret af og efterlod Clotilde alene, men den snarrådige kvinde købte i 1918 marken Mombirone, som hun derefter dyrkede hele sit liv … og den blev også grundstenen til familiens historiske vin Barbera d’Alba Monbirone, selvom en del af avlen også blev solgt til andre producenter.
Det blev senere hendes to børnebørn Giovanni og Marco Monchiero, som fortsatte driften … og da Marco senere i starten af 1970’erne giftede sig med Lucia Carbone, så blev det nuværende vinhus Monchiero Carbone grundlagt.
Marco Monchiero var en nationalt anerkendt ønolog og han havde inden overtagelsen af det samlede vinhus arbejdet hos nogle af de vigtigste vingårde i Italien. Men efter overtagelsen købte han i 1987 sammen med hustruen Lucia Carbone den gamle, smukke ejendom på adressen Via S. Stefano Roero, hvor vinhuset også fortsat ligger den dag i dag.
Marco Monchiero var tiltrukket af den historiske kælder og Lucia Carbone af ejendommen med store stuer, men allerede ved høsten i 1990 blev husets vine lavet i ejendommen.
I 1995 kom sønnen Francesco Monchiero med i driften efter han afsluttede sine studier på Scuola Enologica di Alba … og det er ham, som i dag driver vingården. Han har også udvidet driften, bygget en del mere til vingården og driver i dag samlet 35 hektar vinmarker, hvor bl.a. Arneis og Barbera er de vigtigste druer.
Francesco får dog fortsat hjælp af familien … bl.a. står hans mor Lucia sig af virksomhedens regnskaber med flid og præcision, mens hans kone Lucrezia tager sig af besøg i receptionen i kælderen. I alle markerne får han hjælp af Danilo Gallino, som siden 2003 har været ansvarlig for vinmarkerne.
Men næste generation er allerede godt undervejs, for Francesco og Lucrezias to børn Lucia og Luigi Monchiero hjælper allerede familien med opgaver i forretningen.
Vinene på Monchiero Carbone er opdelt i 3 serier og det er Selections, Cru og Grand Cru. Jeg smager her alene et par stykker fra Selections serien og den første er denne Pelisa Barbera d’Alba, der er lavet med druer fra husets yngre vinmarker, der hovedsageligt ligger i Priocca … mest Bricco Genestreto marken med en jordbund, der mest består af lerjord.
Efter høsten er Barbera druerne gæret 15 dage i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder med 70% i de rustfrie ståltanke og de sidste 30% i egefade.
Duftmæssigt en dejlig vamset, fyldig og mørk vin … der er lidt julekrydderier med nelliker, sorte kirsebær, kirsebærsauce, nogle blommer samt mere umamiagtige noter, muldjord, jod, gran samt noget gær og træagtige noter.
I munden er vinen lysere og mere frisk, hvilket faktisk klæder Barbera … altså når det ikke bliver alt for mørkt. Det er denne helt sikkert ikke, for selvom der egentlig ikke er tanniner, så har den en skarp, frisk og lemonagtig syre, der lige bider din tunge med denne frugtagtige, rene og syrlige friskhed. Det høje syreindhold giver et godt modspil til den kraftigere duft. Det kan jeg godt li’ … uden at komme til at lyde som Leth. 91 point.
Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 120 kr. ved køb af 6 flasker.
Når vi nu allerede er i gang med de gamle flasker Vintage Port fra Delaforce, så stikker vi bare lige den forrige med en endnu ældre portvin i form af denne 23-årige 2000 Vintage Port.
Når det kommer til portvin, så er jeg en total sucker for enten Tawny Port eller Vintage Port og nu smager jeg ikke mindre end en 20 år gammel Vintage Port fra det klassiske portvinshus Delaforce, som jeg før er stødt ind i her på vinbloggen.
Vi sluttede det lille raid hos Azienda Agricola Runchét di Andrea Danusso med topvinen Barbaresco Meruzzano Riserva Gregorio, der er opkaldt efter den ene af Andrea og Beatrices to børn. Jeg smager vinen i årgang 2018.
Med de 2 sidste vine fra Azienda Agricola Runchét di Andrea Danusso blev det alvor, for det var hans Barbaresco topvine og den første blev denne 2019 Barbaresco Meruzzano.
Selvom jeg ofte vrøvler, så plejer jeg alligevel at sige, at man som regel kan bedømme et vinhus i Piemonte på deres Langhe Nebbiolo og nu smager jeg netop – som vin nummer 2 – en sådan fætter fra Azienda Agricola Runchét.
På lokationen Cappelletto omkring 3 kilometer syd for byen Treiso finder vi det lille vinhus Azienda Agricola Runchét, som jeg nu skal smage 4 vine fra … en opgave, som jeg glæder mig vildt til og jeg starter med en 2021 Barbera d’Alba.
Næste vin blev også en genudsendelse eller reprise, for jeg har smagt Côtes du Rhône fra Domaine la Bouïssiere flere gange før i bl.a. årgang 
Sidst jeg smagte en vin fra Domaine Sorine, så var det også denne Santenay Vieilles Vignes, men blot i en årgang 
Weingut Michel ligger meget passende på Winzerweg i byen Achkarren i Kaiserstuhl for foden af den ikoniske vinmark Schlossberg. Det er fra dette hus, at jeg nu smager en 2021 Achkarren Spätburgunder.