2016 Jean Michel Gerin, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2016 Jean Michel Gerin, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigVinene fra Saint-Joseph har været kendt siden det 16. århundrede og blev også drukket af de franske konger. Den franske forfatter Victor Hugo nævner også Saint-Joseph vin den legedariske Les Miserables fra 1800-tallet. Jeg smager her fremragende Saint-Joseph fra vinhuset Jean Michel Gerin, der ligger lidt i den nordlige udkant af Ampuis.

Vinhuset er grundlagt i 1983, hvor Jean-Michel Gerin som 6. generation overtog familiens ejendom og selv begyndte at tappe og sælge vinen under eget navn med 1987 som første årgang, der kom på markedet.

Han fik hurtigt fik etableret sig som en af områdets respekterede producenter. Jean Michel er en imponerende dygtig vinmager, men har også en række fantastiske marker og har samtidig igennem tiden udvidet med opkøb på berømte marker i Côte Rôtie fx La Landonne og Les Grand Places.

Jean Michel Gerin har i dag 12 hektar vinmarker, som han driver sammen med sine to sønner Alexis og Michael. Derfra producere de 4  forskellige Côte Rôtie vine i stærkt begrænsede mængder, nemlig Champin le Seigneur, La Viallière, La Landonne og Les Grandes Places, hvor af de sidste tre er enkeltmarksvine.

Derudover laves der denne Saint-Joseph, en Condrieu samt de mere prisvenlige Le Champine Syrah og Le Champine Vigonier. Alle vinene laves meget tro mod det lokale terroir og samtidig både med den typiske store mineralitet, som præger Nordrhône, samt en flot lethed, hvilket denne Saint-Joseph er et godt eksempel på.

Gerins marker i Saint-Jospeh er syd/sydøst-vendte og vinstokkene op til 30 år gamle. Høsten sker manualt med et udbytte på 38 hektoliter pr. hektar og derefter sorteres druerne.

Vinen laves med en kølig maceration 3 uger i  temperaturstyrede ståltanke.  hvorefter vinen lagres 15 måneder på franske barriques, hvoraf 80% er 2-4 år gamle samt 20% gamle egefade på 600 liter.

Bam … lige i sylten en voldsomt lækker aroma, lidt mælket, kandiserede frugter, sorte oliven, tørret kød, frugtsødme, mørk frugt, brombær, blåbær, kirsebær, engelsk lakrids og saltlakrids, en smule medicinskab, blomstersæbe og svagt lidt kanel.

Smagen er lettere og lysere end lige forventet, men samtidig mineralsk, intens med kirsebær, både lidt syrlige og søde samt bløde tanniner. Det er en frisk Saint-Joseph, frugten ikke så mørk som normalt, men i stedet lettere, venligere og virkelig meget imødekommen.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 195 kr., mens prisen er 179 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Castello di Volpaia, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2016 Castello di Volpaia, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienDer findes mange ringe Chianti vine, men heldigvis også mange gode. Denne Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Volpaia hører til i sidstnævnte gruppe … ja faktisk blandt noget af det allerbedste Chianti, som jeg har drukket.

Castello di Volpaia er et vinhus, som ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti. Castello di Volpaia blev oprindeligt bygget helt tilbage i 1100-tallet som en fæstning mellem de dengang to stridige bystater Firenze og Siena.

Familien Volpaia der boede på slottet gennem flere hundrede år, tog deres navn efter byen aka fæstningen og blev en anerkendt, berømt og indflydelsesrig familie.

Lorenzo della Volpaia, der levede mellem 1446 og 1512 var både arkitekt, matematiker, guldsmed og urmager, Han grundlagde et florentinsk dynasti af urmagere og blev verdensberømt, da han opfandt det kendte Orologio dei Pianeti – planeturet – og senere også lavede uret på Palazzo Vecchio aka det berømte rådhus i Firenze.

Lorenzo della Volpaia var desuden venner med Leonardo da Vinci og rådgav også Michelangelo om tekniske problemer, bl.a. placeringen af David statuen. Lorenzos sønner Camillo, Benvenuto og Eufrosino fulgt efterfølgende i faderens fodspor.

Volpaia mistede omkring 1554 sin strategiske betydning som fæstning, men fortsatte med at producere vin og olivenolie, og det er fortsat tilfældet i dag. Castello di Volpaia har samlet over 360 hektar fordelt på vinmarker, olivenlunde og skov, men der er dog alene 46 hektar højtbeliggende vinmarker.

Siden 1972 har Castello di Volpaia været ejet af Carlo og Giovannella Mascheroni Stianti, som driver vingården sammen med deres søn Nicolo Mascheroni Stianti. Faktisk fik parret foræret næsten 2/3-dele af hele byen inkl. den gamle fæstning i bryllupsgave i 1966 fra Giovanellas far Raffaello Stianti … som var en formuende og fremtrædende erhvervsmand, som havde tjent sin formue indenfor trykkerier og bogbinderier og vild med sin datter.

I midten af 1970’erne besluttede Carlo og Giovannella Mascheroni Stianti at renoverede den gamle bygning og byggede et topmoderne vineri med tilhørende restaurant samt et lille, eksklusivt agri turismo med udlejning af værelser og kokkeskole.

Derudover har vinmageren Lorenzo Regoli med konsulterende hjælp fra ønologen Riccardo Cotarella siden 2001 bragt ejendommen op i Chiantis absolutte superliga.

Her smager vi vinen Chianti Classico Riserva, som var den vin, der i årgang 2015 blev nr. 3 på Wine Spectator top 100 liste i 2018, hvor første- og andenpladsen gik til vine, der minimum er tre gange så dyre. Her har vi vinen i årgangen efter, altså 2016.

Druerne kommer fra op til 50 år gamle økologiske vinstokke plantet på vinmarkerne Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia, som er højtbeliggende fra 400-600 meters højde og syd- sydøst og sydvest eksponeret.

Castellino og Santa Maria Novella-markerne består hovedsageligt af ler, mens resten af markerne består af mere let jord med et stort indhold af sandsten.

Vinen er lavet med en indledende koldmaceration og en længerevarende temperaturstyret gæring i ståltanke, hvorefter vinen via underjordiske rør af rustfrit flyder ned i fadkælderen længere nede i byen. Her lagres den i 24 måneder på en kombination af store slavonske fade af ældre dato og franske barriques.

Sikke da en rolig og indbydende blodtud med blodrøde kirsebær, jordbær, røde rosenblade, svag vanilje og kanel sødme, lidt tobak, tør jord, blide mineraler, grønne blade i vinmarkerne, sitrende syre, måske endda lidt småsyrlige ribs … hvor det smukt balanceret og det er sådan en vin, som man kan blive ved med at snuse til.

I munden er det en meget tør vin med syrlige kirsebær, ribs, tranebær, godt med tanniner og en superpræcis syre. Frugten er frisk, lys og det suppleres med mineralsk renhed, svagt en smule vanilje, men for pokker … der er balance og det smager herregodt. Houlberg er total glad og hoster op med 5½ tanninrige fingre med svag pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 279 kr., mens prisen er 235 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Château Saint-Roch, Roubials Rouge, Roussillon, Frankrig

2017 Château Saint-Roch, Roubials Rouge, Roussillon, FrankrigChâteau Saint-Roch er en gammel vingård beliggende i Agly dalen omkring 4 kilometer øst for den lille by Maury, tæt på floden af samme navn og i appellationen AOC Maury Sec i området Côtes du Roussillon. Og herfra smager vi nu denne Roubials Rouge.

Projektet Château Saint-Roch er etableret i år 2000 af Jean-Marc Lafage i et samarbejde med den amerikanske vinimportør Eric Solomon, da Lafage købte vingården i det område, hvor han som dreng arbejde sammen med sin far i markerne.

Jean-Marc Lafage er 7. generation af vinmagere og familien boede de første fem generationer i Maury området midt i den lille by Fenouillèdes. Lafage far var altid ærgerlig over, at de efter arbejdet i marken skulle gå tilbage til landsbyen … og ikke blot kunne bo ved markerne … vågne op og kigge udover vinmarkerne med de gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

I hele hans liv drømte faderen om at bo på mas à Maury … området omkring landsbyen, så han kendte hver eneste vingård. Så da Jean-Marc købte den gamle vingård og fortalte faderen om købet, så blev det lidt en skuffelse for Jean-Marc … for faderen kunne slet ikke huske Château Saint-Roch.

Jean-Marc Lafage er en kendt vinmager i Roussillon og driver selv Domaine Lafage aka Maison Lafage, som ligger en kende mere mod øst end Château Saint-Roch, nemlig lige svag nordøst for Perpignan helt ud mod Middelhavet.

Han er lidt af en kult-ønolog og en efterspurgt flyvende vinmager, som også hjælper vinhuse i både Frankrig, Spanien og Sydamerika. Hans hustru Eliane er i øvrigt også en dygtig vinmager. Parker har tidligere rost Lafage og skrevet om ham … og jeg citerer; When it comes to quality-to-price ratios, no one does it better than proprietor Jean-Marc Lafage.

På Domaine Lafage har Jean-Marc og Eliane omkring 200 hektar jord, men heraf dog kun omkring 160 hektar vinmarker. Jean-Marc er det, som franskmændene kalder en terroiriste, altså meget bevidst om vingårdens forskellige jordbundsforhold.

På vingården ved Perpignan laver han derfor også vine fra 3 forskellige områder, nemlig Terroir de l’Agly, Terroir Perpignan-Méditerranée samt Terroir des Aspres.

Og så har Jean-Marc Lafage altså siden år 2000 også ejet Château Saint-Roch i Maury, hvor der samlet er 44 hektar vinmarker på ler-, skifer- og kalkholdige skråninger, der ligger i 120 til 470 meters højde … og flere af markerne endda med op til 100 år gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

Målet på Château Saint-Roch er at lave vien af høj kvalitet til fornuftige priser, og der laves en lang række vin, både hvidvine, rosévine samt selvfølgelig rødvine. En af disse er altså denne Roubials Rouge.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, som fra området Vallée de l’Agly tæt på landsbyen Maury omkring 40 kilometer fra Middelhavet. Druerne er høstet fra 50 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Druerne høstes ved maksimal modenhed, hvorefter de sorteres og lægges i små kasser, som skånsomt bliver transporteret ned til vingården, hvor de får lov til at ligge og tørre yderligere på riste, altså på samme måde som i Veneto. Efterfølgende sker fermentering forholdsvis koldt og så lagrer vinen 16 måneder på egefade.

Næsen er skarp syrlig, krydret med klare Rhône referencer … men med lidt luft i glasset aftager noget af det kantede. Det er mørke bær sammen med granatæbler, hyben, enebær,  sorte kirsebær og måske endda lidt blommer. Derudover så emmer vinen også nærmest af en elektrisk, sitrende  og blomstret syrlig nerve, som er ret lækker.

Og hvor er vinen dog herlig blød med en enestående koncentreret bærintensitet. Der er sød lakrids, ja i det hele taget en sød fyldighed, som leveres cremet, blød og centreret, men alligevel med lidt peber, krydderier og magiterning kraft. Skal man komme med en eneste anke, så er blommesødmen måske en anelse for stor, men hold op, hvor smager denne vin godt og meget venligt. Der er blødt med blødt på. Det bliver et sted mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Bodegas Rosario Vera, Rosario Vera, Rioja, Spanien

2017 Bodegas Rosario Vera, Rosario Vera, Rioja, SpanienMed næste vin er vi atter tilbage hos Juan Gil Bodegas Familiares, altså den store spanske Gil familie, som ejer en lang række vinerier over hele Spanien. Denne Rosario Vera er fra deres nyeste projekt i Rioja.

Familien Jil købte vingården Bodegas Rosario Vera i Rioja i 2016 med dens tilhørende marker i både Rioja Alta og Rioja Alavesa. Den er sidste skud i samlingen af vinerier, som også tæller Orowines i både Rías Baixas og Jumilla, Lagar Da Condesa i Rías Baixas, Shaya i Rueda, Ateca i Calatayud, Can Blau i Montsant, Atalaya i Almansa, El Nino og Juan Gil i Jumilla og Bodegas Tridente.

Familien Jil har lavet vin siden 1916, hvor Juan Gil Jiménez grundlagde vinhuset Juan Gil. Siden 2002 har familien med 4. generation ved roret udvidet deres aktiviteter og er i dag efterhånden en større vinproducent i Spanien.

Denne 2017 Rosario Vera er lavet på 100 % Tempranillo fra 15 til 60 år gamle stokke på marker i kommunen La Guradia. Der er markerne er rig på kalksten og ler, hvilket medfører et lavt udbytte pr. hektar.

Efter høsten fermenteres druerne i ståltanke over 15 dage ved 27 grader, hvorefter den malolaktiske gæring gennemføres på fransk egefade og sidenhen 10 måneders fadlagring.

Næsen er dyb, mørk med klart fadpræg, alligevel en vis friskhed over den mørke frugt og det bliver heldigvis aldrig for meget fad, hvilket ellers ofte er tilfældet med  Rioja vinene. Frugten er blåbær og brombær, men derudover lidt kakaopulver og lakridsrod.

I munden er Rosario Vera en fyldig, rund og cremet vin med en rigtig pæn portion sødme og der er nærmest en smule Ribera del Duero feel over vinen. Tanninerne er blide, men –  som med duften – fortsat med friskhed i frugten.  Smagen er rund med et lille peberbid og egentlig stor tørhed, men samlet er vinen venlig, fyldig og fint balanceret. Det er god spansk vin.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Herdade do Rocim, Amphora Tinto, Alentejo, Portugal

2018 Herdade do Rocim, Amphora Tinto, Alentejo, PortugalTilbage i juni smagte jeg den hvide udgave af denne Amphora Tinto fra vinhuset Herdade do Rocim, der ligger lidt nordøst for den lille by Cuba i Alentejo regionen. Men nu er turen altså kommet til den røde.

Vinen er lavet på  50% Aragonez, 30% Trincadeira, 10% Moreto og  10% Tinta Grossa. Alle druerne kommer fra Vidigueira området i Alentejo. Hele vinificeringen er sket i store amphora lerkrukker uden den mindste kontrol af temperaturerne. Der anvendes også alene druernes naturlige gærceller og gæringen er sket helt uden indblanding. Derefter er vinen tappet på flaske og lagret i 2 måneder.

Det er en sjov næse, hvor der er blomster, roser, lerjord, granatæbler, hyben og kirsebær, meget lettere end forventet og samtidig med en fin syrlighed. Der er også lidt altheabolsjer, syrlige, bitre drops og grønne urter … samlet er det bestemt interessant.

Smagen er let, ren og har masser af frugtsyre, direkte jernholdige noter, vedkommende og dejlig frisk. Der er lidt fennikel, jern, ren og syrlig frugt og det er faktisk en rigtig fin let og cremet vin og lidt utroligt, at den kommer fra et varmt område som Alentejo.

Importør er AMKA, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86419600.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Bodegas Neleman, Nucli Tinto Organic, Valencia, Spanien

2018 Bodegas Neleman, Nucli Tinto, Valencia, SpanienVi napper da bare lige en mer’ vin fra Derrick Neleman på Bodegas Neleman og denne gang den røde udgave af hans Nucli vin … Nucli Tinto Organic.

Vinen er produceret på 90% Tempranillo, 5% Syrah og 5% Petit Verdot … alle selvfølgelig – som navnet siger – dyrket økologisk på husets marker i 700 meters højde ved Cases del Rey i det østlige del af Valencia.

Nucli er det catalanske ord for central eller kerne … og derfor har Neleman ordet som hans forståelse for essensen af god vin. Dette er også illustrativt vist med en række cirkler på etiketten.

Nucli Tinto Organic er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller, en kort maceration og gæringen er sket i betontanke og med kort lagring.

Som søstervinen Tempranillo Monastrell er vinen dejlig grumset og uklar i glasset. I næsen er vinen også fin animalsk og bondsk, men så fornemmes der alligevel en vis spændstighed. Der er kirsebærsten, jordbær, granatæbler, meget frisk i frugten, en snas peber, fennikel, røg, vanilje … meget intens, inderlig og vibrerende.

Smagen har både pænt meget sødme og syre, men sødmen sidder forrest på traktorsædet. Frugten er frisk og slet ikke så mørk, som jeg måske havde forventet ud fra duften. Der er pæn saftighed og selvom det er en rustik vin, som har den bondsk charme. Det er bestemt ikke en gemmevin, så 1-2-3 drik.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Bodegas Neleman, Nucli Blanco Organic, Valencia, Spanien

2018 Bodegas Neleman, Nucli Blanco, Valencia, SpanienSå er vi tilbage hos den ihærdige og innovative hollænder Derrick Neleman på Bodegas Neleman og denne gang med denne hvide Nucli Blanco Organic.

Sidst smagte jeg husets robuste og bondske 2018 Tempranillo Monastrell og skrev samtidig lidt om hollænderen og hans vinhus.

Denne Nucli Blanco Organic er lavet på 75% Macabeo og 25% Sauvignon Blanc, som kommer fra Bodegas Nelemans kalk- og skifterholdige holdige marker i 700 meters højde i Valencia.

Efter høst presses druerne blidt og mosten køles ned til 10 grader, og når alle urenheder er bundfældet, så  omstikkes mosten. Herefter får mosten lov at stige langsomt i temperatur og spontangæringen starter og holdes ved omkring en temperatur på 21 grader.

Sikke en dejlig næse … masser af saftige cantaloupe meloner, passionsfrugt, tropisk frugt, fedme, blomster og syltede citroner.  Det dufter herlig, virkelig aromatisk og lækker. Det er en fyldig og dragende aroma.

I munden er der masser af citroner samt nogle jern- og kalkagtige noter, men syreniveauet er lavere end lige forventet. Men det glider nemt ned med spansk charme … olé.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Bodega Sei Solo, Preludio, Ribera del Duero, Spanien

2015 Bodega Sei Solo, Preludio, Ribera del Duero, SpanienVi skruer lige Ribera del Duero volumenknappen en tak op med næste vin, en 2015 Preludio fra Bodega Sei Solo … et lille sideprojekt for vinmageren Javier Zaccagnini, når han ikke laver de ikoniske, spanske supervine Aalto og PS på Bodegas Aalto.

Javier Zaccagini er tidligere præsident for Consejo Regulador Ribera del Duero … et slags eksportråd for området. Han var også sammen med Mariano Garcia med til at grundlægge Bodegas Aalto i 1998, og nu har han grundlagt Bodega Sei Solo, hvor han laver to supervine … Preludio og Sei Solo.

Projektet har han opkaldt efter sit favorit klassiske musikstykke Sei Solo … en violin sonate fra Johann Sebastian Bach. Og topvinen – der blot hedder Sei Solo – har en kopi af den afdøde komponists håndskrift på etiketten.

Preludio er andenvinen i projektet, lavet på 100% Tempranillo, som kommer fra 9 små plots i La Horra området i Burgos provinsen. Der er vinstokkene omkring 60-90 år gamle og det betyder et ekstremt lavet udbytte.

Efter høsten bliver druerne afstilket, hvorefter den sker en kold maceration. Derefter sker gæring spontant med druernes naturlige gærceller i små trætanke på 2500 kg kapacitet.

Efter endt fermentering sker der en malolaktisk gæring dybt under jorden ved kun 10 grader, hvor vinen også lagrer 18 måneder i brugte egefade. Modsat vinene fra Aalto, så får ingen af de to Sei Solo vine nye egefade.

Næsen er langt mere alvorlig end forrige Ribera del Duero vin Mario. Det er sorte oliven, tør engelsk lakrids, mørk og gæret frugt, blåbær, kul, tjære, kamfer, gamle jernbanesveller, andefond, garvet læder, lidt blomster … og så samtidig med en frisk syrlighed, som lige løfter hele indtrykket en tak yderligere op.

Smagen er koncentreret mørk frugt med en elegant syrlighed og tonsvis af smag. Det er blåbær, masser af tanniner, som sætter sig i munden og en virkelig lang eftersmag med lidt krydderier og peber. Det er klart en mere stram, frugtrig og syrlig vin end for Ribera del Duero normalt, men balancen er enestående og det smager bare virkelig godt. Det er 5,5 fede fingre med svag pil op.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 269,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Vega Clara, Mario, Ribera del Duero, Spanien

2015 Vega Clara, Mario, Ribera del Duero, SpanienSå er vi atter tilbage hos den unge, smukke, vilde og passionerede Clara Concejo, som driver Bodega Vega Clara i Quintanilla de Onesimo ved Valladolid i Ribera del Duero. Denne gang smager vi hendes 2015 Mario … og hvis du er til god Ribera del Duero vin, så bliver du ikke skuffet.

Clara Concejo grundlagde Vega Clara i 2005, da hun arvede 5 hektar vinmarker med gamle vinstokke fra sin bedstefar Mario, som hun også i respekt har opkaldt denne vin efter. Hun har i dag 8 hektar vinmarker, som ligger tæt på vingården og nabo til andre kendte vinhuse som fx Bodegas Arzuaga Navarro og Vega Sicilia.

De 8 hektar er fordelt på de to parceller på markerne Los Almendros og Carretuerta, men derudover har Clara også kontrol over 5 hektar yderligere via aftaler med en håndfuld vinavlere i forskellige områder i Ribera del Duero.

Vinene fra Vega Clara laves i samarbejde med vinmageren Juan J. Ayuso, mens Clara også får hjælp til markarbejdet af Alex Soria. Og det bliver samlet til 3 forskellige vine, nemlig en Diez Almendros – som jeg tidligere har skrevet om – vinen Dacan og så Mario.

Mario er lavet på 73% Tempranillo og 27% Cabernet Sauvignon … og Cabernet druerne kommer fra nogle af de ældste Cabernet stokke i hele Ribera del Duero … langt over 50 år, mens Tempranillo druerne er for nogle af vinhuset yngre stokke.

Fermentering og maceration er sket i egefade over 21 dage, hvorefter vinen er lagret 16 måneder på 75% franske fade og 25% amerikanske egefade. Der er lavet 19.410 flasker af vinen.

I glasset en tæt og mørk væske … næsen er tør og sødkrydret med egenoter, brændte egefade, vanilje, kanel blåbær, brombær, solbær, sød pibetobak, Läkerol kaktuspastiller, chokolade, virkelig dyb, tæt og ganske mørk, sød og omfavnende.

Det sødkrydrede går igen i smagen sammen med brændte noter, masser af mørk, fed frugt, tydelige taninner, cosy og venlig, men en lille friskhed holder vinen rank på sporet. Det er mainstream og fadpræget Ribera … men smager monstergodt. Det er klart 5 houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 209,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 189,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Nu tester Houlberg også Coravin … forhåbentlig uden gassen går af ballonen?

Jeg er egentlig selv en 1-2-3 åben og drik Kind Of Guy og grundlæggende imod alt for mange gadgets, når jeg skal drikke vin. Men nu har Houlberg sgu alligevel investeret i en Coravin.

Jeg har selvfølgelig læst om Coravin, set den brugt mange gange på vinbarer samt hos vinproducenter og selvfølgelig også løbende fulgt de gode tests, som både Vinkreutzer og Rolf på Vinexpressen har lavet med Coravin.

Men jeg har aldrig selv haft lyst til at anskaffe et sådant monstrum for at stoppe mine vinflasker med gas, selvom både Frederik og Rolf begge var været meget positive. Eller måske har jeg bare ikke lige haft behov for det.

Men nu er behovet der. Jeg får rigtig mange vine til anmeldelse fra en masse søde og gode vinimportører, og antallet af vine til test har de seneste år været stigende. Og med et øget pres på test, hvoraf mange måske også haster, så skal der åbnes en del vine.

Der kan Houlberg og Houlbergs lever slet ikke følge med, og som jyde nægter jeg simpelthen at hælde gode vine ud, når der er smagt et enkelt glas. Det har min gode nabo Henry indtil nu været begunstiget af, men selv Henry har et limit … tror jeg nok.

Derfor har jeg så nu punget ud til en Coravin 2, så jeg kan teste flere vine uden at skulle åbne hele flasker. Så kan jeg nyde flaskerne på et senere tidspunkt, og det synes jeg selv, giver vildt god mening.

Samtidig giver det jo basis for en virkelig grundig test af Coravin, idet jeg med tiden vil ha’ rigtig mange flasker vin, hvor jeg har nuppet et enkelt glas fra ved med min anmeldelse.

Så kan jeg i fremtiden åbne de Coravin gassede flasker helt og så teste vinene op mod mine tidligere anmeldelser af vinene. Jeg vil så her på Houlbergs Vinblog komme med mine vurderinger af, hvordan Coravin har påvirket vinen i forhold til oplevelsen første gang.

Jeg skal blot være en smule struktureret og sætte en lille dato-mærkat på hver vin, når jeg har anvendt Coravin. En stor udvidet Coravin test. Det kan selv jeg vist finde ud af.

For dem, som ikke kender Coravin, så er den kaldt; den største revolution i vinbranchen siden korkproppen, men det er nok at tage munden for fuld.

Coravin er skabt af Greg Lambrecht, der i 1998 øjnede muligheden for at skabe et system hvormed man kunne skænke vin fra flaske uden at fjerne proppen og samtidig uden at kvaliteten af den tilbageværende vin blev berørt af tyveriet.

Det er altså et værktøj, hvor du stikker en lang nål gennem korkproppen på vinen og presser en neutral gasart kaldet argon i flasken. Derved kan man skænke samme mængde vin, som man tilfører af gas. Teorien er at den neutrale gas lægger et beskyttende ovenpå vinen og man derved kan tappe af vinen over en længere periode, uden at vinen bliver oxideret og dermed dårlig.

Min test af Coravin bliver lidt anderledes end de to test foretaget af Vinkreutzer og Vinexpressen ved, at jeg tester endnu flere vine og efter helt tilfældige perioder. Nogle vine vil måske blive åbnet få måneder efter første prik med Coravin og andre vil ligge i flere år, inden de åbnes.

Nu får vi så at se, om den flittige vinblogger også bliver fan af Coravin … behovet er der i hvert fald. Og den er i hvert fald meget nem at anvende, så jeg er allerede kommet flyvende fra start.

Jeg skal nok vende frygtelig tilbage med et nyt blogindlæg – part 2 – om nogle måneder, når jeg for anden gang har smagt en røvfuld vine, hvor Coravin er anvendt. Stay in tune for mere.