Tag-arkiv: 7

Det sublime. Her venter en oplevelse udover det sædvanlige. Det er vine, som er ekstraordinære, dybe, komplekse og vidunderlige. Det er vine, som efterlader dig både måbende og tavs … og flaskerne bliver altid tømt hurtigt. På Parker skalaen er vi oppe mellem 98-100 point.

2010 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

2010 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USAFuck for en vin. Jeg er sgu helt pjattet med den. Og det var samtidig Jans valg til aftenens kultvin, så det må siges at være et fremragende valg. Vinen er en Sonoma Coast Pinot Noir fra vinhuset Kosta Browne Winery, som er ét af de allermest populære Pinot Noir huse fra Californien.

Kosta Browne har på ret kort tid fået et massivt følge og det er overordentligt vanskeligt at få adgang til mailing-listen eller komme til at købe vinene i det hele taget. Det er kult i den oprindelige betydning.

Drømmen begyndte, da Michael Browne og Dan Kosta, der begge arbejdede på restauranten John Ash & Co. i Santa Rosa i Californien, i 1997 besluttede at lægge drikkepenge til side, så de kunne købe ½ ton Pinot Noir frugt, en brugt tønde, og en hånd-drevet presse. Det tog 8 måneder, og så var de i gang.

I 2001 blev de et trekløver, idet de fik Chris Costello med som partner. Chris havde stor erfaring fra forretningsverdenen, og han kunne udfærdige en forretningsplan og tiltrække investorer, så vinhuset kunne vokse.

På den vinmæssige front, så er det Michael Browne, som er vinmageren, og han har undervejs fået hjælp af bl.a. Shane Finley, som har arbejdet hos Copain, Paul Hobbs, DuMol og mange flere. Shane har i øvrigt i dag sit eget vinhus. I dag hedder den assisterende vinmager på Kosta Browne Winery Ryan O’Donnell og han har ligeledes stor erfaring fra en række vinhuse i Australien, New Zealand og USA.

Kosta Browne Winery køber primært deres druer hos forskellige vinbønder. Ved Russian River får de deres druer fra 5 forskellige vinbønder, nemlig Benovia Ranch, Keefer Ranch Vineyard, Koplen, Castaldi Vineyard og O’Neel Vineyard, samlet omkring 40 hektar, hvoraf de selv ejer omkring 9 hektar af Keefer Ranch Vineyard. Ved Sonoma Coast kommer druerne fra 3 forskellige vinbønder, nemlig Kanzler Vineyard, Gap’s Crown og Terra de Promissio Vineyard, samlet omkring 36 hektar.

Endelig får de druer fra 40 hektar i Santa Lucia Highlands fordelt på 2 vinbønder, Garys’ Vineyard og Rosella’s Vineyard. Herudover får de også druer fra andre vingårde … fælles for de fleste af leverandørerne er, at de selv laver vin, men altså også har indgået leveringsaftaler med Kosta Browne Winery.

Aftenens kultvin er en årgang 2010 Sonoma Coast Pinot Noir, hvor druerne netop er et blend af druer fra 3 vingårde, nemlig Gap’s Crown og Terra de Promissio, som ligger i den sydlige del af Sonoma Coast, mens den tredje vingård Walala Vineyard ligger i den nordvestlige, kystnære del nær Annapolis, hvor vinene får en tydelig rød frugt, lidt krydderi, elegant struktur og en kompleks kerne.

I seneste årgang 2012 er vinen et blend fra 4 vingårde, så sammensætningen ændrer sig fra år til år. Vinen har lagret 16 måneder på franske egetræsfade, heraf 52% nye. Der er lavet 4.940 kasser af vinen i denne årgang 2010.

Duftmæssigt er vinen meget animalsk … skønt. Der er blåbærtærte, modne solbær, den virker kødfyldt med champignon, kælder og en anelse blommer. Havde ikke gættet, at der her er tale om en Pinot Noir, og i glasset afsløres druen heller ikke af en transparent teglfarve, idet vinen er langt mørkere.

Smagsmæssigt en sand eksplosion i munden … helt vidunderligt. Vinen rammer dig lige i sylten … sødme/syre balance … smager sindssygt godt, og det er sjældent, at man smager sådan en vin. Cremet og nærmest smelter i munden på dig … 70’er moderne, brun fløjl … Thumbs Up Big Time.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Smalle Vine, pris ca. 600 kr.

Vinanmeldelse 7/7  

2009 Conterno Fantino, Barolo Mosconi, Piemonte, Italien

Den tredie Baroloproducent vi smagte var Azienda Agricola Conterno Fantino, og det var intet mindre end smagen af himmeriget. Pludselig forstår man alt postyret omkring Barolo. Duft, smag … denne vin har det hele.

Conterno Fantino blev grundlagt i 1982, da Guido Fantino og Claudio Conterno slog deres markbesiddelser sammen og skabte vingården i en tid, hvor ingen ellers regnede Barolo for noget særligt.

Claudio Conterno var blandt de første i Piemonte som gik over til økologisk dyrkning, hvilket gav husets i forvejen storartede vine et bemærkelsesværdigt kvalitetsløft. Guido Fantino er blandt Barolos dygtigste vinmagere, og hans vartegn er ekstremt kraftfulde vine med en underliggende finesse.

I 1987 kom Barolo Sori Ginestra på forsiden af Wine Spectator og så var det internationale gennembrud sikret. Conterno Fantino hører i dag til den ypperste elite af Piemontes producenter. Conterno Fantino producerer adskillige vine af sublim kvalitet, men det er hans uforlignelige Single Vineyard Barolo’er fra markerne Sori Ginestra og Vigna del Gris, der har gjort huset verdensberømt.

Som de øvrige vinhuse denne aften, så er Conterno Fantino beliggende i området omkring byen Monforte d’Alba, hvor vinene i forvejen typisk er meget mørke og maskuline, og det var netop den vinstil, Guido Fantino efterstræbte ved etableringen af vinhuset. Conterno Fantino hører derudover til modernisterne i Monforte d’Alba, en bølge der startede i 1980’erne og hvor målet var, at lave endnu bedre, mere drikkevenlige vine med større koncentration og frugt.

Dette sker ved en begrænsning i udbyttet og anvendelse af små, nye barriques i stedet for de traditionelle kæmpefade (botti). Dette gav sammen med ændrede produktionsmetoder de mørkere og mere tætpakkede vine. Dermed får vinene også ofte ristede toner af fad, røg og tjære, men samtidig også mindre tanninindhold, hvilket betyder at de nemmere kan drikkes i en forholdsvis ung alder.

Vi smagte denne aften to vine fra huset, og den første vin var denne Barolo Mosconi, hvor druerne kommer fra den sydvendte Mosconi-mark, som typisk giver en vin, som er rigere og blødere end de ganske stringente Vigna del Gris og Sori Ginestra. Marken er på 1,3 hektar, og de ældste vinstokke har en alder på 57 år, hvilket suppleres med nyere stokke på lidt over 10 år. Macaration sker alene i 7-10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på franske barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske.

Duftmæssigt er der kælder, god med animalske noter, hestestald og nærmest en bæreksplosion, mandler, chokolade og let bacon. Dufter simpelthen så kraftig og intens, at det bare varmer dig om hjertet. Hmmmmmm. Smagen let mørke kirsebær, igen tonsvis af frugt … sindssyg intens, god fyldighed … langt mere fyldig end de øvrige vine so far, selvom der fortsat er godt med tannin. Der er også lidt lakrids eller lidt over i “kongen af Danmark – bolsje”… flot, flot balance … jeg er solgt … dette er bare sindssygt godt. Thumbs Up Big Time.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, men der er Mosconi’en kun tilgængelig i en årgang 2007. Den koster 599,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2003 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienMonstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.

Amaronen kommer fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Da jeg for nogle måneder siden smagte Ernestos basisvin Basaltico IGT var jeg vildt imponeret … hvilket også var med til at højne forventningerne til denne Amarone.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og mine damer og herrer … dette er sgu bare en fantastisk vin. Min frygt var totalt ubegrundet, men vinen minder … i min optik … heller ikke om normale Amaroner. Duftmæssigt er jeg tilbage i Henri Bonneaus kældre, samme kælderduft sammen med frugt, solbær, blommer … men intet rosinvand over dette. Svag duft af nødder. Måske er Bonneau ved at være min referencevin? Men er duften fantastisk, så er det intet at regne for smagen i denne Amarone. Der sker nærmest en eksplosion af frugt i munden med sødme, syre og mørke bær … alt i en fantastisk balance. Intensitet er helt klart nøgleordet i denne vin … føj det smager godt … så intenst. Jeg er imponeret … og glad for, at jeg derhjemme har samme vin i køleskabet, blot i årgang 2004.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 7/7 

1982 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1982 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigAftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.

Theis Vine skriver; Ord er næsten overflødige for denne vin. Den er konsekvent rated 100 point af Parker, og er nu ved at være et glas der viser sit sande indhold. Uden tvivl en af Bordeauxs helt store klassiskere.

I 1982 var etiketten malet af den amerikanske instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller John Houston. John Huston skrev manuskripter til kendte klassikere som fx : The African Queen, Moulin Rouge, The Man Who Would Be King. I løbet af sin 46-årige karriere, modtog Huston 15 Oscar-nomineringer og vandt to gange. Ved siden af filmkarrieren malede John lidt akvarel, og det blev så også til en vinetikette i 1982.

Farven er igen meget moden i kuløren med rødbrun og orange skær. Duften er himmelsk med cigaræsker, mint, champignon, blyant, blåbær/solbær, blomster, jord og lidt blommer. Smagsmæssigt – om muligt – endnu blødere og finere end de øvrige vine, og der er modne frugter, blommer, tobak, kaffe, sort fløjl, altsammen meget silkeblødt. En forførende vin, og klart aftenens bedste.

Kan købes hos Fine Wines til den nette som af 9.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7

2006 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Marie Beurrier, Rhône, Frankrig

2006 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Marie Beurrier, Rhône, FrankrigSå kom det øjeblik, som jeg havde ventet på siden jeg så, hvilke vine vi skulle smage denne aften; Châteauneuf-du-Pape fra Henri Bonneau.

Den gamle Henri Bonneau er en mytisk figur i Chateauneuf’. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen. Det ikke fordi Hr. Bonneau er særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Henri Bonneau er 74 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux, og også i Châteauneuf-du-Pape. Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar! Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine.

Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år! Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden. Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat:

”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden.

Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde. Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen.

Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.

Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvée’r”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine.

De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her skal vi altså smage en 2006 “Cuvée Marie Beurrier”, og det er med ærefrygt, at vinen bliver hældt op i glasset. Og ingen skuffelse herfra. Det her er simpelthen en oplevelse extraordinaire. Ud vælder intense dufte af fugtig kælder … men på den fede måde, frugtintensitet, jord, lakrids, blommer, tyggegummi, figner … dette er ganske overvældende.

Én nævnte lidt Ribera del Duero duft, og det kan der måske være noget om, blot mere kompleks. Smagen også en mundfuld himmerige, meget spændstig i udtrykket, og en fabelagtig balance, intensitet og finesse. Fomiddabelt … intet mindre.

Fås hos Strobel Vinimport til 1.099 kr.

Vinanmeldelse 7/7

2007 Domaine du Pégaü, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, Frankrig

2007 Domaine du Pégaü, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, FrankrigEn vin, som jeg havde glædet mig til at tage med til vores vinaften, og en vin, som måske burde have været i programmet under vores store 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning. Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée fra det magiske hus Domaine du Pégaü.

Nu fik vi imidlertid lejlighed til at smage vinen, som jeg havde fået kraftigt anbefalet flere gange, og der var ingen grund til skuffelse, for det er f…. en flot vinoplevelse.

Vinen er fremstillet på 75% Grenache, 20% Syrah og 5% Mourvèdre, Counoise og andre druer. Fremstillingmåden er klassisk, ingen afstilkning, lang gærings- og macerationsperiode og ca. 18 måneders lagring på gamle fade efter at vinen har tilbragt nogle måneder i ståltanke.

Vinmagerinde er den yndige Laurence Feraud, som driver Domaine du Pégaü sammen med sin 71-årige far og tre ansatte (plus 15 ifm. høsten). Hun er en driftig kvinde der forsøger at håndhæve gode gammeldags vindyrkningstraditioner.

Navnet Pegau (gammelt provencalsk ord for antik vinkande) blev skabt i 1987, da Laurence efter endte vinstudier kom hjem for at hjælpe faderen Paul Feraud på hans ejendom, Domaine Feraud. Ejendommen havde da været i familiens eje i flere generationer, og Paul Feraud havde siden 1986 selv aftappet vine under navnet Domaine Feraud.

Sammen har far og datter gjort ejendommen på 22 ha. til en af de bedste i Chateauneuf du Pape. 17 ha. er AOC (rød) CdP, og 1 ha. er med hvidvinsdruer. Alt drives efter organiske principper.

Vinen fremstår mørk og tæt i glasset. Der er en meget flot animalsk duft (Paul nævnte på et tidspunkt pinot noir). Jeg vil kalde duften cremet solbær, jordbær, fad, vanilie og en gang våd hø. Virkelig nam. Smagen endnu bedre, tæt, koncentreret og meget blød. Cremet og lækker, og flot lang eftersmag. Èn af de bedste Chateauneufer, som jeg har smagt, og helt på højde med Clos des Papes og Beaucastel. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinanmeldelse 7/7