Tag-arkiv: aligoté

Aligoté er en grøn drue – og den nok mere ukendte drue – i Bourgogne, hvor den bruges til tørre hvidvine. Aligoté giver tørre, sprøde hvidvine, som er lette og friske med en diskret duft. Vinene kan nydes unge.

Aligoté har været meget udbredt, da den bl.a. er meget tolerant overfor kulde. Der skønnes i dag at være 45.000 hektar vinmarker med Aligoté, og der laves nu kun 10-12 millioner flasker vin på druen, bl.a. fra Bouzeron, hvor vine på Aligoté har sin egen appellation.

2020 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Rosé, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Rosé, Bourgogne, FrankrigSom tilbage i 2018 skulle jeg igen smage  Jean-Charles Fagots Bourgogne Rosé og nu i en årgang 2020 og lavet på et skønt mix af  Chardonnay, Aligoté og Pinot Noir.

Domaine Jean-Charles Fagot holder til ved byen Corpeau i Chassagne-Montrachet. Familien Fagot har boet i området siden 1860, men dog alene været vinbønder i tre generationer. Jean-Charles Fagot er den 3. generation, men havde selv forinden overtagelsen af familieforetagendet fulgt sin egen drøm.

Først studerede han ønologi på den prestigefulde vinskole Lycee Viticole de Beaune, men derefter studerede han musik – trommer og sang – på konservatoriet i Mâcon.

Efter endt uddannelse tog Jean-Charles Fagot så til henholdsvis Paris og Los Angeles for at optage 2 albums og producere tv-shows, men midt i 1990’erne vendte han dog hjem for at overtage driften på vingården fra sin fader. Ved siden af vingården åbnede han i 1998 også sin egen restaurant Auberge de Vieux Vigneron i Corpeau.

Domaine Jean-Charles Fagot har samlet 3-5 hektar vinmarker og laver beskedne 35.000 flasker vin årligt. Alle vinmarkerne dyrkes lutte raisonée … efter bæredygtige principper og Fagots vine er da også  vinificeret traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fade i domænets kældre.

Denne Bourgogne Rosé har jeg slet ingen oplysninger på om produktionen , så derfor springer jeg uden videre tøven, dvælen eller yderligere sendrægtighed direkte videre til mine smagsnoter, som uden omsvøb afslører, at det ikk’ er en vin, som vælter mig omkuld.

Duftmæssigt er vinen i forhold til 2017’eren mere blomsterrig og parfumeret, mens frugten er jordbær, hindbær med en let sødme suppleret af lidt candyfloss samt lidt grønne blade.

I munden er vinen dog mere syrlig og har faktisk en frisk frugt, god syre, friskhed med de lyserøde bær suppleret med lidt citron og en smule lemon, dermed lige i underkanten af 4 houlbergske tomler.

Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor en flaske normalt koster 189,95 kr., men på tilbud pt kan fås til 159 kr.

Vinanmeldelse 4/7

N.V. Parigot & Richard, Quartier Libre Aligoté Extra Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Parigot & Richard, Quartier Libre Aligoté Extra Brut, Bourgogne, FrankrigDen lille Bourgogne smagning med Vinmonopolet i Wine Labs lokaler i Aarhus startede med et glas Quartier Libre Aligoté Extra Brut fra vinhuset Parigot & Richard.

Vinhuset ligger i Savigny-lès-Beaune og er grundlagt tilbage i 1907 Émile Parigot, Han burde nok ha’ været født i Champagne, men det blev i Bourgogne.

Det  lod han sig imidlertid ikke påvirke af og senere blev vinhuset så drevet videre af svigersønnen Gaston Richard og datteren Louise Parigot … og deraf også navnet på vinhuset … Parigot & Richard.

I dag er det Grégory Georger, der siden 2002 som 5. generation har drevet vinhuset. Han er søn af Martine Richard og hendes husbond Alain Georger.

Familien har samlet 12 hektar vinmarker rundt om omkring Savigny-les-Beaune, hvorfra de laver 8 forskellige mousserende vine og en af disse er altså denne Quartier Libre Aligoté Extra Brut.

Vinen er lavet Aligoté druer, der kommer fra Côte de Beaune og 20-50 år gamle vinstokke plantet i jordbund rig på kalk og ler. Druerne sorteres i hånden, først klase for klase og efter vinificering har vinen gennemgået andengæring på flaske over 18 måneder sur lie. Vinen er degorgeret 9. januar 2020 med en dosage på 4 gram pr. liter.

Duftmæssigt er vinen gæret og rustik, har god syrlighed, masser af stikkelsbær, hyld, citroner, grapeskal og hvide blomster. Det er lige præcis sådan en god vin til velkomst skal dufte. Boblerne er sådan medium i styrke og smagsmæssigt har den en fremragende syre samt smag med bitter lemon og grape.

Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men på tilbud pt kan fås til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Parigot & Richard, Crémant de Bourgogne Cuvée Origines Brut, Bourgogne, Frankrig

2017 Parigot & Richard, Crémant de Bourgogne Cuvée Origines Brut, Bourgogne, FrankrigMan overser nemt de gode Crémant de Bourgogne vine, der oftest står i skyggen af de mere kendte mousserende vine længere mod vest. Her har vi en fin en af slagsen …  Crémant de Bourgogne Cuvée Origines Brut fra Parigot & Richard.

Vinhuset ligger i Savigny-lès-Beaune og er grundlagt tilbage i 1907 Émile Parigot, Han burde nok ha’ været født i Champagne, men det blev i Bourgogne.

Det  lod han sig imidlertid ikke påvirke af og senere blev huset drevet videre af hans svigersøn Gaston Richard og datteren Louise Parigot … og deraf også navnet på vinhuset … Parigot & Richard.

I dag er det Grégory Georger, der siden 2002 som 5. generation har drevet vinhuset. Han er søn af Martine Richard og hendes husbond Alain Georger.

Familien har samlet 12 hektar vinmarker rundt om omkring Savigny-les-Beaune, hvorfra de laver 8 forskellige mousserende vine og en af disse er altså denne Crémant de Bourgogne Cuvée Origines Brut, som egentlig er en Non Vintage … men denne er fra 2017.

Vinen er lavet på et blend afg 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Aliggoté, som der først er lavet en grundvin af. Den er så flasket og lagret med andengæring i 36 måneder inden degorgering 8/9 2020 med 7 gram dosage pr. liter.

Shit … sikke en landlighed og det dufter næsten også af shit, for vinen har en animalsk vildhed, let mødding og masser af gærede noter, en lille diskret vaniljesødme, blomsternektar, melede æbler, kandiserede æbler, æblesaft, voks, polérvoks, abrikos, en smule karamel og ret fin syrelig, finesse og balance.

Dejligt brus … aggressivt med små og sure bobler, masser af lemon, citroner og mineraler. Det er næsten som et bide i umodne, grønne æbler, der lige har været dyppet i citronsaft. Vinen har en rigtig fin tørhed, en snert sødme, super intensitet. Det kunne sgu lige så godt være champagne og smager fremragende.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 170 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Domaine Jacqueson, Bouzeron Les Cordères Blanc, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine Jacqueson, Bouzeron Les Cordères Blanc, Bourgogne, FrankrigDer kom med næste vin lidt mere struktur på tingene, da det også var ægte burgundisk vin i form af vinen Bouzeron Les Cordèrez Blanc fra Domaine Jacqueson, der også hedder Paul et Marie Jacqueson og holder til midt i Rully by.

Det er et vinhus, som jeg har skrevet om nogle gange før med bl.a. vinene 2016 Rully Les Chaponnières, deres Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc, som jeg har smagt i både årgang 2010 og 2014 samt endelig Rully 1er Cru Les Cloux smagt i både 2007 og 2009 årgangene.

Derfor kigger vi denne gang alene nærmere på denne friske og fine Bouzeron Les Cordèrez Blanc, der ikke er Chardonnay, men derimod lavet på 100% Aligoté, som kommer fra marken Les Cordères på en lille 0,83 hektar skråning ved landsbyen Bouzeron.

Marken er købt af Domaine Jacqueson i 2002, men er oprindelig plantet tilbage i 1937 og med den klon af Aligoté, som kaldes Golden Aligoté i modsætning til den grønne Aligoté. Den giver noget mindre udbytter og mere aromatiske vine. Vinen er lavet helt traditionelt og så meget atypisk for Aligoté lagret 10 måneder i brugte egefade … de fleste 5-8 år gamle.

Næsen er lidt til den grønne side, aromatisk og parfumeret, har en smule fedme, en svagere smørfedme med en anelse brunet smør og pærer, modne æbler og søde krydderier.

Smagsmæssigt har vinen også en mere krydret og røget smag end man normalt lige forbinder med hvid bourgogne. Men det er en blid, blød og meget venlig vin uden den helt store syre. Der kommer lidt citron … virkelig fedt af smage fadlagret Aligoté … det kan virkelig noget. Nice. Balancerer lige mellem 4,5 og 5 fingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 189 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Domaine La Bohème, Sein Pour Sein Blanc, Auvergne, Frankrig

2016 Domaine La Bohème, Sein Pour Sein Blanc, Auvergne, FrankrigSå smager vi igen en vin fra den vilde vinmager Patrick Bouju, som laver naturvine fra hans vinhus Domaine La Bohème, som ligger i den overset og for mange ukendte vinregion Auvergne. Denne gang er det hvidvinen Sein Pour Sein Blanc, som jeres vinblogger har i glasset.

Domaine La Bohème ligger midt i den lille by Saint-Georges-sur-Allier omkring 120 kilometer stik vest fra Lyon. Patrick startede med at lave vin i 2004, hvor han dog alene havde 1,5 hektar. Det er nu blevet forøget til samlet 5 hektar og så har han også fået licens til at blive negociant … altså købe druer fra andre vinavlere i området, men også i andre områder, bl.a. fra den sydlige del af Frankrig.

Patricks egne marker er primært tilplantet med Patrick’s vinmarker er primært beplantet med gamle Gamay d’Auvergne vinstokke, lidt Chardonnay samt Pinot Noir … og nogle af vinstokkene er tussegamle, enkelte helt op til 116 år gamle.

Han opkøber også druer som fx Limberger, Mirefleurian, Gamay Fréau, Gamay de Bouze og varianter af Gamay. Og alt sker totalt økologisk efter bedste naturvin principper.

Der anvendes alene naturproducenter i markerne … typisk kobber- og svovlbaserede produkter samt gærede ekstrakter af planter – fx brændenælder – til at forstærke vinstokkenes naturlige forsvar.

Denne Sein Pour Sein Blanc er lavet på et blend af Tréssalier og Chardonnay, som kommer fra 10 år gamle vinstokke. Der er efter sigende også lige et lille skvis Aligoté i. Der er begrænset med info om produktionen, men vinen er flasket uden tilsætning af svovl.

Næsen er syrlig og urtet … virkelig bio landlig aroma, let, livlig med frugt som pærer, noget vanilje, osteagtige elementer samt nogle grønkrydrede noter. Det er en vin, som med en anderledes syrlighed og masser af urtet landlighed har en specielt duft.

I munden er vinen livlig, frisk, saftig og syrlig … der er blomster, citrus, lemon, umodne pærer, kalkagtig mineralitet og samlet er det virkelig en smuk, elegant smag. Det er en rank vin, hvor der ikke er meget fedme fra Chardonnay druerne, men meget lækker.

Købt hos Volatil, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

2017 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigTilbage i maj 2018 var jeg til en intim vinsmagning med Knud Kjellerup, som ejer og driver de to vinhuse Domaine Bernollin og Maison Albert Sounit i Bourgogne. Nu har jeg igen været til en smagning med Knud og med næsten samme program, men selvfølgelige nyere årgange.

Vi starter – som sidste gang – med at smage nogle af Knuds Crémant de Bourgogner og den første i vinglasset er en smule af den klassiske Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut … her i årgang 2017.

Knud Kjellerup tilstræber at lave vinen helt ens fra år til år og angiver ikke årstallet på vinen. Imidlertid kan man se, at denne crémant er en årgang 2017 bag på etiketten. Der står nemlig tallet 184, hvilket fortæller, at vinen er flasket i april 2018 … og dermed så selvfølgelig må være en årgang 2017.

Albert Sounits Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er lavet på 65 % Pinot Noir, 30 % Chardonnay og 5 % Aligoté, men det er så sådan cirka, for fordelingen kan dog godt være en smule forskellig fra år til år … netop for at sikre, at vinen ligner tidligere årgange.

Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen gær. Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i omkring 9 måneder sur lie, altså på det bundfald, der opstår efter flaskegæringen. Denne crémant er sammenlagt lagret omkring 20 måneder, for vinen er degorgeret den 8/1–2020.

Som sidste gang har næsen en fin animalsk aroma … ganske frisk med lidt pærer, abrikos, æbler, men måske ikke helt så overmoden i frugten som 2015’eren. Der er blomster, ristede nødder og egentlig meget straight-forward.

Smagsmæssigt er det frisk, fine små bobler, tætte og vinen har pæn tørhed, fint syrebid, mineraler og svag sødme, men samlet en rigtig lækker balance.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske pt. koster 159 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2017 Maison en Belle Lies, Bourgogne Aligoté, Bourgogne, Frankrig

2017 Maison en Belle Lies, Bourgogne Aligoté, Bourgogne, FrankrigMin vinbuddy Jan var forleden forbi, hvor vi drak lidt godt og blandet. Han havde taget en lille flaske vino med fra gemmerne, nemlig denne 2017 Bourgogne Aligoté fra vinhuset Maison en Belle Lies.

Vinhuset drives af Pierre Fenals, som selv er født i Dijon og blev uddannet kemiker med speciale i molekylær biologi. Han fik dog en karriere i modebranchen i Paris og blev interesseret i vin ved et tilfælde. Han fandt nemlig en dag på et af storbyens mange loppemarkeder et bog af Rudolf Steiner … biodynamikkens store gudfader og blev – som kemiker – nysgering på Steiners teorier.

I de efterfølgende år studerede han Steiner og brugte bl.a. også nogle af teorierne, når han hjalp sin far, som havde en stor kvægfarm med opdræt af køer. Men det med vinen trak imidlertid i Pierre.

Da Pierre Fenals blev 52 år i 2002 trak han sig tilbage fra modebranchen, solgte hans og hustruens lejlighed i det centrale Paris … og så flyttede de til Bourgogne for at lære at fremstille vin.

Han tog en uddannelse i Beaune og arbejdede derfor hos en folk udvalgte producenter, som havde samme idealer som ham selv, bl.a. Jean-Louis Trapet i Gevrey-Chambertin, Marcel Lapierre i Villié-Morgon og Emmanuel Giboulot lige uden for Beaune.

Men i 2008 grundlagde han så sit eget vinhus Maison en Belle Lies med køb af en gammel betonlagerhal i udkanten af ​​landsbyen Saint-Aubin, kun få hundrede meter fra veteranen Dominique Derain. Han købte også 2,8 hektar vinmarker i i Maranges og Hautes-Côtes de Beaune … og så gik han ellers i gang.

I dag har Fenals samlet 4 hektar vinmarker, men opkøber også druer fra yderligere 8 hektar marker hos en række udvalgte vinavlere, som vil dyrke druerne efter hans klare retningslinjer, for Pierre arbejder udelukkende med Ecocert økologisk certificerede marker.

Derudover dyrkes alle vinmarker også efter biodynamiske principper ved hjælp af deres egen kompost og selvvoksede urtete og med hensyn til månens faser og alt det der.

Denne Bourgogne Aligoté er selvfølgelig lavet på 100% Aligoté … Borgognes sekundære hvide druesort. Druerne kommer fra marker beliggende på bakken over St. Aubin og dyrket biodynamisk. Vinen er gæret spontant med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke og har lagret 14 måneder sur lie i en kombination af stål og 30% i gamle egefade. Lavet og flaske fuldstændig uden brug af svovl.

Duftmæssigt er det virkelig interessant og bestemt ikke mainstream på nogen måder. Det er klart landligt, animalsk … men på en ret stille, subtil og afdæmpet facon. Det er nærmest lidt flæsket, kødfuldt med græskar, skocreme, grannåle, karamel, saltlakrids, nødder, røg, æter, lidt honningmelon, svag oxidaktiv, mens syren holder sig langt i baggrunden.

I munden glider vinen stille, rolig og afdæmpet gennem svælget, mens syren er ultra blid, afdæmpet, vag og svæver næsten langt i baggrunden. I stedet er der en saftig, let og kalkagtig lethed, lidt meloner, stikkelsbær og citrus … en sky kvinde, uskyldig med et nonneagtigt fjæs med saftigt, afdæmpet velsmag.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

2016 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigEn lille – og måske sen – smagning af sommervine på Hotel Randers startede med en gammel kending, nemlig Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra Knud Kjellerups burgundiske vinhus Albert Sounit.

Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er en vin, som jeg har skrevet om flere gange, og Knud Kjellerup har tidligere  fortalt mig, at han udgiver den som en Non Vintage – altså uden angivelse af årstal – da han tilstræber at lave vinen helt ens fra år til år.

Imidlertid kan man se, at denne crémant er en årgang 2016 bag på etiketten. Der står nemlig tallet 173, hvilket fortæller, at vinen er flasket i marts 2017 … og vinen dermed så selvfølgelig må være en årgang 2016.

Albert Sounits Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er lavet på 65 % Pinot Noir, 30 % Chardonnay og 5 % Aligoté, men fordelingen kan dog godt være en smule forskellig fra år til år … netop for at sikre, at vinen ligner sig selv, altså som de tidligere årgange.

Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen gær. Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i omkring 9 måneder sur lie, altså på det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er sammenlagt lagret i 24 måneder inden dégorgering, hvor bundfaldet fjernes. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter.

Duftmæssigt er der også en smule landlighed, pærer, æbler, abrikos, ristede nødder, svag gør og god inderlighed. I munden er der et godt brus, let aggressive bobler, men ellers er det blødt med ristede nødder, minealer og fin balance mellem sødme og tørhed.

Forhandles af Kjær & Sommerfelt, hvor en flaske pt. koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Rosé, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Rosé, Bourgogne, FrankrigVi skulle skam også smage lidt rosé fra Jean-Charles Fagot og endda frisk fra høsten sidste år … Bourgogne Rosé 2017.

Vinen skulle jf. Brdr. D’s Vinhandel være lavet på et skønt mix af  Chardonnay, Aligoté og Pinot Noir.

Jeg har ingen oplysninger – what so ever – om produktionen, så derfor springer jeg uden videre tøven, dvælen eller yderligere sendrægtighed direkte videre til mine smagsnoter, som uden omsvøb afslører, at det ikk’ er en vin, som vælter mig omkuld.

Der er nogle sjove aromaer og det er ikke hverken hindbær, jordbær eller noget i den boldgade, men mere en lidt sjov og halvsød aroma, som jeg ikke helt kan stedfæstne. Det er iblandet lidt grønne blade og sammen fungerer det bare ikke helt.

I munden har vinen en striks syre, hvilket den imidlertid ikke skal høre for. Det er faktisk ganske stålsat og samtidig meget let drikkelig, så den redder det hjem i sidste sekund som en okay rosé, som dog aldrig imponerer.

Importør er Vinmonopolet, men forhandles fx af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske 2016 koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er på 119,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 thumbthumbthumb

2016 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Aligoté, Bourgogne, Frankrig

2016 Domaine Jean-Charles Fagot, Bourgogne Aligote, Bourgogne, FrankrigDen sidste og tredje bourgogneproducent på Restaurant ET var kvikke og charmerende Jean-Charles Fagot. Vi startede med at smage en 2016 Bourgogne Aligoté fra ham.

Domaine Jean-Charles Fagot holder til ved byen Corpeau i Chassagne-Montrachet. Familien Fagot har boet i området siden 1860, men dog alene været vinbønder i tre generationer. Jean-Charles Fagot er den 3. generation, men havde forinden overtagelsen af familieforetagendet fulgt sin egen drøm.

Først studerede han ønologi på den prestigefulde vinskole Lycee Viticole de Beaune, men derefter studerede han musik – trommer og sang – på konservatoriet i Mâcon.

Efter endt uddannelse tog Jean-Charles Fagot så til henholdsvis Paris og Los Angeles for at optage 2 albums og producere tv-shows, men midt i 1990’erne vendte han dog hjem for at overtage driften på vingården fra sin fader.

Ved siden af vingården åbnede han i 1998 også sin egen restaurant Auberge de Vieux Vigneron i Corpeau. Og da jeg snakkede med Jean-Charles på Restaurant fik jeg da også hans visitkort … både for vingården samt fra hans restaurant.

Domaine Jean-Charles Fagot har samlet 3-5 hektar vinmarker og laver beskedne 35.000 flasker vin årligt. Alle vinmarkerne dyrkes lutte raisonée … efter bæredygtige principper og Fagots vine vinificeres traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fad i domænets kældre.

Nå, men lad os smage på den første vin fra Fagot … hans Bourgogne Aligoté, lavet på 100% Aligoté, som jo er lidt Bourgognes oversete eller sekundære hvidvinsdrue. Når vi tænker hvid bourgogne, så tænker vi jo Chardonnay, men Aligoté fylder da også kun 6% af det beplantede areal for hvidvinsdruerne.

De fleste vine på Aligoté laves til at blive drukket unge og uden brug af fadlagring, da de ikke egner sig hertil. Denne fra Jean-Charles Fagot er da også lavet på ren stål uden lagring på eg.

Næsen virker – ærlig talt – en smule neutral og jeg har rigtigt svært ved at fange nogle aromaer. Der var reelt set den første vin, som jeg smagte på ET, så det er ikke fordi, at vinen blev overdøvet af andre vine. Smagen er virkelig ganske syrerig med både grønne elementer og stor mineralitet. Jeg blev vist aldrig helt venner med vinen.

Importør er Vinmonopolet, men forhandles fx af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er på 129,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 thumbthumbthumb