Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2007 Bindi Sergardi, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2007 Bindi Sergardi, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSå kom der en Chianti på bordet, endda en Chianti Classico Riserva, og fra en producent fra byen Monteriggioni 4-5 km. nordvest for Sienna, nemlig Bindi Sergardi. Og det er ingenlunde en lille vingård, for dens jorder er i dag på ikke mindre end 1.000 hektar fordelt på 4 større godser/ejendomme, nemlig:

Tenuta di Moncenni med 230 hektar marker, hvoraf 70 hektar er vinmarker, Tenuta di Marcianella med 450 hektar marker, hvoraf 20 hektar er tilplantet med vinstokke i de seneste år,
Tenute I Colli med 200 hektar marker med Sangiovese og oliven samt endelig Tenute di Pian del Lago med 120 hektar marker.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1400-tallet, og det har i alle årene været samme familie, som har drevet godset, og det har altid været en kombination af korn, vin, olivenolie og kvæg.

Den nuværende ejer, Nicolò Casini, barnebarn af Elisabetta Bindi Sergardi har imidlertid valgt at satse på hele tre ting, nemlig fuldblodsheste, vin og olivenolie. Han grundlagde en fuldblods hestgård, Razza del Pian del Lago, og har investeret kraftigt i både øge og forbedre produktionen af vin, og som en bibeskæftigelse, han har holdt på en lille produktion af olivenolie.

Hans datter Alessandra sluttede ham i 2005 og overtog vinproduktionen, som var vokset i kraft af faderens mange forbedringer.

Vinen her er en Chianti Classico Riserva, lavet primært på Sangiovese og en lille procentdel af andre lokaler sorter. Druerne kommer for 10-30 år gamle vinstokke, fra vinmarkerne Perone og Presoni del Morini på Tenute di Mocenni ejendommen nær Vagliagli. Vinen har lagret i 18 måneder på fad.

Duftmæssigt lidt blommer, mørke kirsebær, lakrids, kanel og vanilje. Smagen også meget intens, og specielt den store varme og den fremtrædende syre spiller rigtigt godt sammen. Der er rigtig meget tannin, den er lidt mineralsk, men meget frisk og det er generelt en meget flot vin.

Købt hos Toscavini, pris 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

2009 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Rosso di Montalcino, Toscana, ItalienVidere til næste vin fra torsdag, denne Rosso di Montalcino DOC fra vinhuset Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni eller i daglig tale blot kaldt Solaria … uden at dette skal lyde som et brugt, dansk solcenter for solhungrende, blege danskere. Vi er naturligvis – som vinen siger det – i byen Montalcino.

Solaria’a vinmarker er placeret på en naturlig plateau på det skrånende syd-østlige side af en Montalcino bakke, hvor vinstokkene fra morgen til aften ideelt er udsat for solens varme. Det unikke mikroklima giver Sangiovese Grosso druerne – også kaldet Montalcino Brunellograpes – mulighed for at nå en perfekt modenhed, hjulpet af menneskets kærlige omsorg og engagement.

Vinmarkerne er ikke så gamle, idet vingården er etableret i 1989. Der ejes i alt 8 hektar vinmarker, hvoraf 0,5 hektar anvendes til produktion af Brunello vin. Herudover ejes der 7 hektar olivenlunde.

Og dette engagement og denne kærlighed gives af vingårdens ejer, nemlig Patrizia Cencioni, som laver Brunello, Rosso di Montalcino og den eksklusive Solarianne. Oprindeligt hed gården Cencioni e Pallari, men efter Patrizia Cencionis overtagelse blev den omdøbt til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni.

Vinen her er som sagt en Rosso di Montalcino, lavet på 100% Sangiovese Grosso og lagret 8 måneder i nye franske egetræsfade og egetræsfade fra Slavonien.

Duftmæssigt lidt aske, røg, yoghurt, kirsebær og en anelse kaffe. Meget fint. Smagsmæssigt lidt solbær, dejlig rank og en gennemgående syre, som bare holder vinen oppe. Meget frisk, livlig og igen en rigtigt dejlig vin.

Købt hos Toscavini, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2006 Fattoria di Fugnano, Legami IGT, Toscana, Italien

2006 Fattoria di Fugnano, Legami IGT, Toscana, ItalienMed næste vin er vi igen tilbage hos den skønne Laura dell’Aira Pensabene, som driver bedstefarens vingård Fattoria di Fugnano videre med hjælp fra mor Giovanna og tanten Christina.

Da hun byttede storbylivet ud med gummistøvler og rød jord under neglene mødte hun stor modstand hos de lokale bønder. De troede ikke, at en lille pige kunne magte opgaven, men langsomt fik hun den respekt, som hun fortjente.

Som så mange andre vingårde i Toscana har Fattoria di Fugnano værelser, som den lejer ud til turister. Så ved overtagelsen af gården måtte Laura også lære lidt om turisme og driften af de 12 lejligheder, der udgør agroturismoen, som det så smukt hedder.

Vingården, Fattoria di Fugnano, ligger med en fortryllende udsigt over San Gimignanos middelaldertårne omgivet af en mørkegrøn skov og indrammet af oliventræer, vinstokke og bløde bakker med cypresser der strækker sig dovent mod den blå himmel. Ved kanten til skoven og med udsigt over det omkringliggende landskab ligger Bombereto.

I middelalderen var Fugnano et eget lille samfund med huse, egen kirke og pilgrimsvejen fra Canterbury i England til den hellige by Rom, Via Francigena gik gennem de nu så stolte vinmarker.

I dag er et par af husene indrettede til lejligheder, agroturismo og man har bygget en række af lejligheder der udlejes til nutidens ”pilgrimme” der søger til det fantastiske Toscana. Fra poolen er der udsigt til de stolte tårne i San Gimignano og lejlighederne er en fantastisk ramme for den, der vil udforske Toscana.

Legami er topvinen fra Fattoria di Fugnano, og den er lavet på 60% Sangiovese og 40% Cabernet Sauvignon. Den har lavet på gamle stokke og lagret 9 måneder på store fade.

Duftmæssigt fanger jeg noter af solbær, kanel, karamel og støv … sådan lidt tør, indelukket, men på en god måde. Smagsmæssigt også meget tør, men mere varm i udtrykket end den sidste vin. Måske er det Cabernet Sauvignon’en, som tilfører lidt mere varme. Der er også fortsat højt tanninindhold, lidt peber i ganen og ellers en meget ren og dejlig vin. Thumbs up.

Købt hos Toscavini, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Pianese, Pietricci IGT, Toscana, Italien

2006 Pianese, Pietricci IGT, Toscana, ItalienVidere til næste vin, en Pietricci IGT fra vinhuset Pianese. I den lille by Capalbio, kun et par kilometer fra kysten finder vi Azienda Agricola Pianese eller Azienda Agricola Vinicola di Giancarlo Di Fonzo, som det også hedder.

Vi er i det sydlige Toscana i Grosseto området i Maremma, og Pianese er en ganske lille producent, som ganske vist har 70 hektar jord, men heraf alene 15 hektar vinmarker, og en beskeden årlig produktion på 80.000 flasker.

Gården producerer vine med de mest avancerede biologiske teknikker, og jordforholdene på de 15 hektar vinmarker er optimale med stenet kalkler, beliggende i en højde på 200 meter høj, med soleksponering på 360 ° og en gunstig vind pga. nærheden til havet. De dyrkede sorter er Sangiovese, Merlot, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon og Ansonica.

De nuværende ejere har genplantet alle vinmarkerne i 2000 og bygget en topmoderne vingård.

Gården ejes – som det fremgår ovenfor – af Giancarlo Di Fonzo, mens ønologen Mario Ercolino står for vinproduktionen. Der laves tre vine på gården, topvinen Oracio, en Fosso Degli Sciadatti og så denne Pietricci IGT, som er lavet på 85% Sangiovese, 5% Merlot, 5% Cabernet Sauvignon, 3% Syrah & 2% Ansonica, Vinen har lagret 8 måneder på små franske fade.

Duftmæssigt en meget animalsk vin … dejligt … der er hestestald, babybræk, brombær, blåbær, vanilje og lidt krydderi. Smagen er jordbær, modne kirsebær og en fabelagtig syreintensitet. Stor vin, og den afsluttes med en fin lang og blød eftersmag med stor del tannin. Klassevin i min optik.

Købt hos Toscavini, pris 149 kr. Køb den før din nabo.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Tenute Loacker, Valdifalco Morellino di Scansano, Toscana, Italien

2010 Tenute Loacker, Valdifalco Morellino di Scansano, Toscana, ItalienSom aftenens første rødvin havde Toscavini indehaveren Bill Kyhl valgt denne Morellino di Scansano fra vingården Valdifalco, som ligger i hjertet af det gamle Etrurien i provinsen Grosseto mellem Alberese og Collecchio i kommunen Magliano i Toscana. Vingården ejes af vinfirmaet Tenute Loacker, som også ejer to andre vingårde i Italien, nemlig Schwarhof i Sydtyrol samt Corte Pavone i Toscana.

Rainer Loacker købte Valdifalco tilbage i starten af år 2000. Navnet Valdifalco betyder “Valley of the Falcon” og hentyder til det faktum, at området var berømt for falkejagt i middelalderen. Vingården har smukt beliggende blandt bølgende bakker, og der ejes i alt 64 hektar jord, hvoraf de 21 hektar består af vinmarker.

Tenute Loacker er en af ​​Italiens største pionerer, når det kommer til økologisk vin-landbrug. Flere af vinene fra husets tre vingårde har vundet adskillige priser for deres overlegne kvalitet.

Morellino di Scansano DOCG er en type italiensk rødvin, som kun produceres i de bakkede omgivelser i landsbyen Scansano i Maremma, som omfatter en del af kysten i det sydlige Toscana. Morellino er også det lokale navn for Sangiovese druen.

Mange mennesker tror, ​​at navnet Morellino kommer fra “Morello” (brun), efter de heste, der indtil for nylig var redet af Butteri, de lokale cowboys, som passede de særprægede Maremma kvæg.

Navnet kan også komme fra Morello kirsebær, en næsten blæksort/rød kirsebærsort med stor surhed og syreindhold. Morellino di Scansano blev ydet DOC status i 1978, og opgraderet til DOCG status fra 2007 årgang, så vinen her er DOCG.

Morellino di Scansano skal efter de italienske vinlove ikke lagre, så den kan allerede frigives i marts efter høsten i september. April er en spændende måned for at nyde denne vin frisk og sprød.

Denne Morellino di Scansano fra Valdifalco er lavet på 87% Sangiovese, mens resten består af Cabernet Sauvignon samt Syrah. Denne Valdifalco vin er dog lagret, 12 måneder i små franske egetræsfade, hvoraf 50% er nye. Vinen filtreres heller ikke, og ligger også på flaske i minimum 6 måneder inden den frigives.

Duftmæssigt er der rigtig nok lidt syrlige kirsebær, lidt kridt/kalk, marzipan, mørk chokolade, læder … men også lidt peber/krydderi fra Syrah druen, som klart fornemmes i duften. Smagsmæssigt stor elegance, fin rund i smagen, men fortsat med masser af syre. Fin start, som lover godt for aftenen.

Købt hos Toscavini, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Fattoria di Fugnano, Vernaccia di San Gimignano, Toscana, Italien

2011 Fattoria di Fugnano, Vernaccia di San Gimignano, Toscana, ItalienTorsdag i sidste uge stod på en stor Toscana smagning. Vi startede smagningen med en enkelt hvidvin, nemlig denne Vernaccia di San Gimignano fra det lille vinhus Fattoria di Fugnano.

Vi er i en af de flotte og gamle byer i Toscana, nemlig San Gimignano, der ligger på en højderyg og knejser med sine mange tårne omkranset af en gammel middelaldermur. Ikke helt uden grund kaldes byen, der ligger sydvest for Siena, for ”Italiens Manhattan”.

Et kuriosum omkring de mange tårne er, at de rige familier i middelalderen på det nærmeste kappedes om at bygge flest og højest, hvilket betød, at der på et tidspunkt var 62 tårne i byen. Desværre er der ikke helt så mange tilbage mere, men det gør ikke byen mindre betagende.

San Gimignano er også byen, hvorfra der kommer en ganske herlig hvidvin, Vernaccia di San Gimignano. Optegnelser viser, at vinen har været produceret siden 1286, og med sin DOC-klassifikation i 1966 blev den Italiens første DOC.

Efter tildelingen af DOC oversteg produktionsniveauet desværre kvaliteten, men det har heldigvis vendt og flere producenter nu gør et stort arbejde for at højne niveauet til over turistvins-klassen. Især efter DOCG-klassifikationen i 1993, hvor det var Italiens blot anden hvidvin med DOCG-status, begyndte der at ske noget, og en af metoderne har ganske enkelt været at sænke høstudbyttet markant.

Druen hedder, som vinen, Vernaccia di San Gimignano, og nogle gange bruges druen sammen med andre lokale, grønne druer. Den kan give flotte og temmelig kostbare vine, specielt dem der er fadlageret i barriques før tapning.

Fattoria di Fugnano drives i dag af Laura dell’Aira Pensabene. Som lille pige havde den nu 29-årige Laura dell’Aira Pensabene tilbragt mange dejlige somre på bedstefaderens vingård i San Gimignano. Gården var købt som en retræteejendom, hvor bedstefaderen kunne gå og pusle med vin, oliven og lidt turisme, og som et sted hvor familien kunne samles. På barndommens mange ture i markerne med ejendommens hjælpere havde den unge Laura fået en ide om, hvordan det var at arbejde på en vingård, og i flere år havde hun deltaget i vinhøsten på lige fod med de andre på ejendommen. Men ikke mindst havde hun fået en kærlighed til den smukt beliggende vingård Fattoria di Fugnano.

Da bedstefaderen gik bort, stod de to døtre, Christina og Giovanna Pensabene, nu med en af Chanti-områdets største og mest velbeliggende vingårde. Giovannas datter, den dengang 23-årige Laura var i gang med jura-studiet i Palermo, men tøvede ikke: ”Jeg tager til San Gimignano, og fortsætter med at drive gården”, sagde hun bestemt, og som sagt så gjort. I 2009 besøgte Laura i øvrigt bankens vinklub i Silkeborg, så hun er bestemt bekendt med Danmark. Desværre er jeg nu ikke med i vinklubben i Silkeborg.

Vinen her som sagt på druen Vernaccia di San Gimignano. Lad os smage vinen. Duftmæssigt lidt hyldeblomst, pære og melon … virker meget frisk i udtrykket. Smagsmæssigt også en frisk vin, der er lidt mandler og en fin sødme, men ikke for meget, og generelt en vin med god balance. Godt valg.

Købt hos Toscavini, pris 69 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Château Peyruchet, Cuvée Jean-Baptiste 1. Côtes de Bordeaux Moelleux, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Peyruchet, Cuvée Jean-Baptiste 1. Côtes de Bordeaux Moelleux, Bordeaux, FrankrigTil desserten … en dejlig ostetallerken … fik vi lidt sød Bordeaux, en såkaldt Moelleux, som er en sød, lidt likøragtig hvidvin fra den sydlige del af Bordeaux.

Château Peyruchet ligger lidt nord for byerne Cadillac og Loupiac og ejes i fælleskab af faderen Bernard Queyrens og sønnen Romain, 6. generationen af samme familie på slottet. Selve beboelsesbygningen ligner mere et stort hus end et slot, men produktionslokalerne indeholder de moderne faciliteter, som i dag er nødvendige for både at dyrke traditionen og producere ordentlige vine.

Château Peyruchet er beliggende på skråningerne ned mod floden Garonne. Denne familieejendom er en af de fremmeste i Haut-Loupiac, hvilket i høj grad kan tilskrives de nuværende ejere.

Vinmarkerne strækker sig over 32 hektar i kommunerne Loupiac, Omet og Gabarnac. Markernes forskelligheder med hensyn til jordbund og beliggenhed medvirker i væsentlig grad til den høje anseelse, som vinene fra Château Peyruchet nyder.

Gennemsnitsalderen for vinstokkene er 25 år for parcellerne med Merlot, mere end 40 år for Sémillon og et par og tyve år for Sauvignon Blanc.

Hvert år bliver 3–5% af markerne genplantet for at vedligeholde en konstant produktion. Da en tredjedel af markerne er afsat til hver druetype, kan Château Peyruchet tilbyde en palette af appellationer, der er lige så forskelligartede som komplementerende.

Det er de unikke klimatiske faktorer, der gør, at områderne ved denne del af Garonne-floden næsten hvert år er i stand til at frembringe de søde, nektaragtige hvidvine, der har gjort dem verdensberømte.

Hvert efterår er man begunstiget af tyk morgentåge, der er med til at fremelske svampearten Botrytis, der også kaldes “ædel råddenskab”, og som er medvirkende til at koncentrere druernes sukker- og aromaindhold. Morgentågen efterfølges af varme solrige eftermiddage, der tørrer druerne igen og modner dem yderligere.

Duftmæssigt honning og sukker på flaske, der er også lidt eksotisk abrikos. Smagsmæssigt står vinen perfekt til ostene … det skal den have. Ren nektar, sødme og meget aromatisk, og det kan vi jo godt li’. Fin afslutning på aftenen.

Fås hos Vinoble, hvor prisen er 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bodegas Septima, Malbec, Mendoza, Argentina

2011 Bodegas Septima, Malbec, Mendoza, ArgentinaSidste mulighed i vinbaren var denne Bodegas Septima, Malbec vin. Vi er i Argentina, nærmere bestemt ved byen Agrelo Luján de Cuyo i det kendte vinområde Mendoza. Men her er der ikke tale om et lille familie vinbrug, for Bodega Septimas ejer er den berømte Codorníu Group, som har investeret massivt i vinproduktion i Argentina.

Ud over sin verdensberømte produktion af cava fra Penedes i Catalonien, ejer Codorníu Group seks andre vingårde, herunder benchmark vingårde som Legaris i Ribera del Duero, Raimat i Penedes og Scala Dei i Priorat. Vingården i Mendoza blev etableret i 1999 med det klare formål at være markedsledende i prissegmentet 50 til 100 kroner.

Som enhver sikkert kan forestille sig, bliver der ikke sparet på noget som helst, når Codorníu Group engagerer sig i et nyt projekt. Codorníu erhvervede mere end 300 hektarer vinmarker med den absolut bedste beliggenhed i Agrelo Lujan de Coyo. Vinmarkerne var allerede tilplantede med sublime kloner af Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah, Chardonnay og Semillon.

I år 2000 begyndte man at bygge en af de mest ekstravagante bodegaer, som Argentina endnu har set. Arkitekten valgte at følge et ældgammelt arkitektonisk princip, Pirca, som stammer helt tilbage fra inkaernes tid.

Hele bygningsværket er lavet af sten, hugget ud af de mægtige Andesbjerge. Dernæst rykkede Codorníu Groups ønologiske eksperter ind og udstyrede vingården med en teknologi, som vil efterlade mange, selv elitære vinproducenter, fulde af misundelse.

Bodega Septima adskiller sig fra de fleste andre producenter i Argentina ved, at man fra starten har været fast besluttet på ikke først og fremmest at ville producere premium eller ultra premium wines. Dette selv om potentialet er til det i form af sublime vinmarker.

Det betyder så til gengæld, at vingården har et fuldstændig enestående kvalitetsniveau i det såkaldte “entry level”, dvs. vine mellem 50 – 100 kr. Det har man bevist gang på gang ved forskellige vinkonkurrencer verden over, hvor Septima tager prisen som ”Best of Show”.

Lad os da få kigget nærmere på vinen. Duftmæssigt lidt overmodne kirsebær, blommer, jord, grafit, toast, rosmarin og vanilje. Smagsmæssigt fedme, og man fornemmer klart, at der er en oversøisk vin, som har fået masser af sol. Der er lidt jordbær syltetøj, lidt røg og fine bløde tanniner. Fornuftig vin, som smager ganske fremragende.

Fås hos Theis Vine, pris pt. 59,95 kr., normalpris 79,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Domaine Saint Gayan, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2010 Domaine Saint Gayan, Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNæste vin fra vinbaren var denne Côtes du Rhône fra Domaine Saint Gayan. Vi er i et område, hvor der har været dyrket vin siden Cæsars legioner døbte stedet “Jocunditas” og byggede den ejendom, hvorfra Domaine Saint Gayan i dag drives. I dag kaldes området og nærliggende by bare Gigondas, og så er de fleste vininteresserede helt med.

Ejendommen har været ejet af familien siden den 31. maj 1709, 8 år før den franske revolution, hvor ejendommen blev købt af en ung løjtnant Pierre Goubert. Den vitikulturelle historie går hele 11 generationer tilbage i lige linje. Man har altså et unikt erfaringsgrundlag.

I dag er Jean-Pierre Meffre og hans kone Martinne, som driver vingården, og det har de gjort siden 1980, hvor Jean-Pierre overtog driften fra faderen Roger Meffre. Historie og kvalitet går hånd i hånd hos Domaine Saint Gayan.

I Robert Parkers seneste udgivelse af Wine Advocate, Issue 202, anbefales 2010 Côtes du Rhône fra Domaine Saint Gayan som et ‘Best-Buy’ med følgende flotte ord: “Two outstanding values from the Rhône include the basic, delicious 2010 Côtes du Rhône. It offers lots of black cherry fruit intermixed with garrigue, earth, lavender and pepper notes….”

I James Turnballs bog over Rhônedalens 90 bedste vinproducenter finder man også Domaine Saint Gayan. Der er ingen tvivl om, at denne historiske vingård er blandt de allerbedste i den sydlige Rhônedal.

Mere en halvdelen af vingårdens 37 hektarer er beplantet med vinstokke, som er mere end 80 år gamle. Denne Côtes du Rhône er sammensat af 65% Grenache, 30% Syrah og 5% Mourvedre., og vinstokkene anvendt til denne vin er endda 50 år gamle. Vinen vinificeres på traditionelle store fade og lagres efterfølgende i 8 måneder, inden den aftappes uden filtrering.

Duftmæssigt typisk Rhône med lidt lavendel, solbær, mørke kirsebær. Smagsmæssigt masser af frugt, lidt skarp, men ellers solbær, en anelse sødme, og ellers en behagelig god eftersmag med en smule peber. En flot Côtes du Rhône.

Kan købes hos Theis Vine til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Salcheto, Chianti Colli Senesi, Toscana, Italien

2011 Salcheto, Chianti Colli Senesi, Toscana, ItalienSom første rødvin denne aften valgte vi en italiener, nemlig denne Chianti Colli Senesi fra vinhuset Azienda Agricola Salcheto, som er beliggende i den historiske by Montepulciano.

Salcheto er en bemærkelsesværdig vingård og på 20 år er den blevet en af de mest omtalte vingårde i området. Dette er til trods for, at gården stadig er blandt de mindre ejendomme i området.

Første årgang var 1991, og tilgangen til vinproduktionen har hele tiden været kompromisløs. Nytilplantninger sker med aflæggere fra egne vinstokke, og som en af de eneste vingårde i området arbejdes der kun med Sangiovese-druen til hovedvinen: Vino Nobile di Montepulciano.

Høstudbyttet er lavt, og i kælderen foregår en streng selektion af druer og vin. Markerne dyrkes økologisk, og som et nyt og ambitiøst projekt er de ved at opføre et helt nyt bæredygtigt vineri. Ambition er i fremtiden at have fuldt CO2-neutral vinproduktion. Alt sammen for at nå det, der var gårdens oprindelige målsætning: At være med til at genskabe Vino Nobile di Montepulcianos historiske ry, og altid være blandt de bedste producenter.

Markarealet er i dag 33 hektar, der ligger i den centrale del af Montepulciano, lige neden for byen, med hældning mod syd og sydøst. Salcheto laver 4 forskellige rødvine: Chianti, Rosso di Montepulciano, Vino Nobile di Montepulciano og enkeltmarksvinen Salco Evoluzione.

Tilgangen til kælderarbejdet er relativt traditionel, med enkelte moderne indslag. Der anvendes barriques (amerikanske og franske), men kun i meget begrænset omfang. Ambitionen har aldrig været at lave områdets kraftigste vine, men tværtimod at lave de mest elegante og raffinerede vine på Sangiovese.

Daglig leder er Michele Manelli, som også står for vinproduktionen sammen med vinkonsulenten Paolo Vagaggini.

Vinen her er lavet på 85% Sangiovese, mens resten består af Canaiolo and Mammolo. Druerne til vinen kommer fra vinmarken Poggio Piglia nær Chuisi. En del af vinen har lagret på 300 l. amerikanske egetræsfade.

Duften fra glasset er sure kirsebær, blæk, urter, røgelse og mørk chokolade. Smagsmæssigt mørke kirsebær, fin tørhed og god aggressiv syre. Fin Chianti.

Fås hos Niche Vine i København til 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7