2016 Crystallum Wines, Mabalel Pinot Noir, Western Cape, Sydafrika

2016 Crystallum Wines, Mabalel Pinot Noir, Western Cape, SydafrikaSlam … så oplever jeg igen sydafrikanske Pinot Noir i kølig, lækker, europæisk stil. Denne gang er gerningsmanden bag vinen Mabalel Pinot Noir vinhuset Crystallum Wines, der ligger i Hemel-en-Aarde i Walker Bay området i Western Cape regionen i Sydafrika.

Vinhuset drives af brødrene Andrew og Peter-Allan Finlayson. De er 4. generation vinmagere i Finlayson familien. Crystallum Wines er dog et forholdsvis nyere vinhus, som brødrene grundlagde i 2007. Her laver i dag alene vine efter burgundisk forbillede.

Det var egentlig ikke planen, at de skulle være vinmagere, for Andrew er uddannet arkitekt, mens Peter-Allan studerede både filisofi og økonomi … god kombi i øvrigt. Men deres rødder indenfor vinbranchen trak og derfor startede de Crystallum Wines, hvilket i starten alene var med lidt Sauvignon Blanc vine. I dag dyrker de udelukkende Chardonnay og Pinot Noir.

Druerne kommer fra forskellige vinmarker og samlet har Crystallum 9 forskellige parcer, bl.a. på markerne Cinema, Elandskloof, Shaw’s Mountain, Vrede og Kerksaal … alle i kølige områder.

Denne Mabalel Pinot Noir er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Mabalel, som har sit navn efter et digt af den sydafrikanske videnskabsmand Eugene Marais. Marken ligger i 700 meter og er omgivet af højde bjerge, som om vinteren er snedækkede.

Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller, og 10% hele klaser … en del mindre end ved de øvrige Crystallum vine. Gæringen har taget 29 dage, hvilket er efterfulgt af 14 dages kølig maceration. Derefter er vinen lagret 11 måneder på egefade, heraf 20% nye fade.

I glasset har vinen en let brun kant, mens næsen afslører lys, moden frugt, helt klart Pinot Noir. Det er kirsebær, hindbær, tranebær med gæret og lækker syrlighed, faktisk masser af syre, lidt tobak, eg, vanilje, kanel samt Toffifee karamel, altså karamel og en snart hasselnød og tør jord. Det er virkelig en lækker næse.

Smagen er blød, cremet … næsten zen. Syren er fint kontrolleret, smagen moden med kirsebær, lyse blommer, lakrids og krydderier, som dog er meget afdæmpede. Det er tørt, rundt og virkelig elegant Pinot Noir, så BIG thumbs up.

Jan havde købt vinen i Hamburg … forhandleren Wein am Limit anbefalede den bl.a. grundet den kølige stil. Prisen var 30-35€ … svarende til 225-260 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2014 Rock Ferry Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2014 Rock Ferry Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandRock Ferry Wines ligger ved byen Blenheim tæt ved Cloudy Bay bugten i Marlborough på den nordligste del af Sydøen i New Zealand og  vi smager her deres Sauvignon Blanc.

Vinhuset er grundlagt i 2005 af Tom Hutchison og Fiona Harvey. De havde mødt hinanden i starten af 1990’erne, hvor Tom startede med at dyrker druer på kontrakt fra andre vinproducenter. I 2000 købte de sammen en vingård ved Blenheim og allerede 5 år senere sendte de deres første vin på markedet under navnet Rock Ferry Wines.

Allerede året efter omlagde de hele produktionen til økologisk drift, og byggede senere i 2009 et nyt og moderne vineri. Derudover har de også siden 2011 drevet den lille bistro Rock Ferry Cellar Door & Café, som Fiona har ansvaret for.

Samlet har parret 42 hektar vinmarker fordelt på markerne Corners Vineyard, Orchard Vineyard samt Trig Hill Vineyards, Der dyrker de både Sauvignon Blanc, Pinot Gris, Chardonnay, Riesling, Pinot Blanc, Grüner Veltliner, Viognier, Pinot Noir, Tempranillo og Nebbiolo.

Her er det husets almindelige Sauvignon Blanc, som er lavet både i rustfrie ståltanke samt egefade. Druerne kommer fra forskellige marker og spontangærer alene med druernes naturlige gærceller, hvoraf en del sker i egefade for at give ekstra dybde.

Næsen er urtet og grøn … helt klassisk med masser af hø, græs, stikkelsbær, grønne æbler, grape, en lille snert katteurt samt nogle mineralske elementer.

I munden er vinen stringent med meget ren frugt, lemon, grape, multijuice og der er pænt med citronsyre. Det er klassisk Sauvignon Blanc fra New Zealand, men vinen er ikke syleskarp, men en tand mere omgængelige og rund i udtrykket.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Ortas Cave de Rasteau, Côtes-du-Rhône Les Viguiers Rosé, Rhône, Frankrig

2017 Ortas Cave de Rasteau, Côtes-du-Rhône Les Viguiers Rosé, Rhône, FrankrigPå kooperativet Ortas Cave de Rasteau laver de mange vine og heraf 5 rosévin, men jeg har jo også tidligere været overrasket over, at 13% af den samlede produktion i Rhône består ag rosévone. Her er det Ortas’ 2017 Côtes-du-Rhône Les Viguiers Rosé.

Jeg har tidligere smagt vine fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau, der også kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau. De holder selvfølgelig til i Rasteau, er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925.

Kooperativet har i dag en medlemskreds på omkring 180 vinavlere i området. Sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationen Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket jo er ganske imponerende.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN … en Vin doux naturel.

Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til produktion af vin og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af en uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Ortas arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Côtes-du-Rhône Les Viguiers Rosé er lavet på druerne Grenache, Cinsault og Syrah, men fordelingen er ukendt. Der er i det hele taget ingen oplysninger om produktionen af vinen.

Næsen er lidt småparfurmeret, der er hyben, melon, jordbær, lyse røde bær, lidt anis, vingummi og håndsæbe. Smagen er også til den lette side med masser af rød frugt, jordbær og sødme, mens syren synes forholdsvis svag.

Forhandles af Rasteauvin, hvor en flaske koster 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vinaften 9. august 2019 … en fredag aften med sommeren på hæld

Kalendergymnastik kan godt være svært … bare at finde en sød lille ledig dato i fire personers kalender kan være en svær opgave, så der var gået et halvt år siden sidste vinaften, hvilket var en anelse længere end normalt.

Men fredag den 9. august var vingutterne samlet igen … havde måttet tage en fredag i brug, da en ledig lørdag var komplet umulig, men det vidner vel egentligt bare om, at vi alle er travle mennesker tilsat en smule sendrægtighed.

Men derfor en sådan en mandeaften med god mad og gode vine sådan set også et herligt frirum … et pusterum med dårlig humor, gamle historier og nørdet vinsnak. Bare lige 4-5 timer i højt gear samt et fast koncept med 9-10 vine og god mad.

Denne fredag var Paul vært … og som altid hos Paul startede vi på terrassen med et glas vino. Sommeren var denne fredag bestemt på hæld, så det var en smule halvkoldt … men det var vinen også, en blegrød rosé fra Rhône.

På den gourmetfronten havde Paul denne gang hoppet over gæret og allieret sig med Kevin fra Norevent. Det trick har jeg tidligere selv benyttet, og vi skulle ha’ Norvents herlige nordiske tapas. Det er fandeme altid godt, pardon my french.

Kevins nordisk tapas varierer lidt fra måneden til måned, men lige denne fredag i august bestod den af disse 8 små retter, hvilket var suppleret med nybagt surdejsbrød, persillepesto og mild hvidløgsmayo:

  • Færøsk laks med urtecreme, letsyltede agurker og sprød kinaradisse
  • Bagt torsk vendt med taskekrabbe, purløg og hengemte asier
  • Oksetatar med trøffelmayo, små salater og syltede bøgehatte
  • Kartoffel terrine med skagenskinke og syltede rødløg
  • Tyndskåret kalveinderlår med trøffelmayo, kapers og nye salatskud
  • Kylling soufflé med hjertesalat og biodynamiske tomater fra Drastrup
  • Udvalgte oste med stikkelsbærkompot og knækbrød
  • Jordbærkompot med hybenroser, crumble af hasselnødder og syrnet fløde

Har taget fotos af nogle af retterne … Norvent kan varmt anbefales.

Vinene havde vi jo selv med, og det var alene den første rosé, som ikke indgik i blindsmagningen, hvor vi – as usual – skulle gætte drue eller hoveddrue samt land. Alt ved det gamle. Mit eget valg af vine havde selv været lidt panikagtig og i sidste øjeblik … lidt Julia Bertram – det er jo altid godt – samt en australsk testvin.

Det endte således med følgende vine:

Og sikke en flot felt, hvor rigtigt mange vine imponerede … fx fik jeg atter en bekræftelse på, at Sydafrika faktisk kan lave imponerende Pinot Noir vine med europæisk elegance. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover.

I vores blindsmagning endte Steffen og jeg på første pladsen med samme score, men omkampen tog Steffen og fik dermed den fra Jan medbragte præmie. Paul endte denne gang sjok, men får chancen igen i november, for næste dato er fastsat … totalt proaktivt.