Dagsarkiv: 5. december 2015

Vinanmeldelser

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, FrankrigFor knap 4 måneder siden smagte jeg denne vin i årgang 2012 … og den var god. 2013’eren er bare endnu bedre. Vinen vi snakker om er Domaine le Clos du Caillous entry-level Châteauneuf-du-Pape, som de kalder Tradition.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er i denne årgang 2013 lavet på 85% Grenache, 10% Mourvédre samt 5% Syrah, hvorimod 2012’eren var på 100% Grenache. Druerne kommer fra markerne Les Cassanets og Les Bédines og med et lavt høstudbytte på sølle 20 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i 28 dage … 11 dage mindre end 2012’eren, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og den har hele Rhône kavaleriet med i den menneskelige emhætte … det er mejeri, bacon, flæsk, røget fedt, brombær, solbær, vanilje og let kanel. Måske også lidt engelsk lakrids. Som 2012’eren en kraftig dame, fyldig og tiltrækkende … men med en klar, frisk frugt, en direkte tyngde og tydelige tanniner, dog langtfra så voldsomme som i 2012’eren. En vin, som alle ville være glad for at indtage sammen med juleanden. Selv anden vil være glad.

Så skal du også lige tænke på, at den faktisk har 3 Cdp storesøstre, nemlig vinene Les Safres, Les Quartz og La Réserve. Og så en hvid halvsøster.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, ItalienEn lille Bardolino Amarone kalder man denne Castello Guerrieri fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, da vinen er produceret på samme måde som en Amarone … blot med lidt anden druesammensætning og med druer fra Bardolino i stedet for Valpolicella. Derfor må den naturligvis ikke kaldes for en Amarone, så på den måde er der styr på appellationerne.

Guerrieri-Rizzardi er ét af de vinhuse, som jeg besøgte i sommers. Hvis du vil se et par billeder fra stedet, så klik – by all means – ind på blogindlægget omkring husets 2014 Bardolino Classico DOP.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne mini-Amarone er lavet på 78% Corvina, men i stedet for Rondinella og Corvione, så består de sidste 22% af Merlot. Ja … fucking Merlot. Og alle druerne er altså tørret på samme måde som rigtig Amarone inden de presses, og mosten anvendes til vinproduktion. Druerne kommer fra en vinmark i Bardolinos Classico område. Marken er på 2,5 hektar og er oprindeligt grundlagt i det 16. århundrede. Stokkene er mellem 30 og 40 år.

Vinen er lavet med gæring på moderne, rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagres på traditionel vis på små egetræsfade. Inden aftapning klares vinen så skånsomt som muligt med æggehvider, idet selv en let filtrering ville berøve vinen for værdifulde aromatiske komponenter. Der laves årligt knap 10.000 flasker af denne vin.

Og den har da også nogle elementer fra Amarone, bl.a. våde fade, blommer og lidt våd tobak. Derudover er der også Skippers lakridspiber … som jo heldigvis ikke blev forbudt af EU … chokolade, men ellers ophører sammenligningen med Amarone vist også. I munden er vinen kraftig med stor tørhed, frisk frugt og markante tanniner, som virkelig sætter sig i mund, svælg og på tænder.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USA

Skriv en kommentar

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USAHvor er verdens dog af lave … internetsøgning – kun dansk – på én af jazzens store guitarister Grant Green resulterer i Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur!

Nevertheless … mens den 7 minutter og 48 sekunder lange A Wee Bit O’ Green fra Grant’s First Stand blidt masserer mine øregange og vejret udenfor vrænger af omverdenen, så kan jeg jo passende skrive om denne Lodi Old Vine Zinfandel fra Scotto Cellars.

Vinen smagte jeg til torsdagens selection smagning i den lokale Vinspecialist forretning … efterhånden lidt et tilløbsstykke. Måske kombo’en af free tasting, hyggelig stemning og en forestående højtid, som kan kræve indkøb af kraftige vine, havde trukket folk til. Jeg deltog bare, som jeg plejer.

Og netop kraftige vine … gode anbefalinger til julemaden … var sat på programmet. Denne Lodi Old Vine Zinfandel var første vin i rækken. Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands-

Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om vine fra netop Heavyweight her på bloggen … knockout vine, som er opkaldt efter og har etiketter efter forskellige boksere som fx “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og “Champ” Jim The Gent.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Vinen er lavet på 100% Zinfandel, som kommer fra 50 år gamle vinstokke ved husets marker tæt ved Mokelumne floden. Traditionel vinificering og 18 måneders lagring, dels på egetræsfade, dels på ståltanke. Ellers ikke ret mange oplysninger om vinen, så vi springer i stedet til mine smagsnoter.

I næsen virker vinen dejlig landlig med modne solbær, blomster, sæbe, sødme, tørhed og en smule peber. Meget lige-på-klar til at drikke mig. Og sådan er vinen også i munden, meget drikkevenlig med en amerikansk slagside, som er for megen sødme. Her er det dog ikke overdone, for der er også god ren frugt, stål og en let bitterhed. En pleaser, som de fleste … ja alle faktisk … vil kunne li’.

Den overhaler klart et Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur, men ikke den gode Grant Green, en af jazzens helt store, hvis guitartoner nu i skrivende stund i samklang med et gammelt harmonorgel langsomt fader ud. Yeaaahhhhh.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 85 kr.

Rating 4/7