Tag-arkiv: malvasia

Malvasia er en gammel, hvid druesort … eller rettere en række druesorter, for der findes snesevis af lokale varianter af druen, som i dag primært dyrkes i Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Kroatien, Slovenien og USA.

De forskellige varianter er allere mere eller mindre beslægtede, men variationen er stor. Det menes, at Malvasia stammer fra den græske kystby Monemvasia på Peloponnes, hvor venetianerne for 2.000 år siden havde en strategisk vigtig fæstning og handelspost i deres imperium.

Genetiske undersøgelser underbygger dog ikke, at alle de forskellige varianter af Malvasia har denne fælles oprindelse. Men noget af det, som de fleste af sorterne dog har til fælles, er evnen til at fremstille alkoholrige vine, som ofte har godt med restsødme.

Samlet findes der følgende Malvasia varianter:

  • Malvasia Bianca di Basilicata
  • Malvasia Bianca di Candia
  • Malvasia Bianca di Piemonte
  • Malvasia Bianca Lunga
  • Malvasia Branca de São Jorge
  • Malvasia de Colares
  • Malvasía de Lanzarote
  • Malvasia del Lazio
  • Malvasia di Candia Aromatica
  • Malvasia di Casorzo
  • Malvasia di Lipari
  • Malvasia di Schierano
  • Malvasia Fina
  • Malvasia Istriana
  • Malvasia Nera di Basilicata
  • Malvasia Nera di Brindisi
  • Malvasia Nera Lunga
  • Malvasia Preta

De mest kendte er nok de neutrale mellemitalienske vine på Malvasia di Candia, de nærmest orange norditalienske vine på Malvasia Istriana samt Madeiras søde hedvin på Malvasia de São Jorge.

2011 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Denne Nipozzano Vecchie Viti kommer netop fra sidstnævnte vinslot, og er en ny vin i deres program, men lavet med druer fra en lille parcel af specielt gamle vinstokke.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Castello di Nipozzano er Marchesi de Frescobaldi mest berømte og historiske ejendom. Placeret forsvarsmæssigt godt på toppen af en klippe med udsigt over dalene og ved floden Arno, ligger slottet Nipozzano … ca. 10 kilometer øst for Firenze og omgivet af slottets vinmarker, der har æren for den store berømmelse i dag.

Slottet stammer tilbage fra år 1000, og navnet Nipozzano betyder “uden en brønd”. Det fortæller om områdets generelle mangel på vand og vandets betydning for dyrkning af vindruer. Der ligger dokumentation for, at vinene fra Nipozzano allerede var berømte i renæssancen, og at store kunstnere som Donatello og Michelozzo Michelozzi regelmæssigt har købt vin fra godset.

Slottet kom i familiens eje i 1855, da Marchese Vittorio degli Albizi kom hjem til sit fødested efter en tur i Bourgogne. Marchesen var i familie med de nuværende ejere og var ekspert i vindyrkning. Han introducerede druerne Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Pinot Noir til Nipozzano, og de dyrkes alle den dag i dag. Specielt Cabernet Sauvignon og til en vis grad Pinot Noir har nydt godt af mere end et hundrede års akklimatisering og kulturelle traditioner. De danner, sammen med Sangiovese, grundstammen til de store toscanske vine, og udtrykker stadig personligheden i vinene fra ejendommen.

Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva er selvfølgelig også Sangiovese, helt præcist 90%, mens resten består af henholdsvis Malvasia Nera, Colorino og Canaiolo. Vinstokkenes høje alder betyder, dels at man får et mindre udbytte, men med mere smagskoncentrerede, dels at stokkene grundet deres vidtforgrenede rodsystem har konstant adgang til væde, hvilket giver en hurtigere og mere optimal modning af druerne.

Lavet med 20 dages maceration med pumping over to gange dagligt. Derefter gæres vinen ud på cementtanke med efterfølgende 24 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 2 måneder. Som nævnt er vinen ny, og årgang 2011 derfor første år.

I næsen er der ingen tvivl om vinens italienske ophav … klart italiensk stramhed med balsamiske toner, syrlig bær, blæk, lidt engelsk lakrids, grønne blade, blomster, nødder og krydderier. Smagen er frisk, dejlig frugtrig og helt efter bogen godt med syre og tørhed. Der er også lidt kølighed og mineralitet, som gør oplevelsen mere kompleks. Sammenlagt en rigtig skøn Chianti.

Købt hos Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Marchesi di Barolo, Malvasia di Castelnuovo Don Bosco, Piemonte, Italien

Den store Marchesi di Barolo smagning sluttede med en lille dessert fra Restaurant Østergade 1 … en lille chokoladekage ting med bær, og den skulle selvfølgelig lige skyldes ned med lidt sød vin, og det blev husets Malvasia di Castelnuovo Don Bosco.

Malvasia di Castelnuovo Don Bosco er en sød, mousserende, rød eller rosé DOC dessertvin produceret i i Castelnuovo Don Bosco-kommunen i Asti-provinsen på druen Malvasia di Schierano. Der kan – helt valgfrit – tilføjes op til 15% Freisa.

Vinen er normalt kirsebær rød med en aroma af druemost, roser, røde bær, mens smagen er sød og aromatisk med karakteristiske tanniner. En Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kan laves i både en let (frizzante) udgave eller fuldt mousserende (spumante).

Druerne til Marchesi di Barolos Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kommer udelukkende fra vinmarker lige midt i DOC-området. Ved høsttid bringes de fuldmodne druer med nænsom hånd til vineriet, hvor de gennemgår en grundig selektering inden gæringen igangsættes.

Denne gæring stoppes allerede ved en alkoholprocent på 6%, så det er en forholdsvis let dessertvin.

I glasset er vinen nærmest Sherry-farvet, mens duften er sød, frisk, boblende med overmodne æbler og et gæret udtryk. Smagen er også lidt overmodne æbler, honning, nødder og sødme. Okay … men fordybede mig vist ikke helt i vinen.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 3,5/7    

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, ItalienAftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker.

Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske.

Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn.

Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico.

Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.

Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienVidere til kursets første rødvin.

For lige først at tage et sidespring og synliggøre niveauet under vores lille ´”mini-sommelier” kursus, så var en af udtalelserne fra aftenens vært, “at der findes også et stort vinområde, som hedder Bordeaux!”

Hvem fanden i ….. (pardon my french) kender ikke Bordeaux, vinkyndig eller ej? Jeg kunne da heller ikke nænne at fortælle ham, at jeg den efterføgende dag skulle til en Mouton-Rothchild smagning.

Nå, men denne vin er vi nu ikke i Bordeaux, men i stedet i det dejlige Toscana i Italien, hvor vi i bakkerne ved byen Santa Luce i Pisa-området finder Stefano Scardiglis lille vingård Le Fraine Sul Lago.

Navnet hentyder til en gammel regionale tradition med dyrkning af boghvede, den såkaldte “Fraina”, mens Lago hentyder til området fantastiske sø, som er blevet et naturreservat, beskyttet af LIPU (Lega Italiana Protezione Uccelli), den italienske sammenslutning for fuglebeskyttelse.

Stefano og hans familie dyrker korn, vin og oliven. Derudover har de, som mange andre små vinproducenter, også lidt værelsesudlejning. Der drives i alt 60 hektar, men det fremgår ikke, hvor meget af dette areal er vinmarker. Der laves i alt 3 forskellige vine, 1 hvid og 2 røde, og alle har alene lagret på ståltanke.

Denne vin Rosso di Toscana er lavet på 70% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon samt 20% Malvasia. Den sidste drue er nok ikke så kendt, men har flere navne, bl.a. Malvasia Bianca Lunga eller Malvasia Toscana. Druen er meget udbredt i Mellem- og Syditalien, hvor den næsten altid bruges i blanding med andre druesorter, samt så også i Toscana, Italien.

I glasset en lidt mat vin, farve sådan lidt hen af rubinrød, måske en anelse mørkere. Duftmæssigt fanger jeg rødkål, våd kælder, lidt mejeri og en smule røget.

Smagsmæssigt en knastør vin med masser af tanniner, sidder virkelig på tænderne, lidt grøn i udtrykket, der er lidt kryddderier, en ren Sangiovese smag, men også en vin i ubalance. Den er med andre ord en smule utilgængelig.

Ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster en flaske 5€ … eller omkring 37 kr..

Vinanmeldelse 3/7