Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2008 Domaine Costa Lazaridi, Château Julia Merlot, Grækenland

2008 Domaine Costa Lazaridi, Château Julia Merlot, GrækenlandMinsandten om der ikke kom én mere … Château Julia Merlot fra samme vinhus Domaine Costa Lazaridi i Grækenland, og også en vin, som vi tidligere har fået (det var endda mig, der havde den med tidligere).

Château Julia Merlot smagte fandeme godt … og velkendt, da jeg lige havde fået samme vin om fredagen, hvilket dog ikke fik mig til at gætte på Grækenland, så på Château Julia Merlot blev der ingen vindere.

Château Julia Merlot fra Domaine Costa Lazaridi er en flot kraftig vin med lidt alkohol på tungen, men det smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Steffen

2006 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, Tyskland

2006 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, TysklandOgså en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.
Hvem medbragte vinen: Jan