2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTid til min næste vin, klassisk Brunello … arghhhhh, hvor jeg elsker Sangiovese. Vi er i Toscana (selvfølgelig) og vinhuset hedder Caprili, og blev  grundlagt i 1965 af Alfo Bartolommei. Familien Bartolommei bosatte sig i kommunen Montalcino i begyndelsen af sidste århundrede. Familien stammer oprindeligt fra Podere Marzolo i kommunen Marzolo Cinigiano (provinsen Grosseto).  I 1911 flyttede familien til Podere Poggio og lejer først en gård på Villa Santa Restituta og arbejder med den jord, de har forpagtet.  I 1952 lejer de så gården Caprili, og køber den endelig selv i 1965, hvor de samtidig begynder på at producere vin.

I dag har vinhuset Caprili et areal på 58 hektar i det sydvestlige område af kommunen Montalcino på bjergsiden, der skråner ned mod Orcia- og Ombrone-floderne. Af den samlede ejendom er det dog kun de bedste 16 hektar, der er tilplantet med vinstokke, heraf 14,5 hektar med Sangiovese Grosso … til denne dejlige Brunello di Montalcino DOCG.

I løbet af årene har vingården løbende foretaget store investeringer i sin egen vinavl ved at koncentrere sig om at opnå druer af højeste kvalitet. Mange projekter er blevet gennemført i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab på Universitetet i Siera, mens andre projekter fortsat er i gang.

Hovedformålet med forskningen på gården er at identificere de mest værdifulde Sangiovese-kloner fra den ældste vinmark, Vigna Madre. Forskningen har til formål at udtrække DNA fra Sangiovese-klonerne, som derefter vil kunne anvendes til at reproducere plantemateriale til fremtidige Caprili-vinmarker og være i stand til at ophøje de typiske Sangiovese Grosso karakteristika.

Nok snak, lad os komme til vinen. Duftmæssigt ret imponerende. Der er laurbærblade, lakrids eller stjerneanis, trøffel, oregano, læder og mørk frugt. Dufter sørme dejligt.

Smagsmæssigt et markant syrebid, men også blødhed, meget, meget frugtdrevet smag, der er også ribs, lyse og mørke bær … tror også jeg på aftenen sagde, at vinen måske endnu var en anelse for ung, og det næsten var barnemord. Den er måske en anelse tilknappet endnu, men man fornemmer klart potentialet. Eftersmagen er meget lang, og det smager sgu rigtigt godt.

Hvem medbragt vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine, og forhandles også hos Laudrup Vin. Pris er 345-380 kr. afhængig af, hvor du køber den.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 E. Guigal, Saint-Joseph Vignes de l’Hospice Rouge, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal Saint-Joseph Vignes de l'Hospice Rouge, Rhône, FrankrigNæste vin denne aften er en fantastisk klassiker. Her har vi nok et af Rhönes mest kendt og velrenomerede vinhuse, nemlig Gigal.

Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde. Han nåede at være med til at lave 67 årgange før sin død. Han måtte dog i 1961 efter en sygdom, der berøvede ham synet, lade sønnen Marcel overtage roret. I dag indgår 3. generation Philippe Guigal i ledelsen af firmaet. Philippe er uddannet ønolog.

Familien ejer 45 ha, vinmarker i nordlige Rhone, herunder berømte parceller i Côte Rôtie og Hermitage, hvorfra der laves kostbare enkeltmarksvine. Hovedparten af produktionen i kældrene i Ampuis udgøres dog af negociantvine, herunder vine fra sydlige Rhone.

Denne vin stammer fra to af de bedste Saint-Joseph vinmarker, som Guigal nu ejer eller kontrollerer gennem købet af to vingårde, Domaine Vallouit og Domaine Grippat tilbage i 2001. “Vignes de L’Hospice” er en lille, stejl vinmark, som ligger højt over byen Tournon. Selve marken ejes af det lokale hospice, og vinstokkene er udlejet til Guigal.

Til denne vin har Guigal også tilføjet en del af produktionen af ​​vingården “Les Anges”, som tidligere havde tilhørt Domaine Vallouit. Denne vingård ligger over samme hospice, og når jeg skriver over, så er det fordi, at vinmarken er en ekstraordinært stejl skråning, beliggende over byen.

Vinstokkene er mellem 20 og 80 år gamle. Guigal vinificerer denne 100% Syrah vin på samme måde som hans Cru Côte Rôties. Efter gæring lagres vinen i 30 måneder på 100% nye fade, og flaskes ufiltreret. Produktionen er meget begrænset.

Duften er Rhône, helt klart. Der er solbær, kul, røg, lidt lavendel, en meget intens duft. Smagen er også meget klassisk, der er sgu hold om sagerne via tydelige tanninerne, der er blommer, en smule sødme og klart mørke bær. Det er meget elegant, og man kan også mærke lidt alder, som så småt er begyndt at vise sig i vinen. Perfekt tidspunkt at drikke vinen på. Jan fortalte også, at sælgeren havde sagt, at 2002’eren allerede var “over the hill”. Saint-Joseph skal – modsat Cote Rotie – drikkes forholdsvis ung. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Prisen var ifølge Jan omkring 450 kr. Philipson sælger den til 500 kr. … hvis du vel og mærke køber 12 stk. og kan leve med en anden årgang.

Vinanmeldelse 6/7 

2006 Argyle Winery, Nuthouse Pinot Noir, Oregon, USA

2006 Argyle Winery, Nuthouse Pinot Noir, Oregon, USAAftenens sidste vin. Så kunne vi forvente en rigtig kraftig bulderbasse … men nææææ, derimod blev det – til alles overraskelse – endnu en Pinot Noir vin, og endda også en vin, som Jan tidligere har medbragt, blot i en årgang 2004. Her har vi årgang 2006, men det gør jo ikke vinen dårligere. Vi er i Oregon i USA hos Argyle Winery.

Argyle Winery blev grundlagt i 1987 af Brian Croser og Rollin Soles, og det drives stadig af Rollin Soles, der også er winemaker. Rollin Soles har produceret vin i mere end 20 år, og han er den eneste vinmager i Oregon, der har fået sine vine rangeret blandt de “100 Best Wines of the World” i Wine Spectator hele elleve gange.

Vineriet ligger i en tidligere hasselnøddeplantage i den smalle Willamette Valley i kommunen Dundee, og den flotte hovedbygning er byens tidligere rådhus. I dag er vingården på i alt 316 acres, og stedet har vist sig ideelt for de sentmodnende Pinot Noir og Chardonnay druer.

Årgang 2006 var et særdeles godt og varmt år hos Argyle. Foråret bragte masser af solskin og varme og gav en ekstraordinært stor høst. Dette er en ganske modsætning til 2004 og 2005, hvor høsten var meget lille. 2006 havde den tredje højeste varme siden 1983. Vinen her fik i øvrigt 92 point af Wine Spectator, hvorimod årgang 2004 opnåede 91 point.

I glasset en lys, transperant vin … duften afslører hurtigt, at der er tale om Pinot Noir. Der er kostald og sødme, som får mig til at tænke på tysk Spätburgunder. Der er også lidt kanel og blommer. Smagsmæssigt også en typisk Pinot Noir, med masser er røde bær, der er hindbær … næsten som en god hindbærsnitte, for der er også meget sødme. En meget drikkevenlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Jysk Vin … prisen er vistnok omkring 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Kilikanoon, Covenant Shiraz, Clare Valley, Australien

2004 Kilikanoon, Covenant Shiraz, Clare Valley, AustralienAftenen blev sluttet af med en shiraz fra Australien, en powerful sag, som har ligget i mit køleskab i en 4-5 år, nemlig Kilikanoon Covenant Shiraz fra vinmager Kevin Mitchell. Kevin købte Kilikanoon i Clare Valley i Australien tilbage i 1997 og i 1998 kom de første vine på markedet. 2.000 kasser blev det til og det er siden vokset til over 65.000 kasser vin fordelt på over 25 forskellige vine. Kevin Mitchel har en lang og velanskrevet vinøs karriere bag sig, som winemaker hos bl.a. d’ Arenberg, Orlando og BRL Hardy i Australien samt Kendal Jackson og Willamette Valley i USA.

Kevin’s vinfremstillingsfilosofi går ud på at udvælge druer fra de ældste vinstokke fra små parceller med de bedste beliggenheder i Clare Valley, Barossa Valley, McLaren Vale og Baroota. Høstudbytterne holdes bevidst nede ved beskæring, grøn høst samt valg af gamle vinstokke.

Vinene fremstilles efter ”Boutique Winery” princippet om et minimum af menneskelig indblanding i vinifikationen: vinene gæres i store franske egetræsfade (”Hogsheads”) og vinene hverken klares eller filtreres inden tapning – vinene klares naturligt ved fadlagring i ca. 2 år. Vinene fra Kilikanoon har høsten megen anerkendelse i både Australien og internationalt.

Den amerikanske vinskribent, Robert Parker har de seneste år givet enestående flotte bedømmelser og karakterer til vinene fra Kilikanoon. Her er det Covenant Shiraz, som James Halliday har givet 94 point, mens Parker var lidt mere beskeden, og det er jeg nok også … for det er en ordentlig mundfuld.

I glasset en kulsort væske … duften er blåbær, peber og power. Smagsmæssigt flot tannin/syre, men også rigtigt meget peber … næsten som at tygge en fuldfed peberbøf. Der smager godt, men er næsten også for meget …svært at kapere efter de elegante italienere, selvom dette er en godt lavet vin.

Købt hos The Wine Company, prisen er 249 kr,

Vinanmeldelse 4,5/7 

2003 Cantina Colterenzio, Lafóa Cabernet Sauvignon, Alto Adige, Italien

2003 Cantina Colterenzio, Lafóa Cabernet Sauvignon, Alto Adige, ItalienAftenens 6. vin og 3. italienske vin blev… for mig … helt klart aftenens højdepunkt, hvilket også kan aflæses af mine noter, som på denne vin var langt mere fyldige. Der er simpelthen rigtigt mange nuancer i denne vin. Nå, men vinen er fra den nordlige del af Italien, nemlig Alto Adige … eller Sydtyrol.

Producent er kooperativet Cantina Colterenzio aka Produttori di Colterenzia, eller på dansk det lidet flatterende ord “Producenterne af Colterenzia”. Colterenzio ligger i Cornaiano, en af de mange maleriske landsbyer i Alto Adige, omkranset af vinmarker i et område af maleriske, bølgende vinbakker, syd for Bolzano.

Kooperativet blev grundlagt af 28 vinavlere i 1960, og i dag er der næsten 300 medlemmer, som dyrker omkring 300 hektar vinmarker.

Hos kooperativet i Cornaiano sker vinfremstillingen i et tæt samspil mellem vinavlerne og kooperativets eksperter, og der er lavet en lille gruppe – som repræsenterer omkring 50 hektar vinmarker – hvis mål er at lave de bedste vine på Colterenzio. Det er fra deres hånd, at vinen her – Lafóa Cabernet Sauvignon – kommer.

Lafóa vingården – som leverer mosten til denne gudedrik – ligger på en afrundet højderyg mellem landsbyen Girlan og den lille landsby Schreckbichl i en højde af 430 meter overr havets overflade. Jorden har stort indhold af sand og grus. Vinmarkerne er plantet tilbage i 1987, så vinstokkene er endnu forholdsvis unge.

Flot mørk i glasset. Duften er som nævnt nuanceret. Jeg har noteret mig muld, tobak, kølighed, mørke bær og svampe. Og smagen er flot, flot, flot. Der er fylde, der er syre … stor rankhed med tanniner, vin er tæt og cremet, og de mørke bær slår også igennem i smagen.

Det er altså en fabelagtigt dejlig vin … som jo i øvrigt også har fået 3 glas i Gambero Rosso. Jeg er sgu lidt vild med vinen. Nu synes jeg så også samtidig, at vinens etikette er i særklasse … det er sørme flot, og er med at skrue oplevelse yderligere op.

Købt hos Veras Vine, pris 450 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Librandi, Gravello IGT, Calabrien, Italien

2009 Librandi, Gravello IGT, Calabrien, Italien5. vin på vores lille bestyrelsesmøde blev også en vin, som har opnået de maksimale 3 glas i Gambero Roso, nemlig fra vinfirmaet Librandi fra Calabrien … et vinfirma, som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg. Denne vin er imidlertid deres højt roste Gravello, som er lavet på 60% Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon.

Caglioppo er Calabiens ældste druesort, og da Librandi familien er motiveret af en dybtliggende nysgerrighed, så kunne de ikke modstå fristelsen for at prøve at kombinere Gaglioppo med den kendte Cabernet Sauvignon, og det viste sig efter års forsøg at de to var perfekte partnere. Derfor gav de den navnet Gravello som betyder harmonisk.

Duftmæssigt ikke så stor som de foregående vine, men jeg fangede hyben og lidt stramhed. Smagsmæssigt en pæn fylde, den er cremet som fløjl, den er også lidt mineralsk og med en anelse sødme. Smager også rigtigt godt, men – efter min mening – ikke i samme klasse for aftenens første italiener. Kan dog bestemt anbefales.

Købt hos Vin & Vin, prisen er 149 kr. ved køb af 1 flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2004 Castello delle Regine, Merlot IGT, Umbrien, Italien

2004 Castello delle Regine, Merlot IGT, Umbrien, ItalienMed næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.

Castello delle Regine er en gammel befæstning, og godset har i dag ikke mindre end 1.000 hektar jord med kvægopdræt, jagt samt produktion af olivenolie og vin. Den gamle befæstning er kendt under navnet Castelluccio Amerino, og jorden er beliggende i Regine Valley mellem Narni og Amelia. Godset er oprindeligt fra år 600 og har gennem tiderne været hjemsted for mange adelige familier i regionen. Hovedbygningen er opført omkring år 1500.

I dag er godset ejet af advokat Paolo Nodari, der gennem de seneste 20 år har restaureret godset, udvidet med moderne vineri, som han – med respekt for godsets historie – har kaldt Castello delle Regine , som jo betyder ”prinsessens slot”. I dag består ejendommen også af en 1. klasses restaurant “Podernovo”, ferielejligheder og feriehuse.

Her har vi vineriets topvin, Castello delle Regine Merlot, som er dyrket på 100 % Merlot-druer, alle håndplukkede. Vinstokkene er mere end 50 år gamle, hvilket giver super-koncentrerede druer. Tidligere leverede Castello delle Regine faktisk en del af druerne til den kendte vingård ”Ornellaia”, men på grund af den store efterspørgsel efter deres Merlot og den lille produktionsstørrelse, ca. 20.000 flasker, sælger de ikke mere druerne.

Denne Merlot bliver betragtet som en af Italiens absolut bedste Merlot-baserede vine. Bag vinen står ejeren selv, Paolo Nodari samt Livia Colantonio med rådgivning fra en af Italiens bedste vinmagere, Franco Bernabei. 2004 årgangen, som betragtes som en af de allerbedste årgange i de sidste 10 år i Umbrien, har både fået 92 point af Robert Parker og de maksimale 3 glas i Gambero Rosso. Det har den i øvrigt fået 4 år i træk!

Duften er lakrids, friske, unge bær. Faktisk utroligt, da vinen jo allerede har 8 år på bagen. Det hverken duftes eller smages, og der er også masser af rygrad i smagen, tanniner, fylde, solbær, balance … føj, det smager fandme godt. Vinen hænger ligefrem i tænderne, så gebisset hygger sig virkelig. Denne vin er bestemt værd af anbefale.

Købt hos Veras Vine tæt ved Vrå i Nordjylland til en pris på 199,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Château de Beaucastel, Coudoulet de Beaucastel Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2009 Château de Beaucastel, Coudoulet de Beaucastel Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNæste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.

Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Senere blev hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel, bygget.

Familien Beaucastel var en anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i 1687 udnævnt til “Capitaine” for Courthézon af Louis XIV. Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man startede en vinproduktion.

M. Tramier overdrog bruget til sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har brødrene Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften og viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.

Her er det dog ikke en Chateauneuf du Pape, men det er så tæt det kan komme. Vinen er Coudoulet de Beaucastel. Coudoulet vinmarken ligger på den forkerte side af motorvejen A7.

Denne vej er nemlig grænsen for Châteauneuf-zonen, og hermed bliver Coudoulet ”kun” regnet for almindelig Côtes du Rhône på trods af, at den kun ligger 100 meter fra Châteauneuf. Marken er dog langt fra ordinær. Hos Beaucastel dyrker man denne mark på samme måde som Châteauneuf markerne.

Vinmarkens mikroklima er dog også for så vidt identiske med et ”tæppe” af de lokale sten, Galets. Ofte kaldes Coudoulet for Baby-Châteauneuf, men sandheden er, at den kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet af rigtige Châteauneuf vine.

Der produceres både en hvid og en rød Coudoulet de Beaucastel. Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper.

Duften er rigtig klassisk Rhône. Der er lavendler, solbær, kirsebær. Meget ren og frugtrig i næsen. Smager simpelthen også fantastisk, der er en Châteauneuf-sødme i vinen sammen med smag fra blommer, der er friskhed, renhed … meget klassisk. Fandme godt … pardon my french. Et must at prøve for alle vinelskere.

Købt hos Sigurd Müller, men i farten fik jeg ikke lige prisen. Vil gætte på, at prisen ligger på 120-140 kr., og det er billigt for denne vin.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Domaine Gauby, Côtes du Roussillon Vieilles Vignes, Roussillon, Frankrig

2007 Domaine Gauby, Côtes du Roussillon Vieilles Vignes, Roussillon, FrankrigStress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig

Ristede kammuslinger på bund af æble, fennikel, dild m/indkogt fløde/tyttebærsauce, Gazpacho m/brødcrutoner, Bruchetta i forskellige varianter, bl.a. m/nye kartofler, m/svampe, m/gåserilette & croniconer, m/tomat & mozarella m/artiskokpesto, Mozarella/lufttørret skinke-ruller m/timian & oregano samt lidt italienske pølser m/brød + et par oste

Nå, men lad os fluks springe til vinene, for det lykkedes også at finde nogle fornuftige vine. Vin nr. 2 var denne fra Roussillon i Frankrig, og hvilken en behagelig overraskelse. En rest fra Sigurd Müller, men sikke en rest.

Vingården hedder Gauby, og er opkaldt efter ejeren, Gérard Gauby, som også i dag omtales én af områdets ”leading star”. Området Roussillon har i mange år været betragtet som underudviklet og eksponent for  overalkoholiske, rustikke bulderbasser uden charme og raffinement.

I dag er der dog sket meget  i det kolossale vinområde, som i disse år stormer frem.” Roussillon’s wines, are quite simply some of the world’s most exciting and distinctive; their myriad permutations and combinations of vine, terroir, and human agents capable of satisfying your hedonism and love of mystery alike”, har den allestedsværende Rober Parker udtalt.

Domaine Gauby er 100% familieejet og udover Gérard Gauby, så hjælper sønnen Lionel også til. Domænet har gennemgået en sand forvandling siden Gérard i 1985 overtog familiens ejendom og 5 hektar vinmarker, som indtil da leverede druerne til lokale kooperativ.

I dag er der blevet opkøbt udvalgte parceller i Calce, hvor Domaine Gauby er beliggende, samt længere inde i baglandet og i det efterspurgte område Fenouillèdes.  Karakteristisk for Gaubys markparceller er det meget garrigues-prægede terroir, som Roussillon er storleverandør af. Ved nærmere eftersyn er parcellernes undergrund meget kalkdominerede,  heraf bynavnet Calce, sekunderet af skifer, som også er meget fremherskende på de gamle vinmarker.

Et karakteristika ved Gaubys parceller er vinstokkenes ekstremt høje alder – mange er over 120 år gamle! Heraf har flere vinstokke overlevet den altødelæggende Phylloxera i midten og slutningen af det 19. århundrede.

Gaubys vinfilosofi går, udover troen på gamle vinstokke, ud på at vinen ”skabes” i vinmarken, frem for i kælderen. Gauby arbejder derfor også med meget begrænsede hektarudbytter, hvilket selvfølgelig også er en naturlig konsekvens af den høje alder på vinstokkene.

Hektarudbyttet varierer naturligvis fra årgang til årgang, men overstiger aldrig 35 hl./ha. og typisk 20 hl./ha. for Syrah. I 1996 overgik Domaine Gauby til biodynamisk drift af vinmarkerne, og i 2008 blev Domaine Gauby biodynamisk certificeret.

Denne Gaubys Vieilles Vignes Rouge er lavet på Carignan, Syrah, Grenache Noir og Mourvèdre (Carignan fra 125 år gamle stokke og Grenache fra 55 år gamle vinstokke) der efter manuel høst, sortering og afstikning er lagret på barriques, heraf 20 % nye, i 24 måneder. Vieilles Vignes Rouge hverken filtreres eller klares inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret kostald, meget animalsk i næsen, marzipan, skosåler og en meget frugtdrevet intensitet. Smagsmæssigt også meget frugtrig, blid, lidt sødme, blød fyldighed, men stadig meget rank. Et rigtigt dejligt og behageligt glas vin.

Som sagt en rest hos Sigurd Müller, pris 80 kr., normalt vistnok 229,95 kr. Lad os endelig få købt flere af dem. Jan skulle i øvrigt til Ålborg i løbet af torsdag, og så må vi jo se, om der er flere tilbage. Jeg anbefaler bestemt denne vin.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigHimmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?

Og dette – mine damer og herrer – er altså bare rigtig god vin. Og nej, det er ikke kun fordi, at gårsdagens vin var en sur satan, næ nej … dette er klassisk nordrhône, når det er bedst. Gonon er også tidligere blevet kaldt den ubestridte mester i Saint-Joseph området … der er ingen over eller ved siden af Gonon.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården.

Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne. De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand.

Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og tæt, men med en violet kant. Duften er nuanceret, der er mørke bær, rusten havelåge … eller en eller anden form for mineralitet, kaffe, bacon, sorte oliven, blommer og sød tobak. Det dufter altså bare rigtigt godt.

Smagen er cremet, der er tanniner, som hænger i hele munden, både tænder og gane forkæles langsomt og vedvarende. Der er solbær og peber. Dette er rigtig, rigtig god vin. En fantastisk finesse, balance og nuance på syrah-druen i forhold til fx de australske powerbomber. Ihhh, jeg elsker vine, som er så klassiske som denne.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men den kan fåes hos Genereux Vinkælder til 198 kr. En vin, som jeg anbefaler på det kraftigste.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger