Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2011 Miguel Torres, Salmos, Priorat, Spanien

Med tirsdagsvinen er vi igen tilbage hos Miguel Torres … det store vinhus i Spanien. Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Denne vin kommer udelukkende fra Torres’ egne vinmarker i Priorat, helt præcis marker i kommunerne Porrera og Lloar. Det er marker, som er købt i 1996. Vinen er opkaldt efter – og er en hyldest til – de Cartusianske munke, som ankom til Priorat i 1095 og plantede de første vinstokke. Vinen er et Grenache blend, lavet på 40% Cariñena, 40% Garnacha og 20& Syrah. Traditionel med ni måneders lagring på franske egetræsfade.

Duften er blæk, solbær, grønne noter, elegance eller en form for kølighed, egenoter, krydderier, nelliker og derudover lidt svag landlig eller animalsk i næsen. Smagsmæssigt er det en meget elegant vin. Der er et krydret bid med syre, rankhed, tørhed, enebær og godt med tanniner. Også lidt grønt og mineralsk i smagen … godt med bid og slutter med frugt og en omgang peber i eftersmagen. Skøn vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 4,5/7  

2008 Viña Echeverría, Cabernet Sauvignon Limited Edition, Maipo Valley, Chile

Næste vin … en Cabernet Sauvignon Limited Edition fra det familieejede vinhus Viña Echeverría, som holder til et par hundrede kilometer syd for hovedstaden Santiago i Chile, nær den lille by Molino i Curicó Valley.

Familien Echeverría stammer oprindeligt fra Baskerlandet i Spanien, helt præcis den lille by Amezqueta nær San Sebastián i Guipúzcoa provinsen. De flyttede i 1740 til Chile, hvor de i flere generationer ernærede sig med landbrug.

I begyndelse af 1900-tallet begyndte familien også at producere vine … og det har de gjort lige siden.

Deres 80 hektar vinmarker er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold, micro-klima, tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale.

Udover vinmarkerne i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.

Vinhuset har en kælder, som er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel.

Det er ægteparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, men det er nu sønnen og ønologen Roberto … ja, det hedder junior også … som står for både marker og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverría står for henholdsvis økonomi og for salg.

Denne Cabernet Sauvignon Limited Edition er lavet på 85% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og 5% Carménère, fermenteret i store 12.000 liter rustfri ståltanke. Macerationstiden er på mellem 10-15 dage, og derefter lagrer vinen på franske egefade i 18 måneder, hvorefter vinen blandes og lagrer endnu 6 måneder på egefadene.

Duftmæssig godt med solbær, blommer, blæk, grafit, vanilje, mentol, mørk chokolade, sol og fylde.  Lidt peber måske? Smagen er meget ren frugtsmag, solbær, sødme, varme og letsøde krydderier. God balance, saftig og lækker. Dejlig vin, klassisk oversøisk Cabernet Sauvignon.

Forhandles af VildMedVin.dk, pris 199 kr.

Rating 5/7 

2008 Marchesi de Frescobaldi, Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Morellino di Scansano Riserva Pietraregia kommer fra Tenuta dell’Ammiraglia.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta dell’Ammiraglia ligger ved Magliano i hjertet af Maremma-regionen i Toscana. Ejendommen er totalt renoveret og kældrene er designet af Piero Sartogo, som er kendt for sin innovation, teknologi og store respekt for miljøet.

Denne vin kommer fra en mark i Magliano på 25 hektar og er lavet på 85% Sangiovese, 5% Syrah og 10% Ciliegiolo. Gæring er sket i rustfrie tanke, en macerationstid på 20 dage efterfulgt af lagring på franske egetræsfade i 24 måneder og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er vi ovre i afdelingen for ribs, jordbær, balsamico, peber … måske endda grønne peberkorn, grønne noter, violer og krydderier … måske et ganske svagt element af stald og candyfloss, men vi er helt sikkert på italiensk grund. Smagen har stramhed, tanniner, grønne noter, svag peber og lidt varme. Der er okay balance, og god syre til at holde vinen på plads. Okay vin.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4/7  

2012 Anecoop La Viña, Casa l’Angel Organic Grapes, Valencia, Spanien

Så møder vi igen det store kooperativ Anecoop La Viña i Spanien, og de står – sammen med det amerikanske selskab Grapes of Spain Inc – bag denne vin Casa l’Angel Ecologic eller Casa l’Angel made with Organic Grapes, som der rettelig står på etiketten.

Anecoop La Viña er et traditionelt vinkooperativ grundlagt i 1944. Det producerer vin og olivenolie, men produktionen sælges via organisationen Anecoop, som også er beliggende i Valencia og er Spaniens største distributør af grøntsager, frugter og salater og verdens næststørste distributør af citrusfrugter.

Anecoop er selv grundlagt i 1977 og repræsenterer tusinder af landmænd i Spanien gennem ikke mindre end 101 kooperativer, hvoraf dog alene 6 kooperativer producerer vine … herunder dette Anecoop La Viña. Anecoop omsatte i 2012 for 508 millioner Euro, så der er tale om et ganske stort foretagende.

Udover “La Viña” ejer Anecoop bl.a. også vinkooperativerne Bodegas Reymos i Valencia, Hacienda Uvanis i Navarra og Hacienda Uvaris i Rioja. Anecoop La Viña er beliggende i Fuente La Higuera, 700 m over havets overflade og 50 km fra Middelhavet i vinområdet Valencia.

Byen Fuente La Higuera udtales i øvrigt på valenciansk La Font de la Figuera.

Anecoop La Viña skulle – efter hvad jeg kan finde ud af – ha’ en produktion fra ikke mindre end 3.000 hektar vinmarker, og der producerres da også mange forskellige vine på kooperativet.

Grapes of Spain Inc ejes af Aurelio Cabestrero, som er spansk og kommer fra Madrid. Aurelio har tidligere vundet Ruinart prisen som den bedste sommelier i Spanien, og blev også i 1994 kåret som bedste unge sommelier af Gastronomic Magazine.

Han har tidligere arbejdet på Cafe de Oriente Restaurant i Madrid inden han flyttede til USA, hvor han arbejdede som sommelier på Taberna del Alabardero i Washington DC, inden han i 2001 grundlagde Grapes of Spain Inc for at forfølge sin passion for at importere vine fra sit hjemland Spanien.

I dag har Grapes of Spain Inc salget til USA fra 36 forskellige producenter med en portefølje af over 90 forskellige vine fra alle hjørner af Spanien. Virksomheden har deres store USA baserede lager i Lorton, Virginia.

Denne Casa l’Angel Organic Grapes er én af de vine, som Grapes of Spain Inc importerer til det amerikanske marked, og druerne til vinen er endda også udvalgt af Aurelio Cabestrero. Vinen er lavet på 60% Syrah og 40% Tempranillo, som begge kommer fra den certificerede økologiske vinmark “Casa Colomer” … en sandet, leret mark beliggende 600 meter over havets overflade.

Fermenteret af druerne sker separat i store 20.000 liters rustfrie ståltanke. Herefter lagrer vinen i brugte franske egetræsfade i 3 måneder. Vinen har i øvrigt fået 89 point af Stephen Tanzer’s International Wine Cellar … men hvordan smager vinen egentligt?

Duftmæssigt fanger jeg lidt tranebær, krydderier, peber, sol og varme, balsamico og måske en smule sprittet i næsen. Det økologiske fornemmes på ingen måder. I munden er første indtryk lidt krydderier og en lidt skæv syre. Syren er nærmest varm i udtrykket og ganske vedvarende. Tanninerne er tydelige, men slet ikke ubehagelige … og vinen efterlader et lidt vandet udtryk i eftersmagen, men ellers ganske okay.

Er ligesom ved sidste blogindlæg købt hos Gourmondo i smagekassen “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 8,90€ … eller ca. 66 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigMine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USA

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USAMed næste vin røg vi en tur til the big USA … nemlig med denne Post No. 35, et blend af Cabernet Sauvignon og Syrah. Godt med power … ligesom hos vinmageren den gode Charles Smith, som laver denne vin i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Jeg skrev om dem forleden, da jeg smagte deres Chardonnay. Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Nå, men her er det altså deres Post No. 35, i årgang 2012 lavet på 58% Cabernet Sauvignon og 42% Syrah. Druerne kommer fra en række forskellige marker, bl.a. fra Goose Ridge, Upland Vineyard i Wahluke Slope, Clifton Bluff & Katherine Leone og endelig fra Painted Hills vineyard i Yakima Valley.

Vinen har sit navn … og etikette … efter bygningen American Legion Post No. 35 i Waitsburg, lidt nord for Walla Walla, hvor Charsles Smith har sit vineri. Charles Smith har købt denne bygning og malet den for at skabe et konceptuelt kunststykke. Hensigten er selvfølgelig både at provokere, men også ære fortiden. På etiketten står de 2 x Charles foran bygningen.

Duftmæssigt er det solbær, cigarkasser, ymer, tørre krydderier, blæk, grafit, champignon, mørk og bitter chokolade … ikke dårligt. Smagen er fyldig med solbær og mørke bær i det hele taget, blæk, tørhed. Virker meget cremet med grønne noter og tydelige tanniner. Ganske god vin … og til fornuftige penge.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigSidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.

Og det er altså bare klassisk nordrhône, når det er bedst.´Niels Lillelund har også udtalt følgende om Gonon; “”Den ubestridte mester i området og en eksponent for den helt igennem klassiske stil, .. der er ingen over eller ved siden af Gonon. Hans vine har en tæt moden frugt, den har tydelige tanniner, men er samtidig elegant og silkeblød. En komplet vin for Syrah-elskere, og er man ikke det, så drik noget andet”.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården. Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne.

De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand. Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og indbydende … alderen ser ikke ud til at ha’ svækket dens forsvar, og den bombarderer dig totalt med de mest indbydende dufte. Der er en voldsom … og jeg mener voldsom animalsk kostald, hvilket i samspil med yoghurt, mælkenoter, brombær, støv, grafit, sød tobak, gammel kælder, sorte oliven og champignon blæser dig totalt omkuld. Hold da op for en duft … spitzenklasse.

Smagen er ren frugt, solbær, nerve … meget fokuseret med en utrolig kølighed, som gør denne vin et fantastisk oplevelse. Der er godt med tanniner, vinen spiller rundt inde i munden, meget frugtrig … men cremet og forførende. Ganske enkelt et super glas vin. Normalt kan jeg godt blive lidt nervøs, når den står på ren Syrah, men her smager du ingen peberagtig pumpet Syrah, men elegance, kraft og kølighed af bedste skuffe fra det nordlige Rhône.

Hmmmmm …. og vinen bekom vist alle … for det var dén flaske, som hurtigst blev tømt. Det fortæller også altid noget.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men en årgang 2012 kan fåes hos Genereux Vinkælder i København for 235 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2012 Bodegas Ego, Gorú, Jumilla, Spanien

2012 Bodegas Ego, Gorú, Jumilla, SpanienOnsdagens næste vin i rækken blev denne Gorú fra Ego Bodegas. Jeg havde købt vinen for en 3 måneder siden i Tyskland, men opdagede en anmeldelse af vinen i seneste nummer af Gastro … hvor de gav vinen 6 stjerner, altså topkarakter bl.a. med ordrene “Vildt imponerende og endnu mere til prisen. Kassekøb kan anbefales til sommerfesterne”.

Jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at stoppe denne vin ind mellem de andre … og lidt dyrere vine. Og så har den også den mest fantastiske etikette … en sand vildmand … helt Trampedach i udtrykket. Hvorfor han er på etiketten skal jeg undlade at kloge mig på … for jeg ved det simpelthen ikke.

Bodegaen er grundlagt af Santos Ortiz, og ligger få kilometer udenfor den historiske by Jumilla i appellationen af samme navn (D.O. Jumilla) i regionen Murcia. Jumila ligger i den sydøstlige del af Spanien og det er et indtil videre relativt ukendte vinområde, som ikke desto mindre krediteres for at være først i udviklingen af den moderne vindyrkning i Sydspanien.

Regnmængden i området er kun på 300 mm om året, og sommertemperaturen ligger generelt over 40 grader i skyggen. Området er begunstiget af ikke mindre end 3.000 solskinstimer hvert år, hvilket er med til at gøre det til et af de tørreste områder i Spanien. Udbyttet har hidtil været ekstremt lavt, helt ned til 12-15 hl/ha, hvilket ikke har været rentabelt, men nye podede vinstokke og kunstvanding har lysnet problemet og åbnet mulighederne for spansk vin fra dette område.

Hos Ego Bodegas er har man selv beskrevet vingårdens grundlag beskrevet med tre ord; Ego, Talento, Infinito.

Ego, at man er bevidst om egne evner, Talento … ja, det giver vel sig selv … og sluttelig Infinito, de ubegrænsede muligheder. Og hvad er så mere naturligt end at kalde vingården for Ego Bodegas? Målet er at lave vine, som er lavet til at blive drukket med det samme … altså ingen gemmevine her.

Vingården har 25 hektar vinmarker med druesorterne Tempranillo, Syrah, Monastrell Pie Franco … alle omkring 50 år gamle. Lidt usædvanligt for Spanien, så er det imidlertid Monastrell, som fylder mest hos Ego, idet denne sort udgør omkring 80% af alle markerne.

I løbet af årene er der opstået et samarbejde med omkring liggende vinbønder, som også leverer druer til Bodegas Ego, og det har også betydet, at kapaciteten på vingården er vokset, således kapacitet i dag er på mere 500.000 liter.

Vinmageren hos Bodegas Ego hedder Antonio Arraez, og det er ham, som sammen med Santos Ortiz, står bag alle vinene fra gården. De laver i alt 8 forskellige vine, nemlig Infinito, Gorú Monastrell, Fuerza, Clos Lagoru, Marionette, Talento By Ego, Talento By Ego Organic og så denne her Gorú. Marionette smagte jeg for et stykke tid siden … og skrev også om den her på bloggen.

Gorú her er lavet på 50% Monastrell (Mourvedre), 30% Syrah og 20% Petit Verdot, maceration på 15-20 dage og lagret på eg i 3-4 måneder.

Duftmæssigt har jeg krydderbuske, blåbær, vaskepulver, våd græs eller hø, ensilage, babybræk, meget ren frugt og dufter i det hele taget meget organisk. Ganske interessant, og ikke en næse, som man finder hver dag … lidt anderledes … men det kan vi jo godt lide. Smagen er fyldig, og sødmen er det første, som slår én. Der er solbær, brombær, blæk, vanilje, men også bløde tanniner og syre, som holder vinen samlet. Er markant bedre vin end Marionette … hmmmm, Thumbs Up.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 8,90€ … eller ca. 66 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7