Herefter kom vi lidt i vildrede … hvor kom denne vin fra. Speciel smag, som langsomt vinder på én. Ingen gættede, at der var tale om en italiensk vin … Barbera d’Alba Vigna Martina, endda fra Elio Grasso, som vi tidligere har smagt (Barolo, Gavarini Chiniera). En super vin, som alle om bordet var vilde med.
Hvem medbragte vinen: Paul
Kategoriarkiv: Vinanmeldelser
2006 Domaine Michele & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru Clos des Argilléres, Bourgogne, Frankrig
Føj for hunde en vin. Et peak ind i en anden verden. Dette er stort, og jeg må med skam erkende, at min Dog Point ikke nåede denne vin. Dette er stort, og jeg må bøje mig i støvet for bourgogne. Okay prismæssigt også i den øvre ende, men også en oplevelse ekstraordinære. Ihhh, hvor jeg glæder mig til ferien, som har et vinøs ophold i Beaune. Klasse. For dulme, jeg skal sgu til at dyrke Bourgogne noget mere, en farlig ting med de priser.
Hvem medbragte vinen: Jan
2005 La Collina dei Lecci, Poggiocaro Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
Igen et smut til Italien med denne brunello, som Paul havde med. En god vin, som var behagelig, og som alle igen kunne li’. Nu er det jo heller ikke sådan, at vi i vores lille vinklub springer vine over. Vi kan vi li’ det hele !!!
Hvem medbragte vinen: Steffen
2009 Nals-Margreid, Lagrein, Alto Adige, Italien
Èn af mine medbragte, og én jeg havde glædet mig til. Er vild med området, og Theis vine anbefalede mig at smage denne, som er lavet på én af de mange lokale druer fra området. Druen skulle være sådan lidt en mellemvare, dvs. både blød og lidt tynd, og en vin til en fornuftig pris (120 bananer). Skuffede mig nok en smule … jovist den var drikkevenlig, og en okay vin. Har et par pinot noir fra samme firma, så dem vil jeg forsøge at teste, om de er bedre.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
2005 Scarzello, Barolo Vigna Merenda, Piemonte, Italien
Næste valg fra Jan, en klassisk barolo fra Scarzello, denne måske en smule til den tørre side, og måske en vin, som skulle ligge nogle flere år. Det er god vin, og – som jeg klart husker den – også meget frugtrig, røde bær. Tror den skal nydes uden andre vine først, så vil den klart komme til sin ret.
Hvem medbragte vinen: Jan
2008 Château de Valcombe, Syrah Grenache, Languedoc, Frankrig
Dejlig solmoden vin, som fik tankerne hen på noget oversøisk, men det var aldeles vildskud. Solen skinner jo også over Rhône, og det er dette et godt bevis på. En god og drikkevenlig vin, som er lavet på gamle stokke. Fin vin.
Hvem medbragte vinen: Steffen
2008 Warwick Estate, Black Lady Syrah, Stellenbosch, Sydafrika
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
Hvem medbragte vinen: Paul
2005 The Colonial Estate, Exodus Chardonnay, South Australia, Australien
Første vin var værtens vin, her en hvidvin til maden, men hvilken lækkerbisken. En cremet og fyldig sag, som umiddelbart var svært at stedfæste.
Den laver lavet på 90% chardonnay og 10% riesling … også en lidt usædvanlig blanding, men god var den fandme … knaseme.
Hvem medbragte vinen: Jan
2005 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland
Jeg havde medbragt denne Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs lidt i “tribute” til vores første møde, hvor jeg også havde præcis denne vin med. Nærmere beskrivelse er vel heller en nødvendig for det er sgu god stil. Tysk spätburgunder, når det er i topklasse.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
2004 Argyle Winery, Nuthouse Pinot Noir, Oregon, USA
Også her en monstergod vin, fortsat på farmands ynglingsdrue. En vin, som udover duft og rankhed også besad en smule sødme og rundhed. Det er bare i orden det her, og den kan da vist nemt hældes indenbords.
Hvem medbragte vinen: Jan