Kategoriarkiv: Artikler

Artikler

Houlberg i Lugana … og smager de tørre hvidvine i Gardasøens skygge

Jeg sidder mutters alene på altanen på værelse 308 på Hotel Desenzano i den smukke ferieby af samme navn. På altanen mærker jeg fortsat godt med efterårsvarme … 28 grader og den flotte udsigt udover søen, de stoiske bjerge i baggrunden og halvøen Sirmione gør ikke fornøjelsen mindre.  Slet ikke.

Læg dertil, at jeg de næste dage skal søbe mig i italienske vine fra området sammen med masser af italiensk mad og endda besøge et par håndfulde af de bedste vingårde. Så kan det vist ikke blive meget bedre … og allerede i aften starter mit 4 dages besøg med en middag på restauranten La Lepre, hvor jeg skal møde både præsidenten og vicepræsidenten for Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det er nemlig det lokale konsortium for Lugana, som har inviteret mig på en Lugana International Press Tour til det sydlige område af Gardasøen … og det er derfor, at jeg nu er fløjet hele vejen fra kulden herhjemme til efterårssol og 28-30 grader ved den italienske sø.

Og alle elsker jo Lago di Garda … lækkert sted, godt varmt vejr, søde mennesker og selvfølgelig også dejlige italienske vine. Jeg er selv vild med det sydlige område ved Peschiera, hvor jeg da også har været på sommerferie flere gange og endda senest i starten af august måned.

Men det er nok de færreste, der har komplet styr på, at den lille appellation Lugana DOC byder på noget helt specielt … vine, som er lavet fra marker med undergrund af hård moræneler, som så giver vinene en særlig saltet mineralitet samtidig med, at vinene faktisk kan ældes med fordel og give helt unikke oplevelser.

Det er selvfølgelig derfor, at Consorzio Tutela Lugana DOC har inviteret jeres flittige vinblogger sammen med et lille flok andre vinskribenter. For at vi selv kunne opleve dette, opdage det smukke og fantastiske område og få det godt ind under huden … og så selvfølgelig forhåbentligt formidle det.

Holdet

Det er nemlig en lille hold af vinjournalister, som er samlet til vor Lugana International Press Tour. Udover jeres ydmyge houlbergske vinblogger er det de to tjekker … den store og sjove Luboš Bárta fra Gastro Press og den unge Václav Tichoň fra Wine & Degustation, belgieren Alma Torretta, canadieren JC samt sødeste Daniela Dejnega fra Østrig … forfatter til bøger og vinblade.

Til at guide os igennem et program med 3 hele intense dage, så havde vi to fremragende værter, nemlig Francesca Goffi fra PR bureauet Blanc de Noir Communication og Ambra Berardi fra Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det var Francesca Goffi, som havde inviteret mig på Lugana 2021 international press tour, which will be held in the Lugana wine region from 14th to 18th September. Og Francesca samt Ambra var nogle fremragende værter, som sørgede for, at alting klappede og at det blev en fantastisk tur.

Lugana området

Inden vi lige kigger nærmere på turen, så lad os først lige kigge nærmere på Lugana området, historien og appellationen.

Lugana appellationen ligger lige syd for Gardasøen og både i Lombardiet og Veneto vinregionerne med samlet 1.948 hektar vinmarker fordelt mellem de 5 kommuner Desenzano, Sirmione, Pozzolengo, Lonato samt Peschiera, hvor de fire første ligger i Brescia provinsen i Lombardiet, mens Peschiera jo hører under Veneto regionen.

Dermed er der således en overvægt af marker i Lombardiet, men over 60% af Lugana vinene laves imidlertid af vinproducenter, der ligger i Veneto området … som fx store huse som Bertani og Zenato i henholdsvis Grezzana og Peschiera. Samlet findes der i selve området 116 vinproducenter.

Det som gør Lugana området unikt for produktion af hvidvine er flere ting … dels består jorden i området af virkelig hård moræneler, som blev aflejret af store gletsjere i bunden af Gardasøen for mange millioner år siden. Det giver nogle meget mineralske og salte vine, men derudover gør beliggenheden også, at vinstokkene er meget begunstiget af kolde vine fra nord om morgenen og varme vinde sydfra om aftenen.

Det milde klima er styret af den store Gardasø, som om vinteren holder temperaturerne oppe og om sommeren giver en kølig brise, som betyder, at der ikke er den store forskel på temperaturerne om dagen og natten, som man ellers ofte finder i middelhavsområdet.

Jorden er dog ganske forfærdelig at arbejde med, for de lerholdige marker giver store udfordringer … enten med smat, som traktorerne og maskiner hænger fat i eller – når det er tørt – med en lerjord, der kan blive lige så hård som sten. Det er vinmarker, der virkelig slider på traktorer, plove og mennesker.

På billederne nedenunder kan I se jorden i markerne ved vingården Le Morette lige udenfor Peschiera del Garda. Her er jorden mellem vinstokkene stenhård og vandet har svært ved at trænge igennem det hårde lag af ler … så ved stokkene er leret revet op. således det dryppende vand fra afvandingssystemer kan trænge igennem.

Markerne i Lugana ligger i et lettere bakket landskab med en maksimal højde på 152 meter … højest i den vestligste del ved Castel Venzago, men ellers er Lugana nærmest opdelt i 2 zoner.

Det første og største område er med meget fast lerjord. Det er temmelig fladt og ligger tættest på Gardasaøen, altså områderne syd for Desenzano, Sirmione og en del af kommunerne Pozzolengo samt Peschiera. Dette område er hjertet i Lugana, mens det andet område strækker sig i fra det berømte monumentale tårn i San Martino della Battaglia i to retninger mod Pozzolengo og mod Lonato.

Der er leret mere sandet og landskabet mere bakket, hvilket gør vinene derfra en smule mindre mineralske. Man kan lidt forenklet sige, at jo længere væk, som man kommer fra Sirmione, des mere sand og sten findes der i jorden.

Men det er et område, der altid har været kendt for sine vine og man har da også lavet vin i Lugana området siden romertiden, selvom det først var i det 17. århundrede, at man begyndte at sætte vinproduktionen i system. Lugana var da også et af de første områder i Italien til at få en DOC status, hvilket skete i 1967.

I det hele taget er italienerne meget stolte af områdets historie, både vinmæssigt, men også generelt. Det var fx netop i Lugana ved San Martino og Solferino, at franske og italienske styrker i 1859 slog de østrigske tropper, hvilket var medvirkende til Italiens forening.

I dag er de 66 meter høje tårn Torre di San Martino et markant symbol i Lugana og rejst til minde om det voldsomme slag og for at hylde hylde Italiens første konge … Vittorio Emanuele II. Faktisk så besøgte vi også det høje tårn og tog turen til toppen, desværre på en lidt overskyet dag. Men imponerende er det.

Og gennem historien har mange digtere som Catullus, Teodatus, Andrea Bacci og Ottavio Rossi skrevet om eller måske endda sunget viser om de dejlige vine fra Lugana i enten den romerske villa ved Sirmione eller Catullus’ villa.

Lugana navnet har faktisk også rod i historien, for navnet Lugana menes at stamme fra det latinske ord lacus lucanus, som betyder sø i skoven. For  indtil 1100-tallet strakte områdets tætte skove sig helt op til søkanten. Dengang var det klosterne, som bestemt her og det ses fortsat i bynavne som San Benedetto di Lugana, San Vigilie di Lugana og San Martino di Lugana.

Lugana DOC vinene

I dag laver der følgende vine i Lugana DOC området, nemlig

  • Lugana, som er den almindelige Lugana vin, som står for 90% af al produceret Lugana vin.
  • Lugana Superiore, som blev introduceret i 1998. De er vine, som har minimum 1 års lagring inden den frigives, men ofte lagres den faktisk i længere tid.
  • Lugana Riserva, som skal lagre minimum 24 måneder og heraf skal de 6 måneder være på flaske. Det er klart mere komplekse vine, der også kan gemmes i mange år. De får med alder nogle lidt tertiære og spændende duftnoter, nærmest lidt oxideret med smag af nødder, mandler og modne ferskner.
  • Vendemmia Tardiva, som er lavet på sent høstede druer, idet Turbiana druen kan hænge på vinstokkene i lang tid. Selvom druerne måske kan se skidt ud, så gør druens tykke skind, at der bevares masser af saft i druerne, hvor de er velegnede til den passito vin … ofte mere eksperimenterende vine.
  • Lugana Spumante, som laves af nogle producenter i Lugana og egentlig både efter charmat metoden (med andengæring i tanke) eller den klassiske metode. Den laves på Turbiana druer, som høstes tidligt og faktisk var de lige startet på høsten, da vi besøgte området.

Alle vine er hvidvine lavet på den drue, som de lokalt kalder Turbiana, men den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. De fleste af vinene er friske. sprøde vine med masser af lemon, grape og godt med salte mineraler, men specielt Lugana Superiore og Lugana Riserva vine er mere komplekse med lang levetid.

Levetiden for de tørre vine varierer fra type til type, men afhænger også af vinens stil. Nogle producenter anvender alene ståltanke – en enkelt producent Gilberto Castoldi på Cobue udtalte endda, at han hader eg – mens andre bruger barriques … især i de bedre vine.

Det giver selvfølgelig forskellige stilarter, men der er klart en tendens til, at flere og flere producenter i stigende grad producerer vine, der kan opbevares i lang tid. Således arbejdes der i dag mere og mere med vinificering i rustfrit stål og sur lie lagring … dels i rustfrit stål og dels i træ. Der er ingen regler om brugen af egetræ.

Man siger som en hovedregel, at den grundlæggende Lugana vin kan gemmes i to eller tre år, mens Superiore og Riserva har potentiale til at modnes yndefuldt i et årti eller måske endda langt længere og under vort besøg smagte vi fantastiske vine fra 1994.

Den tidligere præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC og selv vinproducent Luca Formentini fra Podere Selva Capuzza fortalte os, at tid er Lugana vinenes bedste ven, for Lugana vine er ikke bange for tid, men bliver blot mere spændende.

Samlet findes der 116 vinproducenter af Lugana vine og den samlede produktion ligger vist omkring 17,5 millioner flasker vin årligt, hvor det største eksportmarked klart er Tyskland, måske lidt på grund af, at det mest er tyskere, som besøger Gardasøen om sommeren.

Siden 1990 har Consorzio Tutela Lugana DOC stået i spidsen for at samle vinproducenter i en samlet stærk enhed. De fører tilsyn med kvalitet, beskytter Lugana betegnelsen og fremmer selvfølgelig kendskabet til området.

Turbiana druen

Lugana DOC vinene er alle lavet på druen Turbiana, som mange producenter også selv kalder Trebbiano di Lugana, som jo også har en genetisk relation til Trebbiano di Soave og dermed Verdicchio, selvom Turbiana ifølge konsortiet er en anden sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

Indtil år omkring år 2000 blev druen således kaldt både Trebbiano di Lugana, Trebbiano di Soave, Verdicchio og Turbiana, men nyere DNA tests har endelig bekræftede det, som de fleste Lugana vinbønder længe havde mistænkt, at Turbiana er anderledes end de andre Trebbiano druer.

Det var professor Attilio Scienza fra universitetet i Milano, som foretog en dybdegående genetisk analyse af Turbiana vinstokkenes DNA og sammenlignede det med andre hvide sorter. Resultatet var, at Turbiana har slægtskab med Verdicchio og Trebbiano di Soave, men også er din egen sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

De fleste Lugana vine laves på 100% ren Turbiana, men skal dog jævnfør appellationens regler indeholde 90% Turbiana. Anvendes der andre druer sammen med Turbiana, så er det oftest sorter som Chardonnay eller andre Trebbiano sorter.

Sexual confusion

I Lugana drives rigtigt mange af vinmarkerne økologisk selvom certificerede producenter ikke er særligt udbredt. Men det betyder heldigvis, at sprøjtning af pesticider og lignende kemiske midler ikke er så udbredtr, men til gengæld stødte jeg virkelig ofte på små bånd, som var viklet rundt om de wirer, som vinstokkene er bundet op på.

Det er et princip, som hedder sexual confusion og er en nyere slags våben imod skadelige insekter som fx den europæiske vinmøl kaldet Lobesia Botrana. Det er en slags parringsafbrydelsesdispensere, som placeres rundt om i markerne.

De små dispensere frigiver en kombination af kvindelige feromoner, som forvirrer hannen, der forsøger at lokalisere den falske hun og på den måde forhindrer møllene i at parre sig.

Det er en eco-friendly måde, som hverken skader klimaet eller mennesker … eneste ulempe er, at løsningen er dyrere end den usunde måde med kemisk sprøjtning.

Smagninger og besøg hos producenter

Nå, men tilbage til min Lugana International Press Tour, hvor jeg i løbet af de 3 hele dage skulle besøge 9 vingårde og derefter rejse til Milano for et deltage i Armonie senza Tempo … en lille vinmesse i det smukke palæ  Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci med over 50 Lugana producenter.

Det skulle også vise sig, at vi undervejs på flere af vingårdene fik besøg af andre producenter, som havde taget nogle af deres egne vine med, så samlet blev det nogle intense dage med start kl. 9.00 og afslutning ved 23-tiden om aftenen.

Altså masser af vine … og masser af mad, for undervejs var der løbende indlagt lidt light lunch eller light dinner hos producenter eller udvalgte restauranter. Og er der noget, som italienerne ikke tager let, så er det deres mad! Vi fik mad, masser af mad og masser af helt fabelagtig mad undervejs … selvfølgelig sammen med de gode Lugana vine i næsten alle afskygninger.

Samlet kom mit program til at se sådan her ud:

Alle besøgene – og mine indtryk af de mange smagte vine – har jeg selvfølgelig linket til ovenover … besøg for besøg og vin for vin. Men rolig nu, jeg har dog blandet alle besøgende og alle vinene fra Lugana med andre anmeldelser løbende, det ikke kom som en massiv dyne, for jeg smagte vist 90 forskellige vine.

Men sikke et fantastisk besøg i Lugana … og sikke flot gæstfrihed, som vi blev mødt med alle vegne, helt fantastisk og med en perfekt logistik takket være Francesca Goffi og Ambra Berardi, så stor tak til begge og de øvrige skribenter i vores lille crew Luboš, Václav, Alma, JC og Daniela for godt og hyggeligt følgeskab.

Artikler

Hvorfor dufter min Riesling af petroleum?

De fleste har formentlig prøvet det … at en Riesling dufter af petroleum, diesel, benzin eller som et olievæddet stykke tvist hos mekanikeren. Nogle bliver skræmte, mens andre svimler hen og bliver himmelhenrykte. Er det godt eller skidt?

På det seneste virker det til, at flere og flere vine på Riesling druen får disse småterpentinske aromaer, som jeg selv bare knuselsker. Jeg har dog også erfaret, at der er delte meninger om disse aromaer, for er de ønskelige eller er det en fejl?

De fleste vinelskere ved godt, at gamle Riesling vine gerne må få disse æteriske olieagtige petroleumsdufte, men hvad skyldes det og hvorfor ser vi nu også yngre vine, som dufter sådan. Det er et fænomen, som kaldes TDN og jeg har undersøgt lidt om det dieselduftende fænomen.

TDN … den tekniske del

Hvis vi skal være tekniske, så er TDN en forkortelse for det aromatiske lugtstof 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalen, som tilhører gruppen af terpener. Mere mundret hedder det Trimethyl Dihydronapthalen, men kendes mest som TDN.

Terpener er – og her har jeg måtte ty mig til Wikipedia – en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, der udsender terpener, når de er truet.

Terpener er hovedbestanddelen i både harpiks og i terpentin fremstillet af harpiks, altså vegetabilsk terpentin. Navnet terpen er da også afledt af ordet terpentin. Når terpener ændres kemisk, som f.eks. ved oxidation eller omdannelse af kulstofskelettet, kaldes de resulterende forbindelser for terpenoider.

Terpener og terpenoider udgør hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier. Æteriske olier bruges i vidt omfang som smagsstoffer i madvarer, som duftstoffer i parfumer samt i traditionel og alternativ medicin.

TDN dannes i vin under flaskealdring af vine ved nedbrydning af carotenoider. Disse carotenoider findes i alle grønne plantedele og er i stand til at omdanne overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Ved en nedbrydning kan de give vine denne typiske petroleum note, som over en vis mængde af mange betragtes som en fejl i vinen.

Det er sjovt nok særlig Riesling, der lettere end mange andre vine påvirkes af terpener, som giver den særlige duft af petroleum, som mange enten hader eller elsker. Jeg selv elsker den … men i unge vine på Riesling betragtes den af mange vinkyndige faktisk som en fejl, mens den er ønskelig i ældre og modne Riesling vine. Der betegnes den nærmest som et kvalitetstegn.

En gruppe forskere fra Cornell University i staten New York med Gavin Sacks i spidsen undersøgte tilbage i 2012 niveauet af TDN i både Riesling samt vine på andre druesorter. De fandt ud af, at der var en signifikant højere koncentration af TDN i Riesling end hos andre druesorter.

I Riesling vinene var gennemsnittet 6,4 μg / L , mens gennemsnittet ved vine på andre druesorter var 1,3 μg / L . Mennesker har generelt en tærskel på 2 μg / L for at kunne dufte TDN, så derfor dufter vi ret sjældent TDN i ikke Riesling baserede vine. I deres undersøgelse lå 27 ud af 28 vine på Riesling over 2 μg / L, mens alene 7 ud af 69 vine fra andre sorter lå over det niveau.

Tidligere har man ment, at vores sensorisk detektionstærskel for TDN var 20 µg / L, men den er nedsat til 2 µg / L, selvom de Riesling vine, som har voldsomt med TDN ligger langt, langt højere … nogle australske over 200 µg / L og den højeste målte var en Riesling fra Eden Valley, som havde en koncentration på 255 µg / L.

Nogle af de ting, som kan øge potentialet – eller risikoen – for TDN er bl.a. modne druer og lavt udbytte ved høst, høj soleksponering samt at vinstokkene udsættes for en slags stress  omkring vanding, typisk begrænset vanding samt varme, tørre år og højt syreindhold.

Derudover har vinstokkenes rodstamme tilsyneladende også en betydning … forsøg med samme Riesling klon podet på forskellige grundstammer har vist, at forekomsten af TDN adskilte sig markant og fx løsere drueklynger gav højere indhold af TDN.

Men det er imidlertid ikke kun niveauet af μg / L, som er bestemmende for, hvor meget en Riesling dufter af petroleum, men også komplekse kemiske interaktioner kan maskere effekterne af TDN … selv når det er til stede ved moderate niveauer. Det kan fx være  forbindelser, der er ansvarlige for vinens blomster-, frugt- eller citruskarakterer, såkaldte monoterpener eller anden frugtagtig
tegn … også kaldes estere.

TDN … ønsket eller uønsket?

Vinmageren Olivier Humbrecht fra Zind Humbrecht har udtalt, at sådanne “off aromas” af petroleum kan skyldes høst af undermodne druer, maskinhøst eller reduktion i produktionsprocessen. Han siger, at Riesling er tilbøjelig til reduktion, hvor frugtaromaerne blottes og kan forveksles med duft af petroleum. Det kan ofte ske ved lufttætte miljøer som rustfrie ståltanke eller gamle egefade, en dårlig brug af svovl eller for meget lagring på bærmen.

Han siger, at en god vinproducent kan undgå alt det … og at en ung Riesling aldrig skal lugte af petroleum, men at der i modne Riesling vine gerne må være et vist niveau af petroleum dufte. Olivier synes dog, at petroleum er en forkert betegnelse og karakteriserer duften mere som våd sten, mineraler, havluft og jod. Det lyder efter hans vurdering også mere behagelige end bunden af ​​en dieseltank.

En undersøgelse fra New York State har dog vist, at den mest afgørende faktor for at  niveauet af TDN bliver højt ubetinget er soleksponering og vandstress. Soleksponering er nøglefaktoren, der virkelig giver et højt TDN niveau … jo mere sol, jo større niveauer på TDN.

Karsten Peter fra Gut Hermannsberg i Nahe har eksperimenteret med forskellige tilgange til bladbeskæring for beskytte  druerne for alt for megen sol for dermed at mindske risikoen for TDN, som de er meget bekymrede for.

Typisk fjerner de på Gut Hermannsberg alle bladene tæt på drueklaserne for at holde sygdomme væk, men så efterlader de nogle ydre blade som en slags paraply for at give lidt skygge.

Men også lukning af flasken har en indflydelse … og det er påvist, at flasker med korkprop typisk har lavere indhold af TDN end flasker lukket med skruelåg. Det skyldes nok, at korken giver vinen en svag oxidering, der har en positiv indflydelse og reducerer TDN. Men det er et faktum er korkprop reducerer TDN og skruelåg bevarer og måske endda øget niveauet af TDN.

Men det virker som om, at TDN aka duft af petroleum i vores Riesling er kommet for at blive. Mange vinproducenter forventer faktisk, at udbredelsen TDN vil stige på grund af de igangværende klimaforandringer.

Fra nogle af de mange smagninger, som jeg har deltaget i … både fysisk og online, kan jeg også fornemme en stor uenighed blandt vinmagere omkring TDN … nogle fremavler det bevist eller undgår det i hvert fald ikke, mens andre – som Olivier Humbrecht – kalder det en fejl og vil undgå det i nye, unge vine.

Jeg er nok en smule mere pragmatisk … hvorfor er TDN godt i gamle vine og ikke i nye? Jeg kan måske købe argumentet, hvis en ung TDN Riesling slet ikke kan gemmes som en uden TDN eller i hver fald et lavere niveau. Men gør det noget, hvis vinen alligevel skal drikkes med det samme?

Så samlet er der faktisk meget delte meninger om TDN … også forbrugerne deler sig i to … folk elsker det enten eller hader det. Og flere vil da også sige, at TDN faktisk ikke er en fejl, men nærmere et naturligt biprodukt der skabes under de samme forhold som de almindelige Riesling vine med lavt TDN niveau.

Nu er det selvfølgelig også et spørgsmål om hvor stort niveauet af TDN er i vinene. Jeg tror ikke, at jeg har smagt Riesling, hvor der har været et TDN niveau, så jeg er stået helt af. Men det kommer måske en gang, så derfor vakler jeg også, for selvfølgelig må det aldrig blive på bekostning af frugt, syre og alle de andre noter, som man kan finde i en god Riesling.

Men TDN er i hvert fald blevet en bekymring hos mange, da man grundet klimaforandringer ser større og større niveauer af TDN og det kan ingen ønske, så derfor snakker mange også om, at TDN Management bliver det nye sort.

Jeg har faktisk også for nylig set smageskemaer, hvor TDN indgår som et selvstændigt vurderingspunkt, så vi har bestemt ikke hørt det sidste til TDN og hvilket niveau, som er okay.

Jeg er selv blevet lidt klogere på TDN i min Riesling, men nyder fortsat et lækkert glas Riesling, hvor det damper af petroleum, dieselolie, vinyl, haveslange, benzin og terpentin, men mest som en supplerende note til frugten … og sådan er det.

Skål.

Artikler

Grassl Glass … en ny klar sherif med tynde ben er kommet til byen

Jeg er ikke selv hysterisk omkring vinglas … men sætter i stigende grad pris på, at drikke vin af gode glas. Og specielt er jeg vild med de glas, som er lette, elegante og har da efterhånden også prøvet flere forskellige slags med Zalto og Nude Stem Zero som nogle af mine favoritter.

Jeg har set, at Spiegelau også lige har lavet en Zalto kopi med et smukt og let Definition Bourgogne glas, som ser rigtigt lækkert ud, så der er mange muligheder for at finde et anstændigt vinglas, som kan opfylde selv dine hedeste drømme.

Jeg bruger i dag selv mest Nude Stem Zero som mine testglas, hvor deres bourgogneglas vægtmæssigt varierer en del … vejer mellem 118-162 gram og har en elegant tynd stilk, der dog – som vægten – også varierer en smile, da glassene jo er mundblæste.

På mine glas varierer glas stilken således fra 3,5 til 4,5 millimeter. Jeg bruger sjovt nok udelukkende det letteste glas med den tyndeste stilk og dét glas har sgu testet mange gode glas vin … både bourgogner og Barolo’er.

Men for et stykke tid siden købte jeg faktisk hos Jysk Vin her i Randers 4 testglas fra østrigske Grassl Glass og de 4 glas er ved at overtage rollen som mine testglas. Og det er de af den simple årsag, at alle hver især er målrettet forskellige typer vin, er elegante og tynde … og så vejer de næsten ingenting.

Så mit ynglingsglas Nude Stem Zero 650 ml. rødvinsglas med vægt på 118 gram har dermed fået en alvorlig rival, som har mast sig foran i bussen med samme form og elegance … og så en vægt på blot sølle 98 gram, mens de øvrige glas i Grassl serien endda vejer endnu mindre.

Dermed er Grassl Glass vinglassene noget lettere end Nude Stem Zero glassene … og jeg mener også, at Zalto vejer 127 gram. Dermed er Grassl glassene klart de letteste.

Stilken på mit Grassl Glass Cru glas – altså bourgogneglasset – er ganske vist en anelse tykkere med 5 millimeter, men da Grassl Glass glassene også er mundblæste, så er varierer stilken formentligt også på disse. Da jeg dog alene har indkøbt ét glas af hver til test, så kan jeg dog ikke bekræfte dette 100% sikkert.

Lad os kigge lidt nærmere på glassene.

Grassl Glass

Grassl er skabt af Alexander Mackh, som tilbage i 2018 valgte at tage kampen op med Zalto og Riedel. Det er således mundblæste, blyfrie krystalglas, som produceres hos en glasspecialist med mere end 170 års erfaring.

Kvalitetssikringen af glassene er på et niveau for sig selv, da over halvdelen af glassene kasseres. Heldigvis genbruges materialerne, så de ikke går til spilde. Det betyder dog, at den samlede produktion ligger på beskedne 100-150 glas om dagen og Grassl glassene er derfor selvfølgelig heller ikke billige glas.

Alexander Mackh laver alene 4 forskellige glas og undsiger derfor hardcore nørderne, som fordrer et vinglas til hver druetype. Det kan jeg faktisk godt lide, da det ellers kan gå hen og blive for akademisk at drikke vin. Jeg har flere gange sagt – og det står jeg ved – at jeg er en åbn en flaske og drik kind-of-guy, som klart kan blive bedre til at dekantere og bruge det rigtige glas.

Men med glassene er jeg – belært af en del erfaring efterhånden – blevet bedre til at vælge det rigtige glas. Derfor er det helt passende, at man hos Grassl har 4 typer, som dækker alle slags vine, nemlig glassene Mineralité, Liberté, 1855 og Cru. Navnene på de enkelte glas kan endda læses nederst på hvert glas … nice.

På trods af at glassene er meget tynde, så kan de vaskes i opvaskemaskine. Lige dér er jeg nu en smule sart og vasker dem – som alle mine andre vinglas – op med forsigtig håndkraft, kærlighed og tålmodighed. Nogle af de vigtige ting skal jo ikke overlades til hvem som helst.

Mineralité

Mineralité har en smal åbning, der fremmer fokus og præcision, hvilket gør den egnet til friske hvidvine og champagne. Det bruger jeg således til test af de unge Riesling eller Sauvignon Blanc vine, Sauterne, champagne og mousserende vine med udtalt syre.

Mit købt Mineralité vejer 85 gram, men denne vægt varierer, da glasset er mundblæst, så har set det helt nede på 75 gram.

Liberté

Liberté er måske lidt mere et allround hvidsvinsglas, men er især godt til fadlagrede hvidvine. I det glas tester jeg ældre Riesling eller champagner med alder, ung Sangiovese, hvid Rhône, Beaujolais og Jura vine. Mit købte testglas vejer 91 gram.

1855

1855 glasset har selvfølgelig navn efter bordeauxklassifikationen, hvorfor glasset er målrettet bordeaux og andre kraftige, komplekse vine med stor koncentration. Jeg bruger derudover glasset til Syrah vine, Cabernet Sauvignon og Merlot vine, Tempranillo fra Ribera del Duero og Rioja, Grenache vine, fx Châteauneuf-du-Pape og mange Rhône vine i det hele taget. Vægten er på kun  91 gram.

Cru

Det brede Cru-glas er beregnet til delikate terroirdrevne vine og er udviklet med bourgognevine, Pinot Noir og Barolo i tankerne. Det er nok det glas, som jeg bruger mest, bl.a. til alle slags Pinot Noir vine, store Chardonnay vine, Barolo og Barbaresco, vinene fra Etnas nordlige skråninger og endda Albariño-vine .

Mit glas vejer som nævnt 98 gram og dermed det tungeste af glassene, men det kan altså måske blot skyldes variationerne ved, at de alle er mundblæste.

Konklusion

De 4 Grassl Glass fra Jysk Vin hører efter min vurdering til blandt nogle af de bedste vinglas, som du kan købe. Om det lige er foran, bagved eller ved siden af konkurrenterne fra Zalto, Nude Stem Zero eller Riedel skal jeg ikke kunne sige … for forskellene er nok mest mikroskopiske.

Jeg er dog blevet særdeles begejstret for Grassl Glass og det skyldes præcis 3 ting, som jeg synes er vigtige for mig, hvor den vægtigste er vægten … eller manglen på samme. Grassl Glass er så lette. Men så er de også elegante med en god balance … og så kan jeg godt li’, at de 4 typer dækker alle slags vine, hvilket også gør det nemt at vælge et vinglas, som klart forbedrer vinens performance.

Houlberg sætter dermed 7 fedtede tommelfingeraftryk på Grassl Glass’ 4 glasklare, funklende og lette vinglas.

Vinanmeldelse 7/7   
Artikler

Houlberg er Ugens Vinanmelder hos online-magasinet Dailywine.dk

Jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog er Ugens Vinanmelder med et interview i vinbranchens nye, informative online-magasin Dailywine.dk, der leverer masser af nyheder, baggrund og informationer til og om den danske vinbranche.

Desværre er interviewet ikke længere tilgængeligt.

Men faktisk endte indlægget med at være det mest læste artikel på Dailywine.dk nogensinde 🙂

Artikler

Nyt på Houlbergs Vinblog … oversigt over druer

Mens jeg utålmodigt venter på, at min lugtesans genforenes med resten af min krop efter COVID-19, så kan jeg da lige komme med et lille nyhed her på Houlbergs Vinblog … nemlig et leksikon over alle de druer, som de anmeldte vine har været lavet på.

Projektet har jeg haft i gang det meste af 2020, men jeg blev færdig med det i et par dage før det nye år. Lidt over 312 forskellige sorter er nu beskrevet … og dermed let at tilgå, hvis du – som mig – ikke lige kan huske nogle af dem, som man ikke støder ind i så tit.

Du kan tilgå informationen om druesorterne på flere måder … enten fra menupunktet Leksikon … druesorterne øverst på siden eller fra #Tags i den højre side af vinbloggen. Leksikonet vil så løbende blive både udvidet med flere sorter og forfinet.

Dermed har den flittigste vinblogger nu også et af landets største overblik over rigtigt mange druesorter inkl. lidt om historikken og udbredelsen af de forskellige sorter. Du kan også finde det lille leksikon her:

På sigt håber jeg også, at jeg kan lave et overblik over de øvrige #tags, nemlig alle vinområderne og vinlandene i verden … men det kommer altså til at tage lidt tid.

Artikler

COVID-19 lukker Houlbergs Vinblog … forhåbentlig midlertidig

Duften af en blomstermark i flor, duften af det salte hav en kold efterårsdag, hvor bølgerne slår ind mod stranden med ubarmhjertig styrke, duften af håret på små nuttede babyer og duften af nybagte, varme boller om morgenen … fabelagtigt, dufte er vigtige.

Dufte bruges til at forføre, til at skabe hygge og tryghed, til at rejse forventninger og mange minder fra ferier, begivenheder og ens egen barndom er forbundet med dufte.

I det hele er lugtesansen en af vore allervigtigste sanser, der har direkte adgang til hjernen. I hver næsehalvdel findes der omkring 20 millioner lugteceller og det siges, at mennesket kan registrere mellem 10.000 og op til 40.000 dufte.

Der er en stærk følelsesmæssig forbindelse mellem dufte og vores hukommelse. Dufte rammer os bare direkte – bum –  og i hverdagen tager vi dette som en selvfølgelighed.

Duften er også i høj grad forbundet med vin … jeg plejer selv at sige. at 2/3-dele af en vin er forbundet med duftene, mens smagen så må tage til takke med den sidste tredjedel. Alle vine har deres helt egne dufte, som både er et resultat af druer, terroir, produktionsmetoder, brugte fade, nye fade, ståltanke, betontanke, amphorakrukker, anvendelse af gær og mange flere ting.

At dufte en Barolo med masser af læder, knuste rosenblade, syrlige og lyse bær er fabelagtigt. At dufte en Spätburgunder med animalsk hestestald og præg med fadene med vanilje og kanel er unikt. Og jeg elsker at afkode de dufte, som vinene udsender … gerne med et lille tvist eller sjovt billedsprog. Det er ligesom kernen på Houlbergs Vinblog … eller har i hvert fald været indtil nu.

Men nu er min lugtesans væk … som i helt væk.

COVID-19 virussen ramte mig ikke sådan synderlig hårdt, hvis man kigger på selve influenza-delen, selvom jeg udmærket ved, at mange er blevet ramt langt hårdere. For mig var det massiv hovedpine, træt krop samt en let hoste samt næsten det værste … en lang isolation, hvor jeg var spærret inde på mit kontor.

Men nu har COVID-19 virkelig vist endnu en årsag til at frygte, at dette virus rammer dig, nemlig de senfølger, der følger rigtige mange og det er tabet af smags- og lugtesansen. Og da vi mennesker alene har 7 sanser, så kan COVID-19 altså berøve dig 2 af disse sanser, hvilket jo dybest set er ganske uhyggeligt.

Her lige et par fakta om af smags- og lugtesans og COVID-19:

  • 65-85% af de smittede med COVID-19 oplever tab af smags- og lugtesansen
  • 50% af de COVID-19 smittede, som har oplevet tab af smags- og lugtesansen, har ikke fået sanserne tilbage efter en måned
  • Op imod en 1/3-del af de mennesker, som mister lugtesansen, udvikler depressive symptomer

Smags- og lugtesansen har betydning for det gode liv. Det betyder noget at opleve nydelsen ved mad, vin og de gode lugte, der hele jo tiden findes omkring os.

Vi er alle sindssygt afhængig af vore smags- og lugtesanser på samme måde, som vi er afhængige af vore arme og ben. Forstil dig en gourmetkok uden lugtesans eller i den anden ende, en pædagog, som ikke kan lugte, om børnene har noget i bleen.

Jeg håber inderligt, at min smags- og lugtesans snart kommer tilbage, for ellers bliver det svært – nej umuligt – at fortsætte som vinblogger med Houlbergs Vinblog. Indtil videre er test af vin i hvert fald sat på standby og lige om lidt er der heller ikke flere blogindlæg at poste 🙂

Jeg har pt. en artikel på vej om et nytårs alternativ til champagne, nemlig et indlæg om Crémant d’Alsace og 15 forskellige crémanter, så de er selvfølgelig på vej i årets sidste dage … derefter afventer jeg en forhåbentlig recovery af min allerede højtsavnede lugtesans.

Julen er sgu bare ikke det samme uden duft 🙁

Så sluttelig en opfordring herfra … pas på med ikke at få COVID-19, der måske for nogle blot kan ligne en almindelig influenza. Don’t get fooled … det er noget rigtigt lort, som kan gå udover dine sanser og måske endda for evigt.

Artikler

Glædelig jul & godt nytår fra Houlbergs Vinblog

Med året på hæld og godt undervejs til juleaften, så vil jeg blot lige benyttet lejligheden til at ønske alle læsere på Houlbergs Vinblog en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Igen har det været et utroligt travlt år her på vinbloggen og når året ringer ud, så har jeg bragt ikke mindre end 839 vinanmeldelser, altså lidt mindre end sidste års 868 vinanmeldelser … men vel egentligt fortsat tilstrækkelig til fortsat at kalde mig Danmarks flittigste vinblogger.

Derudover har jeg også bragt en række artikler om forskellige emner, fx EU’s kvalitetsbetegnelse PDO, Ribera del Duero. Alsace samt smagning af vine fra en lang række spændende områder, mens det pga. COVID-19 imidlertid ikke blev til besøg hos vinproducenter i nogle af de vinlande, som jeg plejer at besøge.

Også et stort tak for alle de fantastiske vinflok, som jeg har mødt og snakket med i løbet af året og har bidraget med vin og oplevelser til brug her på Houlbergs Vinblog.

Jeg nævner i flæng Mr Ruby, knægtene hos Vinvärket, Jysk Vin, Propperiet, Supervin, Andrup Vin, Italux, Mads hos Højbjerg Vine, Lesedi Wines, Lund Vine, Klitgaard, Extra Brut Vinimport, Distinto, Vinmonopolet, HJ Hansen Vin, WineFly, Vinifikant, Vinisimo, Fritz og Marianne hos Winelovers.dk selvfølgelig og ikke mindst Dorte hos Ehrenberg Sørensen Kommunikation.

Tak til jer alle … I er fantastiske.

Min juleaften

Min egen juleaften i dette herrens år 2020 bliver faktisk meget anderledes i år end normalt. For det første skal fruen arbejde i aften og jeg er først nu ved at rejse mig efter en omgang med COVID-19, hvor en af senfølgerne er mistet smags- og lugtesans.

Derfor har jeg slet ikke som vanligt være ved at finde aftenens vine frem og duften af jul er fuldstændig fraværende. Jeg har ganske vist lavet både risalamande og klargjort and, men jeg kan simpelthen ikke dufte en skid! Surt … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Dermed bliver det en juleaften med mine to knægte … men hvad kan man også ønske mere? Det bliver jo jul under alle omstændigheder, så derfor vil jeg også bare ønske jer alle sammen en forrygende juleaften med julemad og lækre vine.

Artikler

Houlberg tester 3 vindervine fra Mundus Vini Nordic

I sommeren 2019 afholdte man Mundus Vini Nordic … en stor smagning af tyske vine i 11 kategorier for at finde de vine, som bedst rammer ned i de skandinaviske smagsløg. Smagningen blev afholdt i Skuespilhuset i København, varede to dage og omfattede 660 vine fra 200 tyske producenter, som blev bedømt af et panel af 50 skandinaviske dommere.

De uddelte prisen The Grand Wine Award for German Wines til 11 tyske producenter, hvilket senere i efteråret blev fejret ved en stor ceremoni hos Kjær Sommerfeldt i København, hvor producenterne fik overrakt priserne og diplomer af den tyske vindronning Carolin Klöckner og Christian Wolf som direktør for Meininger Verlag.

Meininger Verlag er et forlag, som har specialiseret sig i publikationer om vin og drikkevarer og stod sammen med brancheorganisationen Wines of Germany aka Deutsches Weininstitut bag den store event fint bakket op af det danske PR- og markedsføringsbureau Ehrenberg Sørensen Kommunikation.

Her er de 11 vindere i de forskellige kategorier:

Jeres flittige vinblogger hylder denne lille event, for de tyske vine fortjener virkelig at komme længere frem i bussen. Jeg har derfor nu testet 3 af de 11 vindervine … nemlig de 3 vine med stjerner.

Der er jo rigtigt mange kendte vinhuse med, men også nogle, som jeg ikke umiddelbart kender. Jeg tester 2 tørre vine fra et par af de vinhuse, som jeg ikke tidligere er stødt på … en tør Riesling fra Weingut Meier og en tør Silvaner fra Fürstlich Castell’sches Domänenamt.

Derudover en tæskelækker Lemberger fra Weingut Karl Haidle … et vinhus, som jeg tidligere har smagt Lemberger fra og været særdeles begejstret for. I det hele taget, så er tyske vine på druen Lemberger aka Blaufränkisch noget oversete … men måske kan sådan et flot event som Mundus Vini Nordic rette op på det.

De 3 vine jeg tester er helt præcis:

Jeg har – as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af disse 3 vine inkl. lidt historie om hvert vinhus.

Artikler

EU-kampagne om europæisk kvalitetsvin

Vinho Verde Wine Commission (CVRVV) og Verona Wines Association (AVIVE) har skudt en kampagne igang for at sætte fokus på deres vine, der har den europæiske kvalitetsbetegnelse PDO. Det er en kampagne, som blev kickstartet sidste år i Berlin og løber frem til udgangen af 2021 med en stribe events og PR-tiltag.

I den forbindelse er 12 vine havnet hos jeres flittige vinblogger til en test … 6 fra hver af de to områder, altså Minho aka Vinho Verde i Portugal samt området omkring Verona i Italien.

Hvad er PDO?

De fleste har nok ikke hørt om EU’s kvalitetsbetegnelse PDO, som står for Protected Designation of Origin. Det er en betegnelse, der tildeles landbrugs- og fødevareprodukter, der er tæt knyttet til deres oprindelsesregion, håndværkstraditioner og de mennesker, der producerer dem.

Betegnelsen giver forbrugerne sikkerhed for, at produktet er et autentisk og kvalitetskontrolleret produkt. Således garanterer betegnelsen, at hvert trin i produktionsprocessen udføres efter traditionelle metoder i oprindelsesregionen.

Gode eksempler på fødevarer under PDO kvalitetsstemplet er fx oste som Gorgonzola, Parmigiano-Reggiano, Feta og Roquefort, hvor sidstnævnte fx skal fremstilles af mælk fra en bestemt race af får og modne i de naturlige huler nær byen Roquefort-sur-Soulzon i Aveyron-regionen i Frankrig, hvor ost koloniseres af svampen Penicillium Roqueforti, der kun vokser i disse huler.

Drikkevarer som Cognac, Armagnac og Champagne kan også kun mærkes som sådan, hvis de kommer fra den udpegede region … og det gælder så også Vinho Verde og vinene fra regionen omkring Verona, som både inkluderer rødvine, rosévine, hvidvine og mousserende vine, herunder DOC Arcole, DOC Bardolino, DOC Bardolino Chiaretto, DOC Custoza, DOC Garda, DOC Lessini Durello, DOC Lugana, DOC Soave.

PDO erstatter altså ikke AOC- og DOC- betegnelserne, som vi kender fra de forskellige vinområder, men er en sådan mere overordnet klassificering i det overordnede EU-system.

Vinho Verde vinene

For omkring lidt over et år siden skrev jeg et blogindlæg om netop Vinho Verde … indlægget Vinho Verde … mini-test af de grønne vine fra Portugal, hvor jeg både skrev om hvad Vinho Verde er for noget, historien om området, regionen og druerne, så det vil skal jeg selvfølgelig ikke gentage.

Denne gang har jeg smagt 6 vine, men det er ikke dyre vine, vine med særlige priser og anmeldelser, men egentlig blot et eksempel på nogle af de vine, som er en del af PDO kvalitetsstemplet for Vinho Verde vine … altså lavet autentisk, som vine skal laves i området.

Jeg har ovenover linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle Vinho Verde vinene.

Vinene fra Verona området

Verona er en dejlig by … og der er Preben Elkjær jo gud. Det er en by, som mange danskere har besøgt under deres ferier ved Gardasøen … og de fleste har nok også drukket masser af vin fra områderne, som ligger omkring Verona. Rigtig mange danskere elsker generelt vinene fra Veneto området.

Verona Wines Association (AVIVE) er egentlig en lidt ældre organisation fra 1971 og den repræsenterer hele Vini Veronesi … vinsektoren i området omkring Verona. Det er et stort område på 28.500 hektar og omfatter hele 15 PDO vine, hvilket omfatter

  • rød-og rosévinene; Bardolino, Valpolicella, Valpolicella Ripasso, Amarone della Valpolicella, Arcole Rosso, Bardolino Chiaretto og
  • hvidvinene; Custoza, Soave og Soave Classico, Soave Superiore, Lugana, Arcole Bianco og
  • de mousserende; Garda Spumante og Lessini Durello samt
  • de søde; Recioto della Valpolicella og Recioto di Soave.

Min lille test af 6 vine fra området består af et bredt udsnit, nemlig fra 6 forskellige PDO’er. Igen er det ikke dyre vine … nærmere billige og tilgængelige vine, … tænkt som et bredt udsnit over nogle af de vine, som er en del af PDO kvalitetsstemplet for området omkring Verona og lavet helt autentisk. Det er disse 6 vine:

Jeg har også her linket til  anmeldelserne og beskrivelser af de 6 Veneto vine. En af vinene havde jeg smagt før … nemlig Soave vinen. Den smagte jeg under mit besøg i Soave sidste sommer, men det kan du læse om i blogindlægget Houlberg i Soave – Part 1; Et splash and dash vinøst besøg i hvidvinsland.

Det vil være meget omfattende, at komme ind på hele Veneto området i dette indlæg, så i stedet kan du læse mere om de udvalgte appellationer (og PDO’er) i hvert blogindlæg.

Konklusion

Der er meget at lære i vinens verden … og jeg havde ikke tidligere hørt om PDO betegnelsen. Da en appellation som fx AOC, DOC eller DOCG er en lovmæssig bestemt geografisk identifikation, så burde den jo være tilstrækkelig, men måske giver det god mening, at der også findes en kvalitetsbetegnelse på tværs af alle fødevarer.

Jeg kan kun respektere, at man som forbruger sikres autentiske vine … at en Champagne vitterlighed kommer fra og er lavet i Champagne og at vinene i det hele taget er lavet med nogle af de druer og efter de traditioner, som har præget et område gennem mange år.

I alle områder findes der virkelig spændende vin, små perler … blot giv dig tid, dyk ned og smag. Skål derude.

Artikler

Houlbergs Vinblog ønsker alle godt nytår … en stor tak og status

Med året 2019 på hæld er det tid at gøre status … og selvfølgelig ønske hinanden et godt nytår. Det har igen været et vildt år for jeres flittige vinblogger, som vist atter har sat rekord her på vinbloggen med rekordmange blogindlæg og anmeldelser.

Sidste års nytårsforsæt

Sidste år skrev jeg, at i 2018 ikke havde haft så mange besøg på vingårde … og at det så måtte være nytårsforsættet for 2019 med ønsket om en tur rundt i det tyske til enten Ahr, Churfranken eller måske endda Mosel igen og måske sommerferien også kunne planlægges afholdt i Italien … vil så gerne til Piemonte.

En stor del af dette fortsæt gik i opfyldelse, da jeg både besøgte vinproducenter i Soave, Franken, Piemonte og seneste Ahr. Samlet blev det til besøg hos 19 vinproducenter … fantastiske oplevelser, som jeg har skrevet om her på Houlbergs Vinblog.

Antal anmeldelser

Det blev således til 917 blogindlæg og 868 vinanmeldelser … og dette er ny rekord, så titlen som Danmarks flittigste vinblogger holder vist fortsat. Det havde selvfølgelig været nemmere, hvis jeg i hvert blogindlæg alene skrev smagsnoterne og ikke så meget om vinhuset, historien, vinmarkerne m.m., men denne research og skriblerier er jo en af grundstenene på Houlbergs Vinblog.

Nogle vælger alene af læse anmeldelserne på Facebook, hvor man altså ikke får hele historien med, men sådan skal det jo være og antal følgere på Facebook er stødt og roligt steget i 2019 til 713 følgere, mens bloggen i 2019 har haft 518.258 besøg … og i december 44.218 besøg. Det er nogenlunde uændret i forhold til 2018.

Kæmpe tak

Så en stor tak til alle læserne, uanset om det er på vinbloggen, Facebook, Instagram eller Twitter. Også en kæmpe tak for alle de søde kommentarer, som der løbende er blevet smidt på Facebook og Instagram … og ydmyg, stolt og taknemmelig.

Det gælder også for samarbejdet med alle de importører, som har sendt flasker til test. Awesome og jeg er vildt stolt af samarbejdet, så stor tak til jeres alle … og nu nametagger jeg bare i korrekt alfabetisk rækkefølge AMKA, Andrup Vin, Buus Vine, Cappa Vin, Extra Brut Vinimport, HJ Hansen Vin, Italux, Jysk Vin, Lesedi Wines, Megavin, Mr Ruby, Pannon Vin, Propperiet, Sopexa-Danmark, Theis Vine, Vinens Hus, Vinsnobben, Vinuniverset, Winelovers og Winus.

Nu håber jeg sgu ikke, at jeg har glemt nogle.

Derudover en kæmpe tak til de vinbønder, som har taget så godt imod mig/os ved de 19 gårdbesøg. Det var været nogle enestående oplevelser. Også en tak til søde Irene Graziotto , som fik al logostikken på Soave turen til at klappe.

Sidst skal der også lyde en stor tak til alle mine vinvenner for gode, interessante og sågar muntre samt sjove stunder, fremragende vine og en kende tålmodighed med alle mine langsommelige smagsnoter i min lille sorte notesbog i tide og utide. You guys rocks!

Nytårsaften

I dag har startet dagen med et lille løb … arghhhh lille og lille, en halvmaraton ved Champagneløbet i Silkeborg. Det er en fantastisk hyggeligt løb … men … de serverer Cava, når man løber i mål !!!

Nu skal benene hvile stund, og så skal der laves lidt godt mad til nytårsaften. Vinene er ikke fundet endnu, men det kommer fluks, men måske lidt sjovt hvid, en rød Barolo eller Spätburgunder og måske også lidt anderledes for at udfordre nogle af gutterne.

Ellers glæder jeg mig bare til nye vinoplevelser i 2020.

Skål til alle … og godt nytår.