2004 Castello delle Regine, Merlot IGT, Umbrien, Italien

2004 Castello delle Regine, Merlot IGT, Umbrien, ItalienMed næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.

Castello delle Regine er en gammel befæstning, og godset har i dag ikke mindre end 1.000 hektar jord med kvægopdræt, jagt samt produktion af olivenolie og vin. Den gamle befæstning er kendt under navnet Castelluccio Amerino, og jorden er beliggende i Regine Valley mellem Narni og Amelia. Godset er oprindeligt fra år 600 og har gennem tiderne været hjemsted for mange adelige familier i regionen. Hovedbygningen er opført omkring år 1500.

I dag er godset ejet af advokat Paolo Nodari, der gennem de seneste 20 år har restaureret godset, udvidet med moderne vineri, som han – med respekt for godsets historie – har kaldt Castello delle Regine , som jo betyder ”prinsessens slot”. I dag består ejendommen også af en 1. klasses restaurant “Podernovo”, ferielejligheder og feriehuse.

Her har vi vineriets topvin, Castello delle Regine Merlot, som er dyrket på 100 % Merlot-druer, alle håndplukkede. Vinstokkene er mere end 50 år gamle, hvilket giver super-koncentrerede druer. Tidligere leverede Castello delle Regine faktisk en del af druerne til den kendte vingård ”Ornellaia”, men på grund af den store efterspørgsel efter deres Merlot og den lille produktionsstørrelse, ca. 20.000 flasker, sælger de ikke mere druerne.

Denne Merlot bliver betragtet som en af Italiens absolut bedste Merlot-baserede vine. Bag vinen står ejeren selv, Paolo Nodari samt Livia Colantonio med rådgivning fra en af Italiens bedste vinmagere, Franco Bernabei. 2004 årgangen, som betragtes som en af de allerbedste årgange i de sidste 10 år i Umbrien, har både fået 92 point af Robert Parker og de maksimale 3 glas i Gambero Rosso. Det har den i øvrigt fået 4 år i træk!

Duften er lakrids, friske, unge bær. Faktisk utroligt, da vinen jo allerede har 8 år på bagen. Det hverken duftes eller smages, og der er også masser af rygrad i smagen, tanniner, fylde, solbær, balance … føj, det smager fandme godt. Vinen hænger ligefrem i tænderne, så gebisset hygger sig virkelig. Denne vin er bestemt værd af anbefale.

Købt hos Veras Vine tæt ved Vrå i Nordjylland til en pris på 199,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Château de Beaucastel, Coudoulet de Beaucastel Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2009 Château de Beaucastel, Coudoulet de Beaucastel Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNæste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.

Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Senere blev hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel, bygget.

Familien Beaucastel var en anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i 1687 udnævnt til “Capitaine” for Courthézon af Louis XIV. Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man startede en vinproduktion.

M. Tramier overdrog bruget til sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har brødrene Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften og viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.

Her er det dog ikke en Chateauneuf du Pape, men det er så tæt det kan komme. Vinen er Coudoulet de Beaucastel. Coudoulet vinmarken ligger på den forkerte side af motorvejen A7.

Denne vej er nemlig grænsen for Châteauneuf-zonen, og hermed bliver Coudoulet ”kun” regnet for almindelig Côtes du Rhône på trods af, at den kun ligger 100 meter fra Châteauneuf. Marken er dog langt fra ordinær. Hos Beaucastel dyrker man denne mark på samme måde som Châteauneuf markerne.

Vinmarkens mikroklima er dog også for så vidt identiske med et ”tæppe” af de lokale sten, Galets. Ofte kaldes Coudoulet for Baby-Châteauneuf, men sandheden er, at den kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet af rigtige Châteauneuf vine.

Der produceres både en hvid og en rød Coudoulet de Beaucastel. Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper.

Duften er rigtig klassisk Rhône. Der er lavendler, solbær, kirsebær. Meget ren og frugtrig i næsen. Smager simpelthen også fantastisk, der er en Châteauneuf-sødme i vinen sammen med smag fra blommer, der er friskhed, renhed … meget klassisk. Fandme godt … pardon my french. Et must at prøve for alle vinelskere.

Købt hos Sigurd Müller, men i farten fik jeg ikke lige prisen. Vil gætte på, at prisen ligger på 120-140 kr., og det er billigt for denne vin.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Domaine Gauby, Côtes du Roussillon Vieilles Vignes, Roussillon, Frankrig

2007 Domaine Gauby, Côtes du Roussillon Vieilles Vignes, Roussillon, FrankrigStress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig

Ristede kammuslinger på bund af æble, fennikel, dild m/indkogt fløde/tyttebærsauce, Gazpacho m/brødcrutoner, Bruchetta i forskellige varianter, bl.a. m/nye kartofler, m/svampe, m/gåserilette & croniconer, m/tomat & mozarella m/artiskokpesto, Mozarella/lufttørret skinke-ruller m/timian & oregano samt lidt italienske pølser m/brød + et par oste

Nå, men lad os fluks springe til vinene, for det lykkedes også at finde nogle fornuftige vine. Vin nr. 2 var denne fra Roussillon i Frankrig, og hvilken en behagelig overraskelse. En rest fra Sigurd Müller, men sikke en rest.

Vingården hedder Gauby, og er opkaldt efter ejeren, Gérard Gauby, som også i dag omtales én af områdets ”leading star”. Området Roussillon har i mange år været betragtet som underudviklet og eksponent for  overalkoholiske, rustikke bulderbasser uden charme og raffinement.

I dag er der dog sket meget  i det kolossale vinområde, som i disse år stormer frem.” Roussillon’s wines, are quite simply some of the world’s most exciting and distinctive; their myriad permutations and combinations of vine, terroir, and human agents capable of satisfying your hedonism and love of mystery alike”, har den allestedsværende Rober Parker udtalt.

Domaine Gauby er 100% familieejet og udover Gérard Gauby, så hjælper sønnen Lionel også til. Domænet har gennemgået en sand forvandling siden Gérard i 1985 overtog familiens ejendom og 5 hektar vinmarker, som indtil da leverede druerne til lokale kooperativ.

I dag er der blevet opkøbt udvalgte parceller i Calce, hvor Domaine Gauby er beliggende, samt længere inde i baglandet og i det efterspurgte område Fenouillèdes.  Karakteristisk for Gaubys markparceller er det meget garrigues-prægede terroir, som Roussillon er storleverandør af. Ved nærmere eftersyn er parcellernes undergrund meget kalkdominerede,  heraf bynavnet Calce, sekunderet af skifer, som også er meget fremherskende på de gamle vinmarker.

Et karakteristika ved Gaubys parceller er vinstokkenes ekstremt høje alder – mange er over 120 år gamle! Heraf har flere vinstokke overlevet den altødelæggende Phylloxera i midten og slutningen af det 19. århundrede.

Gaubys vinfilosofi går, udover troen på gamle vinstokke, ud på at vinen ”skabes” i vinmarken, frem for i kælderen. Gauby arbejder derfor også med meget begrænsede hektarudbytter, hvilket selvfølgelig også er en naturlig konsekvens af den høje alder på vinstokkene.

Hektarudbyttet varierer naturligvis fra årgang til årgang, men overstiger aldrig 35 hl./ha. og typisk 20 hl./ha. for Syrah. I 1996 overgik Domaine Gauby til biodynamisk drift af vinmarkerne, og i 2008 blev Domaine Gauby biodynamisk certificeret.

Denne Gaubys Vieilles Vignes Rouge er lavet på Carignan, Syrah, Grenache Noir og Mourvèdre (Carignan fra 125 år gamle stokke og Grenache fra 55 år gamle vinstokke) der efter manuel høst, sortering og afstikning er lagret på barriques, heraf 20 % nye, i 24 måneder. Vieilles Vignes Rouge hverken filtreres eller klares inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret kostald, meget animalsk i næsen, marzipan, skosåler og en meget frugtdrevet intensitet. Smagsmæssigt også meget frugtrig, blid, lidt sødme, blød fyldighed, men stadig meget rank. Et rigtigt dejligt og behageligt glas vin.

Som sagt en rest hos Sigurd Müller, pris 80 kr., normalt vistnok 229,95 kr. Lad os endelig få købt flere af dem. Jan skulle i øvrigt til Ålborg i løbet af torsdag, og så må vi jo se, om der er flere tilbage. Jeg anbefaler bestemt denne vin.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigHimmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?

Og dette – mine damer og herrer – er altså bare rigtig god vin. Og nej, det er ikke kun fordi, at gårsdagens vin var en sur satan, næ nej … dette er klassisk nordrhône, når det er bedst. Gonon er også tidligere blevet kaldt den ubestridte mester i Saint-Joseph området … der er ingen over eller ved siden af Gonon.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården.

Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne. De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand.

Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og tæt, men med en violet kant. Duften er nuanceret, der er mørke bær, rusten havelåge … eller en eller anden form for mineralitet, kaffe, bacon, sorte oliven, blommer og sød tobak. Det dufter altså bare rigtigt godt.

Smagen er cremet, der er tanniner, som hænger i hele munden, både tænder og gane forkæles langsomt og vedvarende. Der er solbær og peber. Dette er rigtig, rigtig god vin. En fantastisk finesse, balance og nuance på syrah-druen i forhold til fx de australske powerbomber. Ihhh, jeg elsker vine, som er så klassiske som denne.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men den kan fåes hos Genereux Vinkælder til 198 kr. En vin, som jeg anbefaler på det kraftigste.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Weingut Allram, Grüner Veltliner, Kamptal, Østrig

2011 Weingut Allram, Grüner Veltliner, Kamptal, ØstrigNå, søndag … har knoklet med mit evighedsprojekt … maling af sommerhuset. Et projekt, som bare bliver ved og ved og ved …

Holder nu et velfortjent hvil, og har været forbi den lokale Spar Købmand efter lidt hvidvin, som måske kan lindre den tiltagende ømhed i min stakels musearm. Ikke det store udvalg, men en Østrigsk Grüner Veltliner kunne da godt ligne et bud. Jeg har efterhånden fået stor respekt for østrigernes vine, og specielt deres Pinot Noir og Grüner Veltliner er tit helt fantastiske.

Okay, her fandt jeg så lige én af undtagelserne !!!

Vingården Allram ligger i hjertet af vindyrkningsområdet Kamptal. I 1992 tog Michaela Haas-Allram over fra hendes forældre, og hun har lige siden drevet vingården sammen med sin mand, Erich Haas.

Vingården har stor moderne kælderanlæg i tre etagers højde, således der er plads til de gamle trætønder, den traditionelle vinpresse samt selvfølgelig showroom. Derudover drives der et mindre B&B med 4 værelser.

I glasset meget transparent og lys. Duften er lidt neutral, lidt asparges, citrus og peber … men altsammen meget lidt. Der mangler lidt frugt. Smagsmæssigt en sur fætter, og slet ikke nogen balance. Der mangler også frugt, og det bliver en syrlig og træls affære, som jeg bestemt ikke bryder mig om. PAZZZZZZZ.

Købt i Spar for 75 kr. … det kan gøres bedre.

Vinanmeldelse 2/7 

2008 Weingut Balthasar Ress, Von Unserm Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2008 Weingut Balthasar Ress, Von Unserm Riesling Trocken, Rheingau, TysklandRiesling er godt … og meget Riesling er meget godt. Det gode vejr har gjort, at jeg har fået fundet nogle af de hvide vine frem, og lørdag ingen undtagelse … hverken i vejr eller vin. Vinen er en Riesling fra Rheingau i Tyskland, og vinhuset hedder Balthasar Ress, grundlagt i 1870  og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden. Så fik vi også geografien med.

Vinmager i dag er Stefen Ress, som er 4. generation, og næste generation er også på plads, idet sønnen Christian Ress også er gået i “cheflære”, så han på længere sigt kan overtage vinhuset. Weingut Balthasar Ress ejer ca. 34 ha vinmarker, hvoraf ca. 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser, fordelt på forskellige kvaliteter.

Vinen her er som sagt 100% Riesling, og har tilnavnet “Von Unserm”, og det betyder, at dette er nogle af husets bedste aftapninger. Der bruges nemlig udelukkende druer fra egne marker – deraf jo også navnet “Fra Vores” – til denne aftapning, så man kan kontrollere vindyrkningen, lige fra knopperne bryder frem om foråret, til der høstes om efteråret.

Dufter rigtigt dejligt, der er den klassiske petroleum, der er lidt hyld, syrlige æbler og en bitte, bitte anelse candyfloss? Smagsmæssigt en klar renhed, med grønne noter og grape. Meget rank og tør … en tørhed, som næsten kan mærkes både på tænderne og i ganen. En dejlig sommervin, som jeg absolut gerne anbefaler.

Købt hos Vinspecialisten til 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Domaine Agapé, Sylvaner Expression, Alsace, Frankrig

2009 Domaine Agapé, Sylvaner Expression, Alsace, FrankrigFredag aftens grillvin blev en hvidvin fra den charmerende Vicent Sipp, som jeg tidligere har skrevet om i flere indlæg. Vinen er fra hans “basis-serie” Expression, og druen er Sylvaner.

Vinen modtog jeg som en gave fra Vicent under et besøg på hans vingård Domaine Agapé i Riquewihr … måske fordi jeg ensidigt alene havde valgt Riesling og Pinot Noir blandt hans vine. Sylvaner er da også en drue, som jeg slet ikke er så bekendt med som nu fx. Riesling.

Sylvaner … eller som det skrives nogle steder, Silvaner … er meget udbredt i Alsace, Tyskland og italiens nordligste områder som Alto Adige. Sylvaner er karakteristisk ved næsten ikke at smage af noget! Alligevel smager den af alt fra grønne bitre æbler til røg og jord – alle meget diskrete toner.

I Tyskland er dens officielle navne er Grüner Silvaner. I Tyskland kendes den bedst i Liebfraumilch, og produktionen nåede sit højdepunkt i 1970’erne – i høj grad på bekostning af kvaliteten. Den har dog længe haft et bedre ry i Franken end i andre tyske vinregioner.

Hvor Sylvaner fra Alsace tidligere opfattedes som mere simpel vin, blev den i 2006 godkendt som en af de sorter, der kan bruges til at producere Alsace Grand Cru sammen med de fire ‘ædle druer’ fra Alsace

Mine noter på vinen er duftmæssigt lige præcis sure æbler samt nyslået græs. Det er nok det mest præcise, som jeg kan komme med. Smagsmæssigt er der kærnemælk, igen syrlige æbler, renhed, fylde … og måske også lidt hyld og citrus, omend alene i meget små mængder. En dejlig forfriskende vin, som bestemt bedst nydes koldt … idet smagsindtrykket bliver lidt slapt ved for meget varme.

Normalt ligger vinen til omkring 10€ hos Vicent. Clement Vin har mærkeligt nok ikke denne Sylvaner i deres Agapé program, for det er ellers en fin vin.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 Château Larose-Trintaudon, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Larose-Trintaudon, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigOnsdag … fortsat varmt, og igen grill på terrassen. Burde måske havde fundet en kold hvid, men valget faldt i stedet på denne klassiske bordeaux fra Château Larose-Trintaudon.

Jeg er ikke den store Bordeaux-freak, men er efterhånden begyndt at sætte større og større pris på de gode vine fra dette velrenomerede område. Har tidligere smagt samme vin i både årgang 1999 og 2003, og her har vi den roste 2007-årgang.

Lige lidt om slottet, hvis historie går helt tilbage til 1719, hvor Jean-Pierre du Pontet – som i forvejen ejede ejendommen ​​Perganson – købte ejendommen på auktion. Omkring 1816 arvede Henry Delaroze, borgmester i Saint-Laurent, begge ejendomme og begyndte nogle år senere at anlægge vinmarker. I 1841 markedsførte han sine nye vine, nemlig 80 tønder af Larose Perganson og 60 tønder Larose Trintaudon.

Efter forskellige ejerskaber gennem tiderne, så bliver slottet i 1986 overtaget af det franske forsikringsselskab, Assurances Generales de France, som fluks ansatte et hold af specialister til at forestå vinproduktionen. I dag har slottet nogle af de største vinmarkeder i Medoc og producerer over en million flasker vin årligt. (175 ha.)

Mørk rubinrød farve med anelse af lilla. Næsen er klassisk Bordeaux, den lidt “mulle” jordduft blandet med solbær og vanilje. I munden fyldig, behagelig og fin balanceret vin. Måske en anelse flad, og eftersmagen ikke lang, men pæn struktureret. Et meget letdrikkelig glas vin, som man godt kan smage er fra Bordeaux … ja, det er jo let at skrive, men det er jo nogle af de få privilegier, som man har som skribent.

Vinen handles i Føtex … pt. på bud med 2 flasker for 199 kr. Det er et ganske okay køb.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Waipara Springs Winery, Riesling, Waipara, New Zealand

2009 Waipara Springs Winery, Riesling, Waipara, New ZealandEndelig sommervejr, så skal der grilles på terrassen. Et fotojob er lige afsluttet, og jeg trænger til lidt kølende. Lidt kold hvidvin er jo altid godt, så er det jo godt, at køleskabet er nær, og lad os se, hvad vi kan finde. En Riesling fra New Zealand, nemlig Waipara Springs Winery.

Waipara Springs Winery startede i 1989 af to familier, nemlig familien Moore og familien Grant. Indtil da havde ægteparret Bruce og Jill Moore boet på ejendommen i mange år og havde sammen med sønnen Andrew Moore plantet de første vinstokke på Waipara Springs i 1982. Jorden er forhistorisk søbund med en rig blanding af ler og kalksten. Der ejes 26 ha vinmarker, og der dyrkes en Mendoza klon af Chardonnay, en blanding af Pinot Noir kloner samt en masse Riesling og Sauvignon Blanc.

Waipara Springs Winery går op i kvalitet og da man dyrker alle druerne på egne marker har man god mulighed for at følge druerne fra plante til flask. Man investerer hvert år i nye tønder af fransk eg og vineriet bliver løbende moderniseret med det nyeste indenfor maskiner og udstyr for at kunne konkurrere med andre vinhuse.

Duft – jo der er den klassiske petroleum, som jeg bare elsker i Riesling. Der er grønne druer, der er hyld og æbler. Smagsmæssigt er den lidt sød og måske en anelse flad. Æbler … helt sikkert, og også lidt abrikos, joeee. Ikke den største riesling jeg har smagt, men et hæderligt glas hvidvin til prisen. En vin der – som jeg har gjort – kan nydes på terassen, og så bliver det jo bare hyggeligt.

Er købt billigt, vist nok 200 kr. for 6 flasker, og det er ganske okay. Forhandles ellers hos Glud Vin til 89 kr. pr. flaske. Der findes en Dry Riesling udgave, som måske har lidt af den syre, som jeg savner i denne vin. Men letdrikkelig er vinen, så den var også hurtigt væk.

Vinanmeldelse 3½/7 

2007 Librandi, Magno Megonio, Calabrien, Italien

2007 Librandi, Magno Megonio, Calabrien, ItalienHvor fanden er Calabrien? … var min første tanke, da jeg for 14 dage siden smagte denne vin for første gang. Vingården hedder Librandi, og gården ligger i Calabrien i Italien. Vinen havde imidlertid prop, men den lokale vinpusher har i dag byttet vinen til en ny af samme slags.

Og sikke en forskel … spørgsmålet er dog det samme, hvor fanden ligger Calabrien. Måske man skulle have været mere opmærksom i geografi-timerne i folkeskolen. Nå, men det kan jo undersøges.

Nå, men jeg kan så fortælle, at Calabrien er “spidsen af støvlen” i Ferrari-landet. Vinene fra Calabrien opdeles typisk i to områder, Cirò og Greci di Bianci.

Vinene fra Cirò sælges med en historie fra antikken, mens vinene fra Greci di Bianco siges at blive laves på samme måde som de gjorde for 2.500 år siden. Desværre gør de gode historier at vinene nærmest sælger sig selv, så få har bekymret sig om at lave kvalitetsvin.

Klimaet i Calabrien er dog ideelt til vindyrkning og der er gode lokale sorter at udnytte. Indtil videre er det kun et fåtal af producenter som udnytter ressourcerne.

Librandis vingård ligger i Cirò området i byen Cirò Marina på den ioniske kyst. Vingården ejes af Antonio og Nicodemo Librandi. Libandi har dyrket druer i fire generationer, og i 1950’erne begyndte man også aftapning og salg. Vingården har altid været i familiens eje, men til vinprodukionen får man hjælp af Donato Lanati, professor i ønologi ved universiteterne i Torino og Firenze, og hans firma, Enosis Meraviglia.

Magno Megonio er lavet på 100 % Magliocco, en druesort jeg aldrig tidligere hverken har hørt om eller smagt. Spændende. Høsten af druerne til denne vin foregår først i oktober. Vinen lagrer hele 16 måneder på fad og derefter 6 måneder i flaske inden den sættes på markedet. Nå, lad os kigge nærmere på vinen.

I glasset en rubinrød vin. Duftmæssigt meget frisk, og meget anderledes end den første, som havde prop. What a difference! Kender I ikke det, at man nogle gange godt kan være i tvivl om, hvorvidt en vin har prop, men når man så smager vinen uden prop, som den skal smage, så forsvinder al tvivl?

Duftmæssigt har vi her hvid peber, salvie, tør leret jordbund, mørke bær og jod … er vist bedste beskrivelse. Lad os smage; uhmmmm, lidt overraskende meget rund og balanceret. Der er mørke bær, en fin taninsyre i øverste del af munden. Eftersmagen er også ganske fornuftig, og man kan godt smage, at der er tale om en drue, som man ikke er bekendt med … lidt ligesom første gang man smager Rondo … bare ganske bedre. Vinen er bestemt et forsøg værd … så nup den endelig ned i kurven.

Prisen er 149 kr. ved køb af 1 flaske og 100 kr. pr. flaske ved køb af 6 stk. Til den lave pris bestemt et fornuftigt køb.

Vinanmeldelse 4,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger