Omkring 20 kilometer syd for Aalborg ved landsbyen Guldbæk på 56 graders nordlig bredde foregår der noget underligt, mærkeligt, besynderligt, abnormt og måske endda naturstridigt. Der laves nemlig fremragende vin … ikke bare efter dansk standard, men efter international standard.
Den stolte nordjyske vinbonde bag de flotte vine hedder Jan Thrysøe og han driver i dag Guldbæk Vingård. Han har kastet al sin energi og opsparing i projektet efter et liv bl.a. med 20 år på Grønland, hvor han arbejdede som henholdsvis strisser og for Grønlands Lufthavnsvæsen samt Air Alpha Greenland inden han vendte hjem og arbejdede 7 år som leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg. Nu er han imidlertid vinbonde på fuld tid.
Jan havde fået øje på den lille vinblog og havde inviteret jeres flittige vinblogger til at besøge vingården, se markerne og produktionen samt selvfølgelig smage nogle af de vine, som Jan laver ved den lille landsby lige lidt nord for Støvring.
Og I kender jo jeres trofaste vinblogger, som aldrig siger nej til at opleve, smage og lære mere om vin. Jeg havde derfor selvfølgelig sagt pænt ja tak til et besøg, som var planlagt en torsdag eftermiddag, hvor jeg alligevel skulle mod nord.
Jeg havde fruens bil denne dag, og selvom den ikke har indbygget GPS, så fandt den hurtigt den nordjyske vingård, da der tydeligt er skiltet til gården fra den gamle hovedvej. Faktisk er Guldbæk Vingård allerede godt besøgt med tæt på et par tusinde til rundvisninger, vinsmagninger og andre events.
Jeg fik forsigtigt parkeret fruens sølvfarvede lyn foran vingården og blev modtaget af den stolte vinbonde. Jan foreslog, at vi startede mit besøg med en rundtur i gårdens omkring 4 hektar vinmarker, så kunne vi senere se produktions- og smagelokaler og selvfølgelig slutte med at smage vinene. Den var jeg frisk på.
Vi startede i bondens 4-hjulstrækker med at køre til Klingerhøj marken, som ligger lidt vest i kort afstand fra selve vingården og er nyeste mark tilplantet i 2014-2015. Klingerhøj er en stor sammenhængende vinmark, der – som alle husets marker – ligger sydvendt og samtidig har nogle efter danske forhold imponerende lange rækker med vinstokke.
Jan fortalte, at rækkerne er over 200 meter, og alle vinstokke er opbundet med Eco Trellis espalier system … et system, som stammer fra New Zealand og Jan også i dag selv forhandler i Danmark.
De havde egentlig tilbage i 2008, hvor de plantede de første vinstokke på gården, startet med stolper af trykimprægneret træ, men da Guldbæk Vingård bliver drevet bæredygtigt og med grøn økologisk samvittighed, så gav det jo ikke mening … og derfor udskiftende man alle stolper til Eco Trellis.
Den grønne økologisk samvittighed betyder også, at bekæmpelsen af ukrudt foregår manuelt med håndkraft, hakke, harve og fræser … og sprøjtning af vinplanterne – takket være svamperesistente PIWI sorter – kan holdes på et absolut minimum.
Jan fortalte, at Guldbæk Vingård samlet har omkring 15.000 vinstokke på de 4 hektar jord, hvilket gør vingården til en af de 4-5 største vingårde i Danmark. Og det er overvejende de grønne druer, som er tilplantet på markerne, da Jan har den klare overbevisning, at det er hvidvine og rosévine, som har størst potentiale i klimaet på nordgrænsen for vinavl på 56 graders nordlig bredde.
Derfor er det selvfølgelig en drue som Solaris, som fylder godt på Guldbæk Vingårds vinmarker, men også – for mig mere ukendte – druer som Riesel, Muscaris, Cabernet Blanc og Cabernet Noir … alle hårdføre, resistente sorter, som er meget modstandsdygtige overfor både meldug, botrytis og peronospora.
Jeg skal nok i mine senere beskrivelserne af vinene fra Guldbæk Vingård kigge nærmere på disse mere ukendte sorter, hvor de fleste er udviklet af den schweiziske vinmager Valentin Blattner.
På Guldbæk Vingårds marker består der øverste lag af let sandmuld, mens undergrunden varierer fra kridt til lerblandet sand.
Vi gik en kort tur på Klingerhøj marken, og jeg fik også – som I kan se på billederne ovenfor – taget et par fotos af vinbonden foran nogle af husets bedste Solaris vinstokke.
Derefter kørte vi videre til Guldbæk Vingårds marker ved Ærtebjergvej tæt ved vineriet. Der ligger flere mindre marker, bl.a. den stejle Blok 3, som denne dag var dækket af store net, som inden høsten var lagt over vinstokkene for at beskytte mod fugle og andet drueelskende vildtliv.
På disse marker tæt på vingården har Jan Thrysøe installeret strøm i sine espaliers … nærmest en gennemgående varme-/glødetråd, som kan tændes i foråret, hvor der ofte kan komme lidt frost. Det er præcis nok til, at undgå froststader på de helt spæde skud. Egentligt ganske smart og praktisk på vore breddegrader. Godt tænkt.
Derefter kørte vi retur til vineriet, som ligger i to etager og hvor kælderdelen – som I kan se på billedet – er bygget ind i bakken. Jan viste vinproduktionen frem og fortalte lidt om vinmageren og hendes arbejde.
Jan Thrysøe laver nemlig ikke helt selv vinene på Guldbæk Vingård, men får hjælp fra Jess Weaver, som er uddannet vinmager fra Lincoln University i Canterbury på New Zealand, men i dag bosiddende i Tyskland sammen med hendes tyske mand Kilian Kleine-Tebbe.
Kilian er såmænd også uddannet vinmager, nemlig fra Veitshöchheim i Franken og han har arbejdet hos gode tyske producenter som Weingut Arnold i Randersacker, Franken og Weingut Künstler i Rheingau. I dag arbejder Kilian fast hos Weingut Knauer i Dettelbach, der ligger lidt øst for Würzburg i Franken.
Jess og Kilian har derudover i 2014 stiftet et lille firma, hvor de rådgiver vingårde i både New Zealand, Tyskland … og selvfølgelig Danmark, nemlig Guldbæk Vingård.
Jess har sin erfaring fra familiens vingård Weaver Wine Estate på New Zealand, og hun forsyner Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård med nøje anvisninger på, hvordan han skal vinificere vinene, når høsten først er i hus … en komplet drejebog med specifikke gærtyper, temperaturer og alle faser i produktionen.
Jan viste mig en af instruktionsbøgerne til husets Solaris vin … og den er ganske detaljeret. Under selve fermenteringen er Jess i daglig kontakt med Jan, og hvis de målte temperaturer eller prøver ikke er optimale, så har hun mulighed for at dirigere processen på afstand. Lige skrue en grad op eller ned. Fintune. Tilpasse, Justere.
Først når vinene skal blandes kommer Jess med eller uden Kilian til Danmark for at forestå den endelig assemblage, et arbejde de går til med millimeterpræcis akkuratesse og stor tålmodighed. Det er et arbejde, hvor selv en dygtig vinbonde kan fejle.
Jan fortalte, at smagspalletten hos erfarne, udenlandske vinmagere simpelthen bare er bedre trænet og derfor i stand til at levere et bedre produkt end forholdsvis uerfarne danskere – selv på bedre dage, med rygvind og en god portion held – kan præstere.
Det fik jeg under smagningen så sandelig et tydelig bevis på, men det skal jeg nok snart komme til.
I vineriet var der gang i gæringen i en række blå plasttønder, som egentlig skulle sendes til Anders Bilgram hos Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Anders brænder nemlig lidt druebrændevin for Guldbæk Vingård, som bl.a. anvender den i deres Unikum Frugthedvin.
Derudover bød produktionslokalet på en lang række ståltanke samt 4 egefade, som var fyldt med den nye årgang af Solaris til husets 56° North Solaris.
De 3 af fadene var egetræsfade, mens det sidste var af akacietræ, dvs. 25% akacietræ for 2017 årgangen, mens vinen året før havde været lagret 50/50 på eg og akacietræ. Virkelig spændende og første gang, at jeg er stødt på en Solaris vin lagret på eg.
Udover vine på druerne fra de 4 hektar marker, så laver Jan Thrysøe også vine på æbler og blander såmænd også frygtløst, uforfærdet, uhæmmet og innovativt både druer og æbler i sine vine.
Æblerne dyrkes nu imidlertid ikke på Guldbæk Vingård, men er typisk Cox Orange, Elstar og Ingrid Marie fra ævleavlere i det himmerlandske opland.
Efter rundtur i resten af vinkælderen var det tid til at smage på sagerne, og Jan havde forberedt et program, som så sådan her ud:
Vi satte os derfor op i vingårdens store glastilbygning, der – sammen med den store terrasse udenfor – byder på en smuk udsigt over nogle af husets vinmarker.
Denne torsdag i oktober var imidlertid både voldsomt blæsende og snart skulle det også begynde at regne ganske intenst, hvorfor vi klogeligt plantede os indenfor ved et af bordene.
Men jeg gad sgu godt sidde på den terrasse om sommeren og nyde et glas af husets vine. Det er der imidlertid også flere, som har fået øje på, for stedet anvendes faktisk også til både konfirmationer, bryllupsreceptioner eller familiefester.
Inden vi kunne smage på første vin, så var der imidlertid besøg til den øverste etage af vineriet. Der stod en flok stolte, let slidte hobbyvinavlere, som netop havde overstået høsten for allerførste gang nogensinde og lige i tide inden regnen truede med at sætte ind.
På traileren havde de medbragt udbyttet … 7 kasser dugfriske, danske druer, som Jan skulle vinificere og lave om til omkring 100 flasker rosévin til de spændte avlere. En lille nebengeschäft.
Med druerne i hus gik vi dog efterfølgende i gang med at smage vinene … og jeg blev sgu ærlig talt ganske imponeret. Specielt de to første hvidvine er ganske enestående, men også de andre i sortimentet hæver sig over, hvad man normalt smager af dansk vin.
Men det er jeg nu heller ikke den eneste, som har erfaret, for vinene fra Guldbæk Vingård har vundet flere priser. Således løb fx hvidvinen 56° North Lush Green i årgang 2015 med guld ved Dansk Vinshow i 2016, hvor min vinøse ven Rolf Madsen – vinskribent i Berlingske – i dommerpanelet efterfølgende var meget imponeret.
I årgang 2016 har både 56° North Solaris og 56° North Gentle Pink fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini, hvilket må betegnes som ganske imponerende.
Restaurant Tabu i Aalborg har også sat vinene på deres vinkort, og er indgået i et samarbejde med vingården om at lave mad til en række af vinene.
Derudover handles vinene i øjeblikket af Vin & Vin i Aalborg, selvfølgelig Bisgaard Vinhandel i Støvring, men også hos Dagli’Brugsen, Øster Hornum, SuperBrugsen, Gistrup samt Vinspecialisten i både Skagen og Frederikshavn.
Det er ellers eksklusive vine, som der produceres forsvindende lidt af. Således produceres der fx alene 720 flasker Lush Green og 600 flasker Solaris – de bør sgu blive revet væk.
Spørger du mig, så er jeg ganske betaget … som nævnt finder jeg både 56° North Lush Green og 56° North Solaris noget af … nej sgu det bedste danske vin, som jeg endnu har smagt. Fede Thumbs Up for denne præstation.
Jan var så venlig, at give mig resterne af netop de to vine med på min videre færd. Dagen efter serverede jeg begge vine blindt for nogle af mine vingutter og resultatet blev sgu som forventet. De gættede ikke, at det var dansk vin, men var meget imponerede. Bulls eye.
Jeg har selvfølgelig ovenfor linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de enkelte vine.
Vi sluttede smagningen med et lille glas 56° North Druebrændevin … helt udenfor min komfortzone, så den skal jeg nok undlade at beskrive eller endsige gøre mig klog på. Men et fint lille punktum for et dejligt og overraskende besøg på Guldbæk Vingård … hos den gamle strisser fra Grønland.
Jeg giver stedet min varmeste anbefaling … besøg endelig stedet, køb en smagning, en rundtur i markerne eller blot et par vine via internettet. Skål for dansk vin.
56° North Gentle Pink er en fræk, lyserød rosévin fra Guldbæk Vingård … lavet primært på druesorten Cabernet Noir.
Dette er formentlig bedste danske vin, som jeg endnu har smagt … 56° North Solaris fra Guldbæk Vingård, lagret på 50% egefade og 50% fade af akacietræ.
Første vin på Guldbæk Vingård blev deres 56° North Lush Green, som jeg dagen efter også serverede blindt for vingutterne, der – som mig – var ganske imponerede. Og så er det endda dansk vin!
Samsø er en dejlig ø … elsker og savner den simpelthen. Gode naturoplevelser, dejlige steder og en håndfuld gode restauranter. Og minsandten om øen ikke også har sit eget lille vineri, nemlig Samsø Vin Syndikat, hvorfra vi her smager deres rødvin fra 2015.
Den gamle historiske ejendom Terrupgaard ved Sønder Onsild nær Hobro har helt sikkert – hvis den altså havde øjne – set meget gennem tiderne, men den havde nok alligevel ikke regnet med, at der engang skulle produceres vin på stedet og at den dermed skulle ophøjes til en vingård.
Prunus betyder kirsebær, mens Prunus Nigra er navnet på et mørkt kirsebær … en sort, der på udenbys kaldes black cherry plum. Prunus Nigra er derfor også meget passende navnet på denne kirsebærvin, som er kuren mod kommende julestress og -trængsel samt svaret på, hvad du skal drikke til din risalamande. Fuck portvinen.
Orion er – udover et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, et bo- og rehabiliteringscenter, et billigt hotel i den græske by Rethymnon, en erotisk shop samt en spejdergruppe og sikkert mange flere ting – også en grøn druesort … ja faktisk den mest plantede grønne drue i Danmark. Den er meget modstandsdygtig overfor sygdomme og giver syrlige og aromatiske vine.
Et eksemplar af alle de producerede vine
Lidt udenfor min by sker der noget rigtigt spændende. Det startede for lidt over 4 år siden som en skør idé om at forvandle de bedste danske æbler til dessertvin i verdensklasse, men i dag er idéen blevet en succes, som bare breder sig. Vi snakker nemlig om Cold Hand Winery.