2017 Conterno Fantino, Langhe Nebbiolo Ginestrino, Piemonte, Italien

2017 Conterno Fantino, Langhe Nebbiolo Ginestrino, Piemonte, ItalienSå kom der Nebbiolo i glasset og vi startede selvfølgelig med Conterno Fantinos Langhe Nebbiolo Ginestrino i årgang 2017. Men jeg smagte også en fadprøve af 2018 årgangen, som Fabio skulle flaske i løbet af de næste par uger.

En del af druerne i denne Langhe Nebbiolo Ginestrino blev tidligere anvendt i Cinterno Fantinos standard basis Barolo,som de ikke lavet længere. I dag laver de alene enkeltmarks Barolo’er.

Druerne er selvfølgelig alene fra Ginestra marken og vinstokke plantet tilbage mellem 1998 og 2007 … og høstet med et udbytte på 45-49 hektoliter pr. hektar. Fermentering og maceration sker over 8 dage i rustfrie ståltanke og derefter er vinen lagret 12 måneder på franske egefade.

Ikke voldsom lys, men en lidt mørkere Nebbiolo, lidt balsamisk og parfumeret, blomster, læder, mynte, hindbær og chokolade. Smagen er meget blød, men der er masser af tanniner, som dog også er føjelige og medgivende. Det smager sgu godt.

Jeg smagte en fadprøve fra 2018 årgangen, og den minder selvfølgelig om denne, men har klart mere fadpræg med kanel,  vanilje, tanninerne mere fremme og vinen mere frisk,

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Conterno Fantino, Barbera d’Alba Vignota, Piemonte, Italien

2017 Conterno Fantino, Barbera d’Alba Vignota, Piemonte, ItalienJeg skulle selvfølgelig også smage Conterno Fantinos Barbera vin, som de kalder Barbera d’Alba Vignota. Jeg smagte vinen i en årgang 2017.

Druerne til Barbera d’Alba Vignota kommer fra vinstokke, som er plantet imellem 1980 og 1998 og høstet med et udbytte på 49-56 hektoliter pr. hektar.  Druerne kommer fra 5 forskellige parceller og for hver mark sker vinifikationen separat og er først blandet efter endt malolaktisk gæring. Fermentering og maceration sker i ståltanke over 8-10 dage, hvorefter vinen lagrer på egefade i 8-9 måneder. Der laves årligt 30-35.000 flasker af denne vin.

Næsen er meget animalsk … en lækker og mørk duft med solbær, brombær, krydderier, pænt med mineraler, violer, lakrids og der fornemmes også en markant syre. Lidt robust, men rigtig flot næse.

I smagen er der god dybde, frugten er meget fremtrædende … virkelig frugtrig med dyb, kødfuld, mørk frugt, peber, salte mineraler og trods en lille sødme egentlig en frisk vin.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i årgang 2016 koster 159,95 kr. , mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2018 Conterno Fantino, Dolcetto d’Alba Bricco Bastia, Piemonte, Italien

2018 Conterno Fantino, Dolcetto d’Alba Bricco Bastia, Piemonte, ItalienFabio Fantino på Azienda Agricola Conterno Fantino startede med at skænke den småtørstige vinblogger et lille glas af denne Dolcetto d’Alba Bricco Bastia.

Druerne til denne basisvin kommer fra husets marker ved Monforte d’Alba og vinstokke plantet tilbage i 1989. Druerne er høstet med et udbytte på 49-56 hektoliter pr. hektar og vinen er udelukkende lavet i rustfrie ståltanke med fermentering over 6-8 dage og lagring i samme tanke en periode. Den årlige produktion af vinen ligger på et sted mellem 14-16.000 flasker. Det er 100% økologisk dyrket.

Næsen er rustik og krydret med lidt kirsebær, svesker og lidt mørk i frugten samt aromo med lidt tør jord og blomster. Det er en meget typisk Dolcetto aroma. I munden er vinen dog overraskende let med en lækker, bondsk syre og tonsvis af behagelig frugt. Straight on uden så mange dikkedarer.

Forhandles herhjemme af Philipson Wine, men denne er ikke i sortimentet og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7