Fredag er Spätburgunderdag … sådan er det bare. No Need to Argue, som Cranberries engang sang. Denne fredags Spätburgunder kommer fra Weingut Knewitz, som holder til i den lille Appenheim omkring 10-12 kilometer vest for Mainz og ikke langt fra Rhinen i det dejlige Rheinhessen.
Vingården drives af de to unge brødre Tobias og Björn Knewitz, og de er 3. generation på vingården. Gården ejes dog fortsat af faderen Gerold Knewitz, men siden 2010 har driften været forestået af Tobias og Björn … med storebror Tobias i den styrende rolle.
Tobias deltog allerede i driften som 17-årig, og har inden overtagelsen af driften i 2010 stået i lære hos Weingut Dautermann i Ingelheim samt hos Meßmer og Philipp Kuhn i Pfalz. Og det er et par unge brødre, idet Tobias i dag blot er 24 år, mens Björn blot er 21 år.
Tobias er netop af Falstaff kåret som Newcomer des Jahres 2015 bl.a. grundet hans enorme kvalitetsløft af vinene fra Weingut Knewitz og specielt husets vine på Riesling og Silvaner. Tobias siger selv, at han mål er at gå lige til grænsen.
Vingården har samlet omkring 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Hundertgulden, Gau-Algesheimer Goldberg samt Ingelheimer Schlossberg. Ale marker drives økologisk og vingården producerer årligt omkring 100.000 flasker vin.
Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Lagenweine, og denne Spätburgunder er én af husets Gutsweine, som der dog ikke findes de store oplysninger om.
I glasset er vinen nærmest lidt mørk transparent, og ikke den normale lyse, teglfarvede væske, som vi ofte finder i de tyske Spätburgundere. I næsen er der røg, kirsebær, vanilje, lidt mineralitet, men ellers virker den lidt grov og kantet. Det går igen i smagen, som også er en smule grov med kantet syre og bitre noter. Tanninerne virker ellers ganske modne, og der er også lidt ribs og nelliker i det samlede smagsbillede. Ikke min favorit.
Købt i Tyskland via weine.de, pris 8,90€ … eller omkring 66 kr.
Rating 3,5/7 
Ultime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.
Næste vin fra Beauthorey er denne Pleine Lune … en Syrah baseret vin, ganske mørkere end forrige vin, men fortsat med den voldsomme animalske og særegne duft … som helt sikkert deler folk, men også gør Beauthoreys vine noget for sig selv.
Bogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.
Da Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.
Ugen bød også på spansk vin, en Crianza fra vinhuset Bodegas Pinna Fidelis, som ligger i byen Peñafiel – nærmest midt mellem byerne Valladolid og Aranda de Duero i det herlige Ribera del Duero.
Sleight of Hand Cellars holder til i det progressive og spændende vinområde Walla Walla Valley i Washington State og står bag denne Levitation Syrah.
La Reine des Bois … betyder skovens dronning. Det er en Châteuneuf-du-Pape og den kommer fra vinhuset Domaine de la Morderée, som ligger lige udenfor den lille by Tavel lidt syd for Lirac i Rhône.
Fra Pinot i Frankrig til Pinot i Italien … og endda fra et af de største og bedste vinhuse i Alto Adige området, nemlig Tenuta J. Hofstätter, som jeg har smagt vine fra mange gange. Men det er ved at være et stykke tid siden. Det bliver der rådet bod på med denne Riserva Mazon Pinot Nero.
Én af de store producenter i Alsace er Domaine Weinbach … et vinhus, som jeg faktisk aldrig tidligere har smagt vine fra. Her har vi imidlertid en Pinot Noir Réserve fra dette klassiske vinhus, som har rødder langt tilbage i historien.