2005 Mitolo Wines, Reiver Shiraz, Barossa Valley, Australien

2005 Mitolo Wines, Reiver Shiraz, Barossa Valley, AustralienMed næste vin er vi Down Under … en 10-årig sag Reiver Shiraz fra vinhuset Mitolo Wines, som er en lille topklasse vinproducent skabt af Frank Mitolo og Ben Glaetzer. Deres vision er at skabe små mængder af håndlavede Shiraz vine af ekstrem kvalitet – og under slogannet Purity – Power – Elegance.

Vinhuset er egentlig grundlagt af Frank Mitolo, hvis far Bruno Mitolo var emigreret til Australien i 1950’erne fra Abruzzo i Italien. Han havde en forkærlighed for vin fra sin far – og dermed Franks farfar – Francesco, men fik imidlertid held som kartoffelavler i sit nye land.

Frank startede selv med at arbejde med kartofler hos faderen, men allerede i 1995 begyndte Frank på hobbybasis at lave vine.

I 1999 mødte Frank imidlertid Ben Glaetzer, som senere skulle blive én af Australiens mest berømte vinmagere. Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far Colin Glaetzer var Barossa Valleys Grand Old Man. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Under en 5 timer lang diskussion på en restaurant – godt hjulpet af et par flasker gammeldags Shiraz – besluttede Frank og Ben, at de skulle lave vine sammen. Deres forretningsplan blev skrevet på bagsiden af en serviet og den bestod af kun seks ord; individualitet, integritet, kvalitet, renhed, elegance og power.

De første druer fik de fra en af Franks fars venner Don Lopresti, en anden italiensk indvandrer, som havde en vingård tæt på badebyen Port Willunga i McLaren Vale. Og det blev således startskuddet for Mitolo Wines. Fusionen af Ben Glaetzers talent som vinmager og Franks intime kendskab til nogle af Australiens bedste Shiraz marker.

Den første vin Frank og Ben producerede var en årgang 2000 Shiraz, som Frank kaldte G.A.M. Shiraz efter hans børn Gemma, Alex og Marco. Og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, som McLaren Vale nogensinde havde præsteret. Derefter indgik Frank og Ben et egentligt forretningspartnerskab, hvor man inddrog nogle af de marker, som Franks familie ejede. Eller sagt med andre ord, som kom Frank med jord og kapital, mens Ben kom med de enestående evner som vinmager.

Vi kender jo i øvrigt Ben Glaetzer her på bloggen, hvor jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. da jeg smagte hans topvin Amon-Ra. Ben er involveret i tre vinprojekter: Han ejer Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley. Derudover er han medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia.

Ja, og så selvfølgelig Mitolo Wines. Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate.

I dag driver Frank dog fortsat Mitolo Group, som er et ret stort foretagende indenfor kartofler. Faktisk er Mitolo familien den sydlige halvkugles største kartoffelavler.

Mitolo Wines har i dag fortsat deres marker ved Port Willunga i McLaren Vale, men hvor mange hektar de ejer, kan jeg ikke umiddelbart finde ud af. De har dog købt den oprindelig mark, som nu er opkaldt efter den oprindelige ejer Don Lopresti.

I dag laves der alene vine fra McLaren Vale, men undervejs har de to herrer altså også lavet denne Reiver Shiraz, hvor druerne kommer fra Greenock regionen i Barossa Valley længere mod nord. Vinstokkene er over 60 år gamle, og så har vinen lagret 16 måneder på franske og amerikanske fade.

Og det er også en vin, som har godt med power. I næsen er der lidt krudt, godt med overmodne bær, boysenbær, solbær, blommer, chokolade, vanilje samt lidt krydderier og eucalyptus. I munden er vinen blød, med kraft, god balance … total zen, power, rund med chokolade og slutter af med lidt peber sammen med kirsebær.

Forhandles af godevine.dk, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7  

2007 Domaine Eric et Joël Durand, Cornas Empreintes, Rhône, Frankrig

2007 Domaine Eric et Joël Durand, Cornas Empreintes, Rhône, FrankrigCornas kan næsten betegnes som herrevin … den har en næsten sort farve og en massiv, aggressiv smag af peber og læder. Den kræver tid, før den bør drikkes, så vent endelig 5-10 år med at åbne en Cornas. Det havde Jan overholdt, for denne Cornas Empreintes fra Domaine Eric et Joël Durand havde netop 8 år på bagen og var næste vin i glasset hos Jans lille julekomsammen.

Domænet drives af brødrene Eric og Joël Durand og ligger lige på grænsen mellem Cornas og Saint-Joseph i byen Chateaubourg. De overtog vingården fra deres forældre i 1991 og har siden fået suveræne anmeldelser, bl.a. har de flere gange opnået prisen Coup de Ceur, som er dommernes favorit i den franske vinguide Guide Hachette des Vins.

Brødrene har samlet 15 hektar vinmarker i kommunerne Châteaubourg og Glun, fordelt med 7 hektar AOC Saint Joseph. 5,5 hektar i AOC Cornas, 1,5 hektar med landvin Vin de Pays, mens resten er forbeholdt hvidvine i Saint Peray og Saint Joseph. Der spilles på mange strenge i vinifikationen, men det gøres individuelt, for brødrenes vinmarker ligger nemlig spredt ud over mange små parceller med stejle granit skråninger.

De høster relativt sent og i kælderen anvendes der særligt store fade til den malolaktisk gæring af de lettere cuvéer, luftning af de tungeste cuvéer i fadet og kun sjældent filtrering, men en let klaring. Alt sammen for at bevare appellationernes karakter, og for at gøre Cornasvinene mindre barske og hurtigere drikkeklare end ellers typisk for vinene fra Cornas og Saint Joseph.

Brødrene betegnes således som modernister i Cornas og man behøver ikke vente 20 år eller mere for at drikke deres Cornasvin. Deres vine bliver bedre og bedre år for år, dels på grund af deres entusiasme samt dygtighed og dels pga. opkøb af nogle superparceller. Domainet må nu henregnes til den absolutte superklasse i begge appellationer.

Druerne til denne kommer fra forskellige parcer med granitholdig undergrund. Vinstokkene er omkring 10-15 år gamle, og høstudbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar. Gæringen starter efter destemming og kold maceration i 4 dage ved 8 grader. Samlet maceration på 18-28 dage og lagrer 12 måneder på egetønder, 20% nye og resten er tidligere brugt 1-5 gange før. Parker har giver vinen 89 point.

Og hvilken herlig duft … her får du hele mejeriet … både Amba, andelsbevægelse, yoghurt og ymer, rustik, animalsk med hindbær, grønne oliven, røget kød, læder, grønne urter, peber, mineraler og trækul. I munden er der syrlig, grøn skarphed, total frisk frugt … frugten er meget ren og direkte … lige i sylten på én. Der er stål, jern, mineraler, meget tæt og kødfuld … in your face. Det er altså godt.

Forhandles hos Vinhuset Les Cépages, hvor prisen er 214 kr.

Rating 6/7  

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, Spanien

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, SpanienEt af de mere ukendte områder i Spanien er appellationen DO Manchuela i vinområdet Castilla-La Mancha. Man siger, at området fortsat er præget af kooperativer og at ingen vinhuse skiller sig ud. Men det er nu ikke rigtigt, for Bodegas Finca Sandoval hører til blandt de mest spændende vinhuse i Spanien i øjeblikket.

Og netop derfra har vi næste vin … også kaldt Finca Sandoval, en blød og cremet Syrah baseret vin, og den vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på Bodegas Finca Sandoval, som ligger ved den lille by Ledaña i DO Manchuela, omkring 400 kilometer syd for Barcelona. Det er et område, som er lidt køligere end resten af La Mancha området. Der falder mere nedbør og markerne ligger i 700-800 meters højde, altså gode forhold for vindyrkning i forhold til regionen generelt.

Vingården ejes af Victor de la Serna, en anerkendt og berømt spansk journalist. Han grundlagde vingården i 1998 med hjælp fra ønologen Rafael Orozco. De startede med at tilplante markerne med Syrah og Touriga Nacional. Derudover købte de nogle marker med gamle vinstokke med nogle af de bedste røde sorter for området, bl.a. Bbobal, Monastrell, Garnacha Tinta, Garnacha Tintorera og Moravia Agria.

Samlet ejer og lejer vinhuset 26 hektar vinmarker, de fleste omkring Ledaña, men også i andre områder af Manchuela, lige fra Landete i nord ved grænsen til Aragón til Pozo Lorente mod syd. De ældste vinstokke er plantet i henholdsvis 1939, 1942 og 1960. Og alle markerne drives 100% certificeret økologisk.

Der laves 7 forskellige vine på vingården, nemlig denne Finca Sandoval, en Salia de Finca Sandoval, Finca Sandoval Signo Bobal, Finca Sandoval Signo Garnacha, Finca Sandoval Cuvée TNS, La Rosa de Finca Sandoval og Finca Sandoval Cuvée Cecilia. Vinene fra Finca Sandoval er – bodegaens korte historie til trods – allerede anmelderroste. Den gode Robert Parker giver stort set altid 90+ til vinene fra Finca Sandoval.

En af tiden mest omtalte vine i Spanien er Finca Sandovals Cuvée TNS, idet den stort set ikke kan skaffes. Den er fremstillet af 66% Torriga Nacional, resten af Syrah. Vinen lagrer på helt nye egefade, og tappes kun på magnumflasker. Det er meget sjældent at finde denne vin udenfor Spanien.

Denne Finca Sandoval er vingårdens primære vin, og den er lavet på 79% Syrah, 13% Mourvedre og 8% Bobal. Druen Bobal er vi vist ikke stødt på tidligere her på bloggen, men det er en sydspansk drue, som primært hører hjemme i regionen Utiel-Requena i Valencia, hvor den udgør omkring 90% af samtlige vinstokke. DO Utiel-Requena er også eneste DO, som druen er tilladt i.

Bobal var oprindeligt en blandingsdrue, der skulle give kraft til bulkvine i Sydspanien, men den findes også i områder som fx La Manchuela samt på marker i Ribera de Guadiana DO, Alicante DO, Murcia, Campo de Borja, Calatayud, Cariñena og Valdejalón.

Hos Finca Sandoval holdes høstudbyttet ekstremt lavt, blot 19 hektoliter pr. hektar til denne vin, som efter vinificering lagrer 11 måneder på 60% nye egefade og 40% brugte fade.

Og hvilken herlig vin, som i næsen giver dig godt md mejeri, bacon, flæsk, eg, trækul, røde bær, mørke bær, læder, vanilje, mælkechokolade og et touch af krydderier. I munden er vinen ekstremt blød og cremet … jeg snakker virkelig cremet. Lækkerbisken. Det er røde bær, brombær, blåbær, nødder, kakao, kaffe, ristede noter og mineralsk bid, mens peberen lige så stille bare kommer rullende og rullende … blidt og cremet. Det er sgu ganske lækkert.

Forhandles i Danmark af Theis Vine, hvor prisen er 319,95 kr., men pt. på bud til 223,95 kr.

Rating 5,5/7  

2009 Cascina delle Rose, Barbaresco Rio Sordo, Piemonte, Italien

2009 Cascina delle Rose, Barbaresco Rio Sordo, Piemonte, ItalienPå adressen Strada Rio Sordo et par kilometer syd for Barbaresco finder vi vinhuset Azienda Agricola Cascina delle Rose, som står bag denne Barbaresco Rio Sordo … en enkeltmarksvin, som netop kommer fra marken Rio Sordo, en mark som ligger lavt og har meget sandholdig jordbund.

Vinhuset drives af Giovanna Rizzolio samt hendes mand Italo Sobrino og hans sønner Riccardo og Davide. Giovannas bedsteforældre Beatrice og Ferdinando Rizzolio købte ejendommen tilbage i 1948 efter at være blevet totalt forelsket i ejendommen med den helt fantastiske udsigt udover dalen.

Giovanna overtog som 3. generation driften i 1992, og hun har siden omlagt produktionen til økologisk brug. Indtil 1985 producerede de kun til eget forbrug, og solgte resten på bulk. Ejendommen strækker sig over 5 små hektar, 3,6 hektar af dem til vinmarker, 1,2 hektar af dem til hasselnødder og resten går til skov og selve gården.

Den samlede årlige produktion fra de 3,6 hektar vinmarker er ca. 18-20.000 flasker. Og produktionen er fordelt på 6 forskellige vine, nemlig vinene Dolcetto d’Alba A Elizabeth, Langhe Nebbiolo, Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Superiore Donna Elena, denne Barbaresco Rio Sordo og en Barbaresco Tre Stelle. Rio Sordo er husets største vinmark, og den leverer drier til halvdelen af husets vine.

Husets logo – som også fremgår på alle etiketterne – består af hunden Patata, katten Mimi samt en svale. Etiketten er tegnet af én af familiens venner. Navnet Cascina delle Rose henviser til de mange roser, som findes alle steder på gården, bl.a. i haven og i vinmarkerne for enden af hver række vinstokke.

Udover vinproduktionen driver familien også et lille B&B … 3 værelser (det pink, blå og grønne værelse) samt 4 lejligheder, som kaldes The Stable, The Wood Shed, The Hay Loft og The Wheat Barn. Så hvis du vil på høloftet og kan li’ vin, så er Cascina delle Rose et godt bud.

Denne Barbaresco DOCG Rio Sordo er selvfølgelig lavet med Nebbiolo druer fra Rio Sordo marken, som flere af de større producenter i Piemonte også har parceller på, bl.a. Giacosa Fratelli og Produttori del Barbaresco. Vinstokkene er plantet tilbage i 1978 og vinen er lavet med maceration i 12-14 dage, hvorefter den har lagret i 22 måneder på 10–17 hektoliter store fade. Flasket uden klarering eller filtrering. Der er alene lavet 3.000 flasker af vinen i denne årgang 2009, men det er lidt mere end de øvrige årgange.

I næsen er første note en omgang sødme, hvilket jeg synes er lidt atypisk Barbaresco … men ellers er det overmodne kirsebær … virkelig godt med frugt, vanilje, grønne blade, tør skovbund, let parfume, røg, tobak og lidt mynte eller svag citrus? I munden stor tørhed, virkelig stramme tanniner, som burde ha’ ledt mig på rette spor, blåbær, solbær, kirsebær, tobak og lidt champignon.

Forhandles af Alverdens Vine, hvor prisen er 330 kr.

Rating 5/7  

2011 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben, Baden, Tyskland

2011 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben, Baden, TysklandFor foden af Schwarzwald, tæt på både Basel og Strasbourg i byen Malterdinger i vinregionen Breisgau i Baden – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35 – finder vi én af Tysklands bedste producenter af Spätburgunder, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Og her har vi fat i en af Hubers vine … en Spätburgunder Alte Reben. Det er simpelthen bare klassevin … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Her har vi Hubers Spätburgunder Alte Reben, lavet med druer fra vinstokke med en alder på mellem 20 og 40 år. De gamle stokke giver en dybt rodsystem, som er med til at give vinen stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med 18 måneders lagring på barriques efter den traditionelle gæring.

Og det er sgu en monstervin … lige mig = stor Spätburgunder. Ganske animalsk i næsen, stald, mødding, sødme … men ikke sådan voldsomt sødt, nærmere med Amaretto kirsebær, hindbær, anisstjerner, kridt, mineraler, salmiak, en slags gæret note, våde fade, lidt mørk og bitter chokolade, røg … føj, hvor er den altså bare indbydende … far er glad.

Og det er blød, elegant og let i munden … elegant frisk frugt, hindbær, jordbær, let peber og let egenoter. Syren er meget afbalanceret, men absolut tilstede. Syren sidder længe, længe, længe i munden efter man har smagt vinen.

Jan har købt vinen på vingården i Baden, pris 28€ … eller omkring 210 kr. Den er hver eurocent værd.

Rating 6,5/7  

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, Frankrig

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, FrankrigDe røde Loire vine stormer fra … og her har vi igen en tæskelækker én af slagsen, nemlig en Cabernet Franc fra Domaine Clau de Nell, som holder til tæt ved byen Ambillou-Château i Anjou. Der står også Anne-Claude Leflaive på etiketten, da vingården var et af Anne-Claudes små projekter.

Desværre døde Anne-Claude af kræft i år … blot 59 år gammel. Hun var ellers den drivende kraft hos det historiske vinhus Domaine Leflaive i Puligny Montrachet i Bourgogne, én af pionererne indenfor biodynamisk produktion … og så ejede hun også Domaine Clau de Nell sammen med hendes mand Christian Jacques.

Anne-Claude Leflaive overtog i 1990 Domaine Leflaive, et af de stolte og traditionsrige bourgognehuse i Puligny. Vinhuset har været ejet af Leflaive familien siden 1735, men blog dog reelt først grundlagt i dets nuværende form i 1905 af Joseph Leflaive. Han havde arvet 2 hektar vinmark af sin fader og sammen med sin gode ven François Virot udviklede han ejendommen til det, som vi kender i dag.

I 1926 helligede Joseph Leflaive sig vinbruget fuldstændigt, og efter den periode købte han flere vinmarker. Disse vinmarker Le Chevalier, Le Bâtard, Les Bienvenus, Les Pucelles og Le Clavoillon har givet huset sit ekstraordinære renommé. Indtil 1933 blev vinen solgt i fade, men lidt efter lidt begyndte Leflaive at fylde på flasker med egen etiket.

I 1953 arvede Leflaives 4 børn Domaine Leflaive og videreførte sammen familieforetagendet. De besluttede sig for at sætte flere kræfter ind på salg og markedsføring samt på investeringer i ejendommen, og i dag er ejendommen og vinhuset ejet af samlet omkring 30 familiemedlemmer, mens driften siden 1990 har været lagt i hænderne på Anne-Claude Leflaive … altså indtil hendes død i april.

Hun indførte efter hendes overtagelse af driften fra faderen Vincent den biodynamiske produktion, først på den del af markerne, men allerede i 1997 omlagde hun alle marker og produktion til at være biodynamisk. Selvom hendes beslutninger ikke altid var populære i familien, så fik Anne-Claude genrejst Domaine Leflaive til tidligere tiders storhed.

Vinene begyndte at få 95-100 points på Wine Spectator’s 100-point skala og hendes Chevalier-Montrachet 1995 scorede de magiske 100 points. Senere i 2006 blev Anne-Claude også kåret til “the world’s top white winemaker” af magasinet Decanter og i 2014 kaldes Institute of Masters of Wine hende for “Winemaker’s Winemaker”.

Domaine Clau de Nell købte Anne-Claude sammen med hendes mand Christian Jacques i 2008. Vingårdens daværende ejere Claude og Nelly (deraf navnet Clau de Nell) var påbegyndt en biodynamisk dyrkning af markerne i 2000, men var løbet ind i finansielle problemer. Anne-Claude og Christian har tidligere stødt på vingården i forbindelse med deres involvering i et biodynamisk projekt, som tilbød støtte og rådgivning til unge nye biodynamiske vinbønder.

Anne-Claude og Christian faldt for stedet og var fast besluttede på at købe domænet, til trods for at der ikke var blevet lavet vin de seneste 3 år. De hyrede derfor vinmageren Sylvain Potin, som tidligere havde været biodynamisk vinbonde og var født i Anjou. Han blev ansat som manager på ejendommen, og så gik de ellers i gang med at få skik på ejendommen og produktionen.

Vingården har samlet omkring 8 hektar vinmarker, hvoraf 5 hektar er Cabernet Franc, 2 hektar med den lokale Grolleau og 1 hektar med Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er 30-90 år gamle og høstudbyttet ganske beskedent.

Der laves alene 3 vine på Domaine Clau de Nell, en Grolleau, denne Cabernet Franc og vinen Cuvée Violette, som er et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Udover de biodynamiske principper, så arbejdes der blandt andet med meget lave høstudbytter, manuel høst, naturlig gær, 100% afstilkning af druerne, lang maceration uden ekstrahering samt (skånsom) pneumatisk presning af druerne. Vinene lagres i vingårdens gamle, kølige, fugtige limstens kældre. Kældre som i sin tid har været beboet af områdets lokale.

Clau de Nell Cabernet Franc er høstet på ejendommens 5 hektar og 40 år gamle vinmark, hvor vinstokkene er plantet i lerholdig, sand- og limstens jordbund. Høstudbytt et er ca. 28 hektoliter pr. hektar (afhængig af årgangen). Druerne høstes manuelt i kurve à 12 kilo, hvorefter de sorteres i vinmarken inden vinificering. Vinen lagres 18 måneder på 5 år gamle franske træfade.

I næsen er vinen ganske rustik, animalsk … og jeg har også skrevet bio/naturewine (vi smagte vinen blindt). Der er violer, hindbær og … ikke en oxyderet, men en vild, parfumeret duft, som er virkelig anderledes og markant sammen med lidt rosmarin, kridt, blæk og kul. I munden er der en dejlig lethed, god syrlighed, hindbær, ribs … lækker syrlig kant og bitterhed. Med mere varme i glasset kommer der også lidt peber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, prisen kender jeg ikke, men mon ikke den ligger lidt over 200 kr.?

Rating 5/7 

2014 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, Danmark

2014 Agerbo Vingaard, Solaris, Sjælland, DanmarkTæt på den lille stationsby Hørve i den sydligste del af Odsherred, 4 km nord for Svinninge, 20 km vest for Holbæk og 4 km syd for Fårevejle i Odsherred Kommune er der dukket endnu et dansk vinbrug op, nemlig Agerbo Vingaard. Det er et lille hobbybrug, som drives af Frank Buch og familie. De grundlagde vinbruget i 2012 med omkring 1.000 stokke, hovedsageligt Solaris.

Og så er Buchs i familie med min vinbuddy Jesper, som – for ikke så lang tid siden – var i Hørve for at hjælpe med høsten 2015. Og han havde selvfølgelig en flaske af gårdens vin med hjem, en Solaris fra sidste års høst. Den skulle vi selvfølgelig lige smage til en omgang julehygge hos Jan, som havde fundet lidt spændende vine frem.

Der er ingen etikette på vinen endnu … bare ren Solaris på flaske. Herligt.

Solaris er – udover en Science Fiction film med George Clooney i hovedrollen, et styresystem til computere i UNIX-familien samt navnet på en række campingpladser i det sydlige – en hvidvinsdrue, som spås store fremtidsmuligheder i Danmark.

Solaris er fremavlet i 1975 på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland og er bl.a. klonet fra Merzling, som jo er en tysk hvidvinsdrue, som indeholder Riesling og Ruländer (Pinot Gris). Druen modner tidligt og har en god modstandsdygtighed mod svampeangreb og frost. Vinene fra Solaris er normalt frugtige og parfumerede og har et middelhøjt syreindhold. I det danske, kølige klima giver druen vine, der egner sig fint til fisk, skaldyr og kylling.

Lad os smage på Franks lille Solaris vin … som i næsen byder på lidt fersken, lidt krudt … og ja en smule parfumeret, men ellers lidt neutral. I munden er vinen nærmest lidt olieret og har ellers parfume, et grønt syrligt bid og lidt beske noter. Fin livlig syre og sjovt med den lidt olierede fedme i vinen. Hurra for et godt forsøg … dansk vin er bestemt på vej.

Frank sælger vistnok vinen fra gården til 220 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Hardys Wines, William Hardy Chardonnay, Limestone Coast, Australien

2014 Hardys Wines, William Hardy Chardonnay, Limestone Coast, AustralienSelvcenteret som man er, så er det jo klart, at omverdenen har fået øje på Danmarks flittigste vinblogger aka. sitet Houlberg … blog om vin & gode oplevelser. I hvert fald har det møj-store vinimperie Accolade Wines igen sendt et par flasker til Yours Trully og bedt om en ærlig vurdering. Og det er jeg jo altid mand for … i jeres tjeneste naturligvis.

At konen så også nyder godt af denne gavmildhed, som i disse juletider er helt i tråd med højtidens ånd, er jo blot en ekstra gevinst. Fra Accolades mange brands er det denne gang Hardys … som de fleste formentlig kender fra supermarkedernes hylder.

Jeg har tidligere smagt vine fra Hardy’s … okay kvalitet til billige penge. Denne gang er det en Hardys vin på Chardonnay i serien William Hardy, opkaldt efter 5. generation af Hardys … nemlig William Hardy, som også blot bliver kaldt Bill Hardy.

Det var forfaderen Thomas Hardy, som i 1853 grundlagde vinhuset. Han var 3 år tidligere som ung 20-årig kommet til Australien fra Devon i England og arbejdede første år i Australien for John Reynella på vinhuset Reynella. Derefter arbejdede han i en periode som guldgraver og kvæghyrde inden han for de optjente penge købte en mindre ejendom Bankside tæt på flodens Torrens.

Der begyndte han selv at produere vine … specielt havde Thomas Hardy et mål om at lave billige kvalitetsvine. Den første vin kom på markedet i 1857 og det blev en succes. Hardy blev et af de første australske vinhuse, som begyndte at eksportere deres vine.

Og det blev starten på en vild ekspansion, bl.a. med opkøb af vingården Tintara i McLaren Vale, hvor vinhuset i dag har deres produktionslokaler. Langt senere køber Thomas Hardy and Sons også Reynella, hvor Thomas Hardy oprindelig arbejdede i 1850. Det er i dag vinhusets hovedsæde.

Thomas Hardy and Sons ender faktisk med at blive Australiens største vinproducent, og ændrede i 2008 sit navn til Constellation Wines Australia. I 2011 blev firmaet – sammen med Constellation Europe – solgt til en australsk kapitalfond CHAMP Private Equity og det skiftede samtidig navn til Accolade Wines.

Og det er – som jeg skrev tidligere – en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Hardys har i Australien i dag over 3.200 hektar vinmarker, og har derudover dyrkningsaftaler med omkring 1.000 vinbønder i landet … og det er bare Hardys … et af de mange brands i Accolade Wines. Som jeg sagde … en megastor koncern.

Hos Hardys laves der vine i en række forskellige serier, nemlig serierne Winemakers Rare Release, Thomas Hardy, Eileen Hardy, HRB, Sir James, The Journey, Tintara, Oomoo, William Hardy, Nottage Hill, Crest, Stamp, VR samt Whiskers Blake.

Denne William Hardy er opkaldt efter 5. generation William “Bill” Hardy. Vinmager er Paul Lapsley, og ellers har jeg såmænd ikke de store oplysninger omkring produktionen af vinen.

I munden er der pære, fersken, abrikos, smør, frugtsten, papkassser … eller noget i den retning, let krydret … sådan lidt spidskommen. Smagen er meget ren, stålsat frugt, okay syre og ingen oversøisk Chardonnay fedme her. Mangler måske lidt dybde … men ellers okay aussi-vin.

Kommer i uge 1 på hylderne i SuperBrugsen til 50 kr., normalpris 99,95 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, FrankrigSå er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.

Ja, jeg har jo skrevet om Beau og hans vine flere gange … både vinene fra den chilenske vingård Vinos Vernaculares og fra gården Domaine Beauthorey i Languedoc. For yderligere info om Christophe Beau, så læs mit indlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares fra besøget i Danmark.

Dermed springer jeg sgu direkte over til denne lille fætter Terre Ferme … som vel rettelig kan oversættes til noget i retning af “gårdens jord – farmens jord”. Den er primært baseret på Grenache … helt præcis 80% Grenache samt 20% Carignan, vinstokke som er omkring 25 år gamle og med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Det er selvfølgelig 100% biodynamisk, og vinen er vinificeret 10 dage på tank og derefter modnet 9 måneder på tank.

Og i næsen fornægter Beaus biodynamiske tilgang sig heller ikke, for vinen er herlig rustik med lidt stald, babybræk (på den fede måde), muldjord, mynte, lakrids og en omgang mørke bær, brombær … men det animalske dog en smule afdæmpet. Det gør måske også, at denne vin er nemmere at tilgå for folk, som ikke er vintosser.

I munden er vinen præget af sødme, blødhed, lethed, hindbær og svag peber … slet ikke tung og power-kraftig som andre vine fra Languedoc, men mere tynd, let og ganske letdrikkelig. Til prisen en herlig, herlig vin.

Købt hos Vinimperiet, pris 75 kr.

Rating 4/7 

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder ***, Rheinhessen, TysklandDas ist gut … sagde Phieselknasts håndlanger og butler Otto i filmen Gyldenkål, hvor familien med det gode danske navn Iversen – anført af Charles – fik nok af skattevæsen, pantefoged og arbejdsgivere. Ved hjælp af opfindsomme svindelnumre blev familien under det nye navn Gyldenkål velhavende og respektable borgere.

Butleren Otto – fabelagtigt spillet af Jens Okking – har den famøse replik, som jeg såmænd også kan fyre af på denne fredags Spätburgunder, som har hele 3 stjerner og kommer fra vinhuset Weingut Georg Gustav Huff, som jeg tidligere har skrevet om og besøgte i sommers … ved at være lang tid siden. Suk.

Nu skal jeg nok undlade at skrive en helt masse om vinhuset igen, men blot henvise til tidligere blogindlæg, fx indlægget fra da jeg smagte husets 2012 Tres Vites. Men et fantastisk hus og en virkelig sød familie.

Jeg har også tidligere smagt deres almindelige Spätburgunder im Holzfass gereift i årgang 2012 samt deres 3 stjernede Frühburgunder i årgang 2011 og også lidt af deres fremragende Riesling, men her har vi altså fat i deres 3 stjernede Spätburgunder i årgang 2012.

I glasset herligt transparent og hvor jeg dog elsker den farve. Og det er klassisk tysk Spätburgunder med en sødlig animalsk duft … dog uden, at det bliver for sødt. Det er våd eg, jordbær, hindbær, en lille smule lyse blommer, nærmest bolsjer, krydderier, estragon, kanel og vanilje.

I munden er det kirsebær, hindbær … og faktisk på samme måde som Huffs Frühburgunder mere fylde end mange andre Spätburgundere sammen med et fint peberbid, faktisk et ganske betydeligt strejf af peber og grønne noter.

Købt på vingården, hvor prisen er sølle 9,50€ … eller små 71 kr. Das ist gut.

Rating 5,5/7